PANOPTIX PS70: NY TRANSDUCER FRA GARMIN

Garmin har netop taget et nyt skridt i forhold til at tage et live-ekkolod offshore: – Den nye Panoptix PS70 ligner en helt traditionel skroggennemført transducer med fairing, men giver dig live-ekkolod op til mere end 300 meters dybde, fortæller Lars Frithjof Nielsen fra Garmin Danmark. – Har du en større båd og fisker på dybere vand, er PS70 dermed billetten til den helt specielle oplevelse det er at se fisk og agn live på skærmen – selv dybt nede. PS70 kigger 120° bredt, og kan opmåle dybder inden for hele sin enorme rækkevidde; at generere sine egne søkort ved hjælp af ActiveCaptain bliver dermed meget, meget effektivt.

– PS70 giver dig mulighed for en lang række forskellige præsentationer, og en superfræk nyudvikling er, at i kombination med MSC 10 satellitkompas har PS70 mulighed for ”heave compensation”; en stabilisering, som kompenserer for bådens bevægelser i vandet, så billedet svarer til hvis båden lå bomstille i søen!

– I Danmark vil vi nok især se PS70 i brug til tunfiskeriet og vragfiskeriet i blandt andet Nordsøen. PS70 adskiller sig fra eksempelvis LiveScope XR ved at være fastmonteret, så det ikke kan dreje rundt – samt ved sin cirka tre gange længere rækkedybde.

PS70-transduceren har en vejledende udsalgspris på DKK 46.499 og er kompatibel med en lang række Garmin GPSMAP-plottere.

Læs mere om Garmin PS70 her.

 

Geddefeber

 

 

Garmin Ps70

Hvidovre Sporrt

NY FLUESTRØM OG FLUESØ VED BLUE ROCK

– Den gamle fluestrøm hos Blue Rock på Fyn kender de mange, selvom den er blevet gravet om og justeret af flere omgange, fortæller ejeren Søren Wiggers. – Fluestrømmen er på 1265m, hvor det meste er cirka 8-9 meter bredt, og så er der et par store lavvandede stryg og to større dybe pools. Den gamle fluestrøm åbner for fiskeri fredag den 1. marts fra solopgang. Husk dette anlæg har selvbetjening til at starte for strømvandet.

– Men – der er også kommet en helt ny fluestrøm samt en separat fluesø. Dette meget spændende anlæg åbner for fiskeri første gang fredag den 22. marts fra solopgang. Anlægget er skabt i de tidligere krebsedamme og er volumenmæssigt lidt større end den gamle fluestrøm, men anlægget er dog betydeligt kortere med ”kun” ca. 835m. Det er dybere og bredere (18-20 bredt) over et 300m stykke, hvor det resterende anlæg har samme brede og dybde som den gamle fluestrøm. Der er anlagt fem banker og et stykke på 100m med kampesten-bund. Det er nye og helt unikke tiltag, som vi ved vil give magisk fiskeri!

– Den nye fluestrøm har også et bag-returløb på cirka 230m, hvor der er en to meter høj stejl og tilgroet skrænt. Dette ligger tæt på vores private bolig, så vi har besluttet at dette stræk ikke må fiskes, understreger han. – Der bliver derfor en større fri-zone, som fiskene kan hvile i. Dette anlæg starter og slukker automatisk for strømvandet, så man skal ikke trykke på noget her. Til at starte med sætter vi timeren, så strømmen kører fra kl. 7.00-19.00, men der må fiskes fra solopgang til solnedgang. Den separate fluesø er på 950m2.

– Der vil være nye billige priser på fiskekort til de to fluestrømme: De to store fluestrømme henvender sig til sportsfiskere, som gerne vil fange mange fisk, men ikke behøver at tage mange fisk med sig hjem. Vi har derfor sat priserne ned i fluestrømmene, så det koster det samme, som putsøen, men så er der til gengæld skåret i antallet af fisk, må hjemtages. Man må kombinere fiskeriet i de to anlæg, og vi er meget stolte og glade for at kunne tilbyde dette fantastiske fiskeri i over 2km anlæg i alt! Vi håber, at I vil tage godt imod de nye initiativer og bruge de nye anlæg flittigt, slutter han.

