apr 9, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Hvis man er til mocca, er der ikke noget bedre end en rygende varm og lækker kop kaffe på fisketuren. Men skal der kæles for detaljerne – gælder det om at finde udstyr, der er let af have med i fisketasken. Hos Friluftsland er den nye Sea to Summit X-brew Coffee Dripper netop kommet på lager. Det er en smart sammenklappelig kaffetragt med indbygget ultrafint filter på 180 micron, som kan anvendes igen og igen. Bunden har en diameter, som passer til de fleste mugs og flasker.
Dripperen er lavet af BPA-fri silikone og rustfri stål – samt måler 11 x 9 cm – og har en højde på 2 cm sammenfoldet. Vægten er blot 85 gram
Set hos Friluftsland, hvor den koster 119 kroner.
apr 1, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Fisker man målrettet efter aborre, sandart eller gedde med jigs kræver det en stang med en hurtig klinge, så man kan sætte krogen solidt på et splitsekund, når hugget falder. Den nye Jig Xpert fra Sportex er derfor konstrueret med en hurtig og ikke mindst sensitiv klinge. Serien egner sig også godt til fiskeri med jerk- og twitchbaits, da de samme egenskaber i klingen gør sig gældende for denne type fiskeri.
Den ergonomiske hjulholder har åbne sider, hvilket muliggør direkte kontakt til klingen under fiskeriet. Dermed fornemmes forsigtige hug tydeligere. Serien indeholder 6 aborrestænger, 7 sandartstænger og 7 geddestænger.
Stængerne tilpasset aborrerne er mellem 6,1 og 7,7 fod med kastevægte mellem 1 og 19 gram. 3 af disse stænger er baitcast-modeller.
Sandart-stængerne går fra 6,1 til 8,7 fod, og kastevægtene ligger mellem 8 og 53 gram. 2 af de 7 stænger er baitcast-modeller.
Sidst men ikke mindst indeholder serien 7 stænger til geddefiskeriet. De måler fra 6,3 til 8,8 fod, og kastevægtene ligger mellem 21 og 225 gram. 4 af disse stænger er baitcast-modeller.
Priserne spænder fra 1199,- til 1799,- og du kan læse mere om serien her.
Der henvises til nærmeste forhandler hos The Fishing Company på 28 18 07 05.

I den nye serie af predatorstænger frs Sportex – Jig Xpert – er der hele 20 lækre modeller til ethvert formål at vælge imellem.

Sportex Jig Xpert

Sportex Jig Xpert

Sportex Jig Xpert

Sportex Jig Xpert

Sportex Jig Xpert
mar 31, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Den nye Sölv AG1-stangserie er det seneste skud på stammen i Abu Garcia´s Sölv-koncept, og samtidig den absolutte topmodel blandt alle spinnestængerne, der omfatter en række af produkter, som er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten.
Allerede fra første øjekast står det klart, at AG1-serien er udviklet – både til og af – de mest kræsne og kompromisløse lystfiskere. Målet har været at skabe en stang, som både er en fryd for øjet, og hvor udseende samt funktionalitet samtidig går op i en højere enhed. Klingen på Sölv AG1 er optimeret på alle parametre, og ved at kombinere den bedste 40T-kulfiber med en speciel nano-resin, har det været muligt at fremstille en superlet klinge med en unik aktion – og samtidig bibeholde en meget høj styrke og responsitivitet.

