WESTIN CUP 2026: SMUK PR-REGNBUE FRA NORDVESTSJÆLLANDS FISKEPARK

– Jeg var forleden en tur i Nordvestsjællands Fiskepark, fortæller Alfred Weinholt. – Fiskeriet er altså noget af det bedste man finder her i Danmark, men i dag var der ikke så meget gang i størene.

– Det startede med, at jeg gik en tur rundt efter ørreder, og da jeg var så langt væk som muligt fra vores plads, så piftede min far og vinkede mig over. Da jeg kom, var den ene stang bare i gang med at bippe. Så jeg løftede den bare – og SMASK! Der var en frisk stør på. Den var en fin lille 22,1kg russisk stør – ikke dårligt som første fisk på dagen. Derefter sad vi bare og snakkede, og Rasmus gav os nogle tips om størfiskeriet, når de stadig er meget forsigtige. Han lærte os en masse, som vi nu skal prøve næste gang.

– Så gik jeg over for at fiske ørreder, og fik efter få kast med det blink, der stadig har fanget alle mine ørreder, et kæmpe hug. Den trak bare line, og da jeg rullede lidt ind, tog den mere ud. Den begyndte bare at springe igen og igen – helt ude af vandet endda. Den drejede så ind og svømmede i sivene. Jeg troede lige, at jeg mistede den, da jeg følte et slip i vægten, men det var bare et siv, der knækkede af. Vi fik dog fisken ind, og den var en mega flot. Det var for mig en ny PR-putørred på 3,56kg og 64cm. Holy shit! Det var ikke den fisk, jeg forventede at fange.

 Men nu har jeg fået PR-ørreder i både Hove, Drive In og Nordvestsjællands Fiskepark. Det endte dog kun med de to fisk på hele dagen, men hovedformålet med turen var dog også især, at vi skulle lære at bruge vores nye bait boat, slutter han og tilmelder fisken til både Westin Cup og drømmerejselodtrækningen.

 

Garmin Marinedeal

 

 

En russisk stør blev det også til. Øverst Alfred med sin flotte nye PR-regnbueørred fra Nordvestsjællands Fiskepark.

En russisk stør blev det også til. Øverst Alfred med sin flotte nye PR-regnbueørred fra Nordvestsjællands Fiskepark.

ForshagaAkademin 2026

DAIWA OPEN 2025: GIGANT KARPE FRA NORDVESTSJÆLLANDS FISKEPARK

– Turen gik forleden til Nordvestsjællands Fiskepark, hvor alle ved, at der går nogle seriøse store stør og karper, der er i god vækst. Og det var sidstnævnte, jeg ville give et skud. Sådan lyder det fra Erik Rasmussen.

– Søen landede jeg ved tirsdag aften, efter det var lykkes at få fri fra arbejde onsdag til fredag, så jeg havde knap tre dage til rådighed. Jeg var spændt på, om det lykkes at få nogle karper på land, da jeg ved, at stør kunne blive en udfordring. Jeg fiskede med to stænger til karperne og brugte foder, der ikke lugtede at fisk, for at fjerne den største risiko, men der kom selvfølgelig et par stykker, forbi min fodring alligevel. For at fordrive ventetiden fiskede jeg også med en enkelt stang efter stør, og det gik fint med nogle fine og store stør på land. Til karperne lavet jeg to store fodringer godt spredt ud, og på den måde håbede jeg, at jeg kunne lokke et par fisk til.

– Der skulle gå helt til torsdag, før der kom et voldsomt take. Yes – det var helt sikkert en karpe med den fart den havde på, og rigtig nok – ind kom en super flot spejlkarpe på hele 19,4 kg. Feeedt, det var lykkes at få en af søens helt store fisk, men det skulle vise sig at blive meget vildere. Hen ad aftenen kom der igen en skøn lyd af endnu karpestang, der røg afsted. Denne gang var det dog “kun” en lille spejlkarpe på 10,2 kilo, men fedt nok. Det virkede som om, at det jeg havde gjort var rigtigt, for der var kommet fisk fra begge mine foderspots, så jeg kunne gå til ro med en god fornemmelse til natten.

– Men så kom der endnu en gang skøn lyd fra den ene karpestang. Jeg røg ud og fik strammet op, og så kørte toget ellers dér udad. Fighten gik fint. Jeg var rolig, fisken opførte sig pænt, og jeg kunne mærke, at den var ret tung. Da den kom til syne i pandelampens skær, så kunne det nok være, at jeg blev en anelse nervøs, for i det klare vand kunne jeg godt se, at den var kæmpestor.

– Med rystende hænder fik jeg den heldigvis i nettet i første forsøg, og hvis jeg ikke var frisk i mine øjne, så blev jeg det i hvert fald, da jeg så, hvad vægten viste – nemlig helt utrolige 24,2 danske kilo, da slyngen var trukket fra! Jeg tror nok lige, at det var svært at falde i søvn oven på denne oplevelse. Det lykkes at få fat i Nicolai, som ejer søen, så han kunne hjælpe med nogle billeder af den fantastiske store fisk. Og – for at det ikke skulle være løgn, så lykkedes det utroligt nok at lande en spejlkarpe mere på 20 kg, inden jeg fik pakket sammen. Man blev næsten helt forpustet oven på så vild en tur, så jeg ser virkelig frem til at fiske søen mere i fremtiden…

Fisken er tilmeldt Daiwa Open 2025 samt drømmerejselodtrækningen om en tur til Amazonas sponsoreret af iFish Travel

 

Hvidovre sport - hornfisk

ForshagaAkademin 2026

NY PR-BELUGA TIL ALFRED

– Vi er netop nu på en dejlig weekendtur i Nordvestsjællands Fiskepark, fortæller Alfred Weinholdt.

– Første dag fik jeg en lille russisk stør på 20,3kg og dagen efter fik min far en dejlig beluga, som lige ville give ham en lussing. Lidt senere på den samme dag, blev der min tur, da jeg skulle hen og trække fisken op, hvor jeg stod der i regnen og fightede fisken i ca. 45 minutter. Da jeg endelig fik den op, vejede den 55kg, og den var både min PR-stør og min største fisk generelt.

– Vi har netop fået en sen og dejlig morgenmad, så lige nu venter jeg bare på at fange endnu en fisk, slutter han.

Alfred deltager som alle andre der indsender fangstrapporter, i lodtrækningen om en super fed fiskedrømmerejse til Amazonas i 2026 sponsoreret af iFish Travel.

 

Garmin Marinedeal

ForshagaAkademin 2026

EN FANTASTISK WEEKEND EFTER STØR I NORDVESTSJÆLLANDS FISKEPARK

– I weekenden lagde Nordvestsjællands Fiskepark for tredje gang vand til en lille intern størkonkurrence, hvor otte teams á to mand fra fredag til søndag fiskede efter søens mange store fisk, fortæller Christian Durup.

– Selvom det var lagt op som en hyggekonkurrence, så gav de fine præmier, som Hvidovre Sport havde støttet med, en lyst til at alle mand gjorde deres bedste for at fange en af de fire vinderfisk. Præmierne blev fordelt i katagorierne største hvide stør, beluga, sibirisk og russisk stør. Og der blev virkelig indvejet flotte fisk.

– Til dette års arrangement viste Martin Højsgaard og Loui Aller hurtigt os andre, at de var ude efter de store fisk. Efter første døgn førte de konkurrencen i to ud af fire kategorier, hvor de blandt andet havde fanget konkurrencens vinderfisk – en hvid stør på 74,4 kilo. Men de blev ved og lørdag aften førte de i alle fire kategorier, hvor de blev andet også havde en fanget en potientel ny danmarksrekord i sibirisk stør, på hele 41,4 kilo. Læg dertil at Loui også fangede en hvid stør mere på 72 kilo. De lagde virkelig pres på os andre.

– Da konkurrencen søndag kl. 13 sluttede blev der opgjort, at der var fanget seks arter, og de 10 største fisk vejede mellem 56 og 74,4 kilo. Det er virkelig et godt bevis på, hvor store fisk Nordvestsjællands Fiskepark indeholder.

– Vinderne i de fire kategorier blev som følger: Hvid stør Team LM på 74,4 kilo. Beluga stør på 63,8 kilo Team LM. Sibirisk Stør på 41,4 kilo Team LM. Russisk stør på 39,2 kilo Team Durup.

– Dertil kan det siges, at Henrik Hyllenberg også fangede en sibirsk stør på 40,8 kilo, samt at rækken af fisk fra 40-50 kilo var imponerende. Tak til Nordvestsjællands Fiskepark og Hvidovre Sport, for at gøre en dejlig weekend mulig.

Du kan selv booke dit størfiskeri i Nordvestsjællands Fiskepark her.

Se hvordan Henrik Carl fisker efter stør i denne video på Fisk & Fris Youtube.

Tjek hvordan du livecaster efter stør fra flydering i denne video.

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

 

 

 

Vinderne af konkurrencen blev Team LM med Martin Højsgaard og Loui Aller. Øverst Loui med den største hvide stør på 74,4 kilo.

Vinderne af konkurrencen blev Team LM med Martin Højsgaard (th) og Loui Aller (tv). Øverst Loui med den største hvide stør på 74,4 kilo.

 

Christian Durup med sin flotte russiske stør.

Christian Durup med sin flotte russiske stør.

 

Henrik Hyllenberg med sin flotte sibiriske stør på 40,88 kilo.

Henrik Hyllenberg med sin flotte sibiriske stør på 40,88 kilo.

ForshagaAkademin 2026

NY VIDEO: LIVECAST SPIN EFTER BELUGA OG MALLER

Jens Bursell har i mange år drømt om at fange en beluga på livcecast spin – og med en serie gode stør her i 2025 er det lykkedes at få fintunet en teknik, der fungerer virkelig godt – ikke blot til stør, men også til maller. Glæd dig til en video med masser af LiveScope action i flyderingen, hvor Jens bliver revet godt rundt af flere brutale fisk taget på spin med filet monteret på moving hook rig. I videoen får du al den information, som du selv behøver for at fiske med denne super spændende metode, og undervejs i filmen får Jens både ny dansk PR på beluga og malle. Eller sagt på en anden måde – sveddryppende action med det helt tunge kastegrej.

Se videoen om livecast spin efter stør og maller på Fisk & Fris Youtube her. Husk at abonnere.

 

Tradera

ForshagaAkademin 2026

NY PR PÅ KARPETUR TIL NV-SJÆLLANDS FISKEPARK

– Fire dages intenst fiskeri efter karper i NV-Sjællands Fiskepark er nu slut, fortæller Tobias Petersen, der har været afsted sammen med kammeraterne Sebastian og Ken. – Fiskeriet startede lørdag aften og de første halvanden døgn gik med at finde de ‘perfekte’ spots og agn – dog uden respons. 

– Mandag morgen klokken 8.30 kom det vilde udløb endelig på receiveren, som ikke kunne sammenlignes med de stør, der havde forvildet sig ind på det lave vand. Det var en flot 15.6kg spejler, og morgenen var reddet. Om aftenen mandag blev alle stænger lagt ud på ny, og denne gang med samme agn som havde givet pote.  Og med godt humør efter den fine fisk, var der lagt an til en forhåbentligt ligeså god morgen. 

– Tirsdag blev så dagen, hvor vi fik den store fisk, som vi drømte om. Klokken 6.30 kørte samme stang igen som dagen forinden – og min nye personlig rekord lå i nettet efter 10-12 minutters intens fight. Det var en kæmpestor spejlkarpe på hele 19.35kg, som til sidst lå på måtten, og humøret var i top. Efter nogle klasse billeder og en spand vand i hovedet, var det hurtigt ud med stangen igen. 