Læs mere om fiskeriet ved Blue Rock her.

På fotoet øverst ses den gamle fluestrøm ved Blue Rock.

 

Tradera

 

Hvidovre Sporrt

KINETIC FISKECUP 2024:  EN FLOT HAVØRRED PÅ FLUE FRA SAMSØ

– Jeg har fisket rigtig meget på Samsø – næsten hele vejen rundt om øen, og jeg har fanget flere fine fisk – særligt om vinteren. Sådan lyder det fra Jacob Siglev. – Vi har sommerhus på østkysten, men de første to dage her i vinterferien, måtte jeg køre over på den anden side af øen til et par af mine yndlingsspots, da vinden stod lige ind fra øst. Der var ingen fisk at se eller mærke, og der var meget stille – bortset fra et par nysgerrige sæler, der iagttog mig længe.

– I går gik vinden så over i syd og aftog en del, så jeg besluttede derfor at fiske ved sommerhuset og nordpå. Jeg fiskede helt inde på under én meter vand på en strækning over 300-400 meter. Da jeg var véd at være kold efter et par timer, ville jeg lige prøve 10 minutter mere, da jeg var nået til et fint stykke med blæretang og store sten.

– Her kastede jeg langs med kysten og fornemmede pludselig uro i vandet 10-15 meter fremme – dog uden at mærke hug. Der var hvirvler og bløde bølger. Jeg hev fluelinen langsomt til mig, og først efter lidt tid kunne jeg mærke, at linen blev tung. Jeg fornemmede hurtigt, at det var en stor fisk, som gav seje, hårde og langsomme rusk. Herefter cirklede den stærke fisk rundt og tog tilløb til en ordentlig tur ud… flere gange!

– Jeg tænkte, at jeg ville prøve at tage et billede af den, når den var kommet tæt nok på, men at jeg ville ærgre mig voldsomt, hvis den røg af, mens jeg skulle fumle med telefonen. Så jeg koncentrerede mig i stedet bare om at holde stangen oppe og give line, hvis den skulle bruge det. Efter næsten 15 minutter med flere udløb og spring, vente den kort bugen opad for at hvile lidt, så jeg kunne få den helt tæt på samt op i nettet.

– Fluen, som var en Kobberbasse, sad helt ude i mundvigen, så den røg nærmest ud, da jeg lagde den flotte havørred på stranden. Adrenalinen havde ikke lagt sig endnu, da jeg målte den til 68 cm og vejede den til præcis 3 kg. Det er min største havørred, og det var en virkelig god oplevelse. Jeg vil helt sikkert huske fremover, at det ikke kun gælder om at kaste så langt ud- og fiske på så dybt vand som muligt.

Læs mere om kystfiskeriet på Samsø og Tunø her i denne artikel af Simon Gad.

Du kan læse mere om Kinetic Fiskecup 2024 samt alle de fede præmier her.

 

Hvidovre Sporrt

 

 

KINETIC FISKECUP 2024

Hvidovre Sporrt

EN SMUK HAVØRRED FRA LANGELAND

– I søndags tog min fiskemakker og jeg til Langeland, for at fiske, fortæller Kim Dalgaard. – Vi tog den lange køretur helt ned sydpå, og da vi kom til vandet, var det meget grumset, da vinden havde stået lige ind på kysten dagen før. Vi blev dog enige om at gi’ det et skud.

– Da vi kom et godt stykke hen ad kysten, fandt vi en lille lomme med fiskbart vand. Min kammerat gik forrest, og fik en følger med det samme. I sekundet efter fik jeg en 45 cm havørred i super form, og den blev hurtigt afkroget samt genudsat. Cirka to kast efter fangede jeg fisken, som du ser på fotoet, på cirka 55 cm – en stålblank torpedo. Havørrederne blev taget på en 16 gram Zerling i sort og rød. En fed oplevelse på en svær dag. Knæk og bræk derude. Den svømmer endnu, slutter han.

Hvis du selv har haft en god fiskeoplevelse så send meget gerne 10-15 linjer og et par gode fotos – gerne vandrette – til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36. Du kan også deltage i Kinetic Fiskecup med fisken, hvis du har lyst.

