ROSKILDE FISKELAND SNART PÅ BANEN IGEN

Det berømte kommercielle storkarpevand – Roskilde Fiskeland – er efter en længere nedlukning på grund af koiherpes, ved at gøre klar til genåbning.

– Vi er pt ved at få testet, om der stadig er koiherpes i søen, fortæller Martin Hubert fra Spar Lystfiskeri, der har overtaget driften af vandet. – Indtil videre er kun én fisk testet, som ikke havde koiherpes, men vi er ved at få testet flere. Vi har løbede fisket hele sommeren under kontrollerede forhold med desinficeret grej, for at se hvordan fiskende havde det, og alle de fisk vi har fanget indtil nu har ikke vist tegn på sygdom – heller ikke efter, at temperaturen oversteg det niveau på 16-20 grader, hvor sygdommen normalt vil komme i udbrud, hvis den er der. – Samtidig har vi fået indkøbt et komplet arsenal af net, mats, sacks etc til alle pladser, så den eventuelle ind/udgående smittekilde, der er allerstørst minimeres/elimineres. Der bliver endvidere opsat desinficerings udstyr på alle pladser, så vi går med livrem og seler. Hvis alt går efter planen, åbner inden længe, slutter Martin.

En af dem, der har været med til testfiskeriet er Lasse Christiansen, som fik den flotte karpe ovenfor på 16,2 kilo. – Jeg fiskede alle tre stænger med et helikopter sæt op med et spinner rig fisket med en Hvid N-blend pop’up fra DT baits. Det gav 4 flotte fisk på land hen over en weekends fiskeri.

 

Friluftsland

Hvidovre Sport

TO KYSTMULTER PÅ ÉN DAG

– Det er ikke altid lige let at fange en multe, men i lørdags lykkedes det mig at fange to multer på samme dag. Det er flere år siden jeg har gjort det. Sådan lyder det fra kysteksperten Henning Trier, der i snart en del år nu har jagftet multer med stor succes, selv om der er blevet noget længere mellem snapsene de sidste par år.

– Jeg så en stime multer med det samme, da jeg kom til pladsen, hvorefter jeg på bedste indianermaner listede mig over til området. Men – det var nærmest som om, at multerne havde en 6. sans,og det lykkedes mig at skræmme dem, hvorefter de straks sprintede væk, som om jeg havde kastet dynamit efter dem. Heldigvis var der en stime mere 200 meter længere nede af kysten. Her lykkedes det, at præsentere et lille stykke brød, som en af multerne heldigvis resolut forgreb sig på. Efter en fornem fight kom den sikkert på land. Resten af stimen var selvfølgelig svømmet til multeland, og der var ingen fisk at spotte.

– En times tid senere kogte vandet som ud af det blå af multer. Jeg skiftede spinnestangen ud med min klasse 6 fluestang og lagde en str. 10 grøn hævner midt i stimen. I tredje kast sagde det BOM, og endnu et eksprestog gav den gas. Efter nogle lange udløb, der ville have kunnet gøre en bonefish misundelig, kom den sikkert på land – og blev genudsat. Jeg vejede kun den ene fisk som var 2,8 kg – den anden var i samme størrelse.

 

Daiwa Open 2025

 

Dagens ande multe faldt for Den Grønne Hævner fisket på en str. 10 enkeltkrog.

Dagens ande multe faldt for Den Grønne Hævner fisket på en str. 10 enkeltkrog.

Hvidovre Sport

HAVØRRED: ET TUNGT HUG PÅ FLUEN

– Her forleden tog jeg til Stevns og lå på vandet omkring klokken 03.00, fortæller Carsten Næblerød. – Der skete intet de første par timer ud over et par små nap og to fisk på cirka 50 og 40 cm. Jeg besluttede mig for at prøve at fiske langt fra land, tog ud til området og fik hurtigt kontakt med en rigtig god fisk. Den gik tungt og dybt de næste 15 minutter, og til sidst kom den i nettet. Cirka 5,5 kg blev den vejet til, og den var omtrent 72 cm.

– Den grove havørred blev taget på fluen Guldfisken, som kan ses på ”Fluefiskeri med sjæl” på FB. Den store hanfisk, som havde fået lidt farve, fik sin frihed igen. Billedet var der en venlig sjæl inde på kysten, der tog. Det er godt nok ikke det bedste, men det du ser her, er det bedste af dem…

 

Geddefeber

Hvidovre Sport

PERFEKTE SOMMERAFTENER MED HAVBARSEN

– For et par dage siden blev der igen vejr til at fiske på den jyske vestkyst, og jeg tog derfor ud efter havbars, skriver Mads Davidsen. – Det betyder, at jeg har været afsted nogle aftener i træk nu, og jeg har også fået bars stort set hver aften plus et par ret store makrel som bifangst. Forleden aften var jeg heldig at ramme en af de lidt bedre havbars, som også kan ses på billedet. Jeg må nok indrømme, at havbarsen efterhånden er blevet min ynglingsfisk, for de knaldhårde hug og den meget stærke fisk kan man godt blive afhængig af.

