maj 31, 2023 | Nyheder, Sponsornyt
Mallen blev for mange år siden indført til den norditalienske flod Po, og siden er bestanden vokset støt. I dag huser floden nogle af de allerstørste maller i Europa.
En af dem, der har fisket målrettet efter store maller i floden gennem mange år er Madcats prostaffer Alessandro Biancardi, der i dag sender chockbølger gennem malleverdenen med fangsten af en enorm malle på hele 285 cm – 4 cm over den uofficielle rekord fra april 2023. I 23 år har han jagtet denne fisk – og i dag blev drømmen en realitet.
– Jeg var alene på floden, og vandet var begyndt at falde, så jeg besluttede mig for at prøve lykken med spinnestangen og en lille Cannibal Shad fra Savage Gear monteret på et 40 grams jighoved med en str. 12/0 krog. Jeg nærmede mig stille det første hotspot, og efter nogle få kast fik jeg et massivt hug. Fisken stod helt stille et par sekunden, inden en yderst vanskelig fight i hård strøm mellem en del sunkne snags begyndte.
– Først 40 minutter senere kom den enorme malle til overfladen første gang – og skulle jeg have været i tvivl om, hvorvidt det var en monster fisk, så var jeg det i hvert fald ikke mere… Adrenalinen pumpede ud i mine årer, og jeg var nærmest i panik for ikke at miste fisken, der uden tvivl var den største malle jeg nogensinde havde set. Jeg forsøget at håndlande den 2-3 gange uden held – så jeg besluttede at gå i land og kane den ind, hvilket efter et par forsøg lykkedes. Jeg bandt straks kæmpemallen med et stringertov, så den kunne komme sig, men glemte samtidig at fortøjre båden i den stærke strøm – hvilket kostede mig en svømmetur…
– Jeg var egentlig ret nysgerrig på at kende vægten, men ønskede ikke at stresse denne unikke fisk unødigt, så jeg lod den derfor svømme videre efter et par fotos og en præcis afmåling, der blev bevidnet af min kammerat Marco samt gutterne fra den lokale mallecamp – Wals Camp Am Po.
Grejet var følgende:
Stang: MADCAT #XTAAZ Spin 2.70m
Hjul: Savage Gear #SGS8 8000
Line: MADCAT prototype braid
Agn: Savage Gear #Cannibal 15cm
Jig head: MADCAT (12/0) 40g
Alessandro Biancardi fra Team Madcat med sin enorme 285 cm malle fra Po i Italien.
Den enorme 285 cm malle lod sige overliste af denne cannibal Shad på et 40 grams jighoved.
nov 9, 2022 | Nyheder
– En uges fiskeri i Italien resulterede i knap 20 fisk til min makker Lukas Horup og jeg, fortæller Oscar Friis. – Hele ugen var fiskeriet svært, og der skulle arbejdes for fiskene.
– Vi fandt en skrænt, der stoppede på 15 meter, hvilket er dybere, end jeg normalt ville fiske, men det var tid til en forandring. Der blev fodret op med husets pellets, 20mm Mussel Suprême Boller, en seriøs omgang Musselsovs samt en håndfuld partikler og stick mix – alt fra Specimen Baits. Dette var en seriøs grøn mix, der råbte på den store karpe – og efter ca 48 timer på dette spot uden det store, skulle det vise sig at gå amok på fjerde dagen:
– Først fik vi to mindre fisk, og derefter det run man venter på – tungt, langsomt og konstant. Efter en tung fight uden de store problemer, kunne min makker smide nettet under en seriøs skælkarpe, der til morgenvejningen viste sig at være 25,2 kg. Dette var en seriøs PR-forøgelse på 7 kg. Nu var fiskene på spottet, og der gik ikke længe efter morgenvejningen, før der var bud på samme stang.
– Det var samme opskrift som tidligere – nemlig et langsomt, tungt og konstant run, der viste sig at være en seriøs læderkarpe på 19,8 kg. Begge fisk blev overlistet af en seriøs hookbait bestående af 2×20 mm Mussel Boller med en 15 mm hvid Mussel Pop-up fra Specimen Baits.
Oscar Friis med sin flotte læderkarpe – øverst skælkarpen på over 25 kilo.
Det var på dette set-up, at de to store italienske karper huggede.
maj 12, 2022 | Nyheder
– Efter en aflyst tur sidste år pga corona havde jeg et gavekort på 2000 kr til Specimen-Tours, fortæller Jesper Nielsen. – Beslutningen blev at tage med til World Carp Lake. Alt skulle gøres klar til turen; ekstra kroge, line og div andre småting til grejkassen købte jeg og selv en ny bivy blev det til. Der blev bestilt 100 kilo MTC boilies ved Baitshop, og så betyder de 20 % rabat sgu noget. Ud over disse fik jeg lavet mig en god stak partikler hjemme fra. Da der er muligheden for at købe pellets ved søen, bestilte jeg 75 kg, og tænkte, at nu måtte der da være nok bait.
– Køreturen var hård, og jeg tog afsted fredag efter arbejde for at ankomme til søen lørdag morgen. Det gør jeg ALDRIG igen! Næste år bliver der booket hotel 800-900 km nede i Tyskland, så man ankommer frisk og klar til søen.
– Vi mødtes lørdag formiddag ved søen, gik et par runder og kiggede på pladserne samt iagttog fisk der konstant brød overfladen. Vi var ikke så mange med på ture,n så vi fandt hurtigt ud af, hvor vi ville sidde. Herefter tog vi en lille guide tur til ind og handle. Gummibåden blev pumpet op i en fart, motor og fishfinder monteret og så var det ellers ud og finde spots i det sprit klare vand. Jeg fandt et par lækre spots, som burde kunne producere nogle fisk.
– Det første døgn var rimelig stille, men så begyndte der at kommer bedre fisk på land, og nu sidder jeg her ved søen på fjerdedagen, og har fået en rigtig fine stribe af fisk bl.a. to nye PR-karper – nemlig min første 20+ skæller og min første koi.
dec 21, 2012 | Artikler, Predatorfiskeri, Rejsefiskeri
Når snakken går om storgedder, så Italien nok ikke et af de lande, der falder først på tungen, men det ændrer sig nok, når du har læst denne artikel. Følg med Enrico Ghedini til støvlelandet, der ikke blot byder på mammutgedder af uhyggelige dimensioner, men også en række andre imponerende rovfisk
Af Enrico Ghedino
(mere…)