De sidste par uger har det stået lidt sløvt til, hvor mange har klaget over 0-bonner og har måtte kæmpe hårdt for ret få fisk på de østdanske kyster. En af dem, der dog har fået bonus rimeligt hurtigt er Dzemal Mahmutcehajic:

– Klokken var lidt over halv elleve, da jeg ankom til Stevns, fortæller han. – Luften var kold med blå himmel og frisk vind, hvilket i min optik er rigtig godt vejr til fiskeri. Efter cirka 45 minutters fiskeri, tog en blank sølvbombe brutalt min gennemløber og rykkede usædvanligt hårdt i min stang. Efter det startede en lang og hård kamp med fisken. Fisken tag flere gange lange udløb fra mit net men til sidst lykkedes med at lande fisken, som viste sig at være 72 cm og 3,67 kg, slutter han.

Husk at sende os en lille beretning og et foto, hvis du fanger en flot fisk på kysten – og er det en blank havørred over 50 cm, kan du tilmelde den til Westin Kyst Cup 2021 og deltage i kampen om de flotte præmier. Der er også en lodtrækningspræmie, så alle tilmeldte fisk har en lige chance for at vinde noget.

 

Harald Nyborg fiskegrej

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This