feb 28, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Søsportens Sikkerhedsråd laver et kæmpe arbejde for at gøre livet til søs mere sikkert – også for os bådfiskere.
Seneste initiativ fra rådet er en ny app – Onboard, der hele tiden har 100 % styr på din position: Hvis du trykker på SOS – knappen så ved beredskabstjenesten, der gerne skulle kunne komme og redde dig, i det samme sekund, hvor du er. Det er naturligvis en stor fordel – dels for at spare dyrebare sekunder, når der alarmeres, og dels for at regningsmandskabet kan finde dig hurtigst muligt ude i felten. Og – hvis du ikke selv ved, hvor du er, så ved appen det for dig.
Du kan få den nye Onboard App demonstreret på Søsportens Sikkerhedsråds stand, hvor du – som du ser på billedet ovenfor – kan få efterset din redningsvest – samt få hjælp til at få skiftet CO2 patronen.
Hør Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd fortælle om den nye Onboard App her:
Vil du have råd til vedligehold af din redningsvest – eller vil have demonstreret, hvordan du skifter CO2-patronen, så kom forbi Søsportens Sikkerhedsråds stand til Maritime Dage 2025.
feb 20, 2025 | Nyheder
Du kan tage din redningsvest med forbi Søsportens Sikkerhedsråds stand under Maritime Dage og lære, hvordan du selv tjekker den. Så er du klædt på til den nye sæson på havet. Søsportens Sikkerhedsråd vil dermed hjælpe dig med at være bedst muligt klædt på til turene på havet i 2025.
Ligesom meget andet på båden, har de oppustelige redningsveste godt af at blive efterset, så man er sikker på, at grejet er i orden. Det er simpelt at tjekke sin redningsvest, men det handler om at få det gjort. Det vil Søsportens Sikkerhedsråd gerne hjælpe dig med. Derfor kan du under Maritime Dage lære, hvordan du selv tjekker din redningsvest på Søsportens Sikkerhedsråds stand af en SejlSikkert-instruktør.
– Den bedste måde at være klar til mødet med havet er at have en redningsvest, der er tjekket fra ende til anden. Den mulighed vil vi gerne give sejlerfolk, fordi redningsvesten skal give en retvisende tryghed, når man tager ud på vandet, siger Martin Wagner, som er projektleder i Søsportens Sikkerhedsråds kampagnesekretariat, SejlSikkert.
– SejlSikkert-instruktørerne er vant til at holde foredrag om vedligeholdelse af redningsveste. De har derfor et solidt kendskab til de oppustelige redningsveste og kan vejlede dig på et oplyst grundlag.
– Man bør tjekke sin redningsvest minimum en gang om året. En oppustelig vest indeholder tre væsentlige dele, som skal være helt i orden for at vesten virker optimalt. Det er udløser, patron og opdriftsblære. Det kan vores instruktører lære dig, hvordan du selv tjekker, så du er klar til den nye sæson på havet. Det er dog vigtigt at understrege, at egenkontrol ikke er en erstatning for et autoriseret eftersyn, siger Martin Wagner. Søsportens Sikkerhedsråds stand er bemandet med SejlSikkert-instruktører alle dage under Maritime Dage.
– Søsportens Sikkerhedsråd afholder i løbet af Maritime Dage også et Søstjerneløb, hvor børn og unge får en sjov og spændende indføring i De 5 Sejlråd. Søstjerneløbet er lavet i samarbejde med Dansk Søredningsselskab, Danske Tursejlere, Kystredningstjenesten og Skolerne i Oure. SejlSikkerts adfærdsundersøgelse fra 2024 viser, at det er påmindelser fra nær familie, som i høj grad får folk til at bruge redningsvesten. Vi håber, at Søstjerneløbet kan være med til at skabe en fortsat bedre sikkerhedskultur.
– Vi vil gerne lære de unge mennesker om sikkerhed til søs og håber, at det skaber bedre sikkerhedsvaner for både børnene selv, deres forældre og bedsteforældre, slutter Martin Wagner.
Se Martin Wagner instruere i brugen af forskellige redningsveste i denne video på Fisk & Fris YouTube.
feb 6, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
På Maritime Dage 2025, som afholdes 21-23/2 og 28/2-1/3 hos Messe C i Fredericia, kan du også møde Søsportens Sikkerhedsråd på stand A-1188. Her kan du bl.a. lære at tjekke din egen oppustelige redningsvest. Du kan også høre mere om den nye app, som er en god livline til land, når du er ude at fiske. Desuden kan du møde nogle af de frivillige instruktører, som bl.a. kommer ud og holder foredrag i fiskeriforeninger om sikkerhed til søs.
Læs mere om Søsportens Sikkerhedsråds nye kampagne om sikkerhed på moler, kajer og badebroer her.
Lær om redningsveste og hvordan man skifter CO2 patroner i denne video på Fisk & Fris Youtube med Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd.
Se flere detaljer om Maritime Dage 2025 her, hvor du også kan købe billetter.
jan 10, 2023 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Hav – kutter og småbåd, Sponsoreret, Video
Hvad enten du fisker fra båd, kajak, flydering, pontonbåd, paddleboard eller et hvilket som helst andet fartøj, er det et must at huske redningsvesten. Skulle uheldet være ude, og du ryger over bord langt fra land, så vil redningsvesten nemlig kunne redde dit liv – også selvom du kan svømme. I denne video gennemgår Martin Wagner fra Søsportens Sikkerhedsråd de forkskellige typer af redningsveste – fortæller hvordan de vedligeholdes, samt viser hvordan man skifter CO2-patronen. Det gennemgås også, hvordan man pakker vesten efter patronen er udløst – og du får i det hele taget en masse nyttige tips omkring sikkerhed til søs – herunder en snak om flyde- og tørdragter.
Se videoen på Fisk & Fris Youtube, hvor du kan abonnere gratis.
sep 12, 2022 | Nyheder
Søsportens Sikkerhedsråd og Sejl Sikkert afholder lige nu en konkurrence om hvilke plakater, der bedst fanger blikket fra flest mulig båd & fiskefolk, der som altid skal huske redningsvesten, når de drager ud på fisketur. Konkurrencen er gælder for alle fiskere – både lyst – og fritidsfiskere.
Du kan lige nå at være med i konkurrencen, som slutter på torsdag d. 15 september, hvor du kan vide et grej-gavekort til webshoppen bue-net.dk. Alt, hvad du skal gøre er at stemme på din favoritplakat i den nye SejlSikkert-kampagne og udfylde online-kuponen. Så er du med i lodtrækningen.
Her kan du se de fire plakatforslag:
Læs mere om konkurrencen her.
Du kan læse meget mere om valg og brug af redningsveste her:
HAR DU TJEKKET DIN CO2 REDNINGSVEST I ÅR?
feb 20, 2021 | Artikler, Grej og beklædning
Tørdragt og CO2 redningsvst som vist her er den perfekte sikkerhed i vinterhalvåret. Tørdragten gør, at du vil overleve markant længere i det kolde vand – og redningsvesten sikrer, at du altid vil være ovenvande.
Vinteren byder på barske vilkår for lystfiskeren, og derfor er det vigtigt at tænke sig om – både hvad angår beklædning og valg af båd. Her kommer et par gode råd fra Søsportens Sikkerhedsråd, der kan hjælp dig til at holde dig varm, tør og sikker på dine kommende ture.
TEKST: SEJLSIKKERT/TRYGFONDEN, FOTO: JENS BURSELL OG TRYGFONDEN
SOM LYSTFISKER skal du altid være forberedt på det værste. På denne tid af året er det bl.a. chillfaktoren, som ofte er højere ude på vandet end på land. Så klæd dig lidt varmere på, end du umiddelbart tror er nødvendigt. Underafkøling er en lystfiskers værste fjende – og den kan ramme dig både i jollen, og hvis du er uheldig at falde i vandet.