 

       

 

 

 

Hvidovre Sporrt

GEDDER: EN GO´DAG MED SPINNEGREJET

– Klokken 04.15 ringede vækkeuret, og kaffen blev sat over, hvorefter jeg gjorde mig klar til en af de lange dage ved vandet, fortæller Mads Davidsen fra Team Savage Gear. – Jeg havde nemlig aftalt med Jens Nordmark, at han skulle være hjemme ved mig klokken 05.00, da vi gerne ville være ved vandet, når det begynde og blive lyst – og vi skulle køre et stykke.

– Jeg tror, at vi var ved vandet cirka 07.30, men det første stykke tid skete der ikke rigtig noget. Jeg havde dog kontakt med en enkelt fisk, men vi valgte at skifte plads. På det nye sted gik der heller ikke længe, før Jens fik en fisk lige over 80 cm, så nu var vi da i gang. Eftersom der ikke skete det helt vilde, skiftede jeg dog agn en del gange, og da jeg kom til en Deviator Swim fra Savage Gear, kom der en mindre fisk, som tog den helt inde foran fødderne på mig. Jeg har jo på tidligere ture fanget en del fisk på softbaitet SG Shitefish, så den skulle prøves igen. Jeg fiskede den langsomt helt nede over bunden, og jeg havde flere kontakter på den, men de var lidt forsigtige i det kolde vand. Heldigvis kom der en, som ville blive siddende, og kort efter var en super fin fisk på 99 cm i nettet. Herefter skete der ikke mere et stykke tid, og derfor skiftede vi plads igen.

– Næsten fra start af var der action her på den nye plads, men de var alle sammen lidt for fjollede og ramte ved siden af. Da fiskeriet døde lidt ud skiftede vi plads igen, men denne plads var helt fisketom, virkede det til. Vi gik derfor tilbage og skiftede lidt rundt med nogle agn igen, og jeg fik sat en SG Whitefish på i 27 cm: Der gik ikke mange kast, før der sad en god solid fisk for enden af linen, som vi fik i nettet og målt til 105 cm. Det var dagens største – en god tyk dame på nok lige under 9 kg.

– Så var turen reddet, men vi nåede også kun lige at få den sat ud igen, inden Jens fik en fin fisk på 94 cm. Det virkede nu som om, at de huggede mere hårdt og kontant, så jeg valgte derfor at fortsætte med min 27 cm Whitefish. Kun to kast efter fik jeg igen en god fisk på, og denne gang var det en på 103 cm. Så havde jeg fanget to fisk over meteren på 10 minutter, og for at det ikke skulle være nok, fik jeg kort tid efter endnu en stor fisk på, men den slap desværre taget i krogen. – Skidt med det, tænkte jeg, for jeg havde jo allerede fanget flere gode fisk. Så blev fiskeriet lidt stille – i hvert fald lige ind til Jens fik dagens sidste fisk. Det var en vanvittig flot gedde på 95 cm, hvorefter vi valgte at pakke sammen, da vi jo også havde et godt stykke hjem, slutter Mads, som du kan følge på instagram her.

 

 

Jens Nordmark med en af turens fine gedder taget på softbait

Jens Nordmark med en af turens fine gedder taget på softbait.

 

Endnu en flot gedde til Mads taget på en SG Whitefish.

Endnu en flot gedde til Mads taget på en SG Whitefish.

 

Mads Davidsen med en af sine flotte gedder-

Hvidovre Sporrt

ET PAR FINE GEDDER FRA BARNDOMMENS FISKESØ

– I går trodsede vi kulden et par timer, og kørte ud for at fiske gedder, fortæller Jonas Kærlin. – Vi endte ved en sø, som jeg fiskede meget i som barn, og ikke fordi jeg siger jeg er blevet “gammel”, men det er i hvert fald 30 år siden, at jeg har været der sidst.

– Allerede i første kast havde vi kontakt, og det endte på tre fine gedder, fordelt på Oskar og mig. Man glemmer heldigvis hurtigt kulden, når fiskene hugger. Gedderne blev fanget på en Beast stang monteret med et Penn Slammer 4000 med 0.20mm Spiderwire Berkley og et Sick Flanker softbait, slutter han.

