jan 21, 2026 | Nyheder
Som vi skrev om på fiskogfri.dk d. 27 oktober byder 2026 på nye registreringskrav på visser arter som fx havbars, laks, torsk, tun og ål for rekreative fiskere. Nu er de her – og de gælder også for lystfiskere.
Udmeldingen i den seneste pressemeddelelse fra Styrelsen for Fødevarer Landbrug og Fiskeri er helt konkret følgende:
- Du skal lade dig registrere på Fisketegn.dk som rekreativ fisker i saltvand, hvis du har fanget en af de arter, som er omfattet af en genopretningsplan.
- Du skal registrere din fangst af de omfattede arter, herunder angive om fangsten opbevares (beholdes) eller genudsættes på RecFishing app via din smartphone.
Sådan registrerer du dig som rekreativ fisker i Danmark
– Registrering som rekreativ fisker i Danmark sker via hjemmesiden fisketegn.dk lyder det endvidere fra ministeriet. – Hvis du er omfattet af reglerne om køb af fisketegn, vil du automatisk blive registeret som rekreativ fisker, når du køber eller fornyer dit fisketegn. Det er fortsat et krav, at købet af fisketegn skal ske, inden du påbegynder fiskeri i enten fersk eller saltvand.
– Hvis du ikke er omfattet af reglerne om køb af fisketegn – dvs. er under 18 år eller over alderen for folkepension – skal du registrere dig gratis som rekreativ fisker på www.fisketegn.dk. Dette er dog kun nødvendigt, hvis du har fanget en af de omfattede arter. Din registrering skal ske senest inden udgangen af den dag, hvor du har fanget den første omfattede fisk. Din registrering vil gælde i 365 dage, hvorefter du vil skulle registrere dig igen.
Sådan registrerer du dine fangster af saltvandsfisk
Registrering af dine fangster af ovennævnte arter sker ved at Danmark har tilsluttet sig det fælles EU-system til indberetning af rekreative fangster – den såkaldte RecFishing App. Denne mobile app er tilgængelig på Google Play og Apple App Store. Du har pligt til at bruge den til indberetninger af rekreative fangster i saltvand af omfattede arter (se oversigten over arterne her) i Danmark, samt i de 12 øvrige EU-medlemslande, som har tilsluttet sig app’en. Du har pligt til at registrere både fangster og genudsætning.
Der er tale om arter, der er omfattet af en genopretningsplan i Danmark, og som derfor er indberetningspligtige:
- Torsk – Fanget i Østersøen
- Ål – Fanget i hele Danmark
- Havbars – Fanget i Nordsøen
- Laks – Fanget i Østersøen
- Tun – Fanget i hele Danmark
Det pointeres endvidere at der er følgende begrænsninger for disse arter:
- Der er et forbud mod rekreativt fiskeri af ål i saltvand i hele Danmark
- Der er et forbud mod rekreativt fiskeri af torsk i Østersøen
- Der er særlige regler for rekreativt fiskeri af laks i Østersøen. Der er kun mulighed for at hjemtage én fedtfinneklippet laks pr. dag pr. rekreativ fisker
- Der er bag-limit på 3 havbars i Nordsøen
- Rekreativt fiskeri af tun er kun tilladt med en særlig tilladelse
Læs hele pressemeddelsen om reglerne der trådte i kraft den 10 januar 2026 om indberetning af særlige arter her.
Læs Fisk & Fris nyhed fra oktober om de tvungne fangstinberetninger i saltvand af torsk, ål og laks mv her.
aug 5, 2025 | Grejnyt, Nyheder, Sponsornyt
Savage Gear har netop lanceret to fede serie af kyststænger, der er udviklet specielt til fiskeriet efter havbars – nemlig Defiance SG8 Inshore og Defiance SG4 Inshore.