Når man bliver underafkølet, mister man gradvist sin dømmekraft og tankemæssige overskud, og det kan føre til farlige situationer ude på vandet. Kroppen holder efterhånden op med at fungere – først med nedsat kontrol over bevægelserne, og siden mister man bevidstheden. Manglende overblik og kontrol med arme og ben begynder allerede ved en kropstemperatur på 36 grader. Bevidstløsheden indtræder ved en kropstemperatur på omkring 30 grader. En varm, vind- og vandtæt påklædning i flere lag kan forhindre, at du bringer dig selv i fare, og her er en tørdragt eller en almindelig flyde dragt en vigtig del af beklædningen.
– En tørdragt er lavet af eksempelvis neopren eller trilaminat, som dels virker isolerende og holder på varmen samtidig med, at den holder vandet ude. Den holder dig varm i jollen, og hvis du falder i vandet, køber dragten dig tid til at komme ombord igen eller til at blive fundet af andre. På denne tid af året er vandet under 5-10 grader, og med en tørdragt og isolerende termoundertøj vil du kunne overleve i op til omkring 18 timer i vandet. Med almindeligt vindtæt tøj, ville du sandsynligvis ikke overleve meget længere end et par timer. Der er opdrift i tørdragten, men den støtter ikke din nakke, og derfor skal du have en redningsvest udover, fortæller Sune Abelgren Nielsen, specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd.
Endnu en flot laks til Hustleren, der som mange andre trollingfiskere i vinterhalvåret bruger tørdragt.
Almindeligt tøj eller sikkerhedsdragt?
Mange fiskere bruger rigtig mange penge på grej, og det kan godt betale sig også at prioritere at investere i en god tørdragt. Tørdragter findes som heldragter samt som todelt sæt, og der er forskellige kvaliteter, som man skal holde sit behov op imod. Nogle tørdragter egner sig som det inderste lag på kroppen, mens andre i en mere slidstærk kvalitet kan bæres som det yderste lag.
– En tørdragt er klart det sikreste valg, men vi ved også, at en almindelig flydedragt er populær blandt mange lystfiskere og fritidsfiskere. Den er også praktisk langt hen ad vejen. Den holder dig varm i jollen, og med en redningsvest udenpå vil du også være sikker på opdrift og styrket vendefunktion, så du kan får hjælp til at holde hovedet oven vande, siger Sune Albergren Nielsen, og fortsætter: – Ulempen ved flydedragten er, at den ikke slutter tæt til kroppen, så der vil trænge vand ind i den, når du ligger i vandet. Du bliver hurtigt afkølet og tung, når dit tøj under dragten suger vand. Det betyder, at du ikke kan opholde dig så lang tid i vandet, før det bliver livsfarligt, sammenlignet med en tørdragt. Men står valget mellem en flydedragt eller almindeligt tøj, så er flydedragten klart at foretrække. I de seneste år er tørdragter faldet i pris og er dermed blevet mere tilgængelige. Men uanset, hvilken type dragt, du vælger, skal du altid sørge for den er CE-mærket og dermed godkendt efter EU-lovgivningen.
Den klassiske flydedragt holder dig flydende den rette vej i vandet, men er ingen garanti for ikke at fryse ihjel i koldt vand.
Hold hovedet varmt
Det største varmetab sker fra hovedet, og derfor hjælper en varm hovedbeklædning mod underafkøling. Hænder og fødder er også temperaturregulerende, så husk handskerne og noget varmt fodtøj. Handsker og huer af neopren holder på varmen, også selvom de bliver våde, og de kan fås med huller til fingrene, så de er fri, når du skal rode med dit grej. Tag altid en redningsvest udover dragten og hav en livline til land, fx en vandtæt mobil eller en VHF-radio.
