PIGHVAR PÅ UL-GREJ

– Forleden var der lækkert vejr og klart vand på Vestkysten, så min makker Peter og jeg skulle lige se om pighvarren – trods kun ganske få rapporteringer – var kommet ind til kysten. Sådan lyder det fra Jørn Nordahl. – Heldigvis var de kommet, for vi havde vel omkring et par håndfulde kontakter.

– Peter fik et par skrubber, mens jeg – på min 6 fods UL-pind og en lille jig – kunne notere mig to lækre rovplader på 3,8 kilo/57 cm og 2,5 kilo/49 cm. Det var en super lækker start på sæsonen.

 

Garmin

 

drømmerejse iFish Travel

PIGHVAR UDSÆTTES PÅ STEVNS

– Østdanmarks Fladfiskeforening gennemførte sin allerførste udsætning af pighvar i torsdags. Her fik flere tusind små pighvar frit spillerum ud for det sydlige Stevns, hvor de blandt andet skal bidrage med at holde den sortmundede kutling nede – og forhåbentlig også bringe glæde til lystfiskere i fremtiden. Pighvarrerne er yngel af moderfisk fra området, som det sidste år har gået i store kar i kælderen på Den Blå Planet. Projektet er et samarbejde med netop Den Blå Planet, Fladfiskeforeningen og RUC, der er bakket op af private investorer, hvor Fiskerikajen er den helt tunge spiller, men der kom også et meget flot beløb fra Sjællands Småbådsklub og Bjarne Lehnés “fond” – æret væres hans minde. 

– Udsætningsprojektet vil blive gentaget næste år i samme skala, men det er foreningens planer, at produktionen skal mangedobles og forhåbentligt også inkludere skrubbeproduktion. Du kan læse mere om Østdanmarks Fladfiskeforening her, og man kan også bidrage økonomisk til fremtidige udsætninger på mobilepay nummeret: 942753.

 

 

Friluftsland

 

Det er invasive sortmundede kutlinger som disse, at de mange nye pighvar gerne skulle begrænse

drømmerejse iFish Travel

FINE FORMIDDAGSPIGHVAR

– Vækkeuret ringede klokken 03.00 søndag morgen, og med søvn i øjnene gik turen mod den jyske vestkyst, fortæller Irena Mathiasen. – Min erfaring med pighvarfiskeri er begrænset til et par enkelte ture, hvilket jo bare gjorde dagens tur ekstra spændende. Man kan hurtigt komme til at gå og begynde at tvivle på, om man nu fisker agnen rigtigt, når det hele er lidt nyt. 

– Alt gik dog op i en højere enhed, da en af de helt rigtige fisk, tog min agn og lavede et godt vakuum ude i brændingen. Kort efter slap pighvaren sit tag på bunden og tog et kort udløb, før jeg stille og roligt kunne kane den ind på land. Formiddagens fiskeri gav os yderligere tre fine pighvar. Hvilken fantastisk søndag ved Vesterhavet!

– Jeg fiskede med en Abu Garcia SPIKE jigging 8′ , 14-40 gram og et Abu Garcia Revo ALX 3000, slutter hun.

Du kan få god inspiration til dit pighvarfiskeri på Vestkysten i blandt andet disse to artikler på fiskogfri.dk:

Med GULP efter pighvar

Pighvar for begyndere

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

drømmerejse iFish Travel

FULD FART PÅ PIGHVARRERNE

Der bliver lige nu landet rigtig mange flotte pighvarrer langs den jyske vestkyst. En af dem, der har været ude efter rovplader, er Claus Foss:

– Jeg har netop været en tur til det vestjyske i weekenden, fortæller han. – Lørdag var det lidt sløvt med kontakter, det ændrede sig om søndagen, hvor mit slid blev belønnet med denne fine pighvar på 58 cm, som du kan se på billedet. En del skrubber og rødspætter blev det også til, og alle fiskene blev genudsat. Pighvarren blev fanget på en Salty Inline kystwobler fra Westin.

Du kan få god inspiration til dit pighvarfiskeri på Vestkysten i blandt andet disse to artikler på fiskogfri.dk:

Med GULP efter pighvar

Pighvar for begyndere

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2023: EN FANTASTISK PIGHVAR FRA VESTKYSTEN

– Jeg havde besluttet mig for, at i år skulle det være – i forhold til at fiske mere intenst efter en god pighvar, fortæller Søren Kongstad Thomsen. – Det er jo midt i højsæsonen, så fiskefeberen er næsten uudholdelig på et dagligt plan. Jeg har derfor fisket alt, hvad der kan lade sig gøre. Forleden var jeg en tur forbi en grejhandler for at købe en fiskestang, som skulle kunne klare det barske fiskeri på vestkysten bedre end de almindelige kyststænger, som jeg tidligere havde brugt. Og det skulle vise sig at være en rigtig god idé.