Førstnævnte er en serie af super-eksklusive og delikate stænger, der er udviklet specifikt til kystfiskeri efter havbars, hvor der stilles ultra høje krav til både aktion, kastedistance og præcision. Klingerne er bygget på 46T Torayca kulfiber og monteret med Fuji Titanium SiC løberinge af allerhøjeste kvalitet. Gennem de gummicoatede Synergrip kulfiberhåndtag mærker du det mindste stød til agnen – og der i det hele taget bare tale om en super sprød stang. Den vejledende pris ligger fra 3.800 – 4.000 kroner.
Sidstnævnte er en prisvenlig udgave af Defiance SG8 Inshore, der er udviklet specifikt til kystfiskeri efter havbars, hvor priserne ligger fra 1.300 – 1.700 kroner.
Læs mere om de nye lækre havbarsstænger fra Savage Gear i SG´s forårskatalog her.
aug 1, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Efter et ret godt havbarsfiskeri over sommeren, men noget langt mellem havørrederne, lykkedes det mig at lande denne havørred på 49 cm, fortæller Steen Lyck. – Jeg var ved vandet kl 05.00, hvor der var halvstore bølger og god strøm.
– Under disse forhold skal fiskene tages langt ude, så den sædvanlige 28 grams Westin D360 Distance i rød/sort blev banket derud af, og efter ret kort tid var der et solidt hug helt ude i kastet. Det var bare skønt at mærke et helt andet flex på min Sportex Airspin Rs 2 Seatrout 10,1. Selv om havbarsen er en spændende fighter, så slår den i min optik ikke havørredens fightergen, og havørreden skuffede ikke eftersom den gav en god fight med flere stærke udløb, slutter han.
– Rapporten fra Steen deltager som alle andre fangstrapporter og nye artikler i 2025 på fiskogfri.dk i lodtrækningen om en fantastisk fiskerejse til Amazonas sponsoreret af iFish Travel, hvilket du kan læse mere om her.
jun 27, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
– Det blæste hårdt forleden dag, fortæller Mikkel Stausholm. – Det var en kraftig vestenvind, der piskede ind over kysten, og den fik mig faktisk flere gange til at overveje, om jeg bare skulle blive hjemme.
– Men – fiskefeberen havde ramt mig, og jeg kendte heldigvis en høfde, der plejer at give lidt læ i netop den slags vejr. Der ville jeg forsøge lykken. I hånden havde jeg en særlig stang – nemlig en gammel stang, som jeg netop havde arvet fra min bedstefar. Han var ikke bare en garvet fisker, men også manden, der i sin tid indførte mig i lystfiskeriets magi. Som enhver sand lystfisker ved, skal man aldrig undervurdere betydningen af overtro og små lykkebringere. Jeg var derfor overbevist om, at stangen ville bringe mig held.
– Jeg kravlede forsigtigt ud på høfden og kunne hurtigt konstatere, at forholdene faktisk var bedre, end jeg havde frygtet. Vandet var overraskende klart trods vinden, og jeg kunne ane det rev, jeg havde udset mig. Jeg monterede en neutralfarvet Swimbait på 28 gram og fiskede dybt – med god bundkontakt – lige dernede mellem stenene, hvor jeg vidste, de store kunne gemme sig.
– Efter blot ti minutters fiskeri blev roen brudt. En stor sæl dukkede op – igen og igen – netop over det rev, som jeg fiskede på. Den havde tydeligvis en unge i nærheden, som gemte sig mellem stenene og lidt senere stak hovedet frem. Jeg tænkte: Så er den ged barberet.Ingen fisk vil være i nærheden af det postyr. Men før jeg pakkede sammen, måtte jeg lige tage det berømte sidste kast…
– Og så – BANG – fik jeg et hug af dimensioner; et sug fløj op gennem stangen og direkte ind i kroppen. Et kort øjeblik blev jeg ramt af panik – havde jeg kroget sælen?! Men hurtigt fulgte de karakteristiske hovedrusk og det tunge, seje træk, som kun én art kan levere: Havbars.