Vælg den rette jolletype
Mand over bord den farligste situation, en fisker kan komme ud for. Det gælder det først og fremmest om at blive ombord, og derfor er det vigtigt, at du vælger en jolle, der passer til formålet. – Du skal altid vælge en jolle, der er egnet til mindst én person mere, end der vil være ombord, for at sikre, at båden er stabil. Ofte bevæger man sig rundt, mens man arbejder med fiskegrejet, der kan være tungt, og det skal jollen kunne klare, uden at det går ud over stabiliteten. Man kan også blive overrasket af en pludselig bølge, siger Sune Abelgren Nielsen. Mange af de gamle joller lever ikke op til nutidens standard for stabilitet og evne til at holde sig flydende, hvis de fyldes med vand.
En tredjedel af de ca. 15 drukneulykker, der sker hvert år i forbindelse med fritidssejlads, er mænd, der falder overbord fra en jolle. Det er formentligt jollernes manglende stabilitet, der er den væsentligste årsag til ulykkerne. Samtidig ved vi, at fiskere fra jolle er dem, der oftest sejler uden redningsvest. Det er en livsfarlig kombination, siger Sune Abelgren Nielsen.
På enhver ny jolle solgt i EU skal der sidde et metalskilt med oplysninger fra CE-godkendelsen om bl.a. producentens navn, maksimalt antal personer og om ”fartøjets konstruktionskategori”. Bogstavet for fartøjets konstruktionskategori er det, der fortæller dig, om jollens stabilitet og flydeevne passer til det antal personer og mængden af grej, som du vil medbringe på fisketurene.
Sune Abelgren Nielsen fisker selv. Her ser du ham med flydedragt og CO2 vest, der giver en god bevægelsesfrihed under det praktiske fiskeri.
Kan du komme ombord igen?
Alle joller med et fribord på 50 cm eller mere skal ifølge EU-standarden være forsynet med ”en anordning”, der hjælper en overbordfalden med at komme ombord igen. Kravet gælder dog ikke joller, der er beregnet til påhængsmotor, fordi man kan benytte motoren som trappe. Uanset hvilken type jolle, du har, er det en god idé at øve dig i at komme om bord fra vandsiden, så du er forberedt, hvis det en dag skulle blive alvor. Hvis det er for svært at komme op via påhængsmotoren, så monter en fast stige eller en rebstige på jollen.
Gode råd ved køb af jolle
- Kig efter CE-godkendelsesskiltet og læg især mærke til fartøjets konstruktionskategori og det antal personer, båden er godkendt til. Joller vil enten være CE-godkendt i kategori C eller i kategori D. Begge kategorier er udtryk for en godkendt norm, men en jolle i kategori C har et bredere anvendelsesområde end en jolle i kategori D.
- Vælg altid en jolle, der er godkendt til mindst én person mere, end du forventer at sejle med – særligt hvis du sejler med tungt grej.
- Tjek den maksimale motorstørrelse, båden er godkendt til – det fremgår ikke altid på CE-godkendelsesskiltet i jollen. Godkendelsesoplysninger for en del af markedets joller kan findes på www.imci.orgVælg den motorstørrelse, du kunne tænke dig at have på båden og tjek, om den kombination af motor og bådstørrelse kræver speedbådskørekort for at måtte sejle båden.
- Prøv altid jollen i vandet, før du beslutter dig – uanset om det er en helt ny jolle eller en brugt. Se info-filmen om sikkerhed til søs og den rette beklædning på www.fiskeguiden.dk
Læs mere om valg af jolle, beklædning og overlevelse i koldt vand på www.soesport.dk
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 1/2019
Nye joller skal være sikkerhedsgodkendt med dette mærke.
