feb 26, 2025 | Nyheder
– Jeg og en fiskeveninde havde planlagt en tur til Roskilde Fjord her i går, fortæller Bettina Pedersen. – Vi startede med at fiske et godt stræk af uden at mærke noget.
– Så kom vi ned til en pynt, og jeg valgte at tage et kast skråt ud. Efter lidt indspinning sad wobleren fast – troede jeg. Jeg begyndte derfor at gå ind; nok lidt bandende og svovlende. Det skide blink… Men mens jeg bøvlede, sprang en smuk havørred pludselig frem af vandet, og pulsen røg lynhurtigt op på 120, for jeg troede jo ikke, at der var hug. Så skal jeg ellers love for, at den tog revanche med flere hidsige udløb, men efter et stykke tid og god hjælp fra min fiskeveninde blev den nettet. Den smukke fisk var 60 cm og fik hurtigt friheden igen. Fisken blev taget på en SG Sandeel i farven Motoroil på 19 gram.
feb 26, 2025 | Nyheder
– I forbindelse med en nylig opdatering af reglerne for fiskeri i ferskvand, har Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri præciseret, at det er forbudt at benytte paravaner og andre redskaber, hvor linen spiles ud fra båden, lyder det fra DSF. – Danmarks Sportsfiskerforbund opponerede mod denne regel i sit høringssvar og vil nu arbejde for, at bekendtgørelsen bliver genåbnet med ønske om at få fjernet de tåbelige regler, der ikke bidrager til hensigten om et mere bæredygtigt fiskeri i ferskvand.
– Der er som sådan ikke tale om nye regler, da Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri i december præsenterede en opdateret bekendtgørelse om rekreativt fiskeri i ferskvand og saltvand. Opdateringen af bekendtgørelsen var af sproglig karakter og hensigten at præcisere de regler, som allerede var gældende.
– Det har nu medført, at der ikke længere er tvivl om, at fiskeri med eksempelvis paravaner og sideplannere er forbudt i ferskvand – hvilket tidligere har været en gråzone, da de nævnte fiskeformer ikke var nævnt eksplicit. De nye formuleringer i bekendtgørelsen har de seneste dage vakt en del opsigt og frustration blandt danske søfiskere, hvis fiskeri vil blive påvirket af ændringerne.
DSF opponerer imod forbud mod paravaner
– Danmarks Sportsfiskerforbund afgav i efteråret høringssvar til den opdaterede bekendtgørelse og gjorde det her klart, at forbuddet mod fiskeri med paravaner og sideplannere var uhensigtsmæssigt og ikke bidrager til bekendtgørelsens overordnede formål om at sikre et bæredygtigt og skånsomt fiskeri i ferskvand.
Forbundet skrev bl.a.:
”Præciseringen i § 33 om ikke tilladte fangstmetoder i ferskvand, der handler om, at fiskeri, hvor linen spiles ud til siden med paravaner eller lignende, ikke er tilladt, er et meget godt eksempel på, hvorfor der er behov for en gennemgribende revision. Vi mener, det er helt ude af proportioner med det forbud, når bekendtgørelsen samtidig gør det muligt at nedfiske søernes fiskebestande med garn og ruser. Vi mener derfor, at det forbud mod brug af spilende redskaber i søerne helt bør udgå.”
‘Som beskrevet har den seneste opdatering af bekendtgørelsen været af ren sproglig karakter, men konsekvensen er, at der ikke længere er tvivl om, hvorvidt et forbud mod fiskeri med paravaner og sideplannere er forbudt eller ej.
