COPENHAGEN BOATSHOW 2025: MØD PANTAENIUS OG FÅ STYR PÅ BÅDFORSIKRINGEN

Uanset hvilken type af båd du har, er det vigtigt at have en god og veldækkende forsikring, hvis uheldet er ude.

En af de aktører, som du kan møde til Copenhagen Boatshow 2025 om et par dage, er forsikringsformidleren Pantaenius, der har specialiseret sig i bådforsikringer af enhver type til ethvert formål. Også som lystfisker har du mulighed for at få en forsikring, der dækker lige netop dine behov som bådfisker, og netop dette har du mulighed for at høre en hel masse om på Pantaenius stand til messen.

Copenhagen Boatshow 2025, der er Danmarks største udendørs bådudstilling, løber af stablen fra den 28. til 31. august i Ishøj Havn. Der vil være masser af spændende både og bådudstyr at se nærmere på, så slå vejen forbi og tjek de seneste strømninger inden for livet på vandet. Sidste år var der over 10.000 gæster, så du kan roligt regne med at det kommer til at summe af liv i den hyggelige havn ved Køge Bugt.

Du kan finde Pantaenius på stand nummer 35 lige ved siden af Garmin Danmark.

Tjek denne artikel på fiskogfri.dk og læs meget mere om bådforsikringer til lystfiskere via Pantaenius.

Se Pantaenius´s hjemmeside her.

Læs mere om Copenhagen Boatshow 2025 her.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

Friluftsland

BÅDFORSIKRING TIL LYSTFISKEREN – HVAD SKAL MAN VÆRE OPMÆRKSOM PÅ?

Når man får ny båd, kan det for nogen virke uoverskueligt, hvilke ting man skal være opmærksom på for at få den bedste og mest sikre dækning, hvis det går galt. Vi har talt med Thomas Hviid Knudsen fra Pantaenius, der er ekspert i netop bådforsikringer til lystfiskere.

 

AF JENS BURSELL

 

Det er nok især, når man skal have ny båd for første gang, at tankerne om, hvad den optimale bådforsikring bør indeholde, melder sig. Men – lige nu er der også en del bevægelse i bådmarkedet, hvor folk skifter til nye bådtyper, fordi behovet ændrer sig parallelt med de ændringer, som vi ser i fiskebestandene i disse år. Og her kan det også være super relevant lige at få sin viden om bådforsikringer til lystfiskere brushet op.

Ansvars- og Kaskoforsikring på din fiskebåd

– Som ny bådejer af et fartøj, der kræver speedbådscertifikat, er det et krav, at man skal have en ansvarsforsikring, fortæller Thomas. – Hvis man er medlem af en bådklub, hvorigennem der tegnes ansvarsforsirking for alle medlemmer, kan man dog godt gøre det sådan, at man har den her – og så tegner kasko’en selv – eksempelvis hos Pantaenius.

– Kaskoforsikringen er det, der skal dække skaden på din egen båd, fortsætter han. – Det kan f.eks. være tyveri af fiskegrej eller marineeletronik, der kan være virkelig dyrt. Navigationsudstyr og anden marineelektronik er eksempelvis en del af bådens samlede forsikringssum. Båden har en sum, motoren har en sum – og traileren har en sum, der tilsammen giver hele bådens værdi, hvori marineelektronikken indregnes som en del af selve bådens forsikringssum. Netop fordi fiskeudstyret kan være meget værd, har man mulighed for også at sætte en samlet forsikringssum specifikt på dette.

– Når man forsikrer en båd, kræver staten 1 % af bådens værdi defineret som forsikringssummen for båden og motoren – årligt. Fiskegrejet og trailerens værdi indregnes altså ikke i dette. Afgiften betales af forbrugeren til forsikringsselskabet, der herefter betaler det til staten.

 

Det kan blive dyrt ikke at have en god bpådforsikring den dag, hvor uheldet er ude. I denne artikel giver Thomas Hviid Knudsen overblikket over de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

Det kan blive dyrt ikke at have en god bådforsikring den dag, hvor uheldet er ude. I denne artikel giver Thomas Hviid Knudsen fra Pantaenius overblikket over de vigtigste ting, du skal være opmærksom på.

 

Havørred - Refleksioner på kysten

 

Selvrisiko på fiskebåden

– Når man har en forsikring hos Pantaenius har man typisk mulighed for at væge tre forskellige niveauer af selvrisiko, forklarer han. – Afhængigt af bådtypen kan det fx være 2,5, 5 eller 10.000 for mindre joller eller 4, 6 og 12.000 kroner på de både, som lystfiskere typisk ville vælge til f.eks. trolling eller offshorefiskeri. Bliver båden totalskadet, eller kommer der skader under transport, så er der ikke nogen selvrisiko.

Hvordan skal fiskebåden være låst for at være dækket af forsikringen?

– For at kunne få sine forsikringspenge, er der krav til, at traileren skal være låst, når den står uovervåget hen, pointerer Thomas. – Der er dog ikke noget specifikt krav til låseanordningen – det bestemmer man selv. Det kan være alt fra en kæde, der går omkring eksempelvis et træ – til en hjul- eller kuglehovedlås. Står båden ulåst, men i en låst garage eller hal, er det også en gyldig aflåsning af båden set i en forsikringssammenhæng.

– Når det drejer sig om bådmotoren, så godtager vi de låse, som forhandleren anbefaler – det kan f.eks. være et låseboltsæt med en specialtop, der skal til for at dreje boltene løs. På mindre motorer kan det f.eks. være en skinne med hængelås. Også her er der altså ikke et specifikt krav til, hvilken lås, man vælger.

