WESTIN CUP 2026: PR-KUTLING OG RIMTE – SAMT HUG FRA EN KÆMPEGEDDE

– Min far og jeg var lidt usikre på, om vi skulle tage på Sorø Sø med Ishøj Sportsfiskerklub eller Farum sø med Hvidovre Spots og Lystfiskerforening her i går, fortæller Alfred Weinholt.

– Det endte med at blive Sorø, og som min første geddetur ude på en båd, synes jeg faktisk, at det gik godt – lidt som en venskabskamp. Det startede mega hurtigt med et kæmpe hug, men lige da fisken ramte nettet, svømmede den væk igen og afkrogede sig selv. Lidt efter fik vi to små gedder på 52- og 56cm og omkring kiloet. Efter det fik vi endnu et hug på en 18cm blå Rapala, og det var en aborre på 26cm. Vi sejlede lidt videre, og der krogede jeg en fin gedde på et Burbot softbait fra Savage Gear. Gedden vejede 2,58kg og var 77cm. Og så fik vi endnu en mikrogedde på 49cm.

– Pludselig fik jeg et gigantisk hug, og den tog bare line! Vi sejlede efter fisken, men den blev ved med at trække linen af hjulet. Så satte den sig fast i et træ og røg af, men den var i hvert fald over 10kg er vi ret sikre på, fordi den kunne tage al min line af uden at stoppe det mindste, selvom vi fulgte efter den i båden. Den kunne måske have været en ny sørekord, men vi fik den desværre ikke op!

– Efter turen skulle vi aflevere alt muligt nede i ISK, og så fiskede vi lidt fra molen. Da jeg fodrede en smule op med brød, begyndte rimterne at komme frem. og lidt efter – lige da regnormen ramte vandet, blev den taget og det var en ny PR-rimte på 1,72kg, som vi dog ikke målte længden på. Jeg fangede også ny PR-kutling på 110g og 9cm, så det hjalp lidt på dagens fangststatistik.

Beretningen deltager i både Westin Cup 2026 og vores fiskedrømmerejsekonkurrence til Egypten 2027, hvor man som den heldige vinder af lodtrækningen, der finder sted i januar 2027, kan være heldig at vinde den fedeste GT-tur for to sponsoreret af iFish Travel.

 

ForshagaAkademin 2026

 

Desværre mistede Alfred en kæmpegedde, men fik denne som trøstepræmie. Øverst ser du ham med sin PR-rimte.

Desværre mistede Alfred en kæmpegedde, men fik denne som trøstepræmie. Øverst ser du ham med sin PR-rimte.

 

Alfred med sin kutling fra Ishøj.

Alfred med sin kutling fra Ishøj.

ForshagaAkademin 2026

KINETIC FISKECUP 2024: TANGLOPPE PÅ FLUESTANGEN GIVER SMUK RIMTE

– Forleden ankom jeg til pladsen på Stevns og var sikker på, at det skulle give en go´ havørred med de perfekte forhold, som man kan få om sommeren her, fortæller Tim Theilgaard. – Da jeg kom ned til vandet, gik jeg først med lidt større fluer, men det droppede jeg hurtigt og satte min lille yndlings sorte tangloppeimitation på.

– Loppen fiskede jeg imellem det svævende ålegræs, så det var lidt svært at slippe for det. Men – hvis jeg fiskede ultra langsomt, så kom fluen ned under det, og så kom hugget bare hårdt. Fisken slog hurtigt nogle store plask i overfladen, og så gik den ned og gik dybt med nogle hovedryst. Efter 10/20 sekunder kunne jeg dog regne ud, at det måtte være en rimte eller en ørred, der ikke have fundet ud af, at den var kroget. Så kom den ind over sandbunden, og jeg kunne se det, at var en større rimte, som havde taget loppen. Den gik dog stadig tungt nede ved bunden, og træk lidt line af på klasse 4 fluestangen. Så gav den op, hvorefter jeg kunne trække den ind under land, hvor jeg fik den afkroget og genudsat forsigtigt, så den kunne svømme videre.

Læs mere om Kinetic Fiskecup og alle præmierne her.

Rimter kan også fanges på wobler – læs mere her.

Se hvordan du fanger rimter på brød i denne video.

 

Westin Cup 2026

ForshagaAkademin 2026

NY SVENSK RIMTEREKORD

Andreas Atnarsson har netop slået svensk rekord på rimte – og han fik flere andre store fisk på samme session:

– Rimterne var netop trukket det sidste stræk imod legeområdet med var endnu ikke begyndt at gyde, fortæller han. – Jeg flådfiskede med maddiker og fik i alt 3 fisk over 3kg – på 3010, 3260 og denne drømmefisk på 3960 gram med en omkreds på hela 48cm. Fisken er netop godkendt som svensk rekord, slutter han.

Se hvordan du fisker rimter med brød i denne video med Jens Bursell på Fisk & Fris Youtube.

 

Garmin Marinedeal
ForshagaAkademin 2026

NY VIDEO: RIMTER PÅ FLÅD OG BRØD

Flådfiskeri efter rimter, der trækker op i åerne, er en super enkel og sjov metode til at fange de smukke strandkarper, som de også kaldes lokalt. I denne video er vi taget med Jens Bursell til Trygevælde Å for at fiske rimter med flåd og brød. I videoen for du alle de bedste tips og tricks til fiskeriet – og han gennemgår alt fra kroge, flåd og flådtakler – til det praktiske fiskeri – nemlig flådteknikken trotting. I videoen afslører Jens, hvordan du kan fiske markant mere effektivt ved at montere brødet i en Paste Cage på en hair-rig. med denne simple teknik ryger brødet ikke nær så nemt af under det praktiske fiskeri – og på grund af mindre kroge samt bedre krogsponering, kroger du en markant højre procentdel af fiskene. Glæd dig til en fed video med forårsstemning ved åen – samt masser af rimter på det lette flådmedegrej.

Se videoen på Fisk og Fris YouTube kanal her. Husk at abonnere – det er gratis.

Silicone flådtube til strømvandsflåd og wire så du også selv kan bukke og dreje lave dine egne paste cages kan købes via releaserigshop.com (REKLAME).

 

Hvidovre sport - hornfisk

ForshagaAkademin 2026

RIMTE PÅ FLUE: UOFFICIEL DK-REKORD

– På de vindstille forårsdage, hvor solen står og varmer vandet op, er en af mine yndlingsbeskæftigelser at fiske rimter på brød, skriver Irena Mathiasen til Fisk & Fri. – Det simple visuelle fiskeri giver en nærmest barnlig glæde, når trykbølgen starter og rimten kommer op og tager brødet, der langsomt driver ned af åen. Det er efterhånden blevet en forårstradition at skulle klemme et par ture ind, men sidste år fik jeg en idé, for jeg elsker at prøve nye ting! Jeg satte mig derfor ved fluestikket, og bandt en skummadras-brødflue. Helt simpel og ikke særlig køn, men jeg tænkte den nok skulle kunne fange en rimte.

– Da jeg denne dag begav mig ned til åen, blæste det en lille smule. Mere end jeg normalt ville fiske rimter på, men den skulle alligevel have et forsøg. Jeg begyndte at fodre op med toastbrød, og der gik heller ikke længe, før den første rimte viste sig i overfladen. Den fik hurtigt ryddet brød-sporet, og tilbage var kun min flue og samt ét stykke brød. Jeg holdt vejret, da min flue bevægede sig ned over spottet, og op kom rimten! Den tog min flue og jeg ventede et kort øjeblik, før jeg strammede op, men ak. En misser! Efterfølgende missede jeg en mere, og jeg må indrømme, at jeg kort begyndte at tvivle på om det ville lykkedes.

– Åen var fuld af kajakker, kanoer og både, hvilket er lige dele frustrerende og hyggeligt. De sultne fisk er vant til al postyret, så selvom man når at blive lidt bekymret for, at fiskeriet var færdigt, når bølgerne fra de forbipasserende slog op imod brinken – ja så vist de sig igen kort efter, når jeg igen lod brødet flyde ned langs åen.

– Kort efter en kano havde sejlet forbi, var der pludselig bud efter brødet. Jeg tog et kast og lagde fluen ud i samme bane. To meter fra, hvor jeg så fisken sidst, blev min flue taget! ’1….2….NU!’ Jeg satte krogen, og endelig lykkedes det! Rimten er ingen stor fighter, hverken på spin eller flue, men det var alligevel ret spændende for jeg opdagede hurtigt, at jeg havde kroget et monster! Da den tykke fisk var i nettet, kunne jeg ånde lettet op. Min hjemmebundne brød-flue resulterede i min første fluefangede rimte, og hvilken fisk det var! Jeg opdagede først bagefter hvor stor den rent faktisk var: Den danske rimte flue-rekord, er på 2625 gram, og min flue-rimte vejede 3375 gram og målte 56 cm.

– Fisken blev dog ikke dokumenteret på målebåndet med billeder, så den gamle rekord får lov til at stå. Til gengæld kunne jeg smilende vise den smukke fisk til et par forbigående mennesker der nysgerrigt stoppede op.  Selvom det nu er nogle dage siden, har jeg stadig svært ved at forstå det. Aldrig har jeg hverken set eller fanget så stor en rimte, så at have fået den i første forsøg med fluestangen på en hjemmebundet flue, gør den blot endnu mere speciel. Det er nok ikke sidste gang jeg griber fluestangen, når rimterne skal have et forsøg en anden god gang. Jeg fiskede med en Hardy Zane Pro 9’ #6, et Ultraclick 5000 samt den føromtalte hjemme bundne brød-flue, slutter hun.

Rimter kan også fanget på andre metoder – se fx denne video, hvor Nicolai Ulrik Hansen viser dig, hvordan de fiskes på flåd.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Irena Mathiasens fluefangede rimte vejede 3375 gram, og målte 56 cm.

Irena Mathiasens fluefangede rimte vejede 3375 gram, og målte 56 cm.

ForshagaAkademin 2026

RIMTEN – EN SJOV BIFANGST

Langs de brakke dele af vores kyst ser man ofte store fisk svømme rundt. Ved første øjekast får det måske lige hjertet til at slå en ekstra gang – for det kan være meget brede fisk op til over tre kilo – og de kan godt ligne en velnære ørred lidt i profilen. Men – når man ser nærmere efter er det ofte rimter, der på Østsjælland også kaldes strandkarpen, fordi det er en karpefisk, der ligner lidt en kæmpeskalle. Og selvom om det egentlig er en fredfisk, så lader de sig også tirre af kunstagn. Og netop dette oplevede Martin Andersen forleden:

– Jeg havde valgt at tage kyststangen i hånden og smutte ned til den lokale havn. Der var overskyet og let bølgegang, så jeg tænkte, at det måtte give en havørred. Efter et hav af hornfisk på land var der noget tungt, som huggede. Det var ikke hurtige headshakes men tunge, så jeg tænkte faktisk, at det nok var en havørred. Men nej – det var en meget stor og flot rimte på over 2 kilo jeg kunne jeg lande. Hold da op en bifangst.

 

Tradera
ForshagaAkademin 2026

TID TIL RIMTER PÅ OVERFLADEN

– Højsommer hænger for mig uløseligt sammen med overfladefiskeri efter rimter, fortæller Nicolai Ulrik Hansen. – Scenariet kan man sjældent bestille et smukkere: En hyggeligt klukkende sommer å med masser af uspoleret grøn vegetation langs bredden og flotte, sultne rimter. Det er balsam for sjælen og garanti for underholdning med høj puls.

– Overfladefiskeri kan være ekstremt effektivt i især sommerperioden. Med held kan fiskene lokkes til overfladen allerede fra april og helt ind i oktober, men det er især sommerfiskeriet, der skiller sig ud med et fiskeri, som kan være i særklasse.

– Afhængig af afstanden ud til fiskene, må der vælges, om fiskeriet skal være løsline eller man har behov for højere kastevægt og må bruge e et overfladeflåd eller en såkaldt ”controller”. Jeg vælger typisk at bruge en lille Drennan Surface Carp Waggler på 2-3g eller en E-S-P controller på 5g. En controller har desuden den store fordel, at man kan opnå langt bedre styr på linen uden at “forstyrre” agnens drev.

– Agnen er altid friskt toastbrød som sættes på en Kamasan Wide-Gape krog størrelse 10-6. Grejet behøver ikke være noget specielt, men vælg en tyndere nylon line på 0,18-0,20 som i kombination med en forholdsvis lang fiskestang på 10 fod eller mere gør det nemmere at styre agnen i strømvandet. Rimterne findes nemt ved at kaste små portioner af 2-8 mindre stykker toastbrød ud på overfladen, og kan man ikke kaste langt nok, så kan en slangebøsse være et nyttigt værktøj.

– Jeg starter normalt ikke fiskeriet, før jeg er sikker på, at der er fisk, som tager brødet. Det er virkelige spændende at se brødet blive suget ned fra overfladen, men pas på du ikke bliver ivrige. Giv den lige et sekundt mete end du føler, så du ikke river agnen ud af munden på fisken.

– Husk endelig polbriller og en kasket til at tage det værste skin fra solen. Rimterne kan man støde på flere steder i Danmark, men de mest kendte vande er Vidå og Gudenåen i Jylland, Odense og Vindinge Å på Fyn samt Tryggevælde Å, Køge , Susåen og Halleby Å på Sjælland.

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

ForshagaAkademin 2026

En flot rimte på hitch!

En af de mange fede ting ved lystfiskeriet er, at man aldrig på forhånd ved, hvad der kommer til at ske. Sådan gik det også for den skrappe fluefisker Per Gylling her i går ved Skjern Å:

– I morges var jeg en tur ved Skjern Å med fluestangen, fortæller han. – Vejret perfekt til hitch, og der var både vindstille samt lunt. Ligesom min hitchflue mistede fart, bryder en fisk overfladen og inhalerer den. Jeg nåede lige at tænke laks og så havørred, men overraskelsen var sjov efter en fin fight – en rimte… Og det var endda en ret pæn en på cirka tre kilo.

– For det ikke skal være løgn, så fik jeg senere også en gedde på hitchen. Jeg så ikke skyggen af laks, så det var dejligt andre arter kunne byde sig til, slutter han.

Har du også fanget en spændende bonusfisk på din fisketur, så hører vi som altid gerne fra dig. Du kan skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller på telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

ForshagaAkademin 2026

Forår og rimter ved åen

I april trækker rimterne op i åernes øvre løb for at gyde. Nogle af dem har allerede været der hele vinteren for at overvintre – og de trækker blot endnu længere op. I år sker det hele lidt tidligere på grund af den varme vinter, så der har været godt gang i rimterne i de øvre dele af åerne i et stykke tid nu. En af dem, der har været ude og dyrke det sjove rimtefiskeri er Jesper Larsen fra Gilleleje.

– Fremme ved åen fik jeg hurtig rigget til, da der var meget aktivitet på overfladen, fortæller han. – Planen var at fange rimterne på flådfisket franskbrød, som er en virkelig effektiv agn. Et par håndfulde knust toast blev krammet og kastet ud. Al belastning blev koncentreret tæt på waggler flåddet, der var indstillet med en takellængde på 120 centimeter ud til krogen, som var en str. 8 widegape.

– Jeg monterede et stykke franskbrødsskorpe på krogen og kastede ud. Flåddet lod jeg stille og roligt drive med strømmen, og allerede i andet drift kom hugget. Modhugget sad perfekt, og det skulle vise sig, at det var en noget større rimte end forventet. Sikken en skønhed. Den flotte rimte vejede 2025 gram, slutter Jesper.

Har du selv været ude at fiske? Husk at sende os din fangstrapport på jb@fiskogfri.dk

 

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.
ForshagaAkademin 2026