sep 7, 2023 | Nyheder
Køge Sportsfiskerforening og biologer fra Københavns Universitet har netop afsluttet en undersøgelse af brakvandsaborrerne i Tryggevælde Å og Køge Å. – Der findes generelt meget lidt systematisk indsamlet viden om de unikke brakvandsaborrer i Danmark, som tåler højere saltholdigheder end andre aborrer, og som foretager årlige vandringer mellem åer og havet, fortæller projektleder fra KU Emil Flindt Christensen og Mikkel Skovrind, der har stået for DNA analyserne. – Vi har derfor foretaget mærkning samt undersøgt DNA fra fiskene i Tryggevælde Å og Køge Å, hvorved vi er blevet en del klogere på, hvor fiskene svømmer, og hvad de foretager sig.
Rapportens hovedkonklusioner er følgende:
- Brakvandsaborrerne i Tryggevælde Å og Køge Å udgør to adfærdsmæssigt opdelte bestande – som ”homer” til hver deres å.
- Fiskene har et stort udbredelsesområde og vandrer over hele det sydlige Øresund i Danmark og Sverige.
- Der blev målt det laveste antal store aborrer (>25 cm) nogensinde i Tryggevælde Å, mens der i Køge Å blev målt det højeste antal nogensinde for en å i Køge Bugt.
- Der var fra 2021-2022 en høj dødelighed for aborrer over 25 cm i de to åer. Det kan muligvis skyldes skarvprædation og hjemtagning fra fiskeri – formodentligt primært redskabsfiskeri og i mindre grad lystfiskeri.
- Der findes to genetiske stammer i Køge Å, hvor den ene stamme også findes i Tryggevælde Å. Brakvandsaborrer er generelt genetisk forskellige fra aborrer i ferskvand og bør derfor forvaltes særskilt.
- Aborrerne er større i Tryggevælde Å end i Køge Å.
- Vandmiljøet i nedre del af Køge Å var passende til gydning for brakvandsaborrer, men de gyder ikke her. Deres gydeområder er dermed stadig ukendt.
- Der blev målt iltsvind i Køge Å i sommeren 2021.
Anbefalingerne til fremtidige tiltag, der kan øge bestandene, er at nedbringe dødeligheden ved regulering af fiskeri, finde aborregydesteder i Tryggevælde Å samt Køge Å, undersøge miljøforholdene i Tryggevælde Å og forbedre dem i Køge Å. Endvidere skal fremtidige klimasikringstiltag anlægges med respekt for livet under overfladen.
Du kan læse et kort resume af rapporten her – samt finde hele rapporten her.
– Der skal lyde en stor tak til de medlemmer fra Køge Sportsfiskerforening, der har været en aktiv del af undersøgelsen, og i øvrigt til alle de folk fra nær og fjern, som har indberettet mærkede fisk. Projektet har fået økonomisk støtte fra Grosserer Schiellerup og Hustrus Fond 1, Køge Kommune og Stevns Kommune, slutter de.
feb 14, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Medefiskeri
OEndelig er der bud efter fluen – en fin fisk har inhaleret Allans rørflue.
Havvandet er koldt og mange blankfisk er søgt op i åens ferskere vande. Havørred i ferskvand er dog fredet til den 28. februar, men fra den 1 marts kan du fiske efter grønlændere i åen. Her får du lidt inspiration, så du kan være klar til åbningen – samt Casper Larsen og Allan Overgaards opskrift på, hvordan grønlænderne i Tryggevælde Å skal fanges.
AF ALLAN OVERGAARD OG CASPER LARSEN
CASPER LARSEN er ekspert udi Put and Take-fiskeriet, men hans fiskeri strækker sig også til mange andre grene af lystfiskeruniverset. Her får du Caspers gode råd til medefiskeriet efter grønlændere i åen.
Klokken er 7.30 da jeg triller ind på parkeringspladsen i Avedøre. Min far har timet det godt, da han akkurat stiger ud af elevatoren i det samme. – For hulen da det er koldt til morgen, rømmer han sig. Og han har ret, temperaturmåleren i bilen viser -5,5 grad, og vi er begge i tvivl om nattens stille og klare vejr, har lagt låg på åen.
