– Forleden da solen skinnede fra en skyfri himmel, havde jeg endnu en gang taget min ældste datter med ned til Roskilde Fjord, som vi bor tæt ved, fortæller Jesper Silword. – Jeg havde dagen forinden fanget min første ørred i fjorden – eller rettere sagt, jeg nettede 5 styk på 2 timer fra en tange i fjorden. Dét i sig selv var en kæmpe forløsning, da jeg havde min lysterfisker debut i maj 2021. Siden da har ikke haft andet end nulture i min jagt på ørreder – både i Roskilde Fjord og Isefjord.

– Så på denne dag var optimismen høj – oven på lørdagens gode fiskeri. Klokken havde lige passeret 13, og jeg startede samme sted som dagen før. 9 fods stangen var rigget til med en Savage Gear Sandeel Brown Copper Red Dot gennemløber på 19 gram, da det havde været nøglen dagen før. For enden sad en Owner S-31 enkeltkrog for at undgå at få for meget tang på krogen.

– Undervejs mødte jeg et par andre lystfiskere, der fortalte, at de havde ramt en god stime i løbet af formiddagen, men at de ikke havde haft nogle hug i et godt stykke tid nu. Jeg bevægede mig ned af tangen på den nordlige side, hvor vinden kom fra nord. Bagefter affiskede jeg den sydlige side, uden nogle hug eller følgere. Vi tog en pause på en lille time, og jeg besluttede at give fiskeriet en ekstra chance på den nordlige side – tæt inde ved land. Jeg lagde mit første kast, tog 10-15 indspininger i relativ højt tempo, mærkede et hug som jeg svarede igen med et tilslag – og så var der flex på klingen!

– Jeg kunne straks mærke, at jeg havde at gøre med en fisk i god kondition. Den var bestemt ikke tilfreds med at sidde fast for enden af linen! Jeg løsnede bremsen samt lod fisken tage nogle udløb, og inden jeg vidste af det, stod jeg med dette pragteksemplar på 56 centimeter og cirka 1,6 kilo. Heldigvis havde jeg min 5 årige datter, Luna, med som fotograf, til at forevige mindet om et helt fantastisk fiskeri ved Roskilde Fjord.

 

Harald Nyborg

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This