– Vi er frustrerede over, at vi nu over mange år har bedt om en gennemgribende revision af reglerne for rekreativt fiskeri i ferskvand og saltvand, men i stedet bliver spist af med en sproglig opdateret bekendtgørelse, som resulterer i, at en stor del af de danske lystfiskeres mulighed for at dyrke det fiskeri, de holder af, bliver begrænset. Det er helt uacceptabelt, siger formand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Torben Kaas og fortsætter:
– Som forbund ønsker vi opdaterede regler, som kan sikre et bæredygtigt fiskeri og her findes der mange moderne værktøjer, fx i form af bag limits, vinduesmål og opdaterede fredningstider. Og hvis de forvaltningsprincipper tages i brug, er der ingen grund til at forbyde bestemte rekreative fiskeformer, der i sig selv ikke udgør et pres på søernes fiskebestande. Det er en forældet og håbløs tilgang til forvaltningen, siger Torben Kaas.
Danmarks Sportsfiskerforbund vil nu overfor ministeriet gentage ønsket om en gennemgribende revision af bekendtgørelsen og i øvrigt løfte sagen i det rådgivende §7-udvalg.
feb 26, 2025 | Nyheder
– Da vi jo har haft en periode med meget koldt vejr, var der kommet is på mit geddevand, fortæller Mads Davidsen, der er prostaffer hos Savage Gear. – Jeg har derfor måtte sadle om og fiske havørred i stedet for, selv om jeg godt ved, at de kan være meget svære i det kolde vand.
– Savage Gear er jo kommet med de nye Loose Scales havørred agn, så dem har jeg selvfølgelig fisket en del med. Jeg har også fået en del mindre fisk samt en enkelt meget slidt nedfaldsfisk, men der har da også være langt mellem fiskene nogle dage. Nu har vejret endeligt skiftet til det varmere, og efter et par dage med lunere forhold kunne jeg se, at vandtemperaturen var sneget sig op på 4,5 grader, så jeg tog chancen.
– Den første plads leverede dog ikke noget, men så tog jeg et hurtigt pladsskift. Da jeg før havde fanget godt på en lille 12 grams Savage Gear Seeker i kobber på denne plads, så jeg satte den på – og allerede i første kast fik jeg en mindre blankfisk lige over målet. Igen kastede jeg og fik endnu en fin lille blankfisk på knap 50 cm, og igen efter to kast fik jeg fisk på, men med denne her kunne jeg godt mærke, der var lidt mere vægt bag.
– Snart kom en super smuk blankfisk på omkring de 60 cm i nettet, så nu var turen da godt i gang, må man sige. Inden for små tre timer havde jeg haft 12 havørreder nettet samt oplevet en del mere aktivitet, så man må sige, at det varmere vejr har sat gang i fiskene. Dertil skal det siges, at alle var blankfisk i varierende størrelser, så det var virkelig en perfekt dag ved vandet, slutter Mads, som du kan følge på Instagram her.
Se de nye Loose Scales fra Savage Gear i videoen her på Fisk & Fris YouTube – og læs om dem i Grejnyt her.
feb 25, 2025 | Artikler, Nyheder, Rejsefiskeri
Jens Bursell med den gigantiske nilaborre, der nok har vejet i omegnen af 100 kilo.
Fisk & Fris arkiver gemmer mange sjove og spændende historier fra en glemt og gusten fortid. Her får du historien om en af de største nilaborrer i Uganda taget af Jens Bursell helt tilbage i 1995.
AF JENS BURSELL
MORGENDISEN hang tungt over Nilen og dybt under mig tordnede vandmasserne nådesløst igennem Devils Caludron.- Svævende i et inferno af whitewater, spraytåger bagstrømme og strømhvirvler, stod jeg som hypnotiseret og kiggede ud over kløften. Omsider fik skrigende fra et par kredsende flodørne højt over bjergkammen, bragt mig tilbage til realiteterne, – 500 meters stejl nedstigning tungt belæsset med fiskegrej og fotoudstyr.
