jan 13, 2024 | Nyheder
– Det har været en super flot dag på Djurslands yderkyst i dag, hvor min makker og jeg startede klokken otte, fortæller Mikkel Bo Petersen. – Vi fiskede bare derud af, og fik først en rigtig flot havørred på 41-42cm, som blev sat ud igen. Derefter fik vi en på 41cm ligeud, og så gik der en times tid, hvor der ikke rigtig skete noget. Pludselig kom der en undermåler og lige efter den huggede en stor fisk omkring 10 meter fra mig.
– Jeg kunne mærke, at det var en god fisk, for den fik satme trukket noget line af, og den sprang fri af vandet et par gange, hvor jeg tænkte shit shit shit! Bare jeg ikke mister den! Men heldigvis kom den tæt nok på til, at jeg kunne få den i nettet. Havørreden, som var 63 centimeter, huggede omkring klokken 10 på et Grizzly Tsunami i grøn/sølv, slutter han.
Læs mere om manden bag blinket – Jens ”Grizzly” Gøth i denne artikel på fiskogfri.dk´s artikelarkiv.
jan 13, 2024 | Nyheder
Der er mange, som har haft gode oplevelser med fiskestangen i den forgangne juleferie, og selvom det nu snart er et par uger siden, så kommer der stadig beretninger fra fantastiske timer ude på kysten i ferien mellem jul og nytår. En af dem der var ude at fiske efter juleørreden var Claes Øxenbjerg.
– Den 27. december stod den på den årlige juletur efter havørred for min gode ven Martin og jeg. – Denne dag besluttede vi ud fra vejrudsigten, at Møn ville være et godt bud. Fiskeriet startede ved solopgang, og vi var enige om, at forholdene var lige efter bogen til en stor overspringer, Martin gik med fluestangen og jeg valgte spinnestangen den dag med et sølv/grønt blink på 16 gram. Efter et par timers fiskeri faldt hugget resolut, og jeg kunne med det samme mærke, at det var en god fisk. Efter en kort, men intens fight kunne Martin med et godt greb om halen lande den flotteste overspringer, jeg har fået. Havørreden målte 70 cm og var 4,2 kg slutter han.
Husk vi har masser af fede artikler om kystfiskeri i vores artikelarkiv her.
jan 13, 2024 | Nyheder
Med det store indhug, som det moderne menneske har gjort på mængden af oplagte gydepladser for torsk – eksempelvis stenrev, er det oplagt at forsøge at tænke en re-etablering af gydeområder ind i planlægningen og bygningen af fremtidige strukturer på havbunden – eksempelvis havindmølleparker og lignende. Hvis gjort rigtigt er det oplagt, at de måske lokalt kan blive vigtige erstatninger for de gydemuligheder, der engang var på oprindelige stenrev.
Hvorvidt vindmølleparker rent faktisk vil kunne styrke fiskebestandene, såfremt fx torsk gyder i vindmølleparkerne, er DTU Aqua nu ved at undersøge i et nyt projekt: – Hvis torsk gyder i en vindmøllepark, så kan torskeynglen sprede sig fra vindmølleparken og over meget store områder, lyder det på DTU Aquas fiskepleje.dk – Måske fungerer en vindmøllepark som et fiskereservat, hvor voksne fisk gyder og producerer en masse yngel. Hvis det er tilfældet, så kan ynglen sprede sig med strømmen til forskellige områder. Det kan måske give bedre fiskeri langt uden for vindmølleparkerne. Derfor er det vigtigt at vide, om torsk gyder inde i de danske vindmølleparker.
Forskerne skal derfor nu til at kortlægge torskenes bevægelser i en vindmøllepark med specielt fokus på deres gydesæson. – Dette gøres ved mærkning af torsk fra området og opsætning af lyttestationer i havvindmølleparken Horns Rev 2, som ligger ude i Nordsøen 30 sømil nordvest for Esbjerg, fortæller de.
Læs mere om projektet med torsk i havvindmølleparkerne her.
jan 12, 2024 | Nyheder
– I tirsdags, da alle i landkrabber sikkert frøs på land, fik vores båd Joanna gæster, og vi havde en fantastisk tur ud fra Vesthavnen i Hirtshals, fortæller Marek Kwiatkowski. – Vi blev hurtigt overrasket over hvor varmt, det faktisk var på vandet, og da solen stod op, var det somme tider så varmt, at vi tog vores jakker af.
