GROV HAVØRRED FRA DEN SVENSKE VESTKYST

Den svenske vestkyst er utrolig smuk – og kan byde på et rigtig godt fiskeri efter havørred. En af dem, der har været ude er Hashim Al-Hussein:

– Her i går var det perfekt vejr til en fisketur på vestkyusten ved Ålabodarnas. Og jeg fik lige præcis det jeg kom efter – nemlig en stor havøøred. Tjek denne superfisk på 80 cm og 5540 gram. Hvad mere kan man ønske sig? Efter nogle mindre, men klart godkendte havørreder, fik jeg et tungt hug i mørket, som viste sig at være en meget større fisk. Til at begynde med var jeg faktisk lidt i tvivl om det overhovedet var en havørred, men måske en lille sæl i stedet…Fisken tog omkring 200 meter line, så mint Shimano Stella 2500 kom godt på arbejde. Efter 30 minutters kamp så jeg endelige fisken – og hvilken havørred! Jeg kan næsten ikke beskrive den glæde jeg har fået med denne nye PR. Havørreden huggede på en Skinz fra 60Lures, slutter Hashim.

Vil du vide mere om havørredfiskeri kan vi varmt anbefale at læse de mange store havørredartikler vi har i vores artikelarkiv her.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

KYSTØRREDER PÅ MØN

– I dag skulle jagten gå på overspringeren, fortæller Simon Larsen. – Jeg havde derfor allieret mig med min ven Jonas, som også ville ud og jagte de store blanke havørreder på Møn.

´-Vi ankom på pladsen, og der var masser af strøm samt grumset vand med områder af klart vand ind imellem. Vi fik hurtigt kontakt til tre fisk mellem 45-50 cm. Jeg gik forrest og lagde et kast 15 meter fra kysten i det grumsede vand, og jeg mærkede hurtigt et par puf til blinket, hvorefter angrebet på blinket så kom til sidst. Havørreden huggede hårdt og gav en dejlig fight. Fisken målte 64 centimeter og var dejlig tyk – endnu en dejlig dag på den mønske kyst, slutter han. Du kan følge Simon og Jonas på Instagram.

Husk det altid er en god ide at tjekke vejr og vandudsigten, inden du tager på kysten efter havørreder. Se hvordan du gør i denne video på Fisk & Fris youtube, hvor du kan abonnere gratis.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: FYRAFTENSTUR PÅ FYN GIR´ BONUS

– På årets første fyraftenstur kunne jeg lige nå en time i solen, fortæller Mads Petersen, der efterhånden har en hel del store havørreder på samvittigheden. – Der kom hurtigt gang i fiskeriet, og jeg fik to mindre målsfisk på ophænger samt en på 70 centimeter, der var en rigtig flot fisk. Den store kom ud i friheden igen, da den var lidt til den slanke side, men virkelig flot og stærk – det var den. Den store havørred blev taget på Den Flade på 10 gram i hvid, slutter han.

Vil du vide mere om havørredfiskeri så tjek vores mange havørredartikler i artikelarkivet her.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

HEKTISK GEDDEFISKERI MED DØD AGN

– Jeg ankom til søen klokken otte om morgenen, som jeg plejer – og fik stængerne gjort klar, beretter Peter Jensen. – Jeg havde lige fået lagt tredje stang ud, da jeg fik dobbelt run på de to første. Det var to mindre hangedder, tanken om, at de måske gik sammen med en hun på de 2 meter vand, fik spændingen til at stige. Lidt efter var der run igen, som viste sig at være en dame på 100cm og 7,3kg. Og den blev hurtigt efterfulgt af en dame mere på 100cm samt 8,4kg.

– Herefter fik jeg nogen mindre fisk den næste time, og lige inden jeg skulle pakke, fik jeg run igen igen. Jeg kunne med det samme mærke, at der var mere vægt bag – og op på måtten kom hun snart med alle sine 108cm og 10,2kg. Jeg fik hende genudsat og lige som hun blev væk i det grumsede vand fik jeg run på den midterste stang. Igen var der vægt bag, og en fisk på 9,7kg måtte os på måtten. Alt i alt et hektisk fire timers fiskeri med 8 fisk – heraf 4 over meteren. Alle fisk blev taget på deadbait fisket på et gliderig på bunden. Dejligt med en tur uden rusk og regn, slutter han.

Hvis du vil vider mere om fiskeri om død agn kan du enten se denne video på Fisk & Fris Youtube – eller du kan læse det store afsnit om emnet i bogen ”Geddefeber(reklame).

Hvidovre Sport

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: TANGLOPPER PÅ MENUEN

På sådan en skøn forårsdag som i dag findes der næppe noget bedre end en dejlige dag på kysten. Der er mange folk derude lige nu – og en af dem, der har været afsted til stranden er Kern Leo Lund.

– Jeg har lige været en tur på Vestsjælland, hvor vi fik flere små havørreder rundt omkring. Turen endte dog med, at vi tog op området ved Rørvig, hvor det også lykkedes os at få flere fisk. For at være helt præcis blev det til to mindre og så denne fine havørred som du kan se ovenfor på 60 centimeter. Fisken huggede på en lille tangloppe imitation – og det har alt i alt været en super dejlig dag men også en meget lang køretur.

 

Tradera

 

Det var især på tangloppeimitationer som denne at Kern fik sine fisk i dag.

Det var især på tangloppeimitationer som denne at Kern fik sine fisk i dag.

Go back

Your message has been sent

Warning
Warning
Warning
Warning

Warning.

Det var især på tangloppeimitationer som denne at Kern fik sine fisk i dag.