Har du også selv fået en flot fisk de sidste par dage, så send meget gerne din historie og et par fotos – gerne vandrette – til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

 

Jonas Kærlin med en fin mosegedde taget på spin med en Sick Flanker. Øverst Oskar med en af sine fisk.

Jonas Kærlin med en fin mosegedde taget på spin med en Sick Flanker. Øverst Oskar med en af sine fisk.

Hvidovre Sporrt

FINE FYNSKE GEDDER PÅ SPIN

– Forleden, da klokken var 7, ringede vækkeuret, for turen gik nemlig til Fyn efter gedder, fortæller Jens Hansen. – Efter to timers kørsel ankom vi til søen, hvor vinden rev godt i både mig og min far – samt min gode kammeret Victor. Nå men fiskes – det skulle der.

– Vi startede i et af hjørnerne af søen med nogle jerkbaits. Allerede i femte kast var der fisk på, og efter nogle minutter kunne vi lande en fin første gedde på 5kg. Strategien med agn, som gik højt i vandet forsatte med at give gedder, og efter tre hårde fisketimer havde vi i alt fanget 14 gedder, og havde haft fem mistede. Ale gedderne lå mellem 2-5kg, slutter han.

Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

Husk vi har masser af artikler om geddefiskeri i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Geddefeber

 

 

Viktor med en af de fine gedder taget på spin. Øverst Jens Hansen med en af sine gedder.

Viktor med en af de fine gedder taget på spin. Øverst Jens Hansen med en af sine gedder.

Hvidovre Sporrt

EN FLOT HAVØRRED PÅ SMUTTUR MED FAMILIEN

– Jeg har netop haft en fantastisk tur til vandet med ungerne og min bedre halvdel, fortæller Daniel Jørgensen. – Vi skulle bare lige ud og luftes lidt; ungerne skulle samle sten og far skulle selv fiske lidt som altid. Turen til det lokale vand ved Hindsholm på Nordøstfyn, hvor jeg så gik og fiskede noget lavvandet stræk af uden at mærke skyggen af en fisk.

– Så kom jeg til revet, hvor denne fantastiske 71 cm sølvbombe huggede – SMASK. Det blev en intens fight, for jeg var jo kommet afsted uden net eller noget, fordi vi bare skulle hygge lidt… Men fisken blev dog heldigvis landet, og ungerne fik en oplevelse for livet . Den flotte havørred huggede på Den Flade fra Jack Rapid, slutter han.

Har du selv fanget en flot fisk, så send meget gerne et par linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

Husk at der er masser af spændende artikler om havørredfiskeri på fiskogfri.dks artikelarkiv her. Vil du have det fulde overblik over havørredfiskeriet, kan du få det i bogen “Refleksioner på kysten”(REKLAME).

 

Friluftsland

Hvidovre Sporrt

KINETIC FISKECUP 2024: EN SMUK OVERSPRINGER I SIDSTE KAST

– Efter at have startet året ud med et par nulture, kom den længe ventede debutstart, hvor jeg skulle ud og testfiske mine nye Jægerblink på den vestfynske kyst, fortæller Jacques Bo Hamo. – Der blæste en vældig vind, så jeg gik efter nogle pladser med lavt vand og læ. Jeg lagde godt ud med et dobbelt bid på både ophænger og en lille 10g gennemløber.

– Herefter kørte jeg lidt rundt, men de fleste pladser var helt grumsede pga vinden, og da jeg kom op til bilen, var solen allerede ved at gå ned. Jeg smed et hvidt 19g Jægerblink på, som jeg selv kunne se, mens jeg fulgte en lille flok marsvin, der legede inde på stranden over en ren sandbund. Da de svømmede længere ud, kastede jeg ud i håbet om, at marsvinene havde hvirvlet noget op, som havørrederne kunne jage. Det var en god ide, og i første -samt sidste kast, sad en flot overspringer på krogen. Efter en kort, men intens fight, kunne den landes sikkert i nettet. Den var stålblank og målte 68cm. Dejligt at kunne køre hjem med min første overspringer i år, slutter han.

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2024, hvor der er præmier for 2500 kr hver måned sponsoreret af Kinetic Fishing. Læs mere her.

 

Hvidovre Sporrt

 

Kinetic Fiskecup 2024

Hvidovre Sporrt