Der er mange, som har haft gode oplevelser med fiskestangen i den forgangne juleferie, og selvom det nu snart er et par uger siden, så kommer der stadig beretninger fra fantastiske timer ude på kysten i ferien mellem jul og nytår. En af dem der var ude at fiske efter juleørreden var Claes Øxenbjerg.

– Den 27. december stod den på den årlige juletur efter havørred for min gode ven Martin og jeg. – Denne dag besluttede vi ud fra vejrudsigten, at Møn ville være et godt bud. Fiskeriet startede ved solopgang, og vi var enige om, at forholdene var lige efter bogen til en stor overspringer, Martin gik med fluestangen og jeg valgte spinnestangen den dag med et sølv/grønt blink på 16 gram. Efter et par timers fiskeri faldt hugget resolut, og jeg kunne med det samme mærke, at det var en god fisk. Efter en kort, men intens fight kunne Martin med et godt greb om halen lande den flotteste overspringer, jeg har fået. Havørreden målte 70 cm og var 4,2 kg slutter han.

Husk vi har masser af fede artikler om kystfiskeri i vores artikelarkiv her.

 

GrejXperten

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This