FLEX PÅ KLINGEN: DEN PERFEKTE KYSTSTANG

Jack kan bare det der med de store havørreder.

Jack Schultz fra Team Daiwa har fisket kystørred i 30 år – især på Fyn og i Sverige. Hovedparten af hans fiskeri foregår med spinnegrejet. Vi har taget en snak med den erfarne kystfisker om hans foretrukne stænger – samt hvilke typer han bruger til forskellige formål.

AF JENS BURSELL

– MIT VALG AF TEKNIK afhænger i høj grad af årstiden, afslører Jack Schultz. – Omkring 80 % af mit fiskeri er spin, og fluestangen kommer nu om dage næsten kun frem, når det er rigtig koldt om vinteren, for under disse forhold er det ofte ret langsomt fiskede agn, som ikke bevæger sig særlig meget, der skal til for at overliste de kuldslåede fisk. Og det behøver ikke nødvendigvis at være små agn.

 

Hvidovre Sport

 

– Af samme årsag fisker jeg faktisk også meget med spinnestangen i vinterhalvåret. Et godt eksempel på spinneagn, der kan fiskes langsomt uden meget bevægelse i sig, er ”Den Stive”, som jeg har fanget virkelig mange flotte fisk på i koldt vand. Den ser dødssyg ud i vandet, hvor den umiddelbart går ret dødt uden de store bevægelser og udslag i vandet, men netop dette gør den også utrolig effektiv i den kolde tid. Jeg fisker med den sort hvide udgave, der har en god kontrast. Jeg skal helst kunne se den – ellers gider jeg ikke. Og det er også vigtigt, at den ikke ligner den naturlige føde alt for meget. Den skal i min optik netop skille sig ud, for at blevet taget. For hvorfor skulle fisken tage den, hvis den lige så godt kunne tage alle de andre småfisk i vandet? Det giver ingen mening for mig at fiske lange kyststræk af – og så camouflere min agn, så fiskene ikke kan se den.

 

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Jack er helt vild med Morethan stængerne, som han bruger i 9 og 10 fods udgaverne.

Den perfekte kyststagn til havørred

– De vigtigste egenskaber ved en kyststang er for mig, er at det er noget super let udstyr, fortsætter han. – Jeg kaster normalt ret kort, for alt andet er unødvendigt på de fleste fynske pladser. Jeg går oftest bare og svipper agnen 30 meter ud, og så gider jeg simpelthen ikke noget, der er for tungt. Min første prioritet er altså, at stangen skal være let og lækker at gå med. For tungt udstyr, der kaster langt, giver ikke nødvendigvis flere fisk, på de pladser, som jeg fisker allermest – tværtimod.

– Til mit letspinfiskeri på Fyn foretrækker jeg en stang, der bare kaster for fedt med 10-18 gram. Det skal ikke være sådan, at man føler man kaster hårdt. Den skal bare vippes ud, så det er en fornøjelse at fiske. Stangen må gerne være blød, men den skal stadig have noget rygrad, for jeg holder ofte mine fisk ret hårdt. Daiwa Morethan, en kyststang som jeg er virkelig glad for. Den er et godt eksempel på den perfekte balance mellem disse prioriteter. Det er jo ikke som sådan en blød stang, men den kulfiber, den er lavet af er enormt følsom, så den kaster virkelig godt med små agn – samtidig med, at den er både behagelig og effektiv til at fighte de større fisk, uden at det tager for lang tid. Den føles let at gå at kaste med, samtidig med at den har masser af rygrad, når der er brug for det. Sådan skal det være.

 

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Jack med en af sine utallige fine blanke havørreder.

Det er ikke stangen, der skal sætte krogen

– Mange snakker om, at en stang skal have en bestemt aktion – ofte stiv, for at kunne sætte krogen. Men det er i min optik ikke nødvendigt, understreger han. – Jeg føler jeg får en bedre krogning ved ikke at gøre ”traditionelt” modhug med stangen. I stedet strammer jeg først op og hæver stangen, når jeg mærker vægten af fisken. Med et voldsomt modhug gør man det bare værre for en selv, for ofte sker der det, at man nærmest bare flår krogen ud af munden på fisken. Lad den bare tage agnen og spænd først gradvist op, når du reelt set mærker vægten af den i stangen. Traditionelt tilslag er en saga blot. Det ødelægger normalt mere end det gavner.

– Det er klart, der er jo også forskel på om fisken hugger på 20 eller 80 meters afstand. Men når de hugger langt ude, som fx når jeg fiske på Öland, så fungerer samme teknik også fint.

Forskellige kyststænger til forskellige formål

– Til de helt små blink bruger jeg en Daiwa Luvias stang på 8 fod og 2-12 grams kastevægt. Den er bare for fed til det helt lette fiskeri, hvor man bare går og kaster med én hånd. Denne stang bruger jeg eksempelvis ofte her i det sene efterår, hvor jeg bare skal lave en masse små korte kast med seks grams blink på fx blot 30-50 centimeter vand imellem tangbuskene. Der er ingen grund til at gå med en alt for lang og tung stang til dette super sjove fiskeri.

 

 

– I forbindelse med mit normale kystfiskeri her på Fyn går jeg primært med en nifods Morethan stang med en kastevægt fra 5-25 gram. For mig er det en hammer god allrounder, som jeg i øvrigt også bruger på fx Öland, når ikke der er brug for de helt kraftige skyts. På trods af sin beskedne kastevægt kan den faktisk kaste ret langt under de rette forhold. Jeg fik blandt andet en super god 3,5 kilos fisk på Öland sidste år på den. Det var fuldstændig vanvittigt. Det var på et 20 grams blink med 10 sekundmeter i ryggen og 0,10 line. Altså – jeg kastede virkelig langt på den stang. 80 meter vil jeg tro – uden at overdrive. Og få faldt hugget efter blot tre omdrejninger – BANG! Den sad bare fast lige med det samme, på trods af det relativt klejne grej i forhold til distancen, havørreden huggede på. Den blev sgu bare hængende. Jeg troede selvfølgelig, at det var en endnu større monsterfisk…

– Til det lidt tungere fiskeri bruger jeg samme stang – blot i 10 fods udgaven. Dette er min primære stang i hårdt vejr og over lidt dybere vand – som det fx ofte er tilfældet, når jeg fisker på Öland.

 

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity fastspolehjul.

Jack bruger til sin letteste stang sit Daiwa Luvias Airity 2500 fastspolehjul.

Hjulvalget midt imellem

– Jeg fisker aldrig mindre hjul end 2500 størrelsen, for så skal jeg dreje for stærkt rundt for at få den rette hastighed på blinket. På den lette stang bruger jeg mit Luvias Airity 2500 med 0,08 mm fletline. Min nifods Morethan er monteret med et Daiwa Exist 2500 og 0,10 mm flet, mens samme hjul i 3000 udgaven på min kraftigste 10 fods stang er påspolet med 0,12mm fletline. Det giver alt i alt tre super velafbalancerede sæt, som jeg kan fiske effektivt med i timevis uden at blive træt.

Kystliner til havørredfiskeri skal være tynde og stærke

– Linen er også Morethan, forklarer han. – Når man først har prøvet den, kommer man aldrig tilbage til noget andet. Grunden til, at jeg er så vild med den line, er, at den er coated og utrolig slidstærk, men samtidig super blød og ”lydløs”, når den kører igennem øjerne. Den line er simpelthen bare med til at give en bedre fiskeoplevelse, fordi den er så gennemført lækker at fiske med. Normalt fisker jeg noget der minder om tre sæsoner med en og samme linepåspoling, hvilket siger noget om denne lines helt særlige slidstyrke og evne til at klare titusindvis af kast uden at flosse. 0,08 linen tager seks kilo, otte kilo for 0,10mm – og 11 kilo for 0,12 mm. Det er helt vildt. Det er nogle virkelig stærke og tynde liner – og det er ekstremt vigtigt, når der fiskes efter havørred ude på kysten.

– En anden ting, der er virkelig fed ved, at de er så tynde i forhold til styrken, er, at vinden heller ikke så let tager i den, hvilket bidrager til en bedre føling med blinket – især når det blæser godt, og der er store bølger.

 

Jack har efterhånden fisket omkirng 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent at der er ,mange nul-ture i streg.

Jack har efterhånden fisket omkring 30 år på kysten, og med det store erfaringsgrundlag er det sjældent, at der er mange nul-ture i streg.

Fluorocarbon forfang til kystørred

– Jeg bruger altid et fluorocarbon forfang – typisk 0,37 mm tykt, som jeg sammenføjer til hovedlinen med en uni-til-uni knude (griner-til-grinner). Det er helt vanvittigt så stort et træk, den knude kan klare. Jeg har fanget masser af store fisk, der har hugget på kort line, hvor jeg bare har tænkt – hvordan kan den knude holde til så meget? Men – det kan den altså. For at få den perfekte knude bruger jeg 4 tørn på fluorocarbonen og syv tørn på fletlinen.

– En af fordelene ved at sammenføje forfanget til hovedlinen med en knude i stedet for eksempelvis en solid-ring eller svirvel, er at man slipper for at komme til at køre den op i topøjet ved en fejl, hvilket fx ofte sker, når man fisker i store bølger under svære forhold.

Ophængertrick til ”frosne fisk”

– Uni-til-uni knuden har også den fordel, at man kan lade en tamp stå til en lille ophængerknude, forklarer han. – Det bruger jeg blandt andet tit om vinteren, når det er virkelig koldt. Her fisker jeg ofte en lille wobler uden krog med en lille pink ophængerflue over. Den kan fiskes utrolig langsomt – og det er normalt fluen, som de tager. Ophængeren fungerer blot som kastevægt og attraktor – og teknikken er helt suveræn, når der er mange mindre grønlændere, der bare ikke rigtig vil noget med andre metoder. Når man så kan se stimen samle sig om taklet, lader jeg bare wobleren synke til bunds, hvorefter fluen kan hænge og sitre lokkende i vandet lige over mudderbunden. Så er der næsten altid en af fiskene, som dummer sig. Fluen skal nærmest stå stille, og vælger jeg at spinne langsomt ind, er det så jeg nærmest kan mærke wobleren slæbe hen over bunden, men uden at den sidder fast, fordi der ikke er krog på.  Det er nærmest kystfiskerens svar på finesse dropshotting.

– Knuden kan også fungere som ”grønthøster”. Når der fx er meget fedtemøg i vandet, lader jeg gerne en tamp på 1 cm af fluorocarbonen stå ved knuden. Netop denne tamp, der så stritter ud, fanger fedtemøget, så det ikke glider ned og hæmmer gangen eller attraktionsevnen på selve endeagnen. Det er heller ikke så dumt, slutter han.

 

Grejxperten

 

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

Til de kraftigere stænger bruger Jack sit Daiwa Exist fastspolehjul.

FLUEFISKERI: DET VIGTIGE STANGVALG

Uanset hvor og hvordan man fisker med flue, så er stangvalget af afgørende betydning – både for kastelængden, præsentationen samt selve nydelsen ved at stå og kaste. Vi har taget en snak med G. Loomis prostafferen Oliver Bernát fra København om sin indgangsvinkel til valget af fluestang.

AF JENS BURSELL

OLIVER BERNÁT har fisket flue hele sit liv og har altid gået meget op i at perfektionere sit fiskeri på alle fronter. – Første gang jeg stiftede bekendtskab med fiskeriet var på en havn i Portugal som fireårig, hvor jeg så nogle lokale stå og hive en masse fisk op på håndline. Og efter lidt plagen af min mor fik jeg en håndline, så jeg selv kunne prøve, hvilket ikke endte i de store fangster. Til gengæld blev jeg bidt af fiskeriet, og kort tid efter fik jeg min første fiskestang. Derfra blev det i løbet af få år til en fuldtidshobby, som bestemt ikke er aftaget i interesse, griner han.

Fluefisker siden teenageårene

– Fluefiskeriet prøvede jeg første gang i mine tidlige teenageår, men det fik ikke rigtig fat i mig første gang, da jeg ret hurtigt fik knækket min stang, fortsætter han. – Det andet forsøg på at komme i gang med fluefiskeriet var omkring år 2000, og der fik det hurtigt status som mit foretrukne fiskeri. Jeg elsker udfordringen samt de mange aspekter i fluefiskeriet. Specielt kastet og fluebindingen er noget, som jeg bruger meget tid på. Der er helt klart lettere måder at fange fisk på end med en fluestang, men det der direkte træk i linen, som hviler mellem fingrene, når en god fisk napper lidt i fluen – det er simpelthen uden sammenligning.

Hvad er de vigtigste egenskaber for en fluestang?

En lækker fluestang er en stor del af nydelsen ved at fiske med flue. Men – hvad er egentlig de vigtigste egenskaber en fluestang skal have? Her er Oliver ikke i tvivl: – Stangen skal have feeling! En god fluestang skal i bund og grund være en forlængelse af din arm samt give information tilbage til dig, så du har en god fornemmelse af, hvad din line og flue egentlig laver ude i den anden ende. Der er masser af stænger, som kan kaste langt, men hvis ikke du samtidig har føling med stangen, så hjælper det ikke til meget.

Oliver Bernát fisker en held del på kysten. Denne flotte sydsvenske fisk huggede på en Cutthroat Kutling.

Oliver Bernát fisker en hel del på kysten. Denne flotte sydsvenske havørred huggede på en Cutthroat Kutling.

 

– Fluestangen skal selvfølgelig være letkastet og ikke mindst kunne håndtere en del forskellige liner, vindforhold samt diverse størrelser og vægte af fluer, understreger han. – Disse egenskaber på en fluestang kan typisk opnås af en dygtig designer, der forstår både kast og fiskeri. Jeg vil generelt helst have en stang med en relativ dyb aktion, men den skal være lavet i en hurtig kulfiber/tapering, så det ikke bliver en ”slaskepind”. Det er denne kombination, som giver den bedste balance mellem performance og fiskeglæde.

Valg af tohåndsfluestang

– Tohåndsstænger er et meget langt kapitel, da de enkelte vande, man fisker, ofte har meget stor indflydelse på hvilken type aktion, der er at foretrække, forklarer han. – De danske lakseåer byder typisk på mange udfordringer i form af både over- og underhåndskast, retningsskift, dårlig plads til D-loops, korte synke liner, tunge fluer og meget andet, som stiller ret store krav til stangen.

– En af de første ting, jeg lagde mærke til, da jeg testede de nye G. Loomis NRX+ og Asquith i Skjern, var hvor let, jeg pludselig havde ved at skifte retning selv med et dårligt anker – og så stadig få fluen til at lande præcis, hvor jeg ønskede det! Den stabilitet, der er i klingerne, gjorde en kæmpe forskel i, hvor effektivt jeg faktisk kastede og fiskede min flue under ret vanskelige forhold. Det er netop der, at stangvalget virkelig kan gøre en stor forskel.

– Til sidst er der det visuelle design, hvor det selvfølgelig er meget individuelt, hvad man bedst kan lide. Et tyndt håndtag er dog en ting, som jeg syntes er rigtig vigtigt, da det giver en bedre føling og kontrol med stangen.

Valg af fluestang til forskellige formål

– Der er jo stor forskel på, om stangen skal bruges til tørflue eller noget brutalt tropefiskeri, griner Oliver. – En ting, der dog er fælles for næsten alle stænger er, at de helst skal være hurtige. Dertil skal det nok lige forklares, at hvor hurtig en stang er, og hvor stiv den er – ikke er det samme. Hastighed kan opnås både ved hjælp af en bedre kulfiber samt den tapering klingen har. Man kan altså sagtens få en stang med en dyb, men stadig hurtig aktion. Stivheden styres typisk mere af materialemængden og selve taperingen.

– Til tørflue vil jeg næsten altid gå efter en ret dyb aktion med en rimelig blød spids for at opnå en delikat præsentation og for at beskytte tynde forfang. Stangen skal dog stadig være hurtig. Til fiskeri efter Giant Trevally vil jeg derimod have en noget stivere stang end til det meste andet. Det skyldtes, at der ofte ikke er meget tid til at lave blindkast, fordi flue og line skal kunne løftes af vandet samt placeres foran fisken igen uden mere end et eller to blindkast. Det er klart, at stangen skal have en lidt stivere klinge for at kunne håndtere den slags ekstreme forhold med store fluer og vandmodstand fra en stor linemængde på vandet – samt hurtige retningsskift.

Hvis du er til kystfluefiskeri så har G. Loomis en række super lækre stænger, der passer perfekt til formålet, at vælge imellem.

Hvis du er til kystfluefiskeri, så har G. Loomis en række super lækre stænger, der passer perfekt til formålet.

Den perfekte kystfluestang

– Til vores hjemlige kystfiskeri er det nok mellemvejen, som jeg foretrækker, da vi bruger rigtig meget tid med linen i luften, pointerer han. – Der er jo ikke meget sjov ved at være mørbanket efter en halv dags fiskeri, fordi stangen stiller for store krav til kasteren, eller hvis der skal bruges for mange kræfter for at få en god distance på. Så da vi stort set kun bruger overhåndskast på kysten og næsten altid har god tid til af få ro på linen her, så er det helt klart komforten, jeg vægter højest her!

– I bund og grund skal man se på fluestørrelserne samt de vind- og vejrforhold man typisk render ind i ved det pågældende fiskeri. Her er det selvfølgelig ikke kun stangens aktion, men også klassen – eller skal vi sige linevægten – der spiller ind.

Derfor har Oliver valgt at fiske med G. Loomis

 Når Oliver i dag er prostaffer for G.Loomis, så er et valg, han har truffet, fordi han mener at G.Loomis på flere punkter adskiller sig fra mange af de andre fluestænger på markedet:

– Loomis har siden 1982 altid været med til at flytte grænser – både med deres nye produkter og teknologi, fortæller Oliver. – Netop deres innovation har været med til at sætte nye standarder for performance-stænger, der stadig har masser af føling. Det er altså rigtige FISKE-stænger, der både kaster OG fisker fantastisk, hvilket er lige præcis det, som jeg forventer af high-end stænger!

– Deres mange års erfaring med stangdesign spiller selvfølgelig meget ind. Derudover er der jo selve teknologien, som kan gøre en stor forskel. Asquith er fx bygget med Shimano´s Spiral X teknologi, som giver en fantastisk stabilitet i klingen samtidig med, at den har en meget hurtig ”recovery”, hvor stangen retter sig hurtigere og falder til ro. Desuden har Spiral X en fantastisk tracking eller sidestabilitet, hvilket resulterer i et markant mindre energitab end i mange andre stænger. Det giver en større energioverførsel til linen og dermed længere kast uden større anstrengelser.

G. Loomis

– NRX+ er dog uden Spiral X, men her har de mange års erfaring hos G. Loomis gjort det muligt at opnå mange af de samme fordele ved et noget mere avanceret ”Multi-Taper” design i kombination med deres Dynamic Recovery Technology. NRX+ taperingen er en hel historie i sig selv. Kort fortalt handler det om flere blødere og stivere sektioner, hvor de bløde skal gøre det lettere at spænde stangen op samt sikre en god præsentation, mens de stivere sektioner er til for at ”bære” de bløde sektioner samt opnå en god tracking. På den måde får man en behagelig high-performance stang, der har både føling og masser af power, slutter han.

Hvis du vil høre mere om G.Loomis stængerne er du velkommen til at kontakte Oliver Bernát på OliverGloomis@gmail.com eller via Instagram på @oliverb_fishing

—————————————————————————————————————————-

G. LOOMIS I DANMARK

Shimano Nordic, der forhandler G. Loomis stængerne i Danmark, vil i den kommende sæson føre disse stænger til de danske fluefiskere:

NRX+ LP(Light Presentation) i 4 modeller fra 8´3” #3 – 9´ #6

NRX+  i 10 modeller fra 9´ #4 til 10´ #8

NRX+ Salt i 7 modeller fra 9´ #7 til 9´ #12

Asquith i 9 modeller fra 9´ #4 til 9´ #12

IMX-PRO i 10 modeller fra 8´6” #4 til 10´ #8

Tohånds/Switch:

NRX+ i 3 switch og 4 tohånds modeller fra 11´ #6 til 13´3” #9

Asquith tohånds i 5 modeller fra 12´9” #6 til 15´ #10

IMX-Pro Short Spey i 5 modeller fra 11´11” #3 til 11´11” #7

 

 

Oliver Bernat med en flot midnorsk laks taget på en Pattegris bundet på rør.

Oliver Bernat med en flot midtnorsk laks taget på en Pattegris bundet på rør.

 

 

G. Loomis