Den svenske ”Stiftelsen för Östersjölaxen” har i samarbejde med forvaltningsorganisationer under ”Östersjölaxälvar i Samverkan” netop udgivet den årlige statusrapport for, hvordan det går Østersølaksen – og det er meget, meget dyster læsning. I rapporten, som opsummerer fangster af laks og ørred i alle de svenske østersøelve, ses en helt enorm tilbagegang over stort set hele linjen – og det gælder begge arter.
Laksefangsterne i 2023 med kun 1.694 fisk er sammenlagt blot 15 % af 2022, hvor der blev fanget 11.148 laks. Til sammenligning blev der i 2021 fanget 11.826 og i 2020 11.356 fisk.
Tilsvarende er ørredfangsterne blot 1.824, hvilket svarer til en nedgang på 17 % i forhold til sidste år, hvor der blev landet 2.486. I 2021 blev der landet 2.162 og i 2020 3.034.
Tallene er tilknyttet væsentlige usikkerhedsfaktorer, men det ændrer ikke meget på det store billede, som også tegnes af de generelle indmeldinger Stiftelsen för Östersjölaxen får fra de forskellige elve og samarbejdspartnere: Der er gået foruroligende få fisk op i de fleste Østersøelve her i i 2023.
Torneelven højt mod nord tegner sig for 44 % af fiskene mens Kalix har 19 % af opgangen. I de mest populære ”danskerelve” – Mörrum og Emåen er der taget hhv 278 (16 % af svensk opgang fra Østersøen) og 79 fisk (5 %).
Læs meget mere og se alle tallene hos Stiftelsen för Östersjölaxen her.