Det var især på tangloppeimitationer som denne at Kern fik sine fisk i dag.

drømmerejse iFish Travel

SÅ ER LAKSESÆSONEN VED GUDENÅEN STARTET

Den 1 marts åbnede laksefiskeriet i Gudenåen, og en af dem, der har været ude for at nyde foråret med fiskestangen i hånden, er Helmut Dube, som traditionen tro plejer at få nogle flotte forårslaks:

– Det har været en smuk morgen med frost og sol her i dag, fortæller han. – Efter tre kvarters fiskeri kl 9,45 var der et nap – og først troede jeg, at jeg hang fast i bunden. Men – så mærkede jeg små nøk, hvorefter laksen gik opstrøms meget dybt. Først troede jeg, at det var en gedde, da den ikke lavede udløb, men efter få minutter kunne jeg se, at det var en laks. Jeg havde lidt problemer med at få den op over åbrinken pga. højvande, men det lykkedes til sidst. Den smukke laks var 8,4 kilo og 92 centimeter, slutter han og supplerer med, at han ikke har hørt om andre premierelaks fra Gudenåen – indtil videre.

Du kan læse mere om laksefiskeriet i Gudenåen på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.

Friluftsland

 

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT TIGERØRRED FRA SERRITSLEV

Efter fyraften skulle jeg hjælpe ejeren af Serritslev Fiskepark med udsætning, så grejet var selvfølgelig pakket, hvis jeg nu skulle have abstinenserne styret, fortæller Allan Schwab fra Team Antiflex i Aalborg. – På grund af nyis var der dog kun en fjerdel af søen, hvor der var frit vand, der kunne fiskes på. Men det fik alligevel chancen, og det fortrød jeg ikke.

Efter det fjerde kast, hvor jeg lod gummidyret dale helt ned på bunden, tog det kun fem langsomme indspinninger, før linen begyndte at stramme op. Min første tanke var, at det var dejligt nulturen blev aflyst, men så blev jeg glædeligt overrasket efter 1 minuts fight, da den kom til syne første gang – en stor, flot tigerørred der var med på at give en god kamp. Heldigvis vandt jeg kampen og landede denne flotte tiger på 3,7kg med flotte aftegninger og flotte finner, som du kan se ovenfor. Derudover blev det til to små regnbueørreder, der blev genudsat efter aftale.

Fisken huggede på det lille softbait Fatty D i olivengrøn fra Libra Lures fisket med 0,8 gram tungsten belastning.

Hvis du savner inspiration til dit put and take fiskeri, har vi flere gode videoer på Fisk & Fris gratis Youtube kanal.

drømmerejse iFish Travel

DEN SIDSTE VINTERKARPE

– For et par dage siden, var det den sidste mulighed for fange en af de eftertragte vinterkarper 2022, inden kalenderen forvandlede vinter til forår, fortæller Paule Bräsel. – Denne chance havde jeg lyst til at gribe. Allerede aftenen inden fiskeriet skulle starte, havde jeg forberedt PVA-bags, lavet attraktivt foder og fik sat hookbaits på, som havde ligget i flavour ugen op til. Især her om vinteren er en god strategi og forberedelse nøglen til succes.

– Har man så også fundet et opholdssted, hvor de sløve vinterkarper opholder sig, er det faktisk ikke så svært at fange dem. Bliver fiskene opmærksomme på de tilbudte lækkerier, indtager de gerne små mængder – og et hug er muligt. Denne gang ramte jeg plet igen og fik hele to smukke, men dog ikke så store vinterkarper. De blev overlistet af en lille 14mm Piña popup fra Vitalbaits, som jeg fiskede på det kendte Ronnie-rig. Størrelsen af fiskene har ikke den store betydning, når man fisker i vandet der kun er omkring 4 grader, og hvor et tyndt lag is dækker dele af søen om morgenen efter en nat med 2-3 graders frost. Jeg formåede at fange karper i alle tre vintermåneder denne vinter, så jeg er godt tilfreds, slutter han.

 

Tradera

 

Det er stadig så koldt, at man risikerer, at der er is på vandet om morgenen, når man vågner.

Det er stadig så koldt, at man risikerer, der er is på vandet om morgenen, når man vågner.

drømmerejse iFish Travel

LAKSETROLLING – FULD FLEX SYD FOR BORNHOLM

Der er landet fint med trollinglaks i området syd for Bornholm her i dag:

Det blev lige til en spontan tur i dag på havet, beretter Kim Finne fra Eastside Marine Company. – Turen gik til sydsiden af Bornholm nede omkring BOB. Et par timer efter grejet var sat, kom der et solidt hug på den ene downrigger i 28 meters dybde. Den startede med at ryge direkte til overfladen med fuld fart hvor jeg hurtigt kunne se den var stor. Imens den tog udløb dykkede den helt ned igen, og idet samme gik der en stang i modsatte side i 25 meter. Og denne laks tog samme udløb. Stod nu med to gode fisk, der ikke ville give op.

– For en gang skyld måtte jeg rydde begge downriggere, og det lykkes mig efter lidt tid at få den første ind, som var taget på en Hybrid i grønne farver. Laksen kom op i gumminettet ud over siden, og blev afkroget og genudsat, da den havde en fedtfinne, men stor var den. Jeg skyndte mig videre til nummer to stang, og denne fisk ville bare ikke rokke sig. Efter en fed fight kunne jeg nette denne fantastiske laks uden fedt finne, som havde taget en Breakpoint blink i grøn/gul farve. En fantastiske oplevelse, og vi kan vist roligt sige, at syd siden af Bornholm fiskede godt i dag. De fleste både har fået fisk allerede, og der er blevet taget nogen rigtig flotte nogen.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel