– Det startede i efteråret 2021, hvor nul-turene begyndte at blive lidt for mange, fortæller Michael Øster Schou til Fisk & Fri. – Normalt kunne jeg sagtens få flex på klingen i disse tider, og flere af dem jeg ved, der også fisker i søen, begyndte også at blanke mere og mere. Det skabte en del debat om, hvorvidt fiskene var flyttet, eller hvad der skete.

– Jeg var ude tidlig morgen og sen aften flere gange for at få muligheden for eventuelt at spotte nogle overfladebrydere, men selv på spejlblankt vand, var der helt dødt. Der begyndte jeg for alvor at tænke – hvor er karperne? På trods af, at jeg ved, det er en svær sø, og at den sø, altid har givet nulbon til mange, som ikke er det, man kalder fastliggere. Man kan ikke bare komme og fiske en dag, og så regne med at krane dem op. Det kræver ofte, at man kender søen godt for at få fisk på land.

– Mange tanker gik i gennem hovedet i meget lang tid. Var der taget fisk væk fra søen, eller havde der været sygdom? Der var dog ingen døde fisk – gudskelov – at finde nogen steder. Selv på et ekkolod var de ikke til at finde – på trods af, at jeg aldrig har haft problemer med det førhen. Jeg tænkte, at nu ville jeg lade vinteren komme og få den overstået, og så ville jeg ellers prøve igen næste år.

– Nu skriver vi 2022, og jeg var ude i februar, hvor jeg blankede to gange. Igen drøftede jeg det med nogle af dem, som jeg ved også fisker søen, og de synes også, det var underligt, for jeg plejer ikke at have problemer med den sø. Jeg udtænkte så en ny taktik med nye ideer til rigs og agn. Her var jeg så heldig, at jeg blev kontaktet og spurgt, om jeg ville være en del af Specimen Baits teamet, hvilket så blev starten på, at jeg nu også skulle prøve nogle nye agn.

– Alt var klappet i slutningen af marts, hvor jeg var klar til en enkelt overnatning ved søen på en helt anden plads, end jeg plejer. Jeg tænkte, at alt skulle være nyt. Kl. 06.30 om morgenen begyndte min bidmelder så at gå helt amok, og jeg tænkte, at det der var sku´ hverken en rudskalle eller brasen. Så mig ud af posen og så afsted – og yes. Det var en karpe, der trak i linen. Efter 45 minutters fight kom der en skønhed uden lige til syne – nemlig en spejlkarpe på 12.5 kg. Det var en forløsning. Yes – endelig en fisk i nettet, hvorefter et kæmpe kæmpe glædesråb lød ud over vandet. En helt fantastisk tur.

 

Hvidovre Sport

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This