– Karpefeberen var helt i top, da jeg ankom til søen om eftermiddagen, fortæller Lasse Christiansen. – Efter grundige overvejelser om, hvilken plads jeg ville fiske, faldt valget på et af de mere lavvandede områder af søen, hvor jeg tidligere har haft god succes. Der var en let vind, som stod mod pladsen og jeg tænkte at det var et oplagt valg.

– Jeg startede med at undersøge bundforholdende med mit marker setup og besluttede mig for at fiske ca. 60 meter ude på 7-8 fod vand. Jeg lagde mine tre stænger i en vifte med tre meter mellem hver  ind mod land, i håb om at få karpernes opmærksomhed på en af deres trækruter. Alle tre stænger blev parret med tre helikopter setups, tilhørende spinnerrigs og en 18mm boilie, toppet med en hvid gummimajs.

Herefter lavede jeg en god solid fodring på ca. 5 kilo boilies og 2-3 kg tigernødder, fordelt over alle tre takler. Den næste morgen kl. 03:30, skreg min bidmelder på den inderste stang, tættest mod land.
Fisken satte straks kurs direkte mod de snags, der var langs egen bred. Heldigvis kunne jeg gå fisken i møde, da jeg havde waders på. Den nåede at sætte sig et par gange, før jeg endelig kunne føre netrammen sikkert under fisken, så jeg kunne ånde lettet op. Da jeg så opdagede, at det var en skælkarpe og tilmed min nye personlige rekord, gjorde ikke glæden mindre. Fisken vejede 14,2 kilo.

 

Garmin Quatix

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This