Da vi 30 minutter senere kører over Prambroen ved Tryggevælde Å, kan vi se, at åen ser helt perfekt ud. Strømmen løber fint, og der er kun tegn på et fint lag is langs brinkerne. – Det er perfekte rammer for at bade en regnorm, siger den gamle, som modsat mig, er en inkarneret åhavørredfisker. Netop derfor blev de første ture til åen også brugt på at kigge ham grundigt over skulderen, og det har fra første tur givet fisk, og jeg har endnu til gode at trække en nulbon i åen!
Da mine vanlige rammer i Put and Take søerne, har været frosset til et stykke tid, sidder der stadig en rød/hvid flamingoprop på hovedlinen, fra sidste tur til åen. Jeg monterer en halvanden meter forfang, et par lodder samt en stor fed regnorm på enkeltkrogen og kaster flåddet ud en smule opstrøms. Jeg fisker mig, med stor koncentration systematisk nedstrøms langs den roligt flydende å. Et par pladser længere nede sker der endelig noget. Da flådet er drevet et par meter, er der en fisk, som hugger.
En blank nedgænger svømmer tilbage i åen – en god gestus for en fin fight.
Efter lidt pilleri forsvinder flåddet helt, og jeg giver modhug. Jeg mærker straks havørredens febrilske hovedrysten og bliver enig med mig selv om, at der må være tale om en blankfisk. Kort tid efter ligger dagens første havørred i nettet – en fin grønlænder på 46 centimeter, der har slugt orm og krog – og derfor ender i galgen. Den næste time fanger jeg et par fisk mere. Endnu en fin grønlænder omkring den halve meter og en farvet fisk på den gode side af to kilo er også oppe at vende.
Bundmede i åen efter grønlændere
Strømmen i åen er taget til, og jeg har svært ved at holde bund, til trods for jeg har belastet rigget noget mere. Det er tid til at smutte op til min far og rigge om til bundmede samt få gjort status over formiddagens fiskeri. Han ser en smule overrasket ud, da jeg kommer gående med to fine fisk i galgen.
Han har nemlig ikke mærket meget, kun en rimte har været oppe og vende. Min far valgte fra starten af at fiske med prop og orm, men er skiftet over til et 5 grams lod efterfulgt af en svirvel samt en lille meter forfang ned til regnormen.
Dette fiskeri kræver lidt mere fokus fra fiskerens side, da stangen skal holdes skråt op af og linens bevægelse skal følges ned af åen. Ellers har man ingen føling med eventuelle hug. Ligesom jeg lægger mine fisk fra mig, har min far hug på ormen, der efterhånden er godt nedstrøms. Efter kort tid strammer fisken linen op, og min far giver et solidt tilslag. Der er helt sikkert tale om en bedre fisk, da den umiddelbart ikke rokker sig ud af stedet. Efter lidt tid, får fisken pludseligt travlt, og maser sig opstrøms halvvejs ind under prambroen.
Heldigvis lader den sig presse tilbage, og jeg kan lægge mig på maven og nette en skøn grønlænder på 1,6 kilo. Resten af dagen fanger vi en del fisk, og det ender med, at min far slår mig 7-5 i havørreder på en flot men rigtig kold dag i starten af februar.
Denne grønlænder kunne som mange før og efter den, ikke stå for regnormen.
Spinnetips til havørred i åen
Spinnegrejet til grønlændere i åen er meget lig det, man vil bruge på kysten eller fjorden – med undtagelse hovedlinen, hvor jeg er blevet stor tilhænger af Berkley Nanofil. Den store fordel ved denne line er, at den ikke suger vand til sig og fungerer utroligt godt, når vandet er tæt på nul grader. Der opstår desuden kun minimalt med is i stangøjerne, som kan være et stort problem ved brug af traditionel fletline.
Min foretrukne agn er en stor fed regnorm fisket under en klassisk korkprop eller på et bundrig med et lille frit hængende lod og en svirvel. Jeg anvender ormekrog i størrelse 6-8. I begge til havørreden til hug, igen skal man vælge størrelse og ske på wobleren efter størrelsen og dybden på åen, samt hvor hurtigt strømmen løber.
Med fluegrej efter grønlænderne
Allan Overgaard er en ihærdig kystfisker, men når vandet i fjorden er stift bader han gerne sine fluer i de sjællandske åer, hvor grønlænderne er talstærke. Her kommer Allans råd til de små blanke.
Mit første møde med grønlændere stammer fra Tuse Å i slutfirserne. Her fiskede vi med wagglerflåd og en stor regnorm, der blev kastet opstrøms. Orm og krog bumlede hen over bunden i det langsomt flydende vand, og hvis man var heldig blev den indhaleret af en fin grønlænder. Siden er det med fluestangen, jeg har dyrket grønlænderfiskeriet, fortrinsvis i Tryggevælde Å.
Et sortiment velfangende fluer til åens grønlændere, men almindelige kyst- og Put and Takefluer kan også narre de små blanke i åen.
Det praktiske fiskeri efter grønlændere i Tryggen er ikke indviklet. Systematisk afdækning med traditionelle tværstrømskast og langsom eller ingen hjemtagelse er ofte vejen frem. Opstrømsfiskeri er for langsomt til at fluefiskeri er effektivt, men spinnefiskeren kan dog godt fiske.
Fluegrejet til grønlændere i åen kræver ikke den store investering, hvis du allerede fisker med flue på kysten eller i Put and Take. Enhåndstænger på 9-10 fod eller switchstænger op til 11-12 er fine til formålet. En intermediate line kan fiske fint, dog er det rart at have en synkeline med, hvis man skal helt ned og skrabe bunden, men det er min opfattelse, at grønlænderen gerne stiger til fluen. Et standard kysthjul rækker, da bremse ikke er nødvendigt til fisk i størrelsen 1-1,5 kilo og disse kan nemt styres med håndfight eller en hånd på spolen.
Flueliner til grønlænderfiskeri i åen
Linerne kan man lege lidt med. Jeg har brugt relativt korte klumper omkring en 8-9 meter. Min allround line er Rios Sea Trout Shootinghead – den glasklare, som er relativt hurtigt synkende. Den har en stejl fronttapering, der nemt vender forfang og flue, og den kan også fint bruges til underhåndskast, de steder hvor man ikke kan komme til at kaste overhåndskast.
To smukke og velsmagende grønlændere på græsset.
Skagitliner i de helt lette udgaver fungerer også glimrende, dog skal man passe på med at vælge de tungeste tips til sit setup. Jeg er ret glad for Rios IMOW tips på 10 fod med en intermediate sektion på 7,5 fod og 2,5 fod T8. Med denne tip kan jeg nemt variere dybden og stadig fiske med en let ubelastet flue, der bevarer en let og levende gang i vandet.
Allans fluer til grønlændere i åen
Fluerne til grønlænderfiskeriet er ikke meget anderledes end fluer til normalt åfiskeri. Jeg har haft succes med små kaninzonkerfluer i lyserød, gul/orange og hårvinge fluer af rævehår. Desuden kan en pangfarvet nymfe fisket opstrøms, så den bumler hen over bunden også være rigtig godt på dage, hvor fisken ikke er i humør til at stige til fluen.
Nedfaldsfisk og grønlændere
De flotte grønlændere er ikke de eneste havørreder i åen om vinteren. Det ganske normalt at rende ind i udlegede fisk, som efter endt gydning opholder sig i det ferskere vand. Disse fisk er sultne og tager aggressivt, hvad der kommer forbi. Fanger du en nedfaldsfisk er det efter
Allan og Caspers mening god »latin« at genudsætte fisken, da den ofte er i overordentlig dårlig foderstand.
Betegnelsen Grønlænder dækker over blanke havørreder, der ikke er blevet kønsmodne. I vinterhalvåret søger disse mindre havørreder gerne ind i brakke fjorde eller til udmundingen af vores åer. Fiskens evne til at opretholde den rette saltbalance, også kaldt osmoregulering, falder i takt med temperaturen, og havørreden kompenserer for dette ved at svømme mod steder, hvor vandet er mindre salt, hvilket er årsagen til, at man især i kolde perioder kan møde store koncentrationer af disse blanke og ikke gydende havørred i åerne.
Grønlænder eller overspringer? Det skal stå hen i det uvisse, men denne fine fisk på knapt to kilo ville gerne have ormen.
