Når snakken går om storgedder, så Italien nok ikke et af de lande, der falder først på tungen, men det ændrer sig nok, når du har læst denne artikel. Følg med Enrico Ghedini til støvlelandet, der ikke blot byder på mammutgedder af uhyggelige dimensioner, men også en række andre imponerende rovfisk

Af Enrico Ghedino

En grum storgedde fra flyderingen føles bare endnu større, når man selv sidder helt nede i vandlinien.

En grum storgedde fra flyderingen føles bare endnu større, når man selv sidder helt nede i vandlinien.

SOLEN titter nu og da frem gennem de blytunge skyer. Jeg befinder mig i en flydering på en sø i Toscanas smukke bakker, og det lugter langt væk af storgedder. Flyderingen driver langsomt hen mod en oversvømmet skov, og sekunder efter min spinner lander mellem et par store stammer, giver det et brutalt ryk i stangen. Stangen krummer fuldstændig sammen, og med et stort smil, der rækker hele vejen om til ørerne, lægger jeg fuldt pres på fisken, for at den ikke skal sætte sig fast. Fra den lille bitte flydering virker det hele endnu mere voldsomt. Da fisken et par minutter efter viser sig med sin imponerende bredside, og jeg skal til at håndlande den, føler jeg mig meget lille. Fisken er i omegnen af 13-14 kilo, men når jeg tænker på de fisk, som min kammerat Maurizio »Pikeman« Rossini har fanget – så er denne pragtfisk faktisk ikke særlig stor… Det løber koldt ned af ryggen ved tanken om at skulle håndlande en gedde, der er næsten dobbelt så stor som denne – fra en flydering! Men – præcist sådan har han ved at udforske mindre utilgængelige søer i det italienske højland, fået en imponerende stribe af storgedder over 15-20 kilo: En præstation der nok vil kunne få øjnene til at trille ud på selv den mest hardcore geddefisker.

The Pikeman med endnu en fortjent belønning for sit opsøgende pionerfiskeri fra flydering i Toscanas småsøer.

The Pikeman med endnu en fortjent belønning for sit opsøgende pionerfiskeri fra flydering i Toscanas småsøer.

GIGANT GEDDER vil aldrig nogen sinde være noget, der bare er over alt – og sådan er det selvfølgelig også i Italien. Men når det er sagt, så rummer Italien – og for den sags skyld også flere andre sydeuropæiske lande som fx Spanien – et kæmpe potentiale for specimen-geddefiskere, der har en drøm om at fange kæmpegedden over alle kæmpegedder

Har du det rette øje for hvor og hvornår, du skal fiske – og er dedikeret nok, så er der uanede muligheder for at opleve de vildeste geddeeventyr sydpå. Men det er ofte de mindre søer, der byder på de allerstørste fisk. På mange af de større søer som fx Maggiore, Garda and Como er fisketrykket fra erhvervsfiskere så højt, at det efterhånden er sjældent at fange gedder over meteren. Mindre søer uden erhvervsfiskeri er der til gengæld masser af, så det er bare om at komme af sted. Det er nemlig lige præcis her i de ofte små og uanseelige søer, hvor ingen fisker – at de allerstørste kæmpegedder lurer.

Foto-BSTORGEDDEFISKERI FRA FLYDERING er meget udbredt i Toscana – og i Maurizio’s klub Bass Strike er mange af medlemmerne eksperter i dette spændende fiskeri. Fiskeriet er faktisk så udbredt, at der arrangeres deciderede flyderingskonkurrencer

Flyderingen har den fordel, at man let kan nærme sig de vildeste hotspots – selv inde i de oversvømmede skove. Men fordelen ved et lille fartøj er selvfølgelig også en tilsvarende ulempe, når man skal til at fighte en storgedde, der let kan sætte sig fast, hvis ikke man presser den stenhårdt. Tilsvarende er det ikke nemt at håndtere en kæmpegedde fra flydering. Dette kombineret med, at det er lettere at håndtere så store fisk uden, at de tager skade, når de blot skal måles – er da også en medvirkende årsag til, at de fleste af Maurizio’s storgedder ikke er vejet, men blot målt. Han har fået en god stribe fisk i 135-140 centimeters klassen. Der er ingen tvivl om, at dette her er gigant fisk over femten kilo med flere over de tyve kilo – og jeg skal garantere dig, at hans største fisk er i omegnen af de 26 kilo.

VORES FAVORITAGN til kæmpegedderne er på trods af diverse moderne jerk- og swimbaits – en 28 grams Panther Martin Spinner, som vi har fanget flere af de allerstørste gedder på. På trods af den stabile succes med Panther Martin spinnere, betyder det dog ikke, at vi forsager andre typer af hard­baits. Eksempelvis har vi haft godt fiskeri med jerk- og pullbaits på 7-12 centimeter umiddelbart inden og efter legen. Især Salmo Slider og Fatso i synkende og flydende versioner er blandt favoritterne til dette fiskeri. De naturlige farver er førstevalget, hvis målet er de store hunner – især når der fiskes flydende hardbaits lige efter legen.

Italien byder ikke blot på megagedder, men også gigantiske havbars. Her er det Roberto Prenassi med en 12 kilos fisk taget i lagunen ved Tevere.

Italien byder ikke blot på megagedder, men også gigantiske havbars. Her er det Roberto Prenassi med en 12 kilos fisk taget i lagunen ved Tevere.

Vores erfaring er, at de helt store gedder foretrækker mindre agn. Kunstagn i 20-35 centimeters klassen af den type, der ofte anvendes til fx muskies i USA, men som også i høj grad anvendes i Skandinavien, er bare ikke sagen her. Jeg tror, årsagen til dette er, at geddernes naturlige bytte ofte er 8-12 cm. Derfor er det denne størrelse af bytte, som de helt generelt er fokuseret på.

Som så mange andre steder, så er det bedste tidspunkt til storgedder ofte oktober-november samt perioden lige efter legen, hvor de sultne oven på legen er yderst aggressive. Men – der er ingen regel uden undtagelser. Vi har således også fået kæmpestore fisk midt på dagen om sommeren, hvor vandtemperaturen var 24 grader. Nogen gange skal de bare have noget mad – og er du heldig eller vedholdende nok til at fiske igennem samt være der på det rigtige tidspunkt, så skal du nok blive rigeligt belønnet. Italien er helt klart stedet, hvor du har chancen for at fange dit livs gedde, hvis du er villig til at gøre en seriøs indsats.

Er du til adrenalinpumpet sværvægtsspin, så er Po stedet – her Yuri Grisendi med en seriøs malle, der grådigt kastede sig over hans rapalawobler.

Er du til adrenalinpumpet sværvægtsspin, så er Po stedet – her Yuri Grisendi med en seriøs malle, der grådigt kastede sig over hans rapalawobler.

ITALIEN er et fantastisk fiskeland – og udover chancen for kæmpegedder, er der også muligheder for mange andre spændende rovfisk – her iblandt maller, havbars og marmorørred.

MALLEN, der blev introduceret til Po i halvfjerdserne, er den største af de italienske rovfisk. Efter min mening er det mest spændende fiskeri spinnefiskeriet, der topper ved høj vandstand sommer og vinter. Under disse forhold fouragerer fisken nær land – og det er ikke unormalt at se fisk et godt stykke over de to meter gå amok i overfladen, så de kan fanges på fx jerk-, soft- og topwater baits. Indtil videre er der fanget fisk op til cirka 150 kilo og 265 centimeter, så her er der for alvor er basis for at fange dit livs monsterfisk.

HAVBARS STR. XXXL er også en drømmefisk, der er reelle chancer for at fange i Italien. Her er det især floddeltaer og laguner som fx Orbetello Lagunen i Toscana samt de mere klippefyldte kyster ved Calabria samt på Sicilien og Sardinien. Personligt har jeg set fisk op til cirka 14 kilo, men der er adskillige historier om endnu større fisk taget som bifangster under fiskeri med orm efter havbrasen. Nogle af de allerbedste hotspots ligger ved flodmundingerne på kystområderne ved Liguria, Toscana og Lazio. Nogle af de mest berømte er lagunerne ved Fiumicino, Tevere, Aniene og Fiumicino, der også er rigtig gode steder til at fange de hårdtfightende gaffelmakreller, som kan blive helt op til over tyve kilo. Blandt andre gode steder til havbars kan nævnes Lagunerne ved Veneto og udmundingen af fx Brenta Floden. Der bliver hvert år taget en del havbars i 5-10 kilos klassen her, men der skal arbejdes for det, for gennemsnitsfiskene er betydeligt mindre. De bedste agn er som regel små jerkbaits, slanke woblere og softbaits.

 

Hobie Outback fiskekajakker.dk

 

I de norditalienske floder er der chance for marmorørred som denne, der kan veje helt op til 25 kilo.

I de norditalienske floder er der chance for marmorørred som denne, der kan veje helt op til 25 kilo.

MARMORØRRED er en anden fantastisk rovfisk, der kan fanges i Italien. I levevis og de fisketeknikker der anvendes til at fange den, minder den en del om sin lidt større fætter – Donau laksen. Den smukt marmorerede fisk, som er en af de største ørredarter, findes kun i Norditalien og Slovenien – og er nummer ét på ønskelisten for italienske fedtfinne entusiaster. Men – som donaulaksen er den fåtallig og svær at fange. Men – yder du en seriøs indsats, så er det ikke umuligt. Den eftertragtede fisk findes i en del floder i områderne omkring Veneto, Trentino Alto Adige, Friuli

Venezia Giulia, og Lombardia. De bedste agn er slanke woblere på 9-14 centimeter, der er medium – dybtgående. Især mønstre med dominans af gul virker godt til de helt store. Bare det er fange en fisk på et par kilo er en præstation – så forestil dig glæden, da en dedikeret lystfisker for et par år siden fangede et eksemplar på 24 kilo i Isonzo floden lige ved grænsen mellem Italien og Slovenien! Fisken kan blive helt op til 25 kilo.

Italienske megagedde

Her får du en stribe mindre søer, der er kendt for at producere uhyggelig store gedder. Mange af dem er også fine ørredsøer – især dem i Trentino Regionen. Regionale fiskelicenser er normalt billige og lette at få, men ofte skal man også have en tilladelse til de specifikke søer. Spørg på det lokale turistbureau.

Lago Fimon: Søen, der ligger I den norditalienske Veneto region in Vicenza provinsen, er berømt for sin store population af gedder – hvoraf nogle er gigantiske, men også svære. Søen er 0,7 km2 og et par meter dyb. Info: pesca@provincia.vicenza.it

Revine: Søen, der er delt i to bassiner og har dybder op til 12-14 meter, ligger I Treviso Provinsen. Arealet er 1 km2 , og der er en fåtallig population, med chance for meget store fisk. Info: cacciapesca@provincia.treviso.it

Lago di Terlago og Lago della Serraia: Dissse små søer i Trento Provisen ligger ved de små byer Terlago og Baselga di Pinè. Søerne er kendt for deres megagedder og der er fanget flere gedder over 15 kilo gennem de sidste 10 år. Terlago er 416 meter over havet, 0,4 km2 og har en maksimaldybde på 11 meter. Serraia er 974 meter over havet, er 0,5 km2 og har en maksimaldybde på 16 meter. Info: comurp@comune.trento.it

Lago di Suviana: Søen, der ligger i Bologna Provinsen, er en stor opstemmet sø. I starten af halvfemserne blev der her landet en gedde på omkring 30 kilo! Søen, som ligger 470 meter over havet og er 1,5 km2, byder også på et godt aborrefiskeri. Båd er ikke tilladt, men bredfiskeri kan være givtigt. Dybden er op til 70 meter. Info: urp@provincia.bologna.it

Lago di Montedoglio: Denne opstemmede sø fra firserne ligger I Toscana/Arezzo provinsen, er 7,7 km2 og ligger 435 meter over havet. Snitdybden er fire meter med en maksimaldybde på 15 meter. Søens geddebestand er inde i en meget positiv udvikling, så dette kunne være et spændende sted at prøve. Bådfiskeri ikke tilladt. Info: urp@provincia.arezzo.it

Lago del Salto e Turano: Disse søer ligger længere sydpå i den centrale del af landet ved Lazio i Rieti Provinsen. I Salto er der med sikkerhed meget store gedder, men de er ikke lette. Søen er 90 meter dyb og 10 km2 stor. Turano er 5,6 km2 og har en maksimaldybde på 60 meter. Søerne er forbundet med en 9 kilometer lang vandtunnel. Info: urp@provincia.rieti.it.

Dette var en udpluk af nogle af de mest kendte storgeddesøer. Når det er sagt, så er det oplagt selv at opsøge nye jomfruelige vande, da det ofte er søer som disse, der giver de største overraskelser! Den bedste chance for storfisk har du i november – starten af februar, men det mest underholdende fiskeri med mange hug ligger fra sent i marts til starten af juni. Har du brug for hjælp, er du velkommen til at kontakte mig på enrico.ghedini@fastwebnet.i

 

 

 

 

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This