FINT HAVØRREDFISKERI PÅ FYN

Der bliver taget fint med havørred fra kysten mange steder på Fyn for øjeblikket. En af dem, der har haft held i sprøjten, er Teis Nielsen:

– I regn og blæst, bestod pirken sin test, siger han. – Jeg har igen været endnu en dejlig dag på kysten, hvor der var fuld smæk på fiskeriet efter de blanke havørreder. Selv lykkedes jeg med at krane 10 fisk over målet ind til afkrogning. De største havørreder var lige over 50 centimeter, og der var også et par på 47 centimeter. Jeg mistede også et par stykker samt havde et par fine følgere – plus et ordentligt skrummel af en vending bag wobleren blot seks meter ude i bølgerne. Brormand Nick Nielsen fik en smuk fisk på 51 centimeter, og så mødte jeg Nicolai Ilcus, som også lykkedes få lidt kontakt. Knæk & Bræk slutter han og ønsker glæ’lig ørt’jul.

Har du selv været ude at fiske, så send os din fortælling og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Sølvskæl på finrene er gode tegn på havørred i farvandet

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED PÅ KLINTEKYSTEN

– Jeg var ramt af forkølelse samt ondt i kroppen, og kunne ikke lade være med at tænke på, om jeg var ved at få Corona, fortæller Milivoj Saric fra MS-Lures. – Der var derfor ikke andet at gøre end at komme ud for at blive testet. Da jeg fik testresultatet, var den heldigvis negativ, så nu skulle jeg ud og prøve mit F-22 blink, som jeg har lavet i 26 grams udgave. Den gik vildt godt i vandet, og jeg fangede mange flotte fisk.

– Der var næsten vindstille, og vandet var godt farvet vand fra den tidligere østenvind. Jeg fik en fin 50 centimeters havørred allerede i første kast som fik frihed igen, og så kørte det ellers bare. Jeg var faktisk alene på pladsen den første time, hvilket efterhånden sker ret sjældent på Stevns. Fantastisk tur, slutter han.

Har du selv været ude på kysten hører vi meget gerne fra dig. Send os din beretning til jb@fiskogfri.dk eller skriv på sms til telefon 30 70 02 36. Skriv gerne 10-20 linjer og medsend et godt foto – gerne vandret.

 

drømmerejse iFish Travel
drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: EN VILD DAG PÅ KYSTEN

Det er ikke altid lige let med at få de der havørreder til at hugge – også selvom der er godt med fisk på pladsen. Den kan Rasmus Ditlefsen skrive under på:

– Jeg har lige haft en vanvittig dag på den åbne kyst, hvor jeg to gange havde over 10 havørreder efter gennemløberen, fortæller han. Selvom der var fisk overalt, så var de godt nok svære… Man kunne kun plukke en enkelt fisk ud af stimen, før de “trykkede” sig, men på trods af det, så lykkedes det dog mig at få seks fine havørreder mellem 45 og 55 cm – og jeg smed tre. Jeg beholdt denne ene “sandørred” uden pletter. Ud over denne fine fangst fandt jeg tolv stykker rav og tre hval/sæl ryghvirvler. Alt i alt en super dag på kysten.

 

drømmerejse iFish Travel

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED – ENDELIG FISKETID

– Efter flere dage med kraftig pålandsvind var tiden endelig inde til en ordentlig tur til Møn. Sådan lyder det fra Jan Beier Rasmussen. – Forventningerne var helt i top, fortsætter han. – Veludhvilet kørte jeg hjemme fra ved ottetiden. På den første plads var vandet sprit klart, hvilket ikke lige var, hvad jeg havde forventet efter flere dages kraftig blæst. Tre fiskere gik allerede på pladsen, så jeg valgte hurtigt at komme på land igen. Plads nummer to var helt perfekt. Der var klart vand, men gode høje dønninger som trak over revet.

– Jeg lagde to kast ud over stenrevet, hvorefter jeg spandt mit S – Blink fra Grizzly lige så stille hen over stenrevet, som det nu er muligt med et 30 grams blink på lavt vand. Jeg lavede et spinstop midt på revet, og så kom der et bette træk i pinden… Lidt i tvivl var jeg. Var det mon fisk – eller var det blinket, der fik fat i bunden? Hvirvlen efter blinket satte dog en stopper for den tvivl… Der var fisk på revet, og jeg var første mand på pladsen. Perfekt!

