– Hej Fisk & Fri. Forleden var jeg en tur i åen efter aborrer og håbede på, at jeg kunne få en i god størrelse her om vinteren, beretter Marcin Gasienica. – Jeg brugte mit Panoptix Livescope samt sidescan for at lokalisere fiskestimer og finde fiskene. Efter et stykke tid fandt jeg en stime fisk og kunne se på Livescopet, at jeg nærmede mig noget, som kunne ligne en større fisk. Jeg kastede min lille 7 cm motoroil shad med 14 grams tungstenshoved ud til den nogle meter foran båden, og den huggede med det samme. Den var ret tung og var ikke til at rykke med min lette aborrestang.

– Efter fem minutter hvor jeg langsomt fik hivet fisken ind, kunne jeg se, at det var en større gedde. En tyk dame! Den var kroget helt perfekt i siden af munden. Jeg fik den i nettet og kunne se, at fisken virkelig var i god kondition. Det var en fejlfri og smuk vintergedde på lidt over 90cm. Sikke en oplevelse og en super sjov fight på aborregrej. Nogle gange skal man måske prøve mindre agn for at lokke selv den helt store gedde frem. Gedden blev naturligvis hurtigt genudsat, slutter han.

Reklame: Har du lyst til at vide mere om geddefiskeri, så kan du købe bogen “Geddefeber” her.

 

Jans Lystfiskershop

 

Panoptix Livescope

Den store gedde var let at se på Panoptix Livescope.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This