Det tåler helt klart en gentagelse: Kombinationen af tørdragt og redningsvest som her er den bedste sikkhed for ikke at fryse ihjel eller drukne i det kolde vand om vinteren.
sep 29, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Sponsoreret
Falder du i vandet på fisketuren og skal reddes i land af redningsmandskabet, så kan lys på din redningsvest være det, der gør, at du slipper med livet i behold. Her giver helikopterpilot Ole Andersen fra Flyvevåbnets redningstjeneste sine gode råd til, hvordan fiskere kan øge chancerne for at blive fundet i vandet.
AF MERETE KABEL
Ingen lystfiskere planlægger at falde over bord. Men derfor skal man alligevel forberede sig på, at det kan ske. Hvert år er redningshelikopteren fra Flyvevåbnet i luften for at eftersøge og redde nødstedte fiskere, og der er stor forskel på, hvor nemt det er for redningsmandskabet at spotte personer i vandet særligt i de mørke timer, fortæller Ole Andersen:
– I mørke er det stort set umuligt at se en person i vandet med det blotte øje. Så det allerbedste, en fisker eller sejler kan gøre for at blive set, er at have lys på redningsvesten og at have en mobil, en lommelygte eller andet lysende, som vi kan opfange. Mørke vanskeliggør eftersøgningerne på havet, men vi har natkikkertudstyr, som er lysforstærkende, så vi kan se selv små lyskilder på stor afstand. Udstyret virker bedst ved hvidt lys, så det er vigtigt, at lystfiskerne anvender hvidt lys.
I redningshelikopteren sidder seks mand og spejder i alle retninger, mens de flyver over det område, som de enten ved eller formoder, at den nødstedte person befinder sig i.
– Vi har også varmesøgende kameraer, og mange tror fejlagtigt, at det er nemt at finde personer i vandet med det. Men et varmesøgende kamera søger på et meget lille område ad gangen, så det tager meget lang tid at finkæmme et område på havet. Samtidig virker kameraet ved at identificere temperaturforskelle i vandoverfladen, men hvis en person har ligget i vandet i mange timer, og kropstemperaturen er som vandets, så kan kameraet ikke finde vedkommende, fortæller Ole Andersen.
Mand i jolle signalerede med sin mobil
I sin tid som helikopterpilot har Ole Andersen været med til mange redningsaktioner. En af dem, han husker særligt, var en 20-årig tysker, der var kæntret i Ringkøbing Fjord og blev reddet. Eftersøgningen skete i mørke, og fordi den unge mand var stærkt afkølet, kunne det varmesøgende kamera ikke identificere den ham i vandet.
- Personen var utrolig heldig, og han blev kun fundet, fordi han stadig havde strøm på mobilen og kunne signalere med den, fortæller Ole Andersen, der også husker en person, som efter 17 timer og en lang eftersøgning endelig imod alle odds bliver fundet i live næste morgen af en lystsejler.
- Han ligger i vandet oven på sin redningsvest iført T-shirt, da han bliver fundet. Om natten have redningshelikopteren søgt i området, uden han blev opdaget. Da sejleren var kommet i sikkerhed, fortalte han, at det var ubeskriveligt frustrerende at se redningshelikopteren flyve over hovedet på ham og efterfølgende flyve væk, uden at han kunne gøre sig synlig. Det er ikke svært at sætte sig ind i, men heldigvis gav han ikke op, siger Ole Andersen, og fortsætter:– Det er så vigtigt at gøre sig synlig i vandet. Derfor undrer det mig også, at der stadig er så meget fisker- og sejlertøj og udstyr til andre former for vandsport, der er sort, og at det endnu ikke er lovpligtigt at bære redningsvest med lys. Så i dag er det op til den enkelte fisker, og jeg kan kun opfordre til at få lys på redningsvesten. Det koster få hundrede kroner, og det er prisen værd, hvis det en dag er det, der redder dit liv. Lys til vesten kan købes i enhver bådudstyrsbutik for under 200 kr.
