– I går aftes tog min kammerat Oskar, min søn Oliver, og jeg ud til en lille sø for at fiske, fortæller Jonas Kærlin. – Jeg fiskede selv meget i søen som dreng, og ville dele min barndoms glæde med min søn. Vi fisker ofte sammen, og denne her sø betyder noget helt specielt for mig.

– Vi fiskede med penneflåd samt majs som agn, og målet var skaller plus eventuelt en suder eller karusse, som der også findes i søen. Vi smed en håndfuld majs i vandet, og satte os til at hygge på bredden. Kort tid efter hoppede flådet lidt på den ene stang, og gik så under. Jeg gav modhug, og så startede der ellers en vild kamp. Fisken trak godt 25 meter ned langs sivene, og satte sig fast i en klase åkander. Jeg måtte løbe efter den med stangen hævet over hovedet for at få linen fri af siv på vejen. Jeg maste mig ud mellem sivene, og fik presset fisken tættere på, hvorefter den satte sig i en stor gren kun 2 meter fra land. I noget der føltes som en evighed, hvor linen skurede mod grenen, og hvinede hver gang jeg trak ind, kom fisken endelig fri. Den tog flere lange udløb og gik dybt, men det var først, da den lå i nettet, at det gik op for os, hvor stor den egentlig var.

– Det er simpelthen en af de vildeste oplevelser, og overraskelser vi har haft sammen med fiskeriet. Jeg kan stadigvæk ikke helt forstå, at vi fik så stor og flot en fisk i den sø. Vi er helt enige om, at vi skal have det tunge grej med næste gang vi besøger søen.

Fotoet er taget af Oskar Hammeken

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This