Mit blod var nærmest kogende, da jeg efter turen ned over de bratte klipper omsider befandt mig ti meter over vandoverfladen. Blot 100 meter bag mig tordnede Nilen gennem en seks meter bred klippespalte og styrtede gennem en næsten lodret kløft over 40 meter i dybet, – endelig var jeg ved foden af Murchinson Fall`s – alias kabalega Falls, hvor jeg i årevis havde drømt om at komme til at fiske
Gennem det tætte løvhæng kunne jeg ane en stor stime tigerfish fouragere i et lille høl. Forsigtigt klatrede jeg tættere på og smed grejet. Ivrig efter at få fat på nogle agnfisk så hurtigt som muligt, monterede jeg en let stang, med en enkeltkrog str.4 fisket løsline. Fiskene plaskede vildt rundt i dønningerne, og i det klare vand kunne man tydeligt se hvert et skæl på deres tigerstribede flanker. Et stykke friskt kassavapasta blev klemmet omkring krogen, og med et let underhåndskast landede agnen lige over fiskene. På brøkdele af et sekund forvandledes stimen til et flimrende kaos af sorte-, sølv-, og ferskenfarvede striber, der som én frådende superorganisme simultant kastede sig over den langsomt synkende agn. Efter kort tid havde jeg rigeligt med agn til et par timers fiskeri.
Efter Nilaborrer ved Bakers Rock
Det var planen at dappefiske langs kanten af en lille klippepynt, hvor jeg dagene i forvejen havde haft et fantastisk fiskeri med fisk op til ca. 70 kilo. Allerede halvvejs ude på pynten, så jeg en god nilaborre vende i overfladen, så det var med forventningerne i top, at jeg gik i gang med at binde takler. På grund af store mængder knuste vandhyacinter i overfladen og forrevne klipper på bunden, var hverken flåd- eller bundfiskeri den optimale løsning Erfaringerne gennem de sidste par dages fiskeri talte helt klart for løslinefiskeri med levende tigerfish som agn. Flere fisk var blevet mistet på 0,61 nylonforfang, så jeg var gået over til at bruge en trible-link af 0,56 Big Game, – i al sin enkelhed 3 enkeltstykker monofil lagt parallelt og bundet til henholdsvis kroge og svirvel med en grinnerknude.
Halvdøde eller døde agnfisk fanger markant dårligere end helt friske fisk, dels fordi de er mindre lokkende, dels fordi de stiger til overfladen og bliver viklet ind i drivgrøde. Jeg var derfor gået over til at fiske et dobbelt krogsæt, bestående af en enkeltkrog str 6/0 placeret i agnfiskens mund for at tage belastningen i kastet samt en trekrog str.8/0 kroget i en flig af rygfinnen. Placeres trekrogen direkte i ryggen eller nakken på agnfisken dør den betydeligt hurtigere.
Jens Bursell med en af de store nilaborrer han tog dagen inden han fangede den helt store fisk ved Murchinson Falls i Uganda. Hjulet du ser er et Ambassadeur 7000 og stangen en Kevin Maddocks mallestang – Silurus.
Flotte nilaborrer fra klippen
Allerede i første kast var der hug, og efter en kort fight kunne jeg lande en fisk på ca. 30 kilo. Også det følgende kast gav en baby på ca. 10 kilo, – men herefter var alt dødt i flere timer. Jeg var efterhånden løbet tør for friske agnfisk. Vinden var blæst kraftigt op og over kløften tårnede blytunge uvejrsskyer sig i faretruende formationer. Stimen af tigerfish var forsvundet, og under det begsorte skydække var sigtbarheden i vandet drastisk reduceret. Den eneste måde at få agnfisk på, var at blindfiske et chubber flåd i strømkanten langs en af de mere rolige pools. Efter en times tid lykkedes det mig endelig at få den perfekte agnfisk. Jeg skulle netop til at kaste dyret ud, da uvejret brød løs. Regnen hamrede ned i lårtykke stråler, og på få minutter var Devils Cauldron forvandlet til en veritabel heksekeddel. Som strofer i en dommedagsmesse opført i en dødsdrom af klipper og vand, flængede gigantiske tordenbrag kløften igen og igen. Drivvåd kastede jeg stangen fra mig, og løb ned over klippen for at komme i ly under min regnponcho. Ti meter fra ponchoen gled jeg tværs over en skarp klippekant, og sekunder efter lå jeg mere eller mindre radbrækket i tørvejr og kiggede direkte ind i løbet på en AK-47. Flad af grin over min ugraciøse entre og fårede udtryk, fjernede min rangerguide Canan maskingeværet til en mere betryggende position og tændte en smøg. Gennem tobakstågerne kunne jeg netop ane et par blodpletter på klippekanten, der på rekordtid blev vasket ren i den silende regn