– Med nogle timers mellemrum lykkedes det at lande hele fire fisk den dag, og jeg var over skyerne af glæde. Da vi lagde os ind i bivy’en tirsdag aften, krydsede vi fingre for en fisk, inden turen gik hjem onsdag formiddag. Sebastian – min kammerat som var med på turen – landede så en kugle tyk og kort spejler over midnat, som blev turen sidste karpe. 

– Det blev til omkring 30 stør på turen og så de seks karper, som vi egentlig tog turen efter. Vægten på karperne var 15.6 – 19.35kg – 18kg – 15.3kg – 8kg og 12.75kg, slutter han. 

Hvis du vil vide mere om fiskeriet i Nordvestsjællands Fiskepark, så tjek det ud her.

 

Friluftsland

ForshagaAkademin 2026

FEDE SMERTER: LIVECAST EFTER BELUGA

Findes der noget bedre end fisk, der er store nok til potentielt at give ømme arme, værkende skuldre og udløse et diskret hold i ryggen… I min optik næppe – og netop deraf udtrykket fede smerter… Jeg har altid drømt om at fange en beluga på spin – og det satte jeg mig for at gøre her forleden, hvor jeg var i Nordvestsjællands Fiskepark for at fiske fra min Float Plus flydering.

De første mange timer, jeg fiskede, skete der ikke meget, for fiskene var ekstremt sky. Hver eneste gang man kom tættere end 10-12 meter drejede de af, svømmede ned – og forsvandt fra transducerkeglen. Vildt nok at man kan miste så store fisk af syne selv om de er på bunden og inden for keglen, men sådan er LiveScope fiskeri. Det er langt fra altid let, selvom det måske ser sådan ud.

At kaste til en beluga og få den til at hugge på spin er super svært, fordi agnen helst skal præsenteres lige under munden, der jo vender nedad. Og det er ikke let, for ved den mindste berøring af line eller agn – bliver den skræmt og dykker væk – fuldstændig som med fx sandart eller maller. Det gælder derfor om at sørger for at lægge sig, så transducerkeglen er parallelt med fiskens længeakse, så du tydeligt kan se hele fiskens silhuet – og så ellers kaste så den akkurat synker fra 10-20 cm snuden – skråt ind under fiskens mund. Alt sammen uden at røre og dermed skræmme fisken. Når der skal så stor præcision til, så skal der nærmest ingenting for at afdriften forpurrer forsøget, og det bliver ikke lettere af vandmodstanden fra den grove hovedline samt den tykke slagline.

Sidst på dagen – lige inden solen gik ned – lykkedes det dog mig at komme i perfekt position til en stor fisk på cirka 220 cm. Kastet hen over ryggen på fisken ramte perfekt – og agnen dalede lige ned foran snuden og ind foran munden, hvor den inhalerede agnen i et voldsomt sug, der kunne ses på skærmen – og simultant føltes det som om, at stangen nærmest blev flået ud af hånden på mig, så jeg måtte holde godt fat bag om ringen for ikke at ryge med ud over…

Herefter stod den ellers på cirka ti minutters vandski, hvor fisken fik max pres – og efter lidt tid og et par ømme arme, kunne jeg sejle mod land, hvor Rasmus Andersen og hans kammerat Nikolaj hjalp med at veje den gamle fisk til 69,6 kilo, hvorefter den blev forsigtigt genudsat.  

Du kan se mere omkring teknikken, taklet og agnen til livecast efter stør i en upcoming video på Fisk & Fris Youtube.

NB: Flyderingsfiskeri i diverse put and takes kræver normalt altid specialtilladelse fra ejeren – og samtykke fra de folk der evt fisker ved søen.

