Karpesucces ved søen

CFC-Teamfisker Søren Strauss har tilbragt Kristi Himmelfartsferien bag sine stænger i en større offentlig jysk sø – og det med succes. Få dage før fiskeriet skulle gå i gang, blev et større område med åkander fodret op med fem kilo Spicy Squid boilies fra CFC, suppleret med partikler. Her er hvad Søren beretter:

– Christoffer Stuf Larsen valgte at støde til, og fiskepladsen til højre for mig fik tre takler fordelt lige ud i suppen fra 30-60 meter ude. Fiskeriet startede sent torsdag aften, og taklerne blev kastet ud, lige da mørket faldt på. Første hug kom til mig lidt i klokken fem næste morgen, og en spejler på 10,7 kilo blev relativt udramatisk fightet og landet.

Da de to dygtige fiskere ikke havde forventet at fange noget overhovedet, så var turen nu reddet, men Fru Fortuna var ikke færdig med at tilsmile de to karpefiskere.

– Fiskeriet gik over al forventning, og allerede om eftermiddagen var der igen kontakt til fisk. Christoffers bidmelder skreg nemlig for livet, og da han løftede stangen, var der kontakt til en tung fisk i den anden ende. Kort tid efter kunne jeg lande en spejler på 10,2 for Christoffer. Vi glædede os nu til aften- og nattetimerne, da vi begge var overbeviste om, at vi havde fundet fiskene, fortæller Søren.

Søren og Christoffer måtte dog vente lidt længere end de havde forventet og først op ad formiddagen den efterfølgende dag var der igen kontakt til fisk – og det skulle nu tydeligt vise sig at fiskene var dagsaktive i modsætning til de to fiskeres forventninger.

– Efter en kort udramatisk fight kunne jeg igen agere gilly for Christoffer og lande en flot spejlkarpe på 13,2 kilo, som havde nappet en Spicy Squid ude midt i ‘suppen’. Allerede få timer senere, mere præcist klokken 13, blev det min tur. Denne gang kunne en flot spejler på 13 kilo rent ikke stå for ‘The Mighty Spicy Squid’. Fisken var arrig som én i h… og ville absolut ikke med på land. Først efter en lang fight på mere end 10 minutter kunne Christoffer lande min præmie. Søndag formiddag, medens vi pakkede sammen sluttede Christoffer af med en flot skæller på 8,8 kilo, slutter Søren.

 

Daiwa Open 2025

 

En flot 13 kilos karpe taget på CFC-Bait

En af de flotte 13 kilos karper taget på CFC Spicy Squid.

drømmerejse iFish Travel

Drama i åkanderne

– Efter en nat uden et eneste bip fra mine FOX RX+ bidmeldernee, begyndte desperationen så småt at trænge sig på, fortæller Peter Schmal. – Frustrationen havde jeg ikke mindst, fordi jeg havde haft et par nul ture inden, og gangen før havde jeg knækket en af mine elskede Fox Horizon X stænger. Men jeg havde lovet min kæreste, at jeg ville fange en karpe, og jeg holder hvad jeg lover, så efter en hurtig diskussion med mig selv, valgte jeg at pakke mit grej, hoppe i båden og finde en anden plads med spots der var mere tiltalende.

– Et stort åkandebælte blev stedet, hvor slaget skulle stå. Et hul dybt inde i åkandebæltet var nemlig, hvor jeg placerede et af mine takler, en 15 mm. Nash Scopex/Squid pink pop-up, og selvom jeg vidste, at det var et stort sats, så var det for tiltrækkende til ikke at give det et forsøg.

– Efter at have lagt mine takler ud og organiseret mig på mine nye plads, var det tid til en lille en time på øjet. Jeg ved ikke, om jeg var faldet i søvn eller blot havde lukket mine øjne. Jeg blev i hvert fald flået ud af mine drømme til lyden af en bidmelder, der kørte i en lang tone – og et hjul hvis omdrejninger kunne løfte øjenbrynene på selv den mest garvede bilentusiast.

– Jeg var hurtigt ude ved mine stænger og kunne her se, at det var tacklet ude i åkandebæltet, som karpen havde fundet… Bum, modhugget blev givet og et tungt udløb længere ind i åkanderne blev taget. Jeg prøvede at lægge pres på fisken, men så ingen anden udvej end at hoppe i båden og prøve fra en anden vinkel. Stille og roligt fik jeg guidet fisken ud af åkanderne og ud på åbent vand. Jeg fik fisken tættere på båden og kunne her se, at det var en spejlkarpe i en ganske fornuftig kaliber. Straks efter lavede den sin karakteristiske vending, slog et par slag med halen og trak mod dybet. Et nervepirrende tovtrækkeri var begyndt, og flere gangen havde jeg fisken så tæt på båden for blot at kunne konstatere, at det var en rigtig god fisk. Men der skete ikke andet end, at den bare vendte for igen at trække mod dybet. Efter en længere herredyst kunne jeg endelig lade fisken glide over netkanten…. YES! Jeg var helt oppe i skyerne. Ind til land og op på måtten. Nu skulle der vejes og fotograferes.