– Det næste kast lagde jeg på præcis på samme måde, hvorefter en pæn 50+ fisk tog mit blink i farver 3 – Amigo’s. Jeg valgte dog at genudsætte denne ellers fine fisk, fordi det var lidt for tidligt på dagen. Der kom nok flere, tænkte jeg. Jeg fiskede så videre på samme rev i godt en times tid. 

– Helt ude i kastes efter en enkelt eller to omgange på hjulet, fik jeg pludselig et godt, tungt hug – efterfulgt af flere spring ud af vandet. Det var en rigtig god og stærk fisk, der havde hamret på 3 Amigo’s. Det blev en lang kamp på cirka 15 minutter, hvor fisken flere gange valgte at stille sig tre meter fra mig uden at ville komme tættere på. Men til sidst blev den træt, så jeg kunne nette en lækker havørred på 65cm. Jeg fiskede videre på revet og sluttede med fire fisk med en enkelt under målet. Jeg takker fossiljægeren for billederne, som du ser her. Alt i alt en fantastisk dag på Møn. 

 

Tradera

 

drømmerejse iFish Travel

Havørred: Et par fine blankfisk fra Sydsjælland

– Jeg er tidligt oppe, da bilen skal have et service tjek i Vordingborg, fortæller Victor Huber. Men heldigvis har jeg fået den første tid kl 07.00 og derefter kan jeg spendere resten af dagen i sølvets tegn!

– Klokken ni ankommer jeg til strækket. Vinden blæser jævnt fra øst, så der er en god sidevind på pladsen. Vandet er faldende de næste par timer, hvilket styrker min tro i høj grad! Sandrevlerne mellem badekarrene lyser nærmest op i det grå december vejr, og da jeg har god tid, beslutter jeg mig for at fiske hele strækket, vadende i det helt lave vand. Der skal ikke mange kast til, før jeg lander en fin grønlænder omkring målet. Pludselig er der fisk over alt. Jeg får et par fisk mere omkring målet, inden de forsvinder igen. En god start! Lidt senere smelter en forvokset grønlænder til sandeelen, og den leverer en herlig fight med masser af spring samt hidsige udløb. Den målte 57 cm. Da dagen var omme var totalen af fisk over de 20 – hvoraf fire var mellem 55-60 cm.Taktikken var en hurtigt fisket sandeel i farven sandeel. Jeg hjemtog to fine fisk på 55 og 57cm.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel

Morgentur på den bornholmske sydkyst gav to fine havørred

– Efter af have fisket i en time uden at mærke noget som helst, skiftede jeg fra blink til en neutral OLR tobis wobler, fortæller Thomas Skouborg. – Det hjalp dog ikke meget, og jeg var tæt på at kaste håndklædet i ringen efter 45 min uden nogen form for kontakt. Men – jeg tog mig selv i nakken og ville lige give den en halv time mere, da der var to gutter, som havde fået lidt fisk i løbet af morgenen.

– Det var en god beslutning, for efter fem minutter havde jeg et par forsigtige hug uden fast fisk. Jeg skyndte mig derfor at skifte til rød/sort på OLR wobleren, det var en god ide, for kastet efter gav en fin fisk på lige under 2 kilo, som kunne kanes op på stenene efter små fem minutters fight. Jeg tog hurtigt fisken af krogen og i bæltet med den. Og så var det ellers ud i vandet igen. Allerede i første kast havde jeg hug, som ikke sad der. Så tog jeg 5-7 hurtige omgange på hjulet og et spin stop, hvilket var det der skulle til. Denne fisk føltes noget større end den forrige, og det viste sig også at være min største til dato denne sæson. Havørreden var 64 cm og 3 kilo. Så der er intet nyt under solen: Vi skal altid huske lige at give den en halvtime længere – også når det har været helt dødt derude. 

 

Daiwa Open 2025

drømmerejse iFish Travel

Havørreden skal fredes i Skjern Å systemet i tre år

Sådan lyder det på Skjern Å Sammenslutningens hjemmeside. – På repræsentantskabsmødet i Skjern Å Sammenslutningen i begyndelsen af november, blev det besluttet af frede havørreden i en periode på 3 år i Skjern Å systemet, fortsætter bestyrelsen. – Skjern Å Dalens Lystfiskerforening havde stillet forslaget, idet man mener at antallet af ørreder i Skjern Å systemet er alt for lavt. Trods en mindre fremgang i fangsterne af havørred i 2020, er antallet meget langt fra det, som der burde blive fanget i et system med mere end 2000 km vandløb.

– Der var desværre ikke fuldstændig enighed om forslaget, og der blev argumenteret for, at lystfiskerne faktisk allerede genudsætter ca. 80 % af alle havørreder. Modsat blev der argumenteret for, at ofte er de store havørreder som bliver hjemtaget, fisk som er særlig vigtige, da de bidrager med større rognmængder. Forslaget blev vedtaget med 31 stemmer for og 21 imod.

– Skjern Å Sammenslutningen aner- kender, at det næppe er lystfiskerne der er det største problem, fortsætter udmeldingen. Problemer med bifangster i Ringkøbing Fjord, skarv og for dårlige forhold i mange af gydevandløbene er andre væsentlige årsager. Derfor vil man i de kommende år forsøge at tage endnu mere hånd om disse problemer. Samtidig påregner man også at genoptage udsætningsarbejdet i en tre eller fem års periode, for at bringe bestanden højere op. Samtidig fortsætter vandplejeudvalget arbejdet med at lave gyde og opvækst områder. Et meget vigtigt arbejde på den lange bane.

– På ørredkortet som man finder under https://www.fiskepleje.dk/, kan man se, at det står ualmindeligt skidt til for ørrederne i systemet, understreges det på skjernaasam.dk. – Røde og orange punkter repræsenterer tilstanden “dårlig” eller “ringe” mens gul er “moderat” og blå er “god”. Grøn er tilstanden “høj tæthed”, men her skal man vist kigge godt efter. Der er derfor behov for en ekstra indsats, og vi håber at alle lystfiskere bakker op om arbejdet.

– Et andet forslag fra Lystfiskerforeningen af 1. juni 1943 om at nedsætte det maksimale tilladte antal fangede laks fra 15 til 10 blev ikke vedtaget, kan man læse på hjemmesiden. – Man skal dog være opmærksom på, at der er fokus på Catch and Release fiskeriet fra flere sider. Dansk Aquakultur påklagede i løbet af året laksefiskeriet i Skjern Å systemet til Miljø og Fødevarestyrelsen for ikke at være bæredygtigt. Denne klage blev heldigvis afvist, og viser at det arbejde der gøres for at sikre fiskene bedst muligt anderkendes, slutter Søren Larsen fra bestyrelsen.

 

Tradera
drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED – Sildebob slår til igen

Weekenden har budt på flere fine blankfisk på kysterne rundt omkring i landet. En af dem, som har fået fisk, er Steffan Wied, der har været et smut på Djurslands yderkyster:

– Jeg har lige været ude på en ny test tur med Sildebob wobleren. – Der var godt gang i vandet med strid pålandsvind, let farvet vand og store bølger. Eller sagt på en anden måde – perfekte forhold, hvor havørrederne ikke var specielt sky. Havørrederne indhalerede i hvert fald wobleren totalt.

– Fiskedagen gav en blank havørred på 45 centimeter, som fik sin frihed igen samt to lidt større fisk på 51 og 57 centimeter, som begge fik battet. Den på 51 havde tre store sild i maven, så wobleren var velvalgt. Udover disse fine fisk, havde jeg et enkelt hug, som jeg missede, slutter han.

Har du selv været på kysten, så send os en mail til jb@fiskogfri.dk og fortæl os om dine bedrifter. Vedhæft et foto af din fangst. Du kan også sende en sms på 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

HAVØRRED: FYN ER FIN

Også på Fyn bliver der fanget fint med flotte, blanke havørreder rundt langs med kysterne. En af dem, der har ramt plet, er Per Schmidt:

– Jeg har netop haft en skøn dag på den åbne kyst i selskab med min fluestang, fortæller han. – Det blev til seks havørreder over målet, hvoraf to af de fine fisk var over de 60 centimeter. Alle fiskene blev fanget på den hjemmelavede flue, som du kan se nedenfor her på siden. Hvor er det bare herligt, når det hele spiller. Jeg nåede slet ikke at få fisket revet af, hvor der plejer, at stå en ørred eller to. I stedet for blev det blot til regulært badekar’ s fiskeri, men det var jo heller ikke så ringe igen. Det findes ikke bedre end på Fyn, slutter han.

Pers fine flue har slet ikke noget navn, og det fortjener den, så hvis du har et godt forslag – så kom med det på Fisk & Fris facebook

Har du selv været på kysten for at svinge fluekæppen hører vi meget gerne om dine bedrifter på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Det var på denne flue, at Per Schmidt fangede alle de fine havørreder.

Det var på denne flue, at Per Schmidt fangede alle de fine havørreder. Hvad synes du fluen skal hedde? Kom med et forslag på Fisk & Fris facebook.

drømmerejse iFish Travel