– Jeg er tidligt oppe, da bilen skal have et service tjek i Vordingborg, fortæller Victor Huber. Men heldigvis har jeg fået den første tid kl 07.00 og derefter kan jeg spendere resten af dagen i sølvets tegn!

– Klokken ni ankommer jeg til strækket. Vinden blæser jævnt fra øst, så der er en god sidevind på pladsen. Vandet er faldende de næste par timer, hvilket styrker min tro i høj grad! Sandrevlerne mellem badekarrene lyser nærmest op i det grå december vejr, og da jeg har god tid, beslutter jeg mig for at fiske hele strækket, vadende i det helt lave vand. Der skal ikke mange kast til, før jeg lander en fin grønlænder omkring målet. Pludselig er der fisk over alt. Jeg får et par fisk mere omkring målet, inden de forsvinder igen. En god start! Lidt senere smelter en forvokset grønlænder til sandeelen, og den leverer en herlig fight med masser af spring samt hidsige udløb. Den målte 57 cm. Da dagen var omme var totalen af fisk over de 20 – hvoraf fire var mellem 55-60 cm.Taktikken var en hurtigt fisket sandeel i farven sandeel. Jeg hjemtog to fine fisk på 55 og 57cm.

 

Kizuma line

 

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This