– I går passede en fisketur perfekt i forhold til kalenderen. Jeg kørte derfor ud til pladsen ved den vestjyske kyst, som jeg har fået anvist af min makker Carsten Grønwall. Der var solskin med spredte skyer med 4-6 m/s pålandsvind, og vandet var faldende. Jeg fiskede en times tid og mærkede ikke noget, men så fangede jeg en mindre pighvar, som hurtigt kom ud igen. Vandet havde trukket sig endnu længere ud, og jeg begyndte en affiskning af en god bred brænding hen imod et revlegennembrud, hvor jeg for nyligt havde fanget flere almindelige fladfisk.

– Netop her blev min indspinning stoppet fuldstændigt, og det føltes som et solidt bundbid i 10-15 sekunder. Jeg kunne ikke forestille mig, hvad man kunne sætte sig fast i på ren sandbund, men havde lige set et opslag fra en anden, som havde fanget et stykke tømmer, så jeg holdt vejret, lige indtil fisken tog fat og ville alt andet end med ind. Det var en meget intens fight, og jeg kunne godt mærke, at det var en rigtig fin fisk.

– Da jeg så den, blev jeg glad og meget overrasket. Jeg havde for første gang taget mit havørrednet med, hvis jeg skulle være heldig at kroge fisk på lidt dybere vand. Nettet blev hurtigt taget frem, og jeg kunne efter noget besvær vinkle en overdimensioneret fisk ned i mit net ved hjælp af bølgerne, hvorefter jeg begyndt min tur ind på land. Det viste sig at være et pragteksemplar af en pighvar, som havde besluttet at indhalere min ophænger og give mig en helt igennem fantastisk oplevelse. Fisken målte 64 cm og vejede 6,3 kg, slutter han.

Du kan få god inspiration til dit pighvarfiskeri på Vestkysten i blandt andet disse to artikler på fiskogfri.dk:

Med GULP efter pighvar

Pighvar for begyndere

Fisken er tilmeldt Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse meget mere om her.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Kinetic Fiskevup 2023

drømmerejse iFish Travel

PIGVHAR FRA VEJERS STRAND

– Hustruen og jeg tog et smut fra Midtjylland til Vejers i går for at få en pighvar på krogen, fortæller Per Markvardt fra Thorning. – Vi ankom cirka kl. 13, og efter et par timer i waders, hvor det kun var blevet til to pighvarrer på størrelse med en femmer, gav jeg nok lidt op på tanken om en stor flad. Jeg fandt mit surfcasting grej frem, og riggede til med lidt bugkød fra et par skrubber, fik kastet ud – og fik så tid til lidt sen frokost.

– Da klokken så blev 17, besluttede vi, at det var tid til at pakke sammen, og da jeg så begynder at hale min ene stang ind, bliver den ved med at være “tung”. Jeg troede egentlig, at det var mit ankerbly der hang i, men den gav alligevel lidt små ryk. Glæden var stor da jeg så, hvad der var på krogen. Jeg vil skyde på, at jeg var cirka 60 meter fra kysten med mit takel.

 

ForshagaAkademin 2026

drømmerejse iFish Travel

EN MASSIV PIGHVAR FRA VESTKYSTEN

– Min makker og jeg havde bestemt os for en tur til den jyske vestkyst efter pighvar syd for Hvide Sande, fortæller Claus Andersen. – Jeg ankom lidt senere end makkeren, og da jeg var nået op over klitterne, så jeg, at det var noget meget lavvandet og grumset vand… Forventningerne var derfor ikke så store om den store fangst, men allerede i første kast var der en lille skrubbe, der havde bidt på ophængertafsen med hornfisk på trekrogen ovenover et blankt blink. Makkeren dukkede op kort efter, og kunne berette om en tabt pæn stor pighvar. Mens vi stod og snakkede, gav det pludselig et puf i stangen og lige efter var der fast fisk.

– Pighvarren kom ind tror den havde gået efter hornfiskestrimlen og derefter kroget sig selv i ryggen på blinket. Den var 51cm og 2,7 kg vejede den. Vi fiskede nu videre, og vandet begyndte at stige, samtidig med at vinden var vendt lidt til sydvest – hvilket er optimale forhold, men der skete intet i et godt stykke tid. På et tidspunkt var vi ved at være godt møre, og mens jeg gik langs stranden tilbage til baljen, hvor min pighvar lå i. Makkeren havde fået flere skrubber og en enkelt i pæn størrelse.