Husk altid redningsvesten på din fisketur – det kan redde dit liv. Et lys på vesten vil desuden øge din siggerhed betragteligt, hvis du skal findes i mørke.
Du skal selv kunne slå alarm
En anden ting, der er vigtig ifølge Ole Andersen er, at man sørger for selv at kunne alarmere fra vandet, da det sparer tid, før redningsaktionen kan gå i gang:
– Det er altid vigtigt selv at kunne slå alarm, men er man sejlet ud alene, er det endnu vigtigere at have nødopkaldsudstyr på sig, så det er inden for rækkevidde i vandet. Sidste år i december ledte vi efter en person, som selv slog alarm, da hans båd var ved at synke. Desværre fik vi aldrig en nøjagtig position, så vi måtte søge i et meget stort område, og det lykkedes desværre ikke at finde manden i live. Måske kunne vi have fundet ham, hvis han havde haft lys på, fortæller Ole Andersen og fortsætter:
– Mit bedste råd er at sørge for at man er i stand til selv at slå alarm fra vandet – fx gennem SejlSikkert appen – så beredskabet kan se din position, hvis du ikke selv er i stand til at oplyse den. Appen kræver dog mobildækning, så sejler man langt fra kysten, er det en god idé at medbringe eksempelvis VHF-radio – gerne med DSC eller en EPIRB. Og så skal sejlerne hjælpe os med at finde dem i vandet ved at have pangfarvet tøj på, som hjælper i dagtimerne, og at have lys med i de mørke timer. Man kan også bruge de gammeldags pyrotekniske nødblus til at gøre sig synlig ved at affyre dem, når man kan se redningsenhederne i nærheden.
Hjælp redningsmandskabet med at finde dig:
- Klæd dig i pangfarver
- Hav nødopkaldsudstyr på dig, så du selv kan alarmere fra vandet
- Hav hvidt LED-lys på redningsvesten
Download SejlSikkert Alarm appen
Med SejlSikkert Alarm appen kan du blandt andet slå alarm med et enkelt klik på mobilen, og så vil redningstjenesten automatisk kunne se din position. Søsportens Sikkerhedsråd og TrygFonden står bag appen, som er gratis og tilgængelig i App Store og Google Play.
jun 26, 2020 | Nyheder, Sponsornyt
Spørger man sejlere, kano- og kajakroere eller garn- og lystfiskere, om de bruger vest, svarer 66 pct. ”altid”, og 92 pct. mener, at de altid tager skipperansvar. Det viser, at viljen er der, men virkeligheden ser en smule anderledes ud ifølge SejlSikkerts årlige redningsvesteoptælling i havnene. Derfor handler dette års SejlSikkert-kampagne om at opfordre og påvirke hinanden til at sejle mere sikkert, og sommeren over vil havne i hele landet være fyldt med de gode budskaber om at huske vesten og tage skipperansvar.
AF MERETE KABEL
Det er højsæson for fritidsaktiviteter på vandet, og dermed er det tid til årets SejlSikkert-kampagne. De iøjnefaldende gule skilte og klistermærker fra SejlSikkert, vil i de kommende måneder sende sejlere, fiskere, roere og andre, der bruger vandet, afsted med en venlig opfordring til at sejle/ ro sikkert.
Årets tema er endnu en gang veste og skipperansvar, og det er der en god forklaring på, lyder det fra Sten Emborg, der er specialkonsulent i Søsportens Sikkerhedsråd, som sammen med TrygFonden står bag indsatsen:
– I vores seneste undersøgelse blandt 2.804 fritidssejlere, fritidsfiskere og roere, svarer 92 pct., at de tager skipperansvar, og 98 pct. mener, at skipper er i sin gode ret til at bede alle om bord om at have vest på. Det viser en meget positiv indstilling til at sejle sikkert og prioritere sikkerheden. Men når vi ser på, hvad der rent faktisk foregår i havnene, så ser det ikke helt så flot ud, fortæller Sten Emborg og henviser til de redningsvesteoptællinger, som SejlSikkert har gennemført én gang hvert efterår siden 2016, siger Sten Emborg.