– Vægten landede på 14,2 kg, hvorefter billederne blev skudt i alle mulige vinkler og efterfølgende sendt til kæresten. Fire karper, en suder og en brasen var turens fangst. Jeg havde svært ved, at være utilfreds med noget som helst, og jeg ser allerede nu frem til, at skulle ud og ligge under åben himmel igen.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

Fine karper under svære forhold

De sidste dages hårde blæst er godt for fiskeriet, når det gælder karper – men rent lavpraktisk er det ikke altid lige nemt at håndtere fiskeriet, når vinden er hård. Og er det en kold vind fra nord, er det sjældent befordrende for fiskeriet.

CFC-Teamfisker Nik Hansen har tilbragt den forgangne uge ved bredden af en større jysk grusgrav i jagten på storkarpen.

Kraftig vind besværliggjorde dog fiskeret, ligesom fiskene var træge pga. en koldfront med vind fra nord. Det lykkedes dog Nikolaj at overliste en lille håndfuld respektable fisk på hhv. 9, 8,5, 7,9 og 7,9 kilo. Alle fiskene vare kendte fisk som for ca. 4 år siden blev udsat som 5 cm lange fisk, så det tegner temmelig godt for vandets fremtid.

Nik fangede fiskene over spredte fodringer med CFC Spicy Squid boilies.

Har du selv været ud med medegrejet, så drop os 10-15 linjer og et godt foto af din fangst. Du kan skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber
drømmerejse iFish Travel

Storkarpe falder for snowman

Claus Banholtz har været ude i weekenden for at fiske et svært fisket vand, som godt kan drille de fleste…

– Jeg ankom til søen fredag efter arbejde og kunne konstatere, at den kraftige vind lå direkte ind på den valgte plads, hvilket jo var helt perfekt. Knapt få fedt var det dog, da regnen så også kom i rå mængder.

– Der skete intet fredag og lørdag, og der var heller ikke meget aktivitet på pladsen eller i søen helt generelt, fortsætter han. – Heller ikke de andre fiskere, der lå rundt om søen fik rigtig noget. I løbet af natten til søndag aftog vinden en smule, og jeg kunne vågne op til en næsten blank sø, hvor jeg kunne se flere fisk vende på min fodring. Klokken skulle blive 05:15 før det første run kom, og efter en tung fight kunne jeg lande en smuk gammel spejlkarpe på 16,4 kg, som havde taget min snowman – dvs en synkende boilie afbalanceret til vægtneutralt med en flydende pop-up boilie. I dette tilfælde bestod den af en Vitalbaits Nutty Crunch toppet med en Citric-Tangerine pop-up. Det er min anden fisk på fire ture, hvor vægten har krydset 15+. En glad søndag til jer alle, slutter han.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

En super skællet overraskelse

– I går aftes tog min kammerat Oskar, min søn Oliver, og jeg ud til en lille sø for at fiske, fortæller Jonas Kærlin. – Jeg fiskede selv meget i søen som dreng, og ville dele min barndoms glæde med min søn. Vi fisker ofte sammen, og denne her sø betyder noget helt specielt for mig.

– Vi fiskede med penneflåd samt majs som agn, og målet var skaller plus eventuelt en suder eller karusse, som der også findes i søen. Vi smed en håndfuld majs i vandet, og satte os til at hygge på bredden. Kort tid efter hoppede flådet lidt på den ene stang, og gik så under. Jeg gav modhug, og så startede der ellers en vild kamp. Fisken trak godt 25 meter ned langs sivene, og satte sig fast i en klase åkander. Jeg måtte løbe efter den med stangen hævet over hovedet for at få linen fri af siv på vejen. Jeg maste mig ud mellem sivene, og fik presset fisken tættere på, hvorefter den satte sig i en stor gren kun 2 meter fra land. I noget der føltes som en evighed, hvor linen skurede mod grenen, og hvinede hver gang jeg trak ind, kom fisken endelig fri. Den tog flere lange udløb og gik dybt, men det var først, da den lå i nettet, at det gik op for os, hvor stor den egentlig var.

– Det er simpelthen en af de vildeste oplevelser, og overraskelser vi har haft sammen med fiskeriet. Jeg kan stadigvæk ikke helt forstå, at vi fik så stor og flot en fisk i den sø. Vi er helt enige om, at vi skal have det tunge grej med næste gang vi besøger søen.

Fotoet er taget af Oskar Hammeken

drømmerejse iFish Travel

På dappefiskeri efter koikarper

Lige nu er det topsæson for sightfiskeri efter karper – populært kaldet dappefiskeri blandt medefiskere. Dret er ikke for sarte sjæle, så er du advaret. Nogle af dem, der har været ude for at dyrke den ædle og yderst nervepirrende sport, er Magnus Petersen og hans kammerat. – Min ven Jannick og jeg havde besluttet os for, at lørdagen skulle bruges på at dappe karper, da vejrforholdene var ideelle, fortæller han. – Vi kørte ud til en sø, hvor vi med det samme spotter fire karper i overfladen, hvoraf to af dem er koi. Jannick starter ud med at bomme en spejlkarpe, som kom op og tog brødet i overfladen. Lidt efter ser jeg en af koikarperne svømme hen imod mit brød, hvor den derefter suger det halvt ind i munden og spytter det igen, så jeg bommede den desværre.