Fiskekort til Tryggevælde Å
Køge Sportsfiskerforening har fiskerretten på Tryggevælde Å, og der er en del info at finde på deres hjemmeside www.koegesportsfiskerforening.dk
Der kan købes dagkort online, eller et af følgende Steder:
Aktiv Fritid – Torvebyen 19 – 4600 Køge – 56631533
Uno X – ValløKirkehøjen 2 – 4600 Køge – 56267362
Hvidovre Sport – Hvidovrevej 158 – 2650 Hvidovre – 36751315
Sports Dres – Frederiksundsvej 50 – 2400 KBH – 38884648
Hunters House – HC Ørstedsvej 7B – 1879 Frederiksberg C. – 33222333
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2014
apr 8, 2021 | Nyheder
Suderfiskeri er normalt noget, man forbinder med lune sommeraftener, fortryllende sommernætter og magiske morgener i selskab med nattergal & mosekoner. Men – selvom fiskeriet går en hel del hurtigere, når vandet bliver varmere i maj-juni, så kan det faktisk godt lade sig gøre at fange dem allerede nu. Det måtte Steen Lyngsø sande her den anden dag, hvor han medefiskede i Tryggevælde Å:
– Jeg har været ved Tryggevælde Å et par gange i påsken. Den 2. april var målet primært aborrer, men med stillestående vand i åen, var forholdene ikke specielt gode til dette fiskeri. Jeg havde dog forfoder med i bilen, så der blev rigget om til medefiskeri, hvilket skulle vise sig at være en god ide. Det endte nemlig med, at jeg kunne sætte landingsnettet under en flot suder på 2,740 kilo. Fisken var 55 cm lang. Jeg fik også en stribe mindre aborrer med den største på 0,590 kilo, slutter Steen, som er medlem af blandt andet Køge Sportsfiskerforening, til hvis klubmesterskab fiskene er tilmeldt.
apr 6, 2021 | Nyheder
Om foråret trækker rimterne – eller strandkarperne, som de også kaldes – op i åerne for at gyde. Fiskene er lige nu i fuld færd med at sikre de fremtidige generationer, men Nicolai Ulrik Hansen nåede at være på pletten inden:
– Det var næsten som om, at bilen kendte planen, da jeg tog de sidste sving ned mod fiskepladsen ved Tryggevælde Å her den anden dag, fortæller han. Selvom jeg havde erfaret, at mit enlige forsøg nok var en anelse sent på årets rimtesæson, skulle forsøget alligevel gøres.
– Der var heldigvis rimter på strækket fra første færd, men det var tydeligt, at de havde andet end fødeindtag i tankerne. Det blev en lang dag i et fantastisk vejr og med indslag af en bred palette af forskellige fugle – blandt andet viber, traner, høg, rørhøg og fiskeørn. Desværre var der også en lille flot fiskende skarv, som jeg formåede at få på vingerne. Det lykkedes faktisk at skrabe respektable 18 rimter sammen til bogen. Ingen af dem var af imponerende størrelse, men de blev fanget under svære forhold, så de bragte glæde hver især! Dagens syn var en stor gedde madamme der blev fulgt af en kåd lille hanfisk. Begge svømmede de langsomt nedstrøms – mellem rimterne som ikke rigtig ænsede deres tilstedeværelse. Det blev årets første rimte tur og nok forårssæsonens sidste…
Nicolai Ulrik Hansen med en af sine fine rimter.
maj 6, 2020 | Nyheder
– Dagen startede ved Tryggevælde Å kl halv ni, hvor mig og en god fiskeven havde fundet en super plads under nogle store træer med solen godt på vej op på himlen, fortæller Jakob Johansen fra Køge Sportsfiskerforening. – Der var nok gået et par timer med at fiske stykket af med levende skaller, da min ven gik længere ned af åen og stillede sig mellem nogle siv. Han var ude af syne, da mit flåd forsvandt under overfladen, og det blev en fight, jeg kommer til snakke om i mange år frem over.
– Alt, hvad der hedder talent, måtte findes frem, for min line er kun en 8 kilos line, så bremsen måtte ikke være for stram. Der gik et stykke tid før jeg fik kæmpet dyret ind, hvor den kunne landes i fangstnettet, og det var heldigvis det store net, vi havde medbragt. Ja billederne taler for sig selv. Det er indtil videre den største fisk jeg har fanget. Fisken vejede 11,4 kilo og var 114 centimeter la
Har du også været på geddetur, så husk at sende en rapport om dine oplevelser til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
