– Efter flere dage med kraftig pålandsvind var tiden endelig inde til en ordentlig tur til Møn. Sådan lyder det fra Jan Beier Rasmussen. – Forventningerne var helt i top, fortsætter han. – Veludhvilet kørte jeg hjemme fra ved ottetiden. På den første plads var vandet sprit klart, hvilket ikke lige var, hvad jeg havde forventet efter flere dages kraftig blæst. Tre fiskere gik allerede på pladsen, så jeg valgte hurtigt at komme på land igen. Plads nummer to var helt perfekt. Der var klart vand, men gode høje dønninger som trak over revet.

– Jeg lagde to kast ud over stenrevet, hvorefter jeg spandt mit S – Blink fra Grizzly lige så stille hen over stenrevet, som det nu er muligt med et 30 grams blink på lavt vand. Jeg lavede et spinstop midt på revet, og så kom der et bette træk i pinden… Lidt i tvivl var jeg. Var det mon fisk – eller var det blinket, der fik fat i bunden? Hvirvlen efter blinket satte dog en stopper for den tvivl… Der var fisk på revet, og jeg var første mand på pladsen. Perfekt!

– Det næste kast lagde jeg på præcis på samme måde, hvorefter en pæn 50+ fisk tog mit blink i farver 3 – Amigo’s. Jeg valgte dog at genudsætte denne ellers fine fisk, fordi det var lidt for tidligt på dagen. Der kom nok flere, tænkte jeg. Jeg fiskede så videre på samme rev i godt en times tid. 

– Helt ude i kastes efter en enkelt eller to omgange på hjulet, fik jeg pludselig et godt, tungt hug – efterfulgt af flere spring ud af vandet. Det var en rigtig god og stærk fisk, der havde hamret på 3 Amigo’s. Det blev en lang kamp på cirka 15 minutter, hvor fisken flere gange valgte at stille sig tre meter fra mig uden at ville komme tættere på. Men til sidst blev den træt, så jeg kunne nette en lækker havørred på 65cm. Jeg fiskede videre på revet og sluttede med fire fisk med en enkelt under målet. Jeg takker fossiljægeren for billederne, som du ser her. Alt i alt en fantastisk dag på Møn. 

 

rygsække Friluftsland

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This