En time, – adskillige smøger og endnu flere røverhistorier senere, lettede skyerne såvel under som over ponchoen. Solen skinnede fra en skyklar himmel. Jeg begyndte straks at gøre at gøre klar til at fange nogle flere agnfisk. Kassavapastaen, der nu mest af alt mindede om lunken havregrød, blev ved hjælp af lidt majsmel reddet fra druknedøden, og inden længe var jeg godt igang med af afsøge strømkanterne langs forskellige småpools for tigerfish. Alt var dødt og på trods af en times intensivt fiskeri, lykkedes det mig kun at fange en enkelt Syndontis malle. På grund af de kraftige gift-pigge langs kanterne af ryg og brystfinner, er denne fisk det sidste en predator med sans for uperforerede tarmvæggge kan finde på at sætte tænderne i. Da dyret, – som Marlboro Man i slutstadiet eller en bagbundet Gollum i Dødemandsmarsken, begyndte at udstøde uartikulerede hvæselyde, der selv med et bløddyrs intuition kunne tydes som yderst ynkværdige, besluttede jeg at genudsætte den til fordel for eventuelle uopdagede rovfiskearter med galvaniseret tarmepithel.
Jeg kom hurtigt til at fortryde, at jeg ikke havde klippet finnestrålerne at dyret og kastet den i grams for nilaborrerne, der nu jagede på højtryk få meter fra klipperne. Fra en høj klippe, kunne jeg i en rolig pool på grænsen til whitewater ane spredte stimer af tigerfish i vild panik. Konstant kløvede kæmpe skygger som akvatiske sumobrydere flokkene, og frustreret prøvede jeg igen og igen at lokke de mindst ligeså frustrede fisk på krogen. Intet under, at de havde andet at tænke på end at spise for derefter at blive spist 2 på hinanden efterfølgende gange !. Når alt kom til alt, måtte jeg indse, at jeg havde et luksus problem, der var til at håndtere.
Eftermiddagsolen brændte nådesløst og den fugtige varme var efterhånden næsten ikke til at bære. En god kastelængde nedstrøms lå en flok nilkrokkodiller med åben mund og så nærmet ud til at nyde det. Badet i sved, ignorerede jeg med en accelerende bevistløs ligegyldighed tetsefluernes hestebremseagtige bid, der på det nærmeste havde forvandlet min ryg til et sammenhængende kraterlandskab af opsvulmede bid.
Med en lettere opgivende kraftanstrengelse sænkede jeg kassavapastaen ind under klipperne for fødderne af mig, og endelig lykkedes det mig at kroge en tigerfish på knapt 2 kilo. Fisken, der var lige lovlig stor at kaste ud med stangen, blev monteret på et dobbelt krogsæt og ved håndkraft kastet ud i bagstrømmen bag nogle store klipper.
Historien her med den enorme Nilaborre fra Uganda blev oprindelig publiceret i Fisk & Fri i marts 1996, hvor fisken prydede forsiden af det trykte magasin, som stoppede i sin daværende form i 2019.
En gigantisk nilaborre hugger
Idet samme agnfisken ramte overfladen, glimtede en gigantisk bredside på størrelse med en dør et par meter under overfladen. Med en uhyggelig koncentration, der havde syntes umulig få minutter forinden, mendede jeg linen fri af drivende vandhyacinter, og lod langsomt fisken svømme ud i stømkanten mellem foss og bagstrøm. Endnu en gang sås et diffust glimt og med et tonstungt sug klappede min 3,5 lbs “Silurius” – mallestang totalt sammen. Med en voldsom fart svømmede fisken direkte imod mig og kun lige akkurat lykkedes det mig at holde stram line under indspinningen. Som en ubevægelig klippe stod fisken urokkeligt fast lige under mig . Sekunderne føltes som timer og intet skete. – På den modsatte bred gled et par velvoksne krokkodiller langsomt ud vandet.