Pris og kvalitet følges ad på forsikringsmarkedet til både

– Hos Pantaenius får du altid en fast takseret police. Det vil sige, at den endelige forsikringssum, man er blevet enige om, det er også til enhver tid den sum, som man får udbetalt. Man får altså ikke en ”brugt nedskrevet dagsværdi”, men i stedet for den pris, som det rent faktisk koster at købe noget nyt tilsvarende, som det der er blevet stjålet. Dette er ikke lovpligtigt, men det er én af de ting, som vi hos Pantaenius gør anderledes end mange andre forsikringsudbyder. Vi mener helt klart, at man skal lave en aftale om, hvad præcis tingene er værd, inden uheldet sker – i stedet for, at vi skal til at diskutere det bagefter. Vi har jo allerede aftalt, hvad det skal koste, så kan man jo lige så godt også bliver enige om, hvad man skal have, når det er stjålet. Det samme gælder marineelektronikken, som jo hurtigt kan tabe værdi, fordi udviklingen løber så hurtigt på dette felt.

– Disse forsikringsbetingelser sikrer, at man ikke skal ud at købe brugt udstyr, fordi vi som forsikringsudbyder ikke vil betale det, som det rent faktisk koster, slutter han.

Læs meget mere om fordele og ulemper ved forskellige typer at bådforsikring, der passer dig og dit bådfiskeri bedst på Pantaenius´s hjemmeside her, hvor du også kan få et konkret tilbud.

 

drømmerejse til Amazonas fiskogfri.dk iFish Travel

 

Friluftsland

MØD PANTAENIUS BÅDFORSIKRING PÅ MARITIME DAGE 2025

Til Maritime Dage 2025, der finder sted hos Messe C i Fredericia den 21-23/2 og 28/2-1/3, kan du møde Pantaenius og få en snak med kompetente bådfolk om, hvordan du får den bedst mulige forsikring af din båd.

– Mere end 100.000 bådejere har valgt os som forsikringspartner, fortæller forsikringsselskabet, der har specialiseret sig i netop bådforsikringer. – Vi tilbyder en solid forsikringsløsning, hvor betingelserne er enkle. Du kan derved let danne dig et overblik over, hvordan du er dækket uden at møde overraskelser. Vi forstår de behov, du har som ejer af en småbåd til fiskeri samt sejl- eller motorbåde, og vores medarbejdere giver – ud over råd til gode forsikringsløsninger – tips til sikkerhed, skadeforebyggelse og vinteropbevaring mv.

– Vores team sidder klar til at servicere dig hver dag fra kl. 9-16, og har du brug for os i nødstilfælde, så kan du kontakte vores skademedarbejdere døgnet rundt. Du finder os på stand nr. A-1256, hvor vi står klar til at møde både nye og nuværende kunder velkommen til en snak om livet på vandet.

Læs mere om bådforsikringer hos Pantaenius her.

Læs mere om Martime Dage 2025 her.

 

Daiwa Open 2025

Friluftsland

BESØG COPENHAGEN BOATHOW 2024 i WEEKENDEN

I går klokken 12 slog Copenhagen Boatshow – landets største flydende bådudstilling, dørene op for de mange besøgende i Ishøj Havn. På listen over udstillere, som er spændende at stifte nærmere bekendtskab med for de fleste bådfiskere, finder du hele 81 interessante udstillere med alt fra både og motorer til marinelektronik, beklædning, redningsveste, bådtilbehør og forsikringer mm. Udstillingsområdet er let at komme til – og der er masser af P-pladser langs adgangsvejen til den ø i havnen, hvor det store arrangement afholdes.

Der har allerede været en del besøgende indtil videre, men de helt store dage er selvfølgelig i weekenden, så det kan godt svare sig at købe billetter online for at spare tid i kø – samt den halvtredser, det er billigere at bestille online hjemmefra til Copenhagen Boatshow 2024, hvilket du kan gøre her.

Udstillingen lukker søndag d. 25 august klokken 15.45.

Læs mere om udstillingen i morgen.

 

Blandt de mange udstillere, der er super relevante for bådfiskere er forsikringselskabet Pantaenius, der har specialiseret sig i netop bådforsikringer. Kom forbi standen og få en snak om præcis, hvilken forsikring der vil være optimal for din fiskebåd. Læs mere her.

Blandt de mange udstillere, der er super relevante for bådfiskere er forsikringselskabet Pantaenius, der har specialiseret sig i netop bådforsikringer. Kom forbi standen og få en snak om præcis, hvilken forsikring der vil være optimal for din fiskebåd. Læs mere her.

 

Garmin Danmark er naturligvis også at finde til Copenhagen Boatshow 2024, så kom forbi og få en snak om hvordan moderne marinelektronik kan gøre dit liv mere forgyldt som lystfisker. Men – mindst lige så spændende er det at se installationer hos nogle af Garmins samarbejdspartnere, der også udstiller til Copenhagen Boatshow – eksempelvis Alpina Marine, som vi vender retur til i den første nyhed på fiskogfri.dk i morgen.

Garmin Danmark er naturligvis også at finde til Copenhagen Boatshow 2024, så kom forbi og få en snak om hvordan moderne marinelektronik kan gøre dit liv mere forgyldt som lystfisker. Men – mindst lige så spændende er det at se installationer hos nogle af Garmins samarbejdspartnere, der også udstiller til Copenhagen Boatshow – eksempelvis Alpina Marine, som vi vender retur til i den første nyhed på fiskogfri.dk i morgen.

 

Hos Columbus Marine finder du et enormt udvalg af redningsvestenes Rolls Royce – Spin-Lock

Hos Columbus Marine finder du et enormt udvalg af redningsvestenes Rolls Royce – Spin-Lock.

Friluftsland