Tag skipperansvar og brug redningsvest er blot to af budskaberne i SejlSikkert kampagnen 2020.
Viljen er der, men….
I den seneste redningsvesteoptælling fra 2019*, var det sammenlagt 52 pct. af sejlere, fiskere og roere, der havde vest på, da de sejlede ud af havnen, og på 47 pct. af fartøjerne havde alle personer redningsveste på. Til sammenligning har 86 pct. af skipperne svaret i en spørgeskemaundersøgelse, at de altid sørger for, at alle ombord har redningsveste på.
Kampagnen opfordrer derfor til, at man ikke alene selv udviser ansvar på sit eget fartøj, men også lægger et positivt forventningspres på andre i havnen, forklarer René Højer, der er programchef i TrygFonden:
– Det handler om, hvordan du kan være med til at få andre i nabobåden, i havnen eller i klubben til at tage et ekstra skridt for sikkerheden. Mind dem på en venlig måde om at huske vesten. Du kan også tale for, at alle bruger vest på klubbens fællesture, fx pinseturen eller på de lokale aftenkapsejladser. I det hele taget handler det om ikke at være bange for at give gode råd om sikkerhed eller komme med en venlig og velment opfordring til hinanden. Det kan føles svært at komme med råd til andre voksne, men i virkeligheden er det jo at vise omsorg for dine kammerater, når du ikke er ligeglad med deres sikkerhed. Vi håber derfor, at det kan være med til at skabe en kultur i havnen, hvor alle bidrager til at højne sikkerheden, siger René Højer.
Læs mere om SejlSikkert-kampagnen her.
Ta’r du skipperansvar?
- 98 pct. mener, at det er ok, at skipper beder dem om at tage vest på
- 92 pct. af skipperne svarer, at de tager skipperansvar for alle ombord
- 91 pct. af bådejerne svarer, at de ikke synes, det er svært at bede andre ombord om at tage vest på
- 86 pct. svarer, at de tager ansvar og sørger for at alle ombord bruger vest
Bruger du vest?
- 86 pct. angiver, at den mest udbredte grund til at bruge vesten er, at det øger ens sikkerhed
- 60 pct. svarer, at de gerne vil blive bedre til at bruge vest
Kilde: Evaluering af SejlSikkert 2019. Rapporten er udarbejdet af Als Research for SejlSikkert 2019. I alt deltog 2.804 respondenter blandt sejlere, fritidsfiskere og roere i undersøgelsen.
*Observationsstudiet er gennemført af Als Research i 15 havne i alle dele af Danmark over to dage i efteråret 2019. Undersøgelsen er blevet gennemført én gang årligt siden 2015 og har indtil nu indsamlet flere end 27.000 observationer.
– Samlet set angiver 66 pct. af sejlerne, fiskerne og roerne, at de altid bruger vest, når de er på vandet. Men vores redningsvesteoptælling fra havnene viser et andet billede. Jeg tolker det som en stor velvilje over for vesten, men at der er brug for at blive mindet om, at den ikke gavner, hvis den blot ligger i båden – den skal på, siger Sten Emborg.
Når man spørger sejlerne, roerne og fiskerne, om de bruger vest, har andelen været stødt stigende siden 2017. Det er tegn på en positiv vilje til at bære vest.
Kilde: Evaluering af SejlSikkert 2019.
jun 3, 2020 | Artikler, Fiskeri - generel viden, Grej og beklædning, Sponsoreret
Hvis du ikke har tjekket din redningsvest ved sæsonstart i år, er det på høje tid at gøre det. Det tager kun få minutter, og det kan redde dit liv.