Se Jens Bursells største stør fra flydering i denne video på Fisk & Fris Youtube.

 

De nye Owner UV-kroge kan fås i Flash orange og Ghost White med en lakering, der holder i længden. Læs mere på fiskogfri.dk om krogene.

 

Når en fisk som denne beluga på næsten 70 kilo tager din agn på kort line - så kan du roligt regne med nærmest at få flået stangen ud af hånden og blive revet rundt i flyderingen - rodeo for lystfiskere....

Når en fisk som denne beluga på næsten 70 kilo tager din agn på kort line – så kan du roligt regne med nærmest at få flået stangen ud af hånden og blive revet rundt i flyderingen – rodeo for lystfiskere….

ForshagaAkademin 2026

NY POTENTIEL DANSK BELUGA REKORD

Rasmus Andersen fra Ålestrup har de sidste to uger fisket igennem ved Nordvestsjællands Fiskepark ved Kaldred efter stør, og det er blevet til masser af flotte fisk. For at være helt præcis har han fået cirka 55 stør og to karper. Blandt andet har han to gange fanget den fisk, der pt er registreret som dansk rekord for beluga – først på en vægt af 88 kilo og dernæst på 89,5 kilo.

Efter den sidste fangst har Rasmus haft vægten til tjek hos Henrik Carl fra Rekordudvalget, der kom frem til at vægten vejede for lidt, hvorved belugaen faktisk er opjusteret til 89,8 kilo. Fisken hugget på en bundfisket indisk makrel, og fighten tog hele 45 minutter.

Den gældende belugarekord er på 83,56 kilo taget samme sted naturligvis af Henrik Hylleberg den 20 maj 2024.

Læs mere om fiskeriet i Nordvestsjællands Fiskepark her.

 

Hvidovre sport - hornfisk

ForshagaAkademin 2026

Nye stør-rekorder fra Nordvestsjællands Fiskepark

Størerne i Nordvestsjællands Fiskepark vokser fantastisk, og rekorderne bliver slået gang på gang. Henrik Carl har netop besøgt søen for et par dage siden: – I 1997 var jeg nogle uger på fiskertur i Canada med nogle kammerater, og en del af tiden boede vi hos en karpefisker, der hedder Fritz, fortæller han. – Jeg har holdt kontakten lige siden, og da han for nylig meddelte, at han ville komme til Europa for at fiske, var det nærliggende at invitere ham til at bo hos mig. Han ville bl.a. prøve kræfter med størfiskeriet, så jeg planlagde naturligvis et par ture.

– Fiskeriet gik rigtig godt, og især den sidste tur, som gik til Nordvestsjællands Fiskepark, gav nogle helt fantastiske fisk. Fritz lagde hårdt ud med en ny potentiel danmarksrekord i stjernestør på 10,4 kg, og kort efter fik han en beluga på godt 42 kg, der huggende på agnen under indspinningen få meter fra land.

– Jeg fik også selv nogle rigtig fine fisk. Først blev det til en flot diamantstør på 38,2 kg, og senere fulgte en tromletyk sibirisk stør på 40,7 kg. Også denne fisk er en potentiel danmarksrekord. Der gik ikke lang tid, før armene måtte på overarbejde igen, og denne gang kunne jeg lande en belugastør på 60,7 kg. Turen gav også mange andre flotte fisk, så det var en glad canadier, jeg kunne sende afsted mod lufthavnen dagen efter.

 

Hvidovre sport - hornfisk

 

Fritz med sin stjernestør på 10,4 kilo, der er en potentiel DK Rekord.

Fritz med sin stjernestør på 10,4 kilo, der er en potentiel DK Rekord. Øverst Henrik Carl med sin potentielle DK-rekord på sibirisk stør. Fisken vejede 40,7 kilo.

 

Henrik Carl med sin flotte diamantstør på 38,8 kilo.

Henrik Carl med sin flotte diamantstør på 38,8 kilo.

ForshagaAkademin 2026