Den nye Sölv AG1-stangserie er det seneste skud på stammen i Abu Garcia´s Sölv-koncept, og samtidig den absolutte topmodel blandt alle spinnestængerne, der omfatter en række af produkter, som er målrettet og designet til det skandinaviske havørredfiskeri på kysten.
Allerede fra første øjekast står det klart, at AG1-serien er udviklet – både til og af – de mest kræsne og kompromisløse lystfiskere. Målet har været at skabe en stang, som både er en fryd for øjet, og hvor udseende samt funktionalitet samtidig går op i en højere enhed. Klingen på Sölv AG1 er optimeret på alle parametre, og ved at kombinere den bedste 40T-kulfiber med en speciel nano-resin, har det været muligt at fremstille en superlet klinge med en unik aktion – og samtidig bibeholde en meget høj styrke og responsitivitet.

Med Sölv AG1 har ABU lanceret deres nok fedeste kyststang til dato.
Endelig er stængerne i Sölv AG1-serien forsynet med de bedste Fuji Titanium Torzite-stangøjer samt Fuji VSS hjulholder, der i kombination med et ergonomisk ”one-piece”-håndtag i den bedste kvalitet kork er med til at fuldende oplevelsen.
Sölv AG1 fås i 4 udgaver fra 270 – 310 centimeter og med kastevægte fra 5/21g. – 9-32g.
- Superlet og stærk klinge i 40T-kulfiber med nano-teknologi.
- Special-tilpassede aktioner, der kombinerer fantastiske kasteegenskaber med høj respons
- Superlette saltvandsbestandige Fuji Titanium Torzite stangøjer.
- Fuji VSS hjulholder for ekstra komfort og holdbarhed.
- Ergonomisk ”one-piece”-håndtag i premium kork-kvalitet
- Moderat-hurtig aktion
- 2-delt
- Leveres i elegant og polstret SÖLV-stangpose
Vejledende priser fra 6.399,-
Oplev SÖLV AG1-stængerne allerede nu hos førende forhandlere landet over, eller check www.abugarcia-fishing.eu for mere info om sortimentet.
For yderligere info om SÖLV kan Pure Fishing Danmark desuden kontaktes på kundeservice@purefishing.com
FOTOS: IRENA MATHIASEN OG ABU

Sölv AG1 leveres i en lækker stangpose som denne.

ABU Sölv AG1 er mindst lige så lækker og funktionel – som den er en fryd for øjet.