EN FLOT LAKSEDEBUT VED SKJERN Å

– Jeg har i flere år trofast mødt op til laksepremieren ved Skjern Å, sammen med mine to fiskekammerater, fortæller Mads Nørgaard. – Over årene har jeg lært at acceptere, at turen handler mere om øl, pølser og kammeratskab, end den handler om laks. Jeg har nemlig aldrig set skyggen af sådan en – ikke engang et hug har jeg fået…. I år blev jeg desværre ramt af sygdom i familien, som gjorde at jeg måtte melde fra vores hytte, og nøjes med en enkelt dags fiskeri på andendagen.

– Da jeg ramte åen tirsdag formiddag, blev jeg mødt af en skuffet stemning fra da andre lystfiskere, da laksen ikke var kommet i det antal, som man kunne håbe på. Faktisk var der kun fanget 20 laks i Skjern. Vi startede fiskeriet i engene, dog uden skyggen af laks – men pludselig fik tyskeren ved siden af mig flex på klingen og landede en flot laks på 7-8 kilo. Humøret løftede sig, og snøren fik travlt med at komme i vandet. Efter en sen frokost, blev vi enige om at køre ned til et sted på Borris-stykket som ikke er ret besøgt.

– Min kammerat, Anders Holst, startede fiskeriet et par meter nedstrøms en stor strømhvirvel, hvor åen deler sig i to. Jeg skulle fiske efter ham, men besluttede mig for at få hvirvlen med, selvom det ville være et risikabelt kast. Linen blev lagt ud, et blindkast og så kom fluen ud – Haps! Laksen stod lige midt i hvirvlen og de vildeste 20 minutter i mit liv startede. Linen blev stram, og laksen tog et langt udløb nedstrøms, men pludseligt hoppede den fri af vandet opstrøms – linen var blev fanget i den kraftige strøm, hvor åen blev smallere og lå i en lang løkke ned ad åen.

– Jeg halede alt, hvad jeg kunne på hjulet, men linen blev slap, og jeg var lige ved at knibe en tåre – pludselig blev linen stram igen og bremsen på hjulet kom på overarbejde. YES! Laksen sprang fri af vandet flere gange, hvor vi kunne se at laksen havde en pæn størrelse, og var spejlblank. Den blev fanget på en Guideline LPX Crome #7-8 switch med en sort/gul rørflue. Da vi fik landet laksen, måtte jeg have en halv time på bænken, hvor jeg kunne nyde mine rystende arme og en enorm lykkerus. Laksefeberen har ramt mig, og jeg kommer helt sikkert til at tilbringe meget mere tid ved åen i fremtiden. Laksen var 97 cm og blev skudt til at veje små 9 kilo, slutter han.

Indtil videre er der indberettet 38 laks fanget i Skjern Å siden startskuddet for 2024 fiskeriet. Læs mere her.

 

Tradera

Geddefeber

EN PERFEKT HAVØRRED FRA ØLAND

– Sidste år startede min kammerat Jonas Løgsted og jeg en tradition om en årlig forårstur til Gotlands kyster, fortæller Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex. – Så da hytten var lejet, færgen var booket, og til sidst bilen pakket, gik turen afsted en sen fredag aften i sidste uge. Målet var at fiske Øland den første morgen, og derefter tage færgen til Gotland. Jeg havde brugt lidt ekstra tid på forhånd, for at finde nogle interessante spots på Øland. Det skulle vise sig at være et godt valg. For da vi ankom til den tredje spot, placerede jeg med min Sportex Tiboron RS-3 Seatrout et perfekt kast på bagsiden af en stor sten.

– Et par langsomme omdrejninger på hjulet efterfulgt af et spinstop, resulterede i at blinket stoppede promte. Hugget føltes allermest som at ramme i en stor blæretangsbusk. Jeg løftede stangen og sagde “Øv bund bid” til min kammerat. Men blæretangsbusken var ikke enig, og satte i et kæmpe udløb med flere spring. Dens sølvside skinnede i solen som det pureste sølv. Fisken vidste lige, hvad den skulle gøre for at rive sig løs, og valgte at forsøge sig med alle de beskidte tricks den kendte, igennem blæretangsbuske, rundt om store sten, flere store spring, i mellem benene på os – osv. Flere gange så vi den i overfladen i en helt anden retning end linen pegede… Men efter at have løbet rundt efter den, kunne min kammerat sikkert lande fisken.

– Allerede på turens første dag, blev mit mål for turen indfriet, da jeg kunne løfte den tykke gris op ad vandet til et hurtigt fotoshoot. Tilsidst vinkede fisken pænt farvel med halen, da den forsatte ud mod dybet. Efter lidt tid var der igen fast fisk, denne gang en lidt slankere fisk i slut 60erne. Havde vi mere tid, så ville pladsen helt sikkert have leveret flere flotte fisk, men færgen ventede på os i Oskarshamn.

Fortællingen om resten af turen forsættes her på fiskogfri.dk

Læs mere om kystfiskeriet efter havørred på svenske Øland her.

 

 

Geddefeber

12,9 KILO: DANSK GIGANT SANDART

– Jeg har lige fanget en 12,9 kilos sandart, fortæller Hoto Vestergaard, der har fisket benhårdt efter sandart de sidste mange måneder. – Det gik egentlig lidt langsomt med kun fire hug i løbet af dagen, men så spottede jeg pludselig et fint signal på LiveScopet ikke så langt nede i vandsøjlen. Jeg troede egentlig ikke, at den var så stor, og da den huggede samt fightede, skød jeg den faktisk blot til 3-4 kilo. Men det ændrede sig hurtigt, da den kom op til overfladen, hvor den gik fuldstændig amok. så det blev lysende klart for mig og min makker Claus Tranbjerg, at det var en kæmpestor fisk.

Vel oppe i båden blev fisken vejet på digitalvægt til 12,9 kilo, og den var 102 centimeter, Jeg har egentlig kun fisket sandart i to år – efter jeg havde haft salige Flemming Madsen med på laksetrollingtur. Han spurgte om han skulle give benzin, men jeg sagde – nej – du kan tage mig med på sandarttur. Desværre kom jeg aldrig ud med ham, men i stedet tog jeg ud sammen med blandt andet Jesper Fohrmann. Sidste efterår fik jeg for alvor hul på bylden – og da jeg for nylig fik LiveScope, begyndte jeg at fange endnu flere fisk. Fisken huggede på eksakt den samme jig – nemlig Westin Twinteez Palagic V-Tail på 21 cm i farven Black Mamba, som min datter Emily Lee Vestergaard også fik sin største fisk på 8,2 kilo på, slutter han. Fisken er så vidt vides den største taget i Danmark nogensinde, og den blev genudsat.

Hothos hidtil største var 7 kilo+.

Den officielle danske rekord på 11,0 kilo, som blev fanget af Ulf Hansen, kan du læse om her. Ulfs rekord blev tangeret af den super dygtige sandartfisker Rasmus Christensen i 2023 med en fisk på 11,1 kilo, som du kan læse om her.

 

Geddefeber

 

 

Det var på denne Westin Twinteez Palagic V-Tail på 21 cm at Hotho fik sin gigantiske danske sandart på 12,9 kilo

Det var på denne Westin Twinteez Palagic V-Tail 21 cm, at Hotho fik sin gigantiske danske sandart på 12,9 kilo.

Geddefeber

HAVØRRED – SIDSTE UDKALD INDEN HORNENE KOMMER

Nej – det er selvfølgelig ikke sidste chance, for man kan sagtens fange rigtig flotte havørreder midt imellem hornfiskestimerne. Men – er du typen, der sagtens kan undvære grønskællede musikål for enden af din line, så er det med at rykke nu, for der går ikke lang tid inden de er her i større mængder.

En af dem, der netop har været ude efter havørred er Heike og Frank Schneider, som på et Hansen Fight blink fik den smukke fisk, som du ser på billedet ovenfor. Fisken blev taget i let vind og god strøm på sydsiden af Langeland.

Savner du lidt inspiration til dit fiskeri så tjek disse artikler og videoer:

Kyststrategi – forår på kysten

Forår på fjorden

Fuld det fulde overblik over havørredfiskeriet langs de danske kyster i bogen ”Havørred – Refleksioner på Kysten”, som du kan købe her (REKLAME)

 

Friluftsland

Geddefeber

NY BOG: HAVØRRED PÅ SPIN I ÅEN

Hvis du vil forberede dig bedst muligt til havørredsæsonen ved åen i 2024, som for alvor går i gang i juni, så er der netop kommet en ny og inspirerende bog, som øger dine chancer markant. I bogen er der også lokale tips og tricks til bl.a. fiskeriet i Lindenborg Å og Voer Å.   

