– Efter at have bestilt en rejse til “Exotic Fishing Thailand” i 19 som skulle foregå i 20, kom corona lidt i vejen, men endelig efter tre lange års venten, tog vi til “Exotic Fishing Thailand”, som er et 5 stjernet fiskeresort en times kørsel fra Krabi Lufthavn. Sådan lyder det fra Jan Ibsen.

– Fluefiskeri er en mulighed, men de fleste vælger medefiskeriet. Fluefiskeriet går mest ud på at lokke fisk, primært de store arapaimaer, på kastehold med flydende pellets eller fiskestykker – lidt ligesom hajfiskeri. Det mest spændende er dog de flydende pellets, der imiteres bedst med brune hjortehårsfluer, som flyder som en tørflue på en 1/0 Owner krog. Ellers er fluer i grønne og brune farver uden flash evt. med et rundt hoved, som imiterer byttefisk, der angriber foderet i vandet, et sikkert valg.

 

Jan Ibsen med en flot arapaima på flue.

Jan Ibsen med en flot arapaima på flue.

 

– Selvom man til tider kan opleve 2-3 arapaimaer indenfor 10 meters afstand, der langsomt stiger til overfladen og suger pellets ind i kæmpegabet med et gigantisk vakuum, så bliver de straks svære, så snart der er fjer og krog på. Ofte glider de langsomt tilbage i dybet, men nogen gange suger de fluen ind i gabet. Men inden den lukkes, har de ofte opdaget bedraget og spyttet fluen ud igen. Selvom man ligger sin flue nærmest oven på den flydende pellet, så fluen suges med ind, opdager de det. Men – når alt lykkes, så ser man en 2 meter lang fisk inhalere fluen og med 2-3 hårde stripset modhug, får man en fight på sin klasse 12 fluestang uden lige.

– Det lykkedes mig at lande to arapaima´er mellem 75 og 100 kilo. Når pelletfluen har suget meget vand, kan man også være heldig, at stærke fightere som Hovens Carp, der svømmer med bonefish speed, eller pacu -i dette tilfælde en albino pacu samt de monsterstærke amazon redtails tager fluen “on the drop”, hvilket tilføjer lidt ekstra spænding. Det bliver helt sikkert 5 dage i paradis, slutter Jan, der stadig er i Thailand. Øverst ser du ham med en flot siamesisk karpe, der også lod sig lokke.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

 

 

Jan Ibsen fik også en flot albino pacu på fluestangen.

Jan Ibsen fik også en flot albino pacu på fluestangen.

 

Det var pellets og fluer som disse der bliver brugt til fiskeriet efter blandt andet arapaima på fluestangen.

Det var pellets og fluer som disse, der bliver brugt til fiskeriet efter blandt andet arapaima på fluestangen. Den siamesiske karpe øverst blev dog ikke taget på flue.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This