– Jeg fisker normalt med et Savage Gear Surf Seeker blink på 35 gram med en SGS4 stang, som kaster med op til 45 gram, slutter han. 

 

drømmerejse iFish Travel

Hvidovre Sport

ARTSFISKERI PÅ ØRESUND

– Hvad kunne være bedre i weekends hedebølge end at være en dag på havet? Ikke ret meget efter min mening, og slet ikke når der skulle fiskes arter fra Thokes toptunede Orka 540WA. Sådan lyder det fra Ulrik Nielsen. – Vores tidligere rekord var 16 arter på en dag, så målet var selvfølgelig at fange flere denne dag.

– Vi havde hjemmefra en liste med de 26 arter, som det er muligt at fange på Øresund. Faktisk var den kun på 25 til at starte med, men vi fik tilføjet en lubbe til listen, da der pludselig landede sådan en i båden. Det kendskab vi har opbygget til Øresund hjalp en stor del hele dagen, og Thoke sejlede flittigt båden fra plads til plads, samt holdt både tilbage på påhængsmotoren, når vi skulle fiske meget præcist. Samtidig styrede han drevet ved brug af den frontmonterede, når der skulle fiskes over et stræk.

Fiskeriet stod primært på medefiskeri med børsteorm eller sildestykker – alle fisket på VMC’s røde 7054TR fladfiskekrog helt nede fra str. 6 og op til str 1/0. Alle takler var bundet på Sufix fluorocarbon, så agnen blev præsenteret bedst muligt. Da vi nåede sidst på dagen fangede Thoke art nr. 16, og så manglede der kun én for at slå vores rekord. Vi havde gemt den lille kutling til netop dette tilfælde, og sejlede herefter til nogle store sten, hvor vi vidste den boede. Det tog mig under 30 – at fange det lille kræ, og så var rekorden sat.

 

Daiwa Open 2025

 

artsliste

Hvidovre Sport

HAVØRRED I HEDEN

– I går havde jeg muligheden for en hurtig tur ved middagstid, fortæller Martin Bosen. – Forventningerne var ikke de største, da det var stegende hedt, men jeg trængte til at komme ud, så jeg pakkede let og drog afsted til vandet.

– Jeg havde taget det lette grej med i form af en 6,4” stang og et par 12 grams Stikpillen fra Sixtylures. Fremme ved vandet fiskede jeg fra klokken 12-14.30, og der var overraskende godt gang i fiskene – trods det stille vejr, faldende vand og diverse badegæster. Koden til det ganske fornuftige fiskeri var formegentligt en “koldvandslomme”, som jeg fandt tæt på land. Her var fiskene koncentreret, og det kastede fem fine havørreder af sig med denne som turens største på lige over de 60 centimeter. Møn leverer denne sommer, og der er utroligt mange fisk mellem de 60-70 cm, men den helt store er endnu udeblevet denne sommer. Jagten på den fortsætter dog trods stegende hede.

 

drømmerejse iFish Travel

Hvidovre Sport

HAVBARS OG MAKREL LIGE BAG KULLEN

– Skälderviken er bugten lige bag Kullen i det nordlige Øresund, og her var svenske Kevin Simesson forleden på tur med fluegrejet i båden. – Jeg var ude med en god ven for at fiske med flue i Skälderviken. Planen var i første omgang at fiske efter makrel, og det lykkedes af finde nogle fine fisk på 3-4 meters dybde. Peter, som var med mig, lykkedes med at kroge sin første makrel på flue, men den hårdtfightende fisk gik desværre i ankertovet og rev sig fri, inden jeg nåede frem med nettet. Det var lidt surt, for det var en pæn fisk omkring kiloet, men til gengæld fik han grinet hele fighten, så noget kom der ud af det.

– Efter nogle kast lykkedes det ham at kroge endnu en, og denne gang kom fisken, der var 7-800 gram, i nettet. Efter denne fine fisk i båden fik jeg selv fundet min fluestang frem og bandt en belastet kobberbasse for enden af forfanget. Det skulle vise sig at være en god idé, for straks efter fik jeg en fin havbars, som blev genudsat efter et par hurtige fotos. Kort efter mistede jeg en noget større havbars, så det var en ret sjov tur. Fantastisk at der nu er havaborrer så langt mod øst, slutter han.

Det bliver spændende hvornår vi kommer til at se fangster af havbars langs de Nordsjællandske kyster, der jo ikke er langt fra Skälderviken. Sker det for dig, så tøv ikke med at sende lidt tekst og et foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Hvidovre Sport

 

Det blev også til flere fine makrel ved Skälderviken lige bag ved Kullen.