Fisken steg uendelig langsomt til overfladen. I kaskader af vand og drivgrøderester kastede kæmpedyret sig halvt ud af vandet og tonsede med ryg og hoved fri af vandet hen langs med klippen. I løbet af sekunder befandt fisken sig midt i det vildeste whitewater og langt over 100 meter line var løbet af hjulet.
Linebuen var på grund af den stærke strøm mildest talt faretruende. Først da fisken sprang fuldstændig fri af vandet 50 meter opstrøms fra hvor jeg troede den var, indså jeg for alvor min situation. Store mængder af drivdrøde fra hovedstrømmen hang fast i linen og gjorde det umuligt at få direkte kontakt med fisken, der gang på gang gik fri af vandet længere og længere opstrøms. Febrilsk løsnede jeg bremsen for at undgå linebrud, hvilket kun resulterede i at fisken kæmpede sig endnu tættere på vandfaldet. Linebuen blev trukket med opstrøms og nærmede sig med foruroligende hast spidsen af klippepynten. Der var intet andet at gøre end at komme helt ud for enden af pynten inden linen ville blive raspet over af klipperne. Totalt hasarderet klatrede jeg med `en hånd langs kanten af de stejle klipper, mens dønningerne fra store strømhvirvler konstant skyllede over mine fødder. Linen var netop strammet op over klippekanten, da jeg omsider nåede ud og fik den fri i sidste øjeblik.
Nilkrokkodiller som denne er der masser af i bagvandet bag Bakers Rock, hvor Jens fangede sin gigantiske nilaborre i halvfemserne.
Det vildeste udløb over Devils Cauldron
Brøkdele af et sekund senere tog fisken et kraftfuldt udløb tværs over Devils Cauldron, og svømmede nu nedstrøms igen. Efter 20 minutters benhård fight, var fisken langt om længe tilbage ved egen bred og begyndte langsomt at nærme sig udgangspunktet for sine foss-eskapader, hvor den igen stod urokkelig fast. Svært utilfreds ved tanken om at skulle tage den mere eller mindre livsfarlige tur over de glatte klipper en gang til, – pressede jeg fisken stenhårdt i retning af pyntens kant for at provokere bæstet til at tage et udløb den modsatte vej mod mere roligt vand. Taktikken lykkedes og efter nogle få udløb i poolen begyndte fisken for alvor at vise træthedstegn. Canan stod allerede klar med flyvegaffen og klatrede med stort besvær ned til en klippe, hvorfra han akkurat kunne nå vandet uden alt for stor fare for at glide i.
Konfronteret med et par mandarin store, nedstirrende øjne og en bredside på størrelse med en Ankole ko`s, var han lige ved at falde bagover af skræk, mens han overgearet råbte en masse Gulu-gloser ufattelig hurtigt efter hinanden. Adskillige gange prøvede han og gaffe fisken i munden, men på grund af de store strømdønninger tog det en del forsøg før det lykkedes. Sveddryppende forsøgte han at løfte nilaborren fri af vandet, men fisken var for tung. Hurtigt kom hans ven Fred til undsætning, og endelig kom fisken halvt fri af vandet. Spolen blev frikoblet og jeg kastede stangen fra mig for at hjælpe, men til min rædsel så jeg at stål- gaffen langsomt var ved at rette sig ud. Hverken Fred eller Canan havde i deres iver opdaget katastrofen og panisk kastede jeg mig ned af klippen og fik fat i det ene gællelåg netop som fisken gled fri af gaffen. Lynhurtigt fik Fred fat i min skjorte og stoppede mig fra at blive trukket med ned af fisken. Med en stor kraftanstrengelse lykkedes det Fred og Canan at trække både fisk og fanger i sikkerhed. Aldrig har jeg været så lettet!