Hjørringenseren Niels P. Arildskov har nemlig udgivet sin bog nummer to, ”Havørred på spin i åen”, der kommer dybt ind i hjernen på de snu havørreder og bl.a. beskriver, hvordan man kan bruge offentligt tilgængelige data til at planlægge sit fiskeheld. Det hele er krydret med relevante fiskeoplevelser og humoristiske anekdoter.

Bogen er på 172 sider og giver sandsynlige forklaringer på, hvorfor det til tider kan være umuligt at få havørreden i tale, og hvilke teknikker der optimerer fangstchancerne ved åen fra tidligt forår til sent efterår. Forfatteren har samlet 40 års erfaringer ved havørredvandene og beskriver alle aspekter af havørredens gøren og laden i åen, lige fra fiskens synsevne og sanser til, hvordan du får aktiveret huginstinktet hos selv de mest træge havørreder. Der er også tips til valg af det helt rigtige grej til spinnefiskeriet efter havørred i åen, og der er mange gode beskrivelser af fiskepladser og fisketeknikker i lokale nordjyske vandløb. Det hele er krydret med fiskeoplevelser og citater fra fiskelegender gennem tiden. 

“Havørred på spin i åen” er en velskrevet, underholdende og nytænkende bog. Sproget er meget direkte, og forfatteren lægger ikke skjul på sine holdninger til havørredfiskeriet. Man kan være enig eller uenig, men forfatterens vendsysselske lune og selvironi gør nok, at de fleste vil tilgive ham det meste. Forfatteren har fortalt mig, at han har forsøgt at skrive ”den bog, som jeg gerne selv ville have læst, inden jeg gik i gang med havørredfiskeriet”. Det synes jeg, i vid udstrækning er lykkes. Især den ”grønne” havørredfisker ved åen vil kunne hente uvurderlig viden og inspiration i bogen. Det betyder bestemt ikke, at bogen ikke kan læses med udbytte af den erfarne havørredfisker. Bogen sætter ord på mange af de teorier og teknikker, som kan hjælpe med til at samle havørredfiskeriets komplicerede – og nok aldrig færdige – puslespil.

Skal jeg komme med nogen kritik, må det være, at bogen kun beskriver fisketeknikken med wobler og spinner, men som forfatteren skriver: ”Jeg fisker aldrig med andet!”. Desuden er det klart, at fiskere bosat i Nordjylland vil kunne hente mest relevant information om deres havørredvande.

Min samlede vurdering er, at dette er en nytænkende, givende og meget inspirerende bog, som enhver, der dyrker havørredfiskeriet ved åen, bør læse. Det gælder, uanset om du fisker med spin, flue eller orm.

Bogen koster 249 kroner og kan købes her.

Læst af Mark Højfeldt

 

Geddefeber

SMUTTUR TIL STORÅEN GAV SMUK LAKS

Der bliver fortsat fanget fine laks i Storåen her i dag på sæsonens andendag. En af de heldige og dygtige fiskere, der fik sølvskæl på fingrene var den erfarne laksefisker Torben Smedegaaerd:

– Jeg havde taget et afbræk fra husrenovering derhjemme og var taget en tur til Storåen, fortæller han. – Efter et par timer viste der sig en fisk i overfladen, og det tog kun fire kast med en gul/sort FC-spinner Upstream, inden laksen tog. Det var en smuk forårslaks på 8 kg.

Har du selv fanget en flot fisk, så tøv ikke med at sende redaktionen 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller på sms til 30 70 02 36. Du kan læse meget mere om laksefiskeriet i åerne i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Tradera

Geddefeber

Moory – Fremtidens webbutik for bådtilbehør til lystfiskere


Som bådfisker er der løbende en masse ting, du har brug for, hvilket kan være alt fra fedt nyt udstyr til din fiskemaskine – til alt det grej du løbende for brug for, når du skal vedligeholde din båd, så den altid er klar til nye fiskeeventyr.

Moory.dk – alt i bådtilbehør til lystfiskeri

Moory, et svensk firma grundlagt i 2021, har hurtigt etableret sig som en førende aktør inden for online salg af bådtilbehør. I Sverige er de allerede den største online spiller, og nu er det Danmarks tur. Med et stort lager i Helsingborg tæt på Danmark og et gigantisk sortiment, der indeholder alt fra almindelige fornødenheder til avanceret udstyr, er Moory dedikeret til – via deres danske webshop moory.dk – at gøre bådlivet nemmere og sjovere for alle bådejere – også i Danmark.

Fordele ved at handle dit grej til fiskebåden hos Moory.dk

Når du handler hos Moory, kan du være sikker på, at du får adgang til markedets bredeste udvalg af bådtilbehør. Uanset om du sidder hjemme ved køkkenbordet eller i sofaen, kan du nemt og smidigt finde lige det, du har brug for. Med Moorys enkle prisgaranti behøver du aldrig betale mere end nødvendigt – finder du samme produkt billigere et andet sted, matcher vi prisen inklusiv fragt. Desuden tilbyder Moory “crazy fast shipping”, hvor alle ordrer afgivet før 11 på hverdage sendes samme dag, med levering allerede næste dag for de fleste danske kunder.

En revolution inden for e-handel af bådtilbehør

Moory repræsenterer lidt af en revolution inden for den digitale salg af bådtilbehør. Med et moderniseret koncept, der markant adskiller sig fra eksisterende aktører, har Moory oplevet en eksplosiv vækst. De har allerede betjent over 50.000 kunder og har højeste score på Trustpilot. Med planer om at udvide længere ind i Europa er det tydeligt, at Moory kommer til at blive en dominerende aktør i branchen. Velkommen ombord på en spændende rejse med Moory, hvor fremtidens bådliv formes gennem innovation, kvalitet og kundefokus. Med Moory ved roret bliver hver sejlads nemmere, sikrere og sjovere end nogensinde før.

Tjek det store udvalg af bådtilbehør hos moory.dk til din fiskemaskine her.

 

Friluftsland

Geddefeber

LAKSEPREMIERE: STORÅEN LEVERER

Det har næppe gået nogens næse forbi, at der i går var laksepremiere ved de Vestjyske åer, hvor det myldrede med aktivitet og forventningsglæde blandt de mange laksefiskere. Det var dog især ved Storåens bredder, at folk fangede fisk. Her blev det nemlig til 49 fine laks i løbet af dagen, hvoraf du kunne læse om flere af dem på fiskogfri.dk.

De andre vestvendte lakseåer haltede noget bagefter med 13 laks i Varde Å, 9 i Skjern Å, 7 i Kongeåen, 1 i Ribe Å og 1 i Sneum Å. Tallene skal dog tages med forbehold, da integrationen til DTU Aquas ”Fangstjournalen” i skrivende stund er nede.

Læs om den største fisk indtil videre – en flot 14 kilos til Michael Malling Nielsen fra Stenumgaard ved Storåen.

Fanger du en flot laks i løbet af dagen, så tøv ikke med at sende din beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller sms 30 70 02 36.

Er du til laksefluefiskeri, så læs Jan Delaportes laksetips til premieren oi de vestjyske åer her.

Eller – er du mere til spin efter de tidlige laks – så tjek denne artikel af Bent Nøhr.

Foto: Rasmus Nicolai Petersen

 

Geddefeber

11 KILOS LAKS FRA STORÅEN

Storåen har klart stået for en ret stor del af de laks, man har hørt om i dag på laksepremieren for de Vestjyske åer. En af dem, der fik sin premierelaks efter kort tids fiskeri var den dygtige og erfarne Storå-fisker Kenneth Brask: – Der gik bare en halv times fiskeri, før min kvote blev lukket med en flot laks på 99 cm og 11 kilo rent. Sølvbomben blev taget på en kondom spinner i 28 gram, fortæller han.

Har du selv fanget en god laks til premieren eller får du en her de kommende dage, så send meget gerne 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

Fisken er tilmeldt til Kinetic Fiskecup 2024, som du kan læse mere om her.

Er du til laksefluefiskeri, så læs Jan Delaportes laksetips til premieren oi de vestjyske åer her.

Eller – er du mere til spin efter de tidlige laks – så tjek denne artikel af Bent Nøhr.

 

Tradera
Geddefeber