– Vandet var næsten fladt, og vi drev heller ikke hurtigt, så det var en perfekt dag til at besøge vragene. Fiskene var dog fuldstændigt mætte og lidt dovne. De havde alle fuld mave med rejer, men på hvert spot fangede vi alligevel både fine og tykke fisk. Vi besøgte mange forskellige vrag og sejlede med op til 24 knob mellem fiskestederne. I alt sejlede vi næsten 100 sømil, og vi var på vand med over 100 meters dybde. Ombord var gode mennesker med højt humør – og sidst, men ikke mindst rigtig gode lystfiskere, som godt vidste, hvordan man fanger fisk, selvom den er mætte og svære. Vi ser frem til næste fisketur. Jeg håber på godt vejr i næste uge, men indtil da kan I lære min båd at kende på min FB-gruppe her, slutter han.
Læs mere om småbådsfiskeri på Nordsøen og det gule rev i denne artikel.
En fin lange fra Det Gule Rev.
Torsk og lubber som disse blev der landet flere af på turen.
Havnehygge I Hirtshals.
jan 12, 2024 | Nyheder
– Fiskeatlasset starter 2024 med den glædelige nyhed, at Velux Fonden har besluttet at finansiere udgifterne til færdiggørelse af bogværket Atlas over danske saltvandsfisk, fortæller Henrik Carl. – Det betyder, at arbejdet med layout nu kan gå i gang. Indsamlingen af data blev påbegyndt i sommeren 2009, og selve skriveprocessen blev påbegyndt i januar 2014. Manuskriptet fylder ca. 2.000 A4-sider, og det færdige værk bliver i to store bind i samme format som det kendes fra Atlas over danske ferskvandsfisk. Værket kommer til at rumme en grundig beskrivelse af systematik, kendetegn, udbredelse, forvaltning osv. for de 210 fiskearter, der kendes fra de danske havområder.
– Det er en kæmpe lettelse, at Velux Fonden har valgt at støtte færdiggørelsen af bogen, som de kalder en banebrydende udgivelse, der vil sikre, at viden om danske fisk bliver tilgængelig for både almindeligt naturinteresserede, fagfolk, forvaltere og beslutningstagere. Atlas over danske saltvandsfisk forventes på gaden om ca. et år.
jan 11, 2024 | Nyheder
Den svenske ”Stiftelsen för Östersjölaxen” har i samarbejde med forvaltningsorganisationer under ”Östersjölaxälvar i Samverkan” netop udgivet den årlige statusrapport for, hvordan det går Østersølaksen – og det er meget, meget dyster læsning. I rapporten, som opsummerer fangster af laks og ørred i alle de svenske østersøelve, ses en helt enorm tilbagegang over stort set hele linjen – og det gælder begge arter.
Laksefangsterne i 2023 med kun 1.694 fisk er sammenlagt blot 15 % af 2022, hvor der blev fanget 11.148 laks. Til sammenligning blev der i 2021 fanget 11.826 og i 2020 11.356 fisk.
Tilsvarende er ørredfangsterne blot 1.824, hvilket svarer til en nedgang på 17 % i forhold til sidste år, hvor der blev landet 2.486. I 2021 blev der landet 2.162 og i 2020 3.034.
Tallene er tilknyttet væsentlige usikkerhedsfaktorer, men det ændrer ikke meget på det store billede, som også tegnes af de generelle indmeldinger Stiftelsen för Östersjölaxen får fra de forskellige elve og samarbejdspartnere: Der er gået foruroligende få fisk op i de fleste Østersøelve her i i 2023.
Torneelven højt mod nord tegner sig for 44 % af fiskene mens Kalix har 19 % af opgangen. I de mest populære ”danskerelve” – Mörrum og Emåen er der taget hhv 278 (16 % af svensk opgang fra Østersøen) og 79 fisk (5 %).
Læs meget mere og se alle tallene hos Stiftelsen för Östersjölaxen her.
jan 10, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Glæden var stor i Søsportens Sikkerhedsråd, da vi modtog nyheden om, at A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond samt A.P. Møller og Hustru Chastine Mc-Kinney Møllers Fond til almene Formaal har valgt at støtte projektet ”Sikkerhed til søs – i en ny postpandemisk virkelighed” i en 5-årig projektperiode fra 2024, fortæller Martin Wagner – Projektleder for SejlSikkert.
Projektet udspringer af SejlSikkert-indsatsen, som blev søsat af Søfartsstyrelsen, Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden i 2015.
– Vi er meget begejstrede for støtten fra både Orient’s Fond samt A.P. Møller Fonden, som ultimativt kan være med til at redde liv til søs, fortsætter han. – I Danmark er vandsport nærmest en folkesport. Vi har 8.593 kilometer kystlinje og især under pandemien, så vi en kæmpe interesse for vandsport. Aktiviteter som vinterbadning, kajak og Stand Up Paddle er blevet superpopulært. Men også klassisk vandsport som sejlads i sejlbåde, motorbåde og joller har oplevet et boom både under og efter pandemien.