Med Sölv AG1 har ABU lanceret deres nok fedeste kyststang til dato.
Endelig er stængerne i Sölv AG1-serien forsynet med de bedste Fuji Titanium Torzite-stangøjer samt Fuji VSS hjulholder, der i kombination med et ergonomisk ”one-piece”-håndtag i den bedste kvalitet kork er med til at fuldende oplevelsen.
Sölv AG1 fås i 4 udgaver fra 270 – 310 centimeter og med kastevægte fra 5/21g. – 9-32g.
- Superlet og stærk klinge i 40T-kulfiber med nano-teknologi.
- Special-tilpassede aktioner, der kombinerer fantastiske kasteegenskaber med høj respons
- Superlette saltvandsbestandige Fuji Titanium Torzite stangøjer.
- Fuji VSS hjulholder for ekstra komfort og holdbarhed.
- Ergonomisk ”one-piece”-håndtag i premium kork-kvalitet
- Moderat-hurtig aktion
- 2-delt
- Leveres i elegant og polstret SÖLV-stangpose
Vejledende priser fra 6.399,-
Oplev SÖLV AG1-stængerne allerede nu hos førende forhandlere landet over, eller check www.abugarcia-fishing.eu for mere info om sortimentet.
For yderligere info om SÖLV kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com
FOTOS: IRENA MATHIASEN OG ABU

Sölv AG1 leveres i en lækker stangpose som denne.

ABU Sölv AG1 er mindst lige så lækker og funktionel – som den er en fryd for øjet.

mar 29, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Det er ingen hemmelighed, at mange forbinder Sportex med dyre highend-stænger, men den tyske stangproducent tilbyder også stænger i andre prisklasser med et super godt forhold mellem pris og kvalitet. Det er den nye Seatrout Xpert-serie et godt eksempel på.
Serien er, som navnet antyder, udviklet til kystfiskeri efter havørred. Aktionen i klingen er mellemhurtig, og dermed kaster man ubesværet ganske langt med denne stang i hænderne. Dog afbøder klingen effektivt for en havørreds kraftige rusk på kort line – og en Fuji-hjulholder samt øjer fra Seaguide afrunder disse lækre stænger.
Seatrout Xpert serien indeholder i alt 10 stænger, hvilket omfatter to klassiske kyststænger på 9,2 og 10,3 fod i todelte og tredelte versioner samt en baitcaster-version. Derudover fås to finesse-modeller på 8,2 og 9,2 fod samt en ULR-version på 9 fod. Sidst men ikke mindst omfatter serien en 12-fods bombardastang. Priserne ligger mellem 1899 – 2799 kroner.
Du kan læse mere om serien her.
Nærmeste forhandler henvises hos The Fishing Company på 28 18 07 05

Med Seatrout Xpert serien fra Sportex får du virkelige meget kvalitet for pengene.


Seatrout Xpert serien er monteret med Fuji hjulholdere.

Seatrout Xpert serien fra Sportex er udstyret med Seaguide øjer.

Seatrout Xpert serien fra Sportex er udstyret med markering af mindstemål på klingen.

