Sportex Tiboron RS-3 har ramt markedet i år, og her er der tale om en virkelig lækker stangserie, som har fået et gevaldigt løft i forhold til de tidligere versioner: Helicore-klingen er blevet opgraderet, da der nu anvendes T1100-kulfiber frem for T800-kulfiber. Udviklerne ved Sportex har desuden valgt at konstruere klingen med en hurtig aktion frem for en middelhurtig aktion. Det betyder, at den nye Tiboron kaster endnu længere end tidligere, og følingen gennem klingen er blevet forbedret markant.  

Udseendet er der ligeledes arbejdet med, hvorfor klingen nu har det samme fiskeskælsmønster, som pryder sidste års nyhed Air Spin RS-2. Hjulholder og øjer er som tidligere højkvalitets Fuji-komponenter.

 

Sportex-TIBORON RS-3

Sportex-Tiboron RS-3

 

Der er hele 15 forskellige modeller i serien. De 8 traditionelle spinnestænger spænder mellem 7 og 9 fod med kastevægte fra 8 til 74 gram. Disse stænger er velegnede til det lette predatorfiskeri, fiskeri i mindre vandløb og fjord- og badekarsfiskeri. Er man mere til UL-fiskeri i eksempelvis putten eller små vandløb indeholder serien også 4 UL-modeller fra 7 til 9 fod. Kastevægtene ligger mellem 0,5 og 7 gram.  

Sidst men ikke mindst fås også 3 kystmodeller med korkhåndtag. Der findes to 9-fods modeller med kastevægte på 5-19 gram og 6-31 gram. Skal man ud på den åbne kyst, hvor længde på kastene kan være afgørende, bør man vælge 10-fods modellen med kastevægt fra 9 til 35 gram. 

Priserne ligger fra 4.299 – 6.399 kroner, og du kan læse mere om Sportex Tiboron RS-3 serien her.

Der henvises til nærmeste forhandler hos The Fishing Company på 28 18 07 05.

 

 

Friluftsland

 

Sportex-TIBORON RS-3

Sportex-Tiboron RS-3

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This