Det blev også til flere fine makrel ved Skälderviken lige bag ved Kullen.

Hvidovre Sport

FULD FLEX I THAILAND

– Efter at have bestilt en rejse til “Exotic Fishing Thailand” i 19 som skulle foregå i 20, kom corona lidt i vejen, men endelig efter tre lange års venten, tog vi til “Exotic Fishing Thailand”, som er et 5 stjernet fiskeresort en times kørsel fra Krabi Lufthavn. Sådan lyder det fra Jan Ibsen.

– Fluefiskeri er en mulighed, men de fleste vælger medefiskeriet. Fluefiskeriet går mest ud på at lokke fisk, primært de store arapaimaer, på kastehold med flydende pellets eller fiskestykker – lidt ligesom hajfiskeri. Det mest spændende er dog de flydende pellets, der imiteres bedst med brune hjortehårsfluer, som flyder som en tørflue på en 1/0 Owner krog. Ellers er fluer i grønne og brune farver uden flash evt. med et rundt hoved, som imiterer byttefisk, der angriber foderet i vandet, et sikkert valg.

 

Jan Ibsen med en flot arapaima på flue.

Jan Ibsen med en flot arapaima på flue.

 

– Selvom man til tider kan opleve 2-3 arapaimaer indenfor 10 meters afstand, der langsomt stiger til overfladen og suger pellets ind i kæmpegabet med et gigantisk vakuum, så bliver de straks svære, så snart der er fjer og krog på. Ofte glider de langsomt tilbage i dybet, men nogen gange suger de fluen ind i gabet. Men inden den lukkes, har de ofte opdaget bedraget og spyttet fluen ud igen. Selvom man ligger sin flue nærmest oven på den flydende pellet, så fluen suges med ind, opdager de det. Men – når alt lykkes, så ser man en 2 meter lang fisk inhalere fluen og med 2-3 hårde stripset modhug, får man en fight på sin klasse 12 fluestang uden lige.

– Det lykkedes mig at lande to arapaima´er mellem 75 og 100 kilo. Når pelletfluen har suget meget vand, kan man også være heldig, at stærke fightere som Hovens Carp, der svømmer med bonefish speed, eller pacu -i dette tilfælde en albino pacu samt de monsterstærke amazon redtails tager fluen “on the drop”, hvilket tilføjer lidt ekstra spænding. Det bliver helt sikkert 5 dage i paradis, slutter Jan, der stadig er i Thailand. Øverst ser du ham med en flot siamesisk karpe, der også lod sig lokke.

 

Daiwa Open 2025

 

 

 

Jan Ibsen fik også en flot albino pacu på fluestangen.

Jan Ibsen fik også en flot albino pacu på fluestangen.

 

Det var pellets og fluer som disse der bliver brugt til fiskeriet efter blandt andet arapaima på fluestangen.

Det var pellets og fluer som disse, der bliver brugt til fiskeriet efter blandt andet arapaima på fluestangen. Den siamesiske karpe øverst blev dog ikke taget på flue.

Hvidovre Sport

PÅ GEDDEEVENTYR I SVERIGE

– For nylig startede jeg endnu et fiskeeventyr i Sverige, og de vigtigste helte i dette eventyr skulle blive de smukke sandarter, som jeg ikke rigtig kan fiske efter i Danmark, da der de fleste steder er en meget lille bestand.

– Det var en smuk dag. Vejret var smukt og solrigt, vandtemperaturen var 23 grader, og det var vindstille. Sandarterne var ivrige efter at lege, og inden for fire timer lykkedes det mig at fange ni fine fisk. Klokken 21.00 skiftede jeg plads med min ven Kamil, og en stor fisk dukkede op på ekkoloddet. Planen var lige til: Jeg skulle fange den, men det var ikke så nemt, fordi fisken ikke ville lade sig overliste.

– 20 minutter efter, satte jeg et andet softbait på og lavede endnu et kast. Fisken huggede agnen, og jeg mærkede straks en stor fisk på min relativt lette sandartstang. Efter to minutter begyndte jeg at tænke, at det ikke kunne være en stor sandart, men i stedet en kæmpe gedde! Kampen varede fire minutter, og da en stor gedde dukkede op for mine øjne, vidste jeg, at det var mit livs fisk.

– Da den kom op, målte jeg hurtigt fisken til 120 cm. Herefter tog jeg et billede, men satte den fri uden at veje den, for at den skulle lide mindst muligt skade. Efter at have haft hjertet helt oppe i halsen, vendte jeg tilbage til at fiske efter de smukke sandarter.

 

Tradera

 

Adam Snarski med sin flotte gedde fra Sverige.

Adam Snarski med sin flotte gedde fra Sverige.

Hvidovre Sport