– Fisken lod dog ikke til at blive skræmt, da den heldigvis tog mit brød 30 minutter efter! Denne gang fik jeg et godt kroghold på koikarpen, og derefter leverede den en kanon fight. Min ven Jannick fik sikkert fisken i nettet, og kort tid efter kunne jeg holde min nye PR i koikarpe op foran kameraet. En kanon fed oplevelse!

Har du også været ud og dappefiske efter karper – så lad os få en sveddryppende beretning og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

En fantastisk skælkarpe

– Karpefeberen var helt i top, da jeg ankom til søen om eftermiddagen, fortæller Lasse Christiansen. – Efter grundige overvejelser om, hvilken plads jeg ville fiske, faldt valget på et af de mere lavvandede områder af søen, hvor jeg tidligere har haft god succes. Der var en let vind, som stod mod pladsen og jeg tænkte at det var et oplagt valg.

– Jeg startede med at undersøge bundforholdende med mit marker setup og besluttede mig for at fiske ca. 60 meter ude på 7-8 fod vand. Jeg lagde mine tre stænger i en vifte med tre meter mellem hver  ind mod land, i håb om at få karpernes opmærksomhed på en af deres trækruter. Alle tre stænger blev parret med tre helikopter setups, tilhørende spinnerrigs og en 18mm boilie, toppet med en hvid gummimajs.

Herefter lavede jeg en god solid fodring på ca. 5 kilo boilies og 2-3 kg tigernødder, fordelt over alle tre takler. Den næste morgen kl. 03:30, skreg min bidmelder på den inderste stang, tættest mod land.
Fisken satte straks kurs direkte mod de snags, der var langs egen bred. Heldigvis kunne jeg gå fisken i møde, da jeg havde waders på. Den nåede at sætte sig et par gange, før jeg endelig kunne føre netrammen sikkert under fisken, så jeg kunne ånde lettet op. Da jeg så opdagede, at det var en skælkarpe og tilmed min nye personlige rekord, gjorde ikke glæden mindre. Fisken vejede 14,2 kilo.

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

Størrelsen er ikke alt

Søren Strauss og Morten Bak har for nyligt være på et weekendsats efter storkarper i en jysk grusgrav. Målet med turen var, at få overlistet en af de helt store spejlkarper der går i søen.

Det skønne ved fiskeri er jo netop, at man ikke altid er herre over resultatet, og det gjorde sig også gældende her. De store fisk, kom de ikke i kontakt med, men det lykkedes dog at overliste en serie mindre, men smukke karper – og hvad betyder størrelsen egentligt? Fiskene blev fanget på hinged-stiff rigs agnet op med Spicy Squid pop-ups over en fodring med CFC-baits Spicy Squid boilies.

Har du selv været ude med medegrejet i det spirende forår, så lad os få din beretning og et godt foto til fiskogfri.dk. Skriv til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

Stemning ved karpesøen

drømmerejse iFish Travel

Lystfiskergaarden leverer storkarper på stribe

Det er godt gang i karperne i Lystfiskergaarden ved Roust’s fine fiskevand. For kort tid siden fangede Christian Pabst en spejlkarpe på flotte 15 kilo, og nu har redaktionen modtaget endnu en fangstrapport om en storkarpe fra Put and Take vandet.  

Petur Albertsson (kaldet Piet) var ikke sen til at opfange at karperne i søen var i hopla, og derfor blev der klemt en kort 24 timers tur fra fredag til lørdag ind i kalenderen. Petur valgte ligesom Christian at satse på single hookbait approachen, og valget af agn var endnu engang en af CFC-Baits pop-ups – denne gang en Strawberry Daiquiri. At fiskene har fået smag for CFC-Baits, er der vidst ingen tvivl om, for i formiddags blev Piet vækket af en skrigende bidmelder. Efter en udramatisk fight og en hurtig vejesession kunne Piet skrive en 18,1 kilos smuk spejlkarpe på CV’et.

Under fotograferingen af storkarpen, blev der i nærheden af Piet’s lejr landet en stor hvid stør på hele 30 kilo. Den store stør var Nicolai Ladefoged Sørensens første stør, og fisken kunne ikke stå for en af CFC Spicy Peach pop-up fra, fisket i en PVA-pose med knuste CFC Spicy Squid boilies. Man må sige der er gang i fiskeriet hos lystfiskergaarden.

Har du selv været ude at lufte medegrejet, så send os din historie og et godt fangstfoto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Friluftsland

 

carsten med hvid stør fra Lystfiskergaardens P & T

drømmerejse iFish Travel