– Endnu en gang har jeg haft en super fin tur til den lokale sø – Tusaagaard, fortæller Rasmus Wølck. – Specialørrederne går tit nær bunden, så jeg satte et glasbombarda – en Rocket Tube på 6 gram – på, fisket med Fidusen i sort/gul. Turens første ørred var en meget hårdtfightende regnbueørred, som huggede knaldhårdt i et spin-stop, og den gav ikke op, før nettet kom under den. Få kast efter opfangede jeg en hvirvel lige uden for busken til højre fra mig. Eftersom jeg ved, at der er en lille kant til dybere vand ud fra den busk, kunne det nemt være en af søens specialørreder, der var ude og markere til blinket, så jeg lagde er kast mere – og boom. Med det samme blinket kom forbi spottet, huggede ørreden.

– Med det samme kunne jeg mærke, at det var en tigerørred, da de kæmper meget mod bunden og holder sig dybt. Og ganske rigtigt – det var en tigerørred, som snart blev nettet. Nu havde jeg landet to af søens arter, og omtrent 20 minutter efter tigerørreden var landet, hugger endnu en ørred helt ude i kastet. Igen kunne jeg mærke, at det ikke var en regnbue, da ørreden huggede vildt og kom til overfladen med det samme. På den gyldenbrune farve og hvide mund kunne jeg hurtigt se, at det var en kanon fin bækørred. Endnu en gang huggede det på blinkfarven sort/gul, og jeg havde nu fået søens tredje art. Turen sluttede af med tre mindre regnbuer. Igen viste Tusaagaard Put and Take, at den kunne levere det, man kom efter.

 

Grejxperten

 

 

Rasmus Wølck fik udover den fine bækørred du ser ovenfor også både regnbue og tigerørred.

Rasmus Wølck fik udover den fine bækørred du ser ovenfor også både regnbue og tigerørred.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This