– Forleden var det endelig godt fiskevejr ved Stavanger, beretter norske Rudolf Svensen til Fisk & Fri. – Det var fint vejr, og der var ingen vind, så Håvard Svensen og jeg besluttede os for at tage en tur ud på Boknafjorden ved Stavanger for at fange nogle madfisk derude i dybet.

– Fiskeriet var ret trægt – ud over en masse små sorthajer, der gjorde, at vi var nødt til at agne om hver halve time, selvom vi fiskede med hele makreller. Efter at have fisket på 350 meters dybde uden held, flyttede vi os ind på et mudderplateau med nogle store sten på 200 meters dybde. Det varede ikke længe, før jeg fik et godt hug, hvor jeg tydeligt kunne mærke, at det var en stor fisk i den anden ende. Fisken tog godt med line af, og den opførte sig meget som den lange på over 30 kilo, jeg fik på samme sted i marts 2021. Efter en lang og sej kamp kom fisken endelig til overfladen, og det var ganske rigtigt en stor lange.

– Vi forsøgte at veje fisken i båden, hvor den trak vægten ned til over 32 kilo, selv om det ikke lykkedes os at løfte fiskens hale helt fri af dækket på båden. Længden var 163 centimeter, slutter han.

Har du selv været på havet, så send os gerne en beretning om din fangst og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Rudolf Svensen med sin kæmpestopre lange fra Norge.

Rudolf Svensen med sin kæmpestopre lange fra Norge.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This