AF MERETE KABEL
En redningsvest skal tjekkes mindst én gang om året, så du er sikker på, at den virker, som den skal, hvis du skulle falde i vandet. Langt de fleste redningsveste, som bruges i dag, er oppustelige veste. Bruger du ofte din vest, kan det fx slide på opdriftsblæren, som bliver utæt. Hvis du har opbevaret vesten forkert i løbet af vinteren, kan den automatik, som udløser vesten, være defekt. Derfor er det en god regel at gennemgå vesten ved sæsonstart og igen i løbet af sæsonen, lyder det fra Søsportens Sikkerhedsråd.
Foretag regelmæssige tjek
– Hvis du ikke tjekker din redningsvest regelmæssigt, giver den falsk tryghed. Når du går vesten igennem, opdager du, hvis gaspatronen er defekt, eller der er andre dele, som er udtjent. Det er også vigtigt at tage stilling til, om bæreevnen stadig passer til dig og din besætnings vægt, og mindst lige så vigtigt er det, at du tager vesten på, for ellers hjælper den ikke, siger Sten Emborg, specialkonsluent i Søsportens Sikkerhedsråd.
– Når du har været på din sidste tur om efteråret og pakker dit grej sammen, bør du tømme båden og opbevare redningsvesten og dit øvrige sikkerhedsudstyr derhjemme. Så får udstyret ikke fugt, der kan ødelægge eller reducere holdbarheden. Søsportens Sikkerhedsråd anslår, at ca. hver 10. selv
Se en kort film om tjek af redningsvesten her
Filmen er produceret i samarbejde med Danske Tursejlere
Husk at tjekke udløserpatronen mindst en gang årligt.
Sådan tjekker du din oppustelige redningsvest
- Læg den selvoppustelige redningsvest på et bord og åbn vesten i siden. Bemærk hvordan den er foldet, så du kan folde den sammen igen.
- Tag CO2-patronen ud og tjek, om der er hul i toppen af patronen. Hvis der er hul, så er den tom og skal udskiftes. Vej evt. patronen på en brevvægt. På patronen står den oprindelige totalvægt (patron + CO2). Patronen må højst mangle to gram.
- Tjek automatikudløserens udløbsdato. Er den for gammel, udskiftes den. Har udløseren rød indikator, skal den også skiftes. Nogle veste har en synlig tablet i udløseren. Tjek den med neglen – hvis den er blød, skal den udskiftes.
- Tjek den manuelle udløser. Den skal være ført tilbage, og den lille grønne sikkerhedssplit skal være intakt.
- Blæs vesten op gennem mundstykket. Lad den ligge i 16-24 timer. Er trykket gået af, er den utæt og skal kasseres. Holder vesten trykket, lukkes luften ud via mundstykket.
- Montér automatikudløser og CO2-patron. Montér en automatikudløser/tablet og skru en fuld eller ny CO2-patron i udløserenheden.
- Pak vesten sammen. Følg den medfølgende brugsanvisning for, hvordan den skal foldes. Notér årstallet for, hvornår du har givet vesten et tjek, med vandfast tusch på ydersiden af vesten.
- Hvis du er i tvivl om, hvordan du tjekker vesten, kan du sende den til autoriseret service.
Husk, at der helst også skal være mulighed for at tænde et lys på din redningsvest, som vist her.
Husk dit øvrige sikkerhedsudstyr
Godt en fjerdedel af alle uheld og assistancetilfælde for fritidssejlere og fritidsfiskere skyldes motorstop og simple fejl ved udstyret. Derfor er det en god idé at have en grundig tjekliste til båd og grej, som kan bruges, hver gang du skal på vandet. Tjek også nødraketter, VHF-radio og alt det andet udstyr, for udløbsdatoen kan være overskredet eller batterierne kan være flade. Gå din sikkerhedsline og badestige efter for slid, og se efter om, du har lækpropper i de nødvendige størrelser på lager.
En kortfattet tjekliste kan findes her: Tjekliste