– Ved baljen tænkte jeg, at jeg lige kunne prøve et kast mere – og bum så var der bundbid – lige indtil det ruskede i stangen igen, så jeg kunne mærke, at det i virkeligheden var en god fisk, der prøvede at gå i bunden. Og det lykkedes den også helt inde ved strandbredden, hvor jeg heldigvis kunne få den ene hånd under den og få den op. Denne fisk havde hugget på hornfiskestrimlen, og vægten sagde 3,5 kg samt 56cm. En fantastisk fiskedag var slut, og turen gik hjemad igen – godt trætte efter en dag med sol og vind – og ikke mindst pighvar.

Vil du vide mere om pighvarfiskeri på vestkysten så læs fx disse to artikler

Pighvar for begyndere

Med GULP efter pighvar på vestkysten

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.
drømmerejse iFish Travel

KINETIC FISKECUP 2023: EN MASSIV PIGHVAR

– Lørdag d. 22. april blev en dag, som jeg sent vil glemme, fortæller Jacob Skallerup. – Det var forudbestemt, at jeg skulle afsted lørdag morgen på grund af den fine vejrudsigt. Planen var lagt, og grejet var rigget med et 40 grams kobberblink og en gummitobis som ophænger. På parkeringspladsen et sted syd for Hvide Sande mødte jeg fra morgenstunden en lystfisker, der havde samme plan som jeg selv. Derfor fulgtes vi til fiskepladserne, og havde tid til at vende verdenssituationen. Ved ankomst ved fiskepladsen, viste vandet sig, at være mere stille end forventet, og derfor var troen ikke på sit højeste. Trods dette blev ihærdigheden belønnet efter få minutters fiskeri med en fin lille skrubbe på 5 cm. Fin var den da, men det var ikke just formålet med turen, så jeg fortsatte intensivt min søgen.

– Bedst som jeg gik i min egen verden og drømte mig langt væk, gav det et stød i stangen, og så skal jeg lige love for, at stangen flexede. Efter en kort fight sugede fisken sig fast på bunden, og en nervøsiteten kom snigende, da den viste sig, for den var stor! Nu kunne jeg se, at fisken havde taget gummidyret, og krogen var solidt plantet i kæften af fisken, hvilket gav ro i sindet. Her fra forløb fighten roligt, og nerverne blev straks afløst af et adrenalinsus, for snart stod jeg med min nye PR-pighvar. Min gamle PR var forøget med 1,3 kg, og til stor belejlighed kom samme person jeg fulgtes med til vandet forbi, og beundrede fangsten. Og som en sand lystfisker tilbød han at tage et billede af en træt lystfisker med en 4 kg tung pighvar, som jeg gerne vil tilmelde Kinetic Fiskecup 2023.

Du kan læse meget mere om Kinetic Fiskecup 2023 samt alle de fede præmier her. Der findes en vinder hver måned, som modtager for 2500 kroner grej fra Kinetic Fishing.

 

Friluftsland

 

Kinetic Fiskecup 2023

drømmerejse iFish Travel

FLOTTE PIGHVAR FRA KYSTEN VED HVIDE SANDE

– Jeg var taget en tur syd for molen i Hvide Sande, hvor jeg havde hørt, at der også skulle være fin mulighed for at finde nogle fine pighvarre, fortæller Marcus Sig Larsen. – Efter at have gået et par timer langs stranden, stoppede min line fuldstændig som et bundhug. Jeg gik stille og roligt med linen og kunne snart se en fin pighvarre på 46cm, har taget min ophænger GULP børsteorm. Så fik jeg den lettet fra sandet, hvorefter jeg fightede den mod land, hvor jeg til sidst kunne få fat i den. To dage efter prøvede jeg igen, hvor jeg fik en endnu større en på hele 53 cm og 3,2 kg. Alt i alt to fantastiske aften ture med nogle flotte fisk som resultatet.

Vil du vide mere om pighvarfiskeri på vestkysten så læs fx disse to artikler

Pighvar for begyndere

Med GULP efter pighvar på vestkysten

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

arcus Sig Larsen med en af sine flotte pighvar fra kysten ved Hvide Sande.

arcus Sig Larsen med en af sine flotte pighvar fra kysten ved Hvide Sande.

drømmerejse iFish Travel