– Netop kombinationen af en pandemi og den øgede individualisering inden for vandsport, har givet udfordringer for sikkerhedskulturen, siger Martin Wagner: ”Tidligere fik man sikkerhedskulturen ind under huden gennem klubben, men i dag er der næsten 1 million danskere, der dyrker vandsport og kun ca. 10% er medlem af en klub. Det giver os en kæmpe udfordring med at kommunikere sikkerhed til søs. Vi er derfor enormt taknemmelige for at to af de store maritimt funderede fonde har valgt at støtte os, så vi kan nå bredt ud med vores sikkerhedsindsats.
– Danmark er en søfartsnation og vi har to af de mest trafikerede stræder i verden: Storebælt og Øresund. Derfor er det vigtigt, at der er en national indsats, som gennem uddannelse og oplysning af vandsportsudøvere, skaber en større forståelse for samspillet mellem den kommercielle skibstrafik og fritidsfartøjer. For det er til både glæde og gavn for alle, der færdes på vandet.
– Vi er en del af Søsportens Sikkerhedsråd, og det giver os en unik mulighed for at tage temperaturen på vandsportsmiljøet på tværs af organisationer og idrætsgrene, uddyber Martin. Det kan vi omsætte til nationale kampagner over for de vandsportsgrene, hvor vi ser en øget risiko, og hvor vi med fordel kan styrke sikkerhedskulturen. For vi ved, at nøglen til at lykkes, ligger i bi- og multilaterale samarbejder, hvor vi udnytter hinandens viden og ressourcer. Projektet består af et kampagnesekretariat med 4 medarbejdere og 30 frivillige instruktører, der holder foredrag, workshops og events om sikkerhed til søs over hele Danmark. Desuden er der 250 frivillige ambassadører over hele landet, som er med til at sprede budskabet om sikkerhed til søs.
Søsportens Sikkerhedsråd driver hjemmesiden www.soesport.dk, hvor man finder nyttig viden om sikkerhed til søs og kan bestille gratis oplysningsmaterialer.
For yderligere information om projektet Sikkerhed til søs – i en ny postpandemisk virkelighed, kontakt projektets leder Martin Wagner på 9137 6340 eller på mwa@dma.dk.
jan 10, 2024 | Nyheder
– En god fiskeven og jeg var for nylig taget til Nordfeld på Møn, fortæller fiskeguide Mikael Tange. – Det er en plads, jeg kender særdeles godt, idet jeg er lokal. I kraft af højvande kunne jeg ikke komme ud på mit yndlings rev, hvorfor jeg gik videre over mod et stort badekar.
– Fisken, som huggede kraftigt cirka 10 meter fra kysten på en 15 gram Sandeel, tog et langt udløb, og da den viste sig for første gang, begyndte hjertet at hamre. Efter en kort, men ret intens fight, lå den i nettet. Det var en 71 cm tyk overspringer med løse skæl.
Læs mere om gode vinterpladser til kystørred rundt omkring i landet i denne fine artikel af Tue Blaxekjær på fisikogfri.dk´s artikelarkiv.
jan 9, 2024 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Som abonnent på Fisk & Fris YouTube får du nu chancen for at vinde to sæt af de nye Topfixer stangholdere til biltaget, så du super let og ubesværet kan køre med stangen udfoldet mellem fiskepladserne. Det geniale system virker ved, at du åbner vinduet på klem – sætter Topfixeren ind mellem ruden og toppen af bildørens karm, hvorefter du kører ruden op, indtil den sidder fast. Det tager blot få sekunder for hver af de to Topfixere, og så lægger du ellers stangen i de to holdere og sikrer med de medfølgende elastikker. Lettere bliver det ikke.
Alt hvad du skal gøre for at vinde to sæt Topfixere til dig og din fiskekammerats biler er at svare på følgende spørgsmål: Er det smart at rulle vinduet ned, mens man kører med sin stang monteret på Topfixere, der sidder samme side af bilen? Post dit svar i tråden, der laver PR for denne konkurrence på Fisk & Fris Facebook.
Topfixer er designet af Jørgen Bønsdorff, der er iværksætter, idémand og entreprenør. Ideén opstod for mange år siden, da han skulle hente en fodliste i sit lokale byggemarked. Den var for lang til at være i bilen, så han var nødt til at save listen over. Det irriterede ham, og dermed opstod ideen til en tagbagagebærer, der kunne monteres hurtigt og opbevares i handskerummet. TopFixer er dansk produceret af genanvendt plast, og under patent pending til verdenspatent.
Se hvordan den virker her:
