aug 14, 2023 | Nyheder
– Vi stævnede ud fra Rødvig klokken 8.00 i går og sejlede nordpå, hvorefter vi ankrede op på cirka 10meter vand ud for Stevns Fyr, fortæller Lars Sewerin Nielsen. – Chummeren blev fyldt op og makrellerne indfandt sig i samme sekund, som den blev startet.
– Det lykkedes os at holde makrellerne ved båden hele dagen, og snitvægten lå på cirka 700gr med de største tæt på kiloet. Der var blot ganske få under 700gr. Vi brugte tobis i chummeren, og teknikken var små sildestykker på glideflåd, der blev fisket omtrent 3-4m under båden. Makrellerne drillede os jævnligt og viste i perioder ingen interesse for vores sildestykker. Måske de blev fixeret på de små stykker af chum i de grumsede skyer? Alt I alt en fantastisk dag med køleboksen fyldt med friske makrel, slutter han.
Vil du vide mere om medefiskeri efter makrel så tjek denne underholdende og lærerige makrelvideo med Jesper Larsen på Fisk & Fris YouTube kanal, hvor det selvfølgelig er gratis at abonnere.
Læs også denne artikel om makrelfiskeri i Øresund på Fisk & Fris artikelarkiv.

Sådan ser der ud, når der er makreller på loddet.

Med chum-maskinen kørende lykkedes det at holde makrelstimen hele dagen, selvom det ikke var hele tiden, at de gad at hugge på sildestykkerne, der blev fisket under et flåd.
mar 2, 2023 | Nyheder
– Forleden skulle jeg med en god kammerat for første gang ud og prøve fiskeri efter havørred på kysten i waders, fortæller Kristian Larsen. – Jeg havde endnu ikke haft helt med, at fange en havørred, og det skulle ændres.
– Vi drog afsted tidlig morgen og startede i toppen af Stevns, hvorefter vi ville afsøge vandet derned af. Vi kom længere og længere sydpå og efter timer uden og mærke til fisk, var håbet ved at svinde ind. Men – da vi kom hen til det sidste spot, så skete der noget. Allerede i det første kast min kammerat tog, var der bid. Jeg tog også et par kast og mærkede straks, at de var oppe og nippe til blinket. Nu var adrenalinen og håbet tilbage igen.
– Fiskeriet fortsatte, og vi kastede videre, men desværre var der igen helt dødt, og håbet begyndte så småt at svinde ind igen. Vi var egentlig på vej til at køre hjem igen, og jeg skulle bare lige prøve et sidste kast med mit nye Westin Sølvpilen blink i Chartreuse Diamond farven. Efter andet kast, så var den der: Stangen buede, og havørreden gav en fin fight. Den kom tættere og tættere på, og snart gik det op for mig, at det langt fra var en på mindstemålet. Det var et stort og flot eksemplar. Den kom efter lidt tid i nettet, og så kunne jeg igen trække vejret.
– Jeg fik målt og vejet havørreden, og den var intet mindre en 63 cm med en vægt på 2,8 kg. Så nu er jeg blevet tændt på fiskeriet efter havørred med waders, men jeg ved også, at det nok bliver svært og få en ny PR, men det er det, som er målet nu.
dec 10, 2022 | Nyheder
– Jeg store fjols var så forhippet på at komme på kysten, at jeg glemte min vadejakke, skriver Kenneth Andersen til Fisk & Fri. – Det var ikke sket før, men heldigvis var der ingen vind, så jeg kunne akkurat holde varmen. Nå, men efter et par nulture i fjorden, var turen endelig gået til mit elskede Stevns igen.
– Der har været jævn vind fra øst det meste af november, så det har ikke rigtig været særlig fiskbart før nu, synes jeg. Men nu skulle det være. Bombardaen skulle støves af. Og der var bonus! En flot sølvblank hø på 58 cm tog min skrigende pink flue. Fedt! Det samme gjorde en målsfisk igen et kvarter senere. Og lidt mod alle odds var det med et forfang på kun ca. 1,20 meter, for jeg måtte forkorte det et par gange grundet linekludder, og tang samt line lå i vadejakken, jeg havde glemt. Men det endte jo godt på denne smukke frostklare december dag, slutter han.
Husk, at der er masser af fede samt dybdegående store artikler om havørredfiskeri på fiskogfri.dk´s artikelarkiv her.
jan 30, 2022 | Nyheder
– Det har været en spændende eftermiddag med storm og høj vandstand, beretter Gorm Andersen fra Team Daiwa. – Der var en masse drivtømmer, træer og ålegræs, som kom drivende rundt, så der var faktisk lidt svære forhold, men fiskene var inde. Jeg fiskede to spots hen over eftermiddagen, og fandt lidt fisk på pladserne mellem ålegræs og andre gode sager. Jeg fiskede med to forskellige fluer – The Black Rusty Family, bundet på størrelse 8 og 10 krog. Alt i alt blev det en meget anderledes men spændende og givende dag på kysten, slutter han.
Har du selv fanget en fin fisk på kysten så tøv ikke med at sende os 10-15 linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk.
Husk at vi lige nu kører hele to kystkonkurrencer med fede præmier, som du kan læse mere om her.
Lær at tjekke vejrudsigten så du får mest muligt ud af din kysttur i denne video.
nov 29, 2021 | Nyheder
– Jonatan, David og jeg rykkede mod den Østsjællandske kyst, inden fanden fik sko på, fortæller Victor Huber. – Vi satsede på en morgen-springer og vandstanden var 65cm+. – Hmm… det lød da fint nok, tænkte vi. Men jeg skal lige lover for, at der var vand i baljen. Det kombineret med en hård NØ vind, gjorde livet en smule svært for selv den skrappeste havørredjæger. Men fiskes, det skulle der!
– Først på tredje plads, lykkedes det, at finde fiskbart vand. Der var et par andre gutter, som havde luret det lidt før os. Nu, fulde af forventning startede jagten ordenligt! Ikke mange kast senere, smider Jonatan en fin blank fisk. Kastet efter krøller min stang, og der er god flex! Jeg råber til gutterne, at det er en god fisk. Fighten er tung, men forholdsvis udramatisk – udover at jeg missede landingen to gange. Men op kom en smuk overspringer på 66 cm og ca 3 kg. Den blevet fanget på et blink lavet af Werner – Viggo Klint edition rå 26 gram. Jonatan og David fik herefter et par fine grønlændere! Hvis man er stædig, kan det åbenbart lykkedes!
aug 8, 2021 | Nyheder
– Forleden stævnede vi ud fra Greve Marina og satte kursen mod Stevns, fortæller Martin Millinge. – Vi fik sat stængerne for første gang i vores nye downriggere på vores nye båd. Allerede 20 minutter efter kunne Valdemar lande den første havørred i båden, og i øvrigt hans anden havørred overhovedet. Fisken blev taget på cirka fire meters dybde, på et kobber Spoony blink fra Kinetic. Det blink blev i øvrigt storfangeren resten af turen, med både havørred, makrel og hornfisk på samvittigheden. Alt i alt en helt godkendt dag på vandet!
aug 6, 2021 | Nyheder
– Efter to dejlige uger på ferie i Italien, kom jeg tilbage i Danmark med den højeste fiskefeber jeg nogensinde har haft, fortæller Stefano Cinus fra @fishingchroniclesdenmark. – Sommerfiskeriet kan være svært, da vandtemperaturen er høj, og på grund af det er havørrederne kun aktive i en meget kort periode. Første forsøg blev i lørdags, men det sluttede med en total nultur. Fiskene var der dog, og de sprang hele tiden frit af vandet uden at vise interesse for min agn. Det er typisk om sommer, men det var også dårlige forhold, med meget lavt vand og næsten ingen strøm.
– Dagen efter skulle strømmen tage til ved aftenstid, så derfor tog jeg igen til den sjællandske kyst ved det samme spot. Blinkvalget faldt på en F-22 i 26gram fra MS Lures, som jeg synes arbejder fantastisk i strømmen. Denne gang gik det godt, og turen sluttede med tre flotte og stærke havørreder, hvor den største var på 53 cm. Men min fiskefeber var ikke helt kureret, så derfor måtte jeg bare ud igen på en kort aftentur.
– Da jeg ankom på pladsen, viste fiskene sig på overfladen med deres typiske sommerspring, og efter cirka ti minutters fiskeri fik jeg det første hug, men den blev desværre ikke hængende. Der var mange tobiser i vandet, så derfor riggede jeg et umalet blink på cirka 20 gram for enden af forfanget, og lige ved solnedgang fik jeg et voldsomt hug.
– Jeg mærkede med det samme, at den var en god fisk, men jeg pressede alligevel havørreden med min stang for at forkorte fighten, da jeg gerne ville genudsætte fisken. Efter en intens fight landede jeg en flot havørred, som du kan se på billedet ovenfor, på lidt over 60 cm, som blev genudsat lige efter.
maj 21, 2021 | Nyheder
– I onsdags besluttede jeg mig at tage en aftentur efter arbejde, men forholdene var ikke noget at råbe hurra for. Tanken om en flot solnedgang var nok til, at hoppe i bilen og køre mod Stevns, siger Filippo fra @fishingchroniclesdenmark. – Alt var meget stille. Der var ingen bølger eller noget, men både strømmen og troen var der. Jeg havde fem nulture i rygsækken, hvor jeg tabte jeg et par fisk og så dem springe langt ude. Fiskene er der jo. Man skal bare være der og give den gas, indtil de kommer.
– Når jeg stod og kiggede på horisonten, blev jeg pludselig revet tilbage til nutiden. Noget ramte mit blink hårdt. Det var noget meget tungt, og to sekunder efter begyndte linen at løbe ud fra mit hjul. Fisken huggede meget langt ude og med hjælp fra strømmen gav den en fantastisk kamp. Ørreden sprang helt ude mange gange, og den ville bare ikke give op. Da den kom ind, viste det sig, at den var over 70 cm, men jeg genudsatte fisken, som lige nu stadig svømmer rundt langt kysten.
– Hvad grejet angår kører jeg nu med en let Savage Gear Furion 9ft, for jeg ville have sjovere kamp. Det var simpelthen fantastisk at fighte en fisk med sådan en blød stang, der flexer helt ned til bunden!! Blinket var en F22 fra @LuresMS, som altid er en ven man kan stole på. Jeg glæder mig allerede til at komnme ud igen – og især til Stevns Cuppen, som er lige om hjørnet!
apr 8, 2021 | Nyheder
De sidste par uger har det stået lidt sløvt til, hvor mange har klaget over 0-bonner og har måtte kæmpe hårdt for ret få fisk på de østdanske kyster. En af dem, der dog har fået bonus rimeligt hurtigt er Dzemal Mahmutcehajic:
– Klokken var lidt over halv elleve, da jeg ankom til Stevns, fortæller han. – Luften var kold med blå himmel og frisk vind, hvilket i min optik er rigtig godt vejr til fiskeri. Efter cirka 45 minutters fiskeri, tog en blank sølvbombe brutalt min gennemløber og rykkede usædvanligt hårdt i min stang. Efter det startede en lang og hård kamp med fisken. Fisken tag flere gange lange udløb fra mit net men til sidst lykkedes med at lande fisken, som viste sig at være 72 cm og 3,67 kg, slutter han.
Husk at sende os en lille beretning og et foto, hvis du fanger en flot fisk på kysten – og er det en blank havørred over 50 cm, kan du tilmelde den til Westin Kyst Cup 2021 og deltage i kampen om de flotte præmier. Der er også en lodtrækningspræmie, så alle tilmeldte fisk har en lige chance for at vinde noget.