TRYKUDLIGNING & FØRSTEHJÆLP TIL ROVFISK

Artikelforfatter Jörgen Larsson med en af sine mange store sandarter. Det er prægtige men sårbare fisk som denne Jörgen gerne vil sende sikkert retur.

Flere og flere sandartfiskere praktiserer catch and release, men det er desværre ikke altid den ømtålelige fisk klarer strabadserne. Her giver Jörgen Larsson fra Team Westin dig nogle retningslinjer til korrekt håndtering af sandart samt opskriften på hans snedige genudsætningsværktøj »Sandartfrelseren«.

 

 AF JÖRGEN LARSSON, FOTO: JÖRGEN LARSSON OG ROBIN EKMAN

 

MANGE SANDARTFISKERE har sikkert prøvet at genudsætte fisk, som ikke kan svømme ned igen. Nogle gange sker det også, at sandarter, som virker friske og stærke, dykker mod bunden, for så igen at flyde til overfladen efter kort tid.

Selvom sandarten har et sejt og robust udseende, er den betydeligt mere ømtålelig end mange andre arter. Jeg har set erfarne medefiskere, der er vandt til at håndtere hårdføre karpefisk, anbringe sandarter i en karpesæk og sejle dem i land for at veje og fotografere dem. Det ender næsten altid med, at sandarten dør. Jeg har intet imod, at man hjemtager en spisefisk, men jeg fortrækker, at det er de mindre eksemplarer og vil nødigt stå med en stor sandart som ufrivilligt skal hjem til gryderne. Man kan selvfølgelig ikke gardere sig 100% mod dette scenarie – for nogle gange sidder krogen bare uheldigt. Men en stor del af glæden ved fangsten af en stor sandart forsvinder for mig, hvis den dør unødigt.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Sandartfrelseren er nem at lave, men huskloddet skal være tungt, hvis det både skal
kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig
agere kontravægt.

Sandartfrelseren er nem at lave, men husk loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne fire en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt.

 

PROBLEMET MED DE SKRØBELIGE SANDARTER er klart størst i sommerhalvåret, og det er primært hos de store fisk, som kæmper hårdt og ophober mælkesyre i det varