– Da jeg har været ramt af en ordentlig omgang forkølelse og derfor bare har ligget på sofaen, ville jeg til eftermiddag ud og have lidt frisk luft. Og det gør jeg normalt bedst med en lille fisketur. Sådan lyder det fra Mads Davidsen. – Jeg havde lidt regnbueørreder i min fryser fra den anden dag jeg var ved åen, så det blev dagens agn.
– Jeg fik pakket mine Savage Gear MPP Baitfish stænger – den ene med flåd og den anden med bundtakel, hvorefter jeg startede ud med at fange en lidt mindre gedder fra 50-85 cm, da en flot fisk på cirka 90 cm huggede. Da jeg ved, at det er en af de større fisk i denne sø, var jeg godt tilfreds. Men så kun cirka 15 minutter efter huggede det igen tungt, og da var jeg ret sikker på, at det var søens største gedde, som jeg efter et par gode tunge udløb fik sikkert i nettet. Jeg kunne med det samme se, at det var en meget bred fisk, og målte den til 106 cm, men opdagede så, at min vægt var løbet tør for strøm.
– Heldigvis havde jeg dog et af de nye net med fra Savage Gear, hvor der er indbygget vægt i, så jeg fik den vejet til 24 pund/lbs – svarende til 10,88 kilo. En super flot fisk og sikke en kondition den var i. Efter et par hurtige billeder fik den selvfølgelig sin frihed igen.
– Den længe ventede premieredag i de lakseførende vestvendte åer, blev i vanlig stil henlagt til de øvre laksecirkus-frie stræk – og selvfølgeligt med mindstepinden som våben, fortæller Jørn Nordahl. – Det var naturligvis de smukke rødprikkede bækørreder der var målet denne aften, men også i denne å havde der været et mindre udslip af regnbueørreder i stabile størrelser.
– Især denne å har i mange sæsoner været forskånet for regnbueørrederne, og de øvre stræk holder normalt kun bækørreder, stallinger og ind i mellem et par gode havørreder, fortsætter han. – Men sidste sæson gav både regnbuer og en overraskende tigerørred, så det ser ud til, at den lokale dambruger har fået lidt svært ved at styre sin avl, – præcis som jeg oplevede det i naboåen for bare 14 dage siden. Så ind i mellem de vel cirka 20 fine bækørreder som var på land, klaskede de kradsbørstige regnbuer til spinneren, og gav lækre UL-fightoplevelser i den friske strøm.
– Hjemme i værkstedet havde jeg fundet en smuk gammel spinner af fransk oprindelse. Denne spinner var en af de allerførste agn, som jeg – dengang ruder konge var knægt – fyrede sparepengene af på, så den er vel i nærheden af 40 år gammel. Jeg vovede det ene øje og valgte at fiske med dette klenodie i samlingen, for at den kunne kaste lidt ekstra glans over premieren. Og den viste sig at være særdeles effektiv! Det lykkedes i øvrigt – takket være den fine og korte Sting-klinges enorme kaste-præcision – at få den sikkert med hjem igen.
– Med de mange bækørreder, som alle selvfølgeligt blev genudsat – garneret med de ganske store og vold-hidsige regnbuer, som alle blev aflivet, endte det med at blive en yderst livlig premiere-aften i et helt forrygende forårsvejr.
– Dagen efter – altså på premieredag to, så fik jeg understreget hvorfor jeg altid undgår lakseræset og i stedet opsøger åernes øvre stræk denne dag: På vej i mit sommerhus kører jeg 5 – 6 kilometer langs med Skjern Å, og her talte jeg til hele 62 biler på parkeringspladserne. Sikke et køfiskeri…nej tak herfra, slutter Jørn.
Mads Ramshøj Koustrup fra Aarhus var et smut i Pinds Mølle Put & Take i weekenden. Her fangede han en flot regnbue på 4,9 kilo.
– Selv om man kommer lidt sent ud af døren, kan man stadig fange fisk, indleder Mads sin fangstrapport. – Da vi ankommer til søen er der allerede kamp om pladserne, men til alt held er der nogle andre lystfiskere som er i gang med at pakke sammen.
Vi lister hen og overtager pladsen. Der er rigtig mange fisk og de er yderst aktive. Desværre er de rigtigt svære at få i tale. Fiskene vender lige snuden efter agnen, men mistede interessen hurtigt interessen – der må andre metoder i brug.
Ivan med sin flotte regnbue fra Simons Put and Take. Fisken faldt for en klump Powerbait
Ivan Løvkvist har haft tur i den med sin Powerbait i Simons Put and Take.
I går, søndag den 23 marts, Var jeg igen en tur i Simons Put and Take, fortæller Ivan Løvkvist til Fisk & Fri.
– Jeg fiskede med bombarda og Powerbait. Jeg så en fisk i overfladen, kastede ud og begyndte at spinde ind. Jeg nåede kun et par omgange før hugget kom.
Den fik 10 sekunder til at sluge baiten før jeg gav modhug. Jeg kunne straks mærke at det var en god fisk, som kom med flere udløb. Det var en stærk fisk, men den måtte give op efter 5 minutter. En meget flot fisk kom op og vægten sagde 4,82 kilo og målebåndet 69 centimeter, slutter. Ivan.
Nicolaj Kaas med en film fra Premiere i Simons put and take. – Nicolaj kom med på et afbud til premieren i Simons put and take 2013, og sikke en oplevelse! Tilfældigvis kom han til at fiske sammen med Robin Abrasevic, og det viste sig at blive en heftig dag. Fiskeriet startede kl 07.00, men pga. is kunne de først komme rigtig igang kl 09.00. Der gik få minutter før Robin fik fisk, og da han gav Nicolaj nogle tips, endte det med at Nicolaj fangede 17 kg fisk på 4 timer.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.