– Adrenalinen pumpede, og jeg begyndte straks at lægge en plan for landingen. Men – det var først dér, det gik op for mig, at nettet lå i bilen… Jeg måtte derfor improvisere. Hurtigt fik jeg presset fisken uden om et par store sten for enden af høfden og kravlede selv ned mod vandkanten. Bølgerne slog hårdt ind, og det kostede mig både tørre bukser og sko – men jeg var ligeglad. Fisken var derude, men fra min position kunne jeg ikke nå den, og stenene var for glatte til, at jeg kunne bevæge mig længere ud. Men jeg opdagede et naturligt hul mellem stenene, som bølgerne jævnligt skvulpede ind i. Jeg holdt godt pres på linen og prøvede at time bølgerne, så fisken kunne glide over stenen og ned i hullet foran mig. Efter flere nervepirrende forsøg – og en del frygt for, at den tynde fletline ville blive skåret over – gled fisken endelig ind i hullet… og blev håndlandet.
– Hvilken fisk! Den var 66 cm og i fuldstændig fantastisk kondition; den ubestridte flotteste havbars, jeg nogensinde har fanget. Jeg sad længe med fisken i hænderne og et kæmpe smil på læben. Og bedstefars gamle fiskestang lå der ved siden af mig. Jeg er overbevist om, at jeg fik lidt hjælp den dag, slutter han.
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
En flot havbars fra Vestkysten
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
jun 24, 2025 | Nyheder, Sponsornyt
Kasper Weidick Iversen fra Team Sportex har netop fanget en havbars, der er 2 cm over den gældende DK-længderekord:
– Barssæsonen har været i gang i et godt stykke tid, men desværre for mit vedkommende, er det indtil videre kun blevet til to ture, fortæller han. – På den første tur var der ingen held med den for nogen sagnomspundne fisk. Men turen bød stadig på sjovt fiskeri, herunder en ny personlig rekord på fjæsing – nemlig 44,5 cm, og flere over 40 cm. En ordentlig mobbedreng at “hånd” håndtere skal jeg hilse og sige. Danmarksrekorden for fjæsing er i øvrigt pt 45 cm.
– Den anden tur skulle vise sig at være “lidt” bedre. Solen var ikke stået op, da jeg kom til vandet. Min flydering blev pumpet op, hvorefter min Tiboron RS-3 Seatrout 9 fod 6-31g blev rigget til med en 28g OGP Fladbuk. Strækket jeg ville afsøge blev hurtigt dækket af, men de eneste hugvillige fisk var hornfisk. Længere ude begyndte mågerne og ternerne at samle sig for at dykke. Det var tydeligt at se, at de jagede en stime fisk, der hurtigt flygtede parallelt med kysten. Jeg fik placeret mig, så stimen skulle passere forbi mig, og da mågerne var tæt på, begyndte jeg at fange makreller.
– Men – mågerne, ternerne og makrellerne var ikke de eneste på jagt, og hurtigt blev jeg omringet af tre marsvin. Lige så hurtigt som det startede, så forsvandt det igen. Jeg besluttede mig efter lidt tid at skifte plads, og efter kort tid faldt det hårde hug. Fisken gik tung og dybt, og der gik længe, før jeg fik den at se. Der var igen tvivl om, at der var den rigtige art, og at den var stor. Tiboron’en blev testet for alvor, men klarede opgaven til perfektion, for til sidst kunne jeg nyde synet af fisken i det alt for lille net. Et par hurtige billeder med kameraet blev det til, hvorefter fisken fik sin frihed. Morgenen bød på flere bars, men dog ingen i samme størrelsesklasse.
– Havde man spurgt mig for fire år siden, omkring stangvalg til Vestkysten, så havde jeg helt sikkert anbefalet en stiv kost, der kan håndtere op til omkring 45g. Men de seneste to års erfaringer har vist mig, at det bare langt fra altid er nødvendigt. Faktisk er det helt “normale” havørredgrej mere behageligt og sjovere til dage uden alt for hård pålandsvind. Sportex’s Tiboron RS-3 Seatrout er hvert fald helt godkendt selv til de store bars, slutter han.
Den massive havbars er dog ikke engang hans personlige rekord, som pt er på 79 cm!
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
sep 26, 2024 | Nyheder, Sponsornyt
– Forleden havde jeg endelig mulighed for at komme til Vestkysten, imens vinden stod helt rigtigt til havbars, fortæller Irena Mathiasen. – Jeg havde længe snakket med min veninde Kirstine om, at jeg gerne ville vise hende, hvordan jeg griber fiskeriet an efter de stærke fisk.
– Der gik ikke længe efter, at vi havde startet vores fiskeri, før Kirstine fik den første havbars på sit blink. Glæden var stor og efter et hurtigt billede røg den retur. Ikke mange kast efter, lykkedes det også mig at lande min første havbars i år på. Havbarsen er uden tvivl en af mine yndlings arter, og det er noget ganske særligt at gå langs stranden og mærke bølgerne bryde lige ved ens fødder. Det er altid fantastisk at få succes på årets første tur, og nu kan jeg slet ikke vente med at komme afsted igen! Det er bare med at klø på, for de er derude. Og hvis man er heldig at finde en stime, så er det bare om at holde sig til, slutter hun.
– Til fiskeriet denne omgang brugte jeg en Abu Garcia Sölv AG3 8 fod, 4-24 gram og et Abu Garcia Revo ALX2500.
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
sep 23, 2024 | Nyheder
Selv om havbars i større mængder oftest er noget, man finder langs den jyske vestkyst, ser man oftere og oftere fangster længere inde i de indre danske farvande – eksempelvis Djursland, hvor Daniel Hansen forleden fik en smuk fisk:
– Jeg var faktisk ude for at fiske havørreder på Djursland, men så knaldede denne 3-kilos havbars på mit Jaris blink i 22 gram. Først troede jeg, at det var en virkelig stor havørred, da den virkelig bare blev med at trække næsten alt min line af hjulet. Jeg har fisket på den plads nogle gange, men det er første gang jeg har fået sådan en bandit på krogen, slutter han.
Læs mere om havbars i disse artikler på fiskogfri.dk:
Dunderhug i brændingen
Havbars i mørket
Kystmede efter havbars – sådan gør du
aug 20, 2024 | Nyheder
Norske Artur Klavins kan bare det der med de store havaborrer. Han har tidligere landet kæmpestore fisk på Vestlandet inklusiv den gældende norske rekord – og har nu gjort det igen med en ny uofficiel/potentiel norsk rekord for havbars:
– Det er ikke fordi, at der er masser af dem, fortæller han. – De er ret lokalt forekommende på Vestlandet, men der er nogle rigtig store fisk indimellem – og de er ikke specielt nemme at fange. Men – for mig gør det bare fiskeriet endnu sjovere.
– Havbarsfiskeriet har været svært her på egnen i år, med ret lidt aktivitet inde på det lave vand. Jeg har således i starten af sæsonen haft ni nulture, men her forleden var jeg ude igen. Jeg begyndte at fiske klokken ni om morgenen, og det var ikke optimale forhold med både regn og vind. Hen mod eftermiddagen klarede det dog lidt op, og solen kom frem. Efter et langt kast lod jeg jiggen synke, og pludselig mærkede jeg et solidt hug fra en god fisk på droppet. Fisken flåede 50 meter line af hjulet i første udløb, hvorefter den holdt en pause – og tog yderligere 20 meter i ekspresfart. Nu var jeg godt klar over, at det var en stor fisk.
– Ni dage plus syv timers fiskeri uden et hug gjorde, at adrenalinen virkede voldsomt, nu hvor der endelig skete noget dramatisk! Der var nu over 100 meter line ude, hvilket ikke er godt med 0,12 mm line og klipper i vandet. Jeg besluttede derfor at sejle efter den, og efter 10 minutters hård kamp lykkedes det mig at lande den enorme havbars. I tumulten glemte jeg, hvor meget min gældende norske rekord for havbars var – og jeg troede fejlagtigt, at den var 110 gram tungere, så jeg skyndte mig bare at sætte fisken ud. Da jeg driver C & R på standfisk, er det vigtigt at passe på bestanden, så det skulle bare gå hurtigt. Jeg har desværre ingen billeder af, hvor jeg holder den. Men hvad betyder det, når man har fået et af sit livs bedste fiskeoplevelser.
– Fisken, som var 6,59 kilo og 87 cm lang, huggede på en neutralt afbalanceret jig på en str. 4/0 enkeltkrog marineret med Gobble boost. Jeg mener det er en markant fordel at tilsætte duft til mine softbaits, så de lugter og smager af den rigtige vare i stedet for PVC, slutter han.
Arthurs gældende norske rekord er 6,48 kilo.
Du kan læse meget mere om fiskeriet efter havbars i denne fede artikel af Bo Jensen.
Læs om kystmede efter havbars her.
aug 6, 2024 | Artikler, HAVBARS, Kystfiskeri, Medefiskeri
Medefiskeri efter havbars er både hyggeligt, spændende og drøn effektivt. Fisk & Fri’s Henry Gilbey har dyrket fiskeriet intensivt i mange år – her giver han dig en stak værdifulde tips til, hvordan fiskeriet skal gribes an.
AF HENRY GILBEY
FORESTIL dig hvor fedt det er at stå i brændingen i knædybt vand, mens du kaster til havbars hotspots med mågernes skrig og bølgernes rytmiske brusen som baggrundsmusik. Det er hvad saltvandfiskeri handler om. Medefiskeriet efter havbars kan inddeles i to forskellige typer. Den første form for fiskeri er i praksis traditionelt bundsnørefiskeri fra kysten: Man tager ud til en god plads, kaster taklet ud – ofte på stor afstand, sætter stagen tilrette i en stangholder, hvorefter man bænker sig komfortabelt og venter på hug.
Den anden form for fiskeri går ud på at tage en mere mobil indgangsvinkel til fiskeriet – samt bruge mere tid på at »læse vandet «. Her går du rundt og kigger efter helt bestemte hot-spots, hvor fx strukturer eller specielle bevægelser i vandet kan give dig et hint om, hvad der gemmer sig under overfladen. Dette kombinerer du så med din viden om havbarsens adfærd og bruger konklusionerne til at kaste din agn ud til helt specifikke hotspots, hvorefter du holder stangen i hånden, så du er klar til at reagere på det mindste nap. Til dette fiskeri bruges ofte lidt lettere grej – blandt andet fordi der fiskes tættere på land. Begge metoder er super sjove. Hvilken én man bør vælge afhænger dels af, hvor du fisker – og dit personlige temperament.
Stationært bundsnørefiskeri på mellem til langdistancen involverer normalt 12-13 fods kystmedestænger med en kastevægt på 120-170 gram. Denne fiskeform passer rigtig godt til mange typer af pladser: Åben kyst, hvor der skal kastes langt for at nå ud på en ordentlig dybde, havnefiskeri samt fiskeri på klippekyster, hvor der skal kraftigt grej til, for at få fiskene sikkert i land. Men – I de fiskesituationer, hvor det ikke er nødvendigt at kaste særlig langt, eller hvor det er let at fighte fiskene, er der dog ingen grund til at bruge så kraftigt grej. Fiskene kommer tit ret tæt på land og det er trods alt sjovere med lidt lettere grej, hvis forholdene tillader det. Mobilt fiskeri med let grej er derfor er helt klart min personlige favorit, når forholdene er til det.
Medefiskeriet efter havbars er stort set uopdyrket i Danmark, men har et kæmpe potentiale.
Hvordan medefisker man efter havbars?
Watercraft – evnen til at finde fiskene, være på pletten på det helt rigtige tidspunkt, og kombinere dette med viden om fiskens fourageringsmønstre samt at visualisere hvad det egentlig er, der foregår under overfladen, er til enhver tid den vigtigste es havbarsfiskeren kan have på hånden.
At kaste taklet langt pokker i vold på velkendte pladser på det helt rigtige tidspunkt i forhold til tidevandet, kan være en effektiv kystfiskemetode, men ofte får man mere ud af at være mobil og tænke mere over at fiske »håndholdt« på mange forskellige hot-spots. Evnen til at læse vandet og tolke det du ser på den helt rigtige måde, er noget der kun kommer ved at spendere en masse tid ved vandet samtidig med, at du registrerer og reflekterer over, hvad du ser. Dette fiskeri handler meget mere om at placere taklet helt præcist på det rette sted – end at kaste langt.
Uregelmæssigheder på overfladen er helt basalt det vigtigste, du skal være på udkig efter. Et af de bedste tricks er at opsøge fiskestedet ved lavvande. Under disse forhold er det nemlig meget lettere at afsløre de særlige bundforhold, der skaber attraktive hot-spots for havbarsen. Nogle af de bedste steder er ofte huller eller render. Ved ekstremt lavvande er de yderst lette at spotte, fordi de er de eneste steder, hvor der er vand af betydning tilbage.
Belønningen for en dejlig sensommerdag i selskab med måger og bølgeskvulp.
Når vandstanden er på sit højeste, ses de samme spots på følgende måde: Læg mærke til hvordan bølgerne bryder helt generelt. Der hvor bølgerne flader ud og er mere rolige, er ofte lige over de dybeste huller. Årsagen er, at bølgerne bryder over de punkter med lavest vand, hvorefter de mister deres energi og højde, når de ruller videre over et hul. Selv mindre dybdeforskelle kan være rigeligt til at give så meget dybde og strømlæ, at der samler sig større mængder af byttedyr, som føler sig sikre her. Og det ved havbarsen. Byttedyrene er nemme at fange her – og dette kombineret med, at havbarsen ikke bruger nær så meget energi ved at ligge på lur her i forhold til at blive kastet rundt i selve brændingen, gør disse steder til perfekte hotspots, hvor du skal tilstræbe at placere din agn med størst mulig præcision.
På strande uden brænding og større bølger er det ofte meget små tegn, man skal kigge efter. På et strandstræk med fx ren sandbund, kan det være uregelmæssigheder som fx store sten, mindre rev eller lignende, der bryder og knækker selv mindre bølger anderledes. Alternativt skaber topografi og strukturerer på bunden måske et mindre strømskel, der ses som skillelinier i vandet, hvor der er markant forskel på vandets farve eller hvordan bølgerne rifler/bryder. Prøv at tænke som en byttefisk – alt hvad de kan bruge til at skjule deres tilstedeværelse er steder de vil opsøge. Og i hælene på dem kommer havbarsen.
Ved fiskeri på dybt vand, som det fx ofte er tilfældet, når man fisker fra moler, gælder det ligeledes om at tænke over, hvor byttefiskene oftest befinder sig. Her er de bedste spots ofte ved strømskel og helst så tæt som muligt på de strukturer, der skaber strømskellet. Det kan fx være tæt ved klipper, molehoveder, udhæng eller lignende. Det er en skræmmende tanke at være småfisk eller krabbe, vel vidende, at de glubske havbars ved præcis, hvor du opholder dig… Præcis som en løve på Serengeti vil den bruge enhver form for tilgængeligt skjul til at overraske byttet, samtidig med, at den bruger så lidt energi som overhovedet muligt.
Når der fiskes på langdistancen med det kraftige grej, er det vigtigt at have en solid stangholder som fx denne trefod, til at holde stangen.
Grej til medefiskeri efter havbars
Grejet til størsteparten af mit havbarsfiskeri, hvor jeg ikke behøver at kaste langt, er en let beach caster stang på 11-12 fod med en kastevægt på 50-100 gram. Stænger som disse er lette nok til at man kan stå og holde dem i hånden i længere tid ad gangen uden at blive træt. Det er vigtigt til dette fiskeri, for hugger en fisk tæt på fx bolværk, er det vigtigt lynhurtigt at kunne presse dem væk fra diverse strukturer, og det gøres lettest, når man allerede står med stangen i hånden.
Desuden gælder det om at minimere vægten, når der fiskes mobilt. Her er det også hæmmende for mobiliteten at skulle slæbe rundt på stangholdere og andet tungt grej. Hvor jeg helst vil have en relativt hurtig stang til mit fiskeri med kunstagn, foretrækker jeg en lidt blødere stang med progressiv aktion til mit fiskeri med naturlig agn. Det har dels noget at gøre med, at agnen ikke så let bliver revet af i kastet, men har også betydning for den indikation en blød stang giver af ændringer i strømmen, der kan have betydning for fiskeriet.
Chancen for at fange trofæfisk som denne, er så absolut til stede på den jydske vestkyst.
Hjul til kystmede efter havbars
Valget af hjul er i høj grad et spørgsmål om personlig smag – både fastspole og multihjul kan bruges. Især når man fisker relativt tæt på land, er der ingen grund til at hjulet bliver for stort og klodset. I mange situationer foretrækker jeg en monofil nylonline med brudstyrke på 5-8 kilo, afhængig af hvor jeg fisker. Denne line bruger jeg især til stationært fiskeri, hvor stangen står i stangholdere.
Fletline – typisk 30 lbs brudstyrke, bruger jeg ofte når jeg fisker stangen håndholdt, da det giver en virkelig god føling med selv det mindste nap. Men – hvis ikke du holder stangen i hånden, giver den uelastiske fletline efter min mening flere ulemper end fordele. Uanset hvilken line jegbruger, anvender jeg typisk en slagline på et par meter 40 lbs mono, for at tage den værste belastning i kastet.
Tobis er en af de bedste agn til havbars – her monteret på et klassisk langdistance takel til surf-fiskeri. Bemærk loddet, hvor ankertrådene, som navet antyder, sikrer at loddet ikke ruller og sætter sig fast på pladser, hvor det kan være et problem.
Hvilke takler er bedst til havbars?
Taklerne til fiskeri efter havbars på kort- og mellemdistancen er yderst simple. Jeg bruger normalt blot et ganske almindeligt paternoster-takel – enten glidende eller fast. Lodder med ankerwire på 90-125 gram er normalt alt, hvad der skal til at holde taklet i position, når man fisker tæt op ad en struktur, hvor taklet helst ikke skal sætte sig fast – fx klipper eller bolværk. Her skal taklet rulle så lidt som muligt, for hvis det ruller, så sætter det sig højest sandsynligt fast.
Omvendt – fiskes der i huller eller render på mere ren sandbund, foretrækker jeg kuglelodder, der får taklet til at rulle hen over bunden, så taklet kan afsøge et større areal uden den store risiko for at sætte sig fast. Havbarsen har en stor mund, så jeg bruger ofte 2/0-4/0 kroge og 30lb fluorocarbon forfang. Dette fungerer perfekt og giver minimalt med kludder.
Børsteorm, som vi kender dem så godt fra fladfiskeriet, er i mange situationer rigtig gode til havbars.
De bedste agn til havbars
Agnen har naturligvis stor betydning. Sørg altid for at få den bedst mulige kvalitet – uanset om de er ferske eller frosne, skal agnen være så frisk som muligt. Mine favorit agn er uden tvivl krabber eller levende tobis, men det afhænger lidt af, hvor jeg fisker. Jo bedre og mere effektiv duftafgivelse agnen har, desto mere effektiv er den ofte. Børsteorm, sandorm, ottearmet blæksprutte, makrel samt mindre agnfisk. Jo havmede efter havbars er faktisk ret simpelt. Så længe du husker, at det der tæller allermest er watercraft. Hvis blot du fisker din agn perfekt serveret på rette tid og sted, vil du blive rigeligt belønnet.
Krabbekød kan med fordel agnes på et dobbelt krogsæt som dette.
For at fastholde krabbekødet omvikles det agnede krabbekød med tynd, gennemsigtig elastiktråd i stil med det, der anvendes til børnehalskæder.
Sandorm er en fortræffelig agn til havbars – og samler man dem selv, er det en billig fornøjelse.