mar 28, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt, Video
I den nyeste grejvideo på Fisk & Fris YouTube har Jens Bursell testet de nye Kinetic X5 Waist Bootfoot Waders, der kan bruges til en lang række forskellige former for fiskeri – rangerende over alt fra karpe, stør og specimenfiskeri – til å-, kyst- og put and take fiskeri.
Se videoen på Fisk & Fris YouTube her, hvor du kan abonnere gratis.
På fotoet ser du Jens Bursell med smuk 10,2 kilos spejlkarpe taget under optalgelse af videoen. Fisken huggede på en 18mm Scopex/banana boilie fra CFC Bait.
mar 18, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
På Danish Fly Festival 2023 kunne du for første gang se Jens Bursells nye In-Line Claw Fly Shanks, der gør det muligt at opnå en ekstremt høj landingsrate i forhold til normale enkeltkrogede fluer – helt uden brug af avancerede takler eller specielle knuder. Nu kan du købe håndlavede In-line Claw Fly Shanks bukket af Jens Bursell via releaserigshop.com, så du selv kan prøve kræfter med den nye fluefiskemetode, hvor en perfekt asymmetrisk eksponering af en lille str. 14-16 trekrog muliggør en ekstremt høj landingsrate 85-90%.
De nye In-line Claw Fly Shanks fungerer som en slags gennemløber, hvor tyngdepunktet er forskudt, så det er muligt at skabe en perfekt gang og vandret synk på selv større, buskede rejefluer, der normalt ellers kan være svære at fiske effektivt med de små trekroge, som muliggør den ekstremt høj landings-rate i forhold til fluer af samme størrelse bundet på enkeltkroge. På normale enkeltkrogede fluer til kystfiskeri er landingsraten blot 41 %.
Alt hvad du skal gøre for at fiske en In-line Claw Fly er at stikke forfanget gennem de to gennemløbsøjer, binde den lille trekrog i en 2-3 mm rapalaknude – og så ellers fiske løs. Metoden fungerer lige så godt på fluestang som til bombardafiskeri.
Du kan læse meget mere om In-line Claw Fly systemet i artiklen her.
I modsætning til almindeligt brugte fluer bundet på enkeltkroge, muliggør fiskeri med In-line Claw Fly shanks afkrogning af selv dybtkrogede fisk 100 % under vand. Se hvordan her:
mar 8, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
De superfede low-profile baitcasters – Tatula SV70 – er nu kommet i en ny størrelse – SV TV 70 – der ligger helt eminent i hånden. – Hjulet er et af de letteste og mest velkastende baitcasters på markedet, lyder det fra producenten. – Både gavl, hjulhus og håndtag er lavet af aluminium, og Tatula SV TV 70 er udstyret med Daiwa’s Hyper Drive gear, som giver en perfekt, friktionsløs og lækker indspinning. Hjulet har også de standard features, som har gjort de tidligere versioner af hjulet så populært – nemlig SV-spolen kombineret med T-Wing Systemet (TWS), der giver lettere og længere kast.
– Blandt de øvrige features kan nævnes Magforce AIR, I-formede håndtagsknopper og UTD bremse, der kan klare et bremsetryk på op til 5 kilo. Hjulet, der fås i både højre- og venstrehåndsversion koster cirka 2000 kroner vejledende.
Læs mere om hjulet her.
feb 20, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Hvis du er ude efter nogle nye 4-delte stænger, som er lette af have med over alt, så bør du tjekke de nye Silvercreek stænger fra Daiwa. Der er i alt 12 stænger i serien, som spænder fra 7 fod og 2-12 grams kastevægt til 12 fod og 20-70 grams kastevægt. Der er tale om kulfiberstænger af høj kvalitet, hvor du får meget for pengene – blandt andet med Fuji hjulholdere, Seaguide løberinge og fuldt korkhåndtag med gummi bunddup. Stængerne, der leveres med en neopren stangpose, spænder i vejledende pris fra 815 til 1263 kroner.
Læs mere om stangserien her.

Daiwa Silvercreek
feb 15, 2023 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Westin Fishing har i snart flere år arbejdet på at skabe den perfekte tobisimitation – og nu er den her: Sandy Inline. Kystwobleren, der er mindst lige så oplagt til havbars, som den er til kystørred, ligner en tobis virkelig godt og arbejder ekstremt lokkende i vandet – både ved langsom og hurtig indspinning. Spinnes den hurtigt ind med spin-stop ligner den en byttefisk på flugt – og køres den mere langsomt ind, svømmer den i en smal S-kurve, som minder meget om en tobis, der intetanende crusier over sandet i lykkelig uvidenhed om de farer, der lurer bag tangbuskene…
Sandy InLine kaster super godt takket være den strømlinede krop og en velvalgt placering af belastningen inden i wobleren. Wobleren fås i 12 farver i størrelser på 14, 18 og 24 gram. Gennemløbskanalen er foret med teflon for at skåne linen, og den blyfri kystwobler er lavet af ABS plast. Den vejledende pris ligger fra 69 kroner.
Tjek denne video om Sandy – hvor du også kan se hvordan den går i vandet.
Du kan se de forskellige farver på den nye kystwobler Sandy InLine fra Westin her.

Sandy InLine fra Westin fåes i tolv lækre farver, der spænder over alt fra naturlige imtaitoner til fx denne pink/hvide tobis.

Sandy InLine fra Westin har allerede fanget mange store kystørred under testfiskeriet – og de bliver ikke de sidste.