Murchinson Falls sydlige sprække er kun seks-ti meter bred, og det er næppe mange der overlever en tur gennem de frådende vandmasser.
Nilaborre på omtrent 100 kilo endelig på land
Rangerne var ikke i tvivl om at det var den største fisk de nogensinde havde set og skød den til 110-120 kilo. Jeg har siden indsamlet data om længde og vægt på storfisk fanget i net i Lake Victoria og Albert, – og på basis af disse informationer er det nok mere realistisk af fisken har vejet et sted mellem 90 og 100 kilo. Men hvem gider i øvrigt bekymre sig om det, – fisken var stor nok til at give mig mit livs kick.
Nilaborren, der er Afrikas største ferskvandsfisk, har igennem århundreder fascineret folk og fiskere langs Nilen. I det gamle Ægypten var nilaborren en højt agtet fisk, der visse steder ligefrem blev dyrket i kulter. Man har således mange steder langs Nilen fundet mumificerede nilaborrer på særlige begravelsespladser. I dag er fisken uden tvivl Afrikas populæreste sportsfisk og er samtidig af enorm kommerciel betydning i hele udbredelsesområdet. Oprindeligt fandtes den kun naturligt forekommende i Nilen nedstrøms for Murchinson Fall`s , Lake Albert , Turkana og Chad samt Senegal-, Niger- og Congo flodsystemer
I 1955 blev nilaborrer udsat i Lake Kyoga, hvorfra de i løbet af en kort årrække spredte sig til Lake Victoria. Fisken der nærmest ligner en krydsning mellem en mega aborre/bass og en monster sandart kan opnå en imponerende størrelse, – fisk på op til 360 lbs er efter sigende blevet fanget af erhvervsfiskere! Den officielle lystfiskerfangede rekord i Uganda var ved fangsten på 80,5 kg, men der er ingen tvivl at der er fanget fisk over denne størrelse, som aldrig er blevet indrapporteret!
Efterskrift: I 1995, hvor denne historie foregik, var der et nærmest ikke eksisterende fiskepres på Devils Cauldron og denne del af Nilen efter mange år med diktatoren Idi Amin og efterfølgende borger- og guerillakrig i det nordlige Uganda med warlorden Joseph Kony, som terroriserede området. Det var derfor dengang god skik at hjemtage de nilaborrer, der blev fanget, så de lokale rangere kunne få dem at spise med deres familier i den nærmeste landsby. Nu om dage bliver de fleste fisk genudsat for at bevare bestanden.
feb 24, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Westin har netop lanceret en suverænt vellignende skalleimitation – nemlig swimbaitet Ricky The Roach Inline.
Den superrealistiske imitation ligner på en prik en rigtig skalle, og agnen, der er baseret på et 3-D scan, ligner den ægte vare, selv når der er tale om detaljer som fx farvespillet i skæl og finner. Ricky The Roach, der vil kunne friste selv den mest kræsne gedde, kan fiskes betydeligt langsommere end mange andre swimbaits af samme type, hvilket gør den helt suveræn – også til fiskeri i koldt vand, hvor man helst ikke skal have alt for meget fart på for at få agnen til at gå godt. Med Ricky kan man fiske super langsomt helt ned til cirka 1 km/t med de større modeller (se nedenfor)
Skallen er monteret in-line med et krogsæt af kraftig wire, der let kan skiftes. Enden af taklet er monteret ”release-style” så den kan frigive sig idet samme storgedden hugger – og sættes let på plads igen, når du skal kaste igen. Baitet er blyfrit og fremstillet uden giftige phtalater.
Ricky the Roach Inline svømmer i lokkende S-kurver ved følgende hastigheder:
- 15cm Slow Sinking: 2 km/t
- 15cm Sinking: 2 km/t
- 20cm Slow Sinking: 1.5 km/t
- 20cm Sinking: 1.7 km/t
- 25cm Sinking: 1.5 km/t
- 35cm Sinking: 1.1 km/t
Læs mere om Westins Ricky The Roach In-Line her.
feb 23, 2025 | Nyheder
Senvinter og tidligt forår er en super periode for geddefiskeren. Gedderne er ved at toppe i vægt inden legen, så skal du have fat i en af de helt store, er det nu du skal pakke grejet og komme afsted. Eller sagt på en anden måde – det er tid til storgedder på søerne!
På fiskogfri.dk har vi masser af artikler og videoer, hvor du kan søge inspiration og viden om praktisk talt alle former for geddefiskeri. Tjek fx nogle af disse:
Spinnefiskeri efter gedder
Fluefiskeri efter gedder
Geddefiskeri med bombarda
Geddefiskeri med levende agn fra båd – tips til takler
Guide til geddestænger
Geddefiskerens hjul
Spin og dørg – gedder er vilde med ørred
Med død agn efter gedder – tips til takler
Alternativt kan du finde alt, hvad du behøver at vide om geddefiskeri i bogen ”Geddefeber” af Jens Bursell, Theis Kragh og Rasmus Ovesen med flere. Køb bogen Geddefeber i din grejbutik eller signeret her.
feb 23, 2025 | Artikler, Mad, Nyheder
Vinteren er langtfra den mest givende sæson på kysten. Men vover man sig alligevel derud, er der ikke noget bedre end at komme hjem til en varm suppe med krudt i. Der kan for alvor genoplive de frosne lemmer og give kulør til kinderne.
AF JESPER HANSEN, FOTOS: ERIK TRAMPE OG LARS LAURSEN
DEN KOLDE VINTERTID er tid til fordybelse for mange. Næste års fiskeri skal planlægges. Takler og fluer skal bindes, og de gamle fiskeblade og bøger bliver tæsket endnu en gang igennem. Der er dog standhaftige lystfiskere, som tænderklaprende dyrker det kolde vinterfiskeri. Nogen af dem på Sundet eller i bælterne og andre i moser og søer efter de vinterkolde geddemadammer.
For mange af de hårde drenge er det kystfiskeriet der trækker. Bidende blæst, rimfrost i skægget, kolde tæer, følelsesløse hænder og flager af is i vandkanten kan være en del af fisketuren. Men chancen for den store overspringer helt ude i kastet, gør det hele smerten værd.
Kystens ørreder er perfekte spisefisk
Havørreder er, som de fleste ved, en super spisefisk. Den er mere fast i kødet og mindre fed end dens fætter, laksen. Den egner sig til at dampe, stege eller blive bagt hel i ovnen fyldt med fx fennikel, porre og en god klat smør. Her får du en lækker vintersuppe med stegt havørred, der er rigtig god at varme sig på efter en kølig fisketur.
Denne supper er nem og hurtig. Den korte kogetid gør også, at de friske smagsstoffer ikke når at koge ud. Først befries ca. 800 gram havørredfilet for skind og ben. Kødet saltes og skal derefter trække i køleskabet i en time. Dette gør, at fisken bliver mere fast og derfor egner sig bedre til pandestegning Her kan man med fordel tilsætte halvdelen af chilien og lidt peber, der trækker med.
De to dåser tomater blendes nu med den anden halvdel af chilien. Resten af grøntsagerne finthakkes. Det er vigtigt at grøntsagerne bliver hakket fint, fordi suppen ikke skal koge længe, og derfor skal grøntsagerne hurtigt kunne tilberedes. Krydderiblandingen stødes helt fin i en morter. En tykbundet gryde varmes op og alle grøntsagerne på nær persillen steges af i en god olivenolie.
Smagen i tomatsuppen skal fremhæves
Grunden til at krydderiblandingen skal steges af, er at det fremhæver smagsstofferne i krydderierne. Derudover giver det en helt fantastisk duft i køkkenet. Når grøntsagerne er let gennemsigtige tilsættes vinen og den reduceres halvt væk. Derefter tilsættes den blendede tomat. Suppen skal herefter max koge i fem minutter!
På en varm pande steges havørreden sprød i madlavningsolie. Det tager ca. fem minutter. Det hele serveres rygende varmt i en dyb tallerken og der drysses med den hakkede persille. Skal det være fint, kan man pynte med lidt stegt fennikel og citronskal. En dejlig varm suppe til en kold krop…
Ingredienser til havørred i krydret tomatsuppe
Ca. 800 gram havørredfilet
2 dåsers tomater.
1 fisk chili
2 friske tomater
2 gulerødder
1 stort rødløg
2 fennikel
1 bundt blegselleri
1 fed hvidløg
1 bundt persille
1 dl hvidvin
Krydderblanding:
1 stjerneanis
2 gram safran
1 laurbærblad
3 stk. korianderfrø
feb 22, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Kender du den irriterende følelse, det er at gå og vadefiske – og ens alt for svage magnetholder på ryggen udløser ved en fejl, hver gang der kommer en større bølge, så du skal have våde og kolde fingre for at få nettet klar – efter du har bakset med at få tang og ålegræs fri af netmaskerne… Det kan nu kalde fortid, med de nye netmagneter fra Westin, der er så kraftige, at de kun udløser, når du giver et kraftigt ryk, idet du selv hiver nettet fri, for at lande en fisk. Vi har over de sidste par uger testet de nye magneter både på kysten og under kajakfiskeri – og vi kan konstaterer at de virker uovertruffent godt under forskellige forhold.
De nye magneter, som er saltvandsresistente, kommer i to udgaver – Netmagnet samt Netframe Magnet og holder hele 5,5 kilos træk. Førstnævnte har en coated karabin i hver ende – en til jakken og en til nettet. Sidstnævnte er designet til at sætte i selve netrammen med to sorte strips – og er derfor udformet med et grip, der passer til Westin´s – og mange andre kystnet. Den monteres i al sin simpelhed med to medfølgende strips. I modpolen sidder en karabin.
Tjek de nye lækre netmagneter på Westins hjemmeside her.
feb 22, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Til Maritime Dage, der løber af stablen denne og næste weekend, kan du møde Comstedt, som har agenturet på blandt andet Humminbird, Minn Kota og Canon.
– På standen – A-1219 – er der danmarkspremiere på den nye serie af multifunktionsinstrumenter Xplore fra Humminbird, og du vil også kunne se den nye elmotor fra Minn Kota – Instinct Trolling, fortæller Martyn Lewis. – Du vil også kunne træffe Comstedts danske fiskeprostaffers for Humminbird og Minnkota – Nicklas Klitgaard og Lasse Nielsen, der især fiskeri meget efter søernes rovfisk. Så hvis du vil have tips til marineelektronik og fiskeri – er det bare med at dukke op.
Xplore integreres problemfrit i One-Boat Network sammen med andre produkter fra Humminbird, Minn Kota og Cannon – samt kommer med et helt nyt brugerinterface og en lynhurtig processor i et kompakt og slankt design. Enhederne er udstyret med både touchskærm og knapbetjening. Knapperne inkluderer tre programmerbare One-Boat Network-knapper, der kan styre forskellige funktioner i netværket. XPLORE fås i størrelserne 9”, 10” og 12” og leveres med eller uden hæktransducer. Med den nye serie er waypoint-håndtering blevet endnu enklere end nogensinde med funktioner som “Draw-to-Select” og nem import/eksport af navigationsdata via One-Boat Network. Krystalklar og lysstærk HD-touchskærm gør det nemt at aflæse skærmen under alle vejrforhold. Skærmen kan også nemt bruges med polariserede solbriller. Xplore er også udstyret med Humminbirds Mega Imaging ekkolod.
Læs mere om Humminbird, Minn Kota og Canon i Danmark hos Comstedt her.
Til Maritime dage kan du blandt andet se den nye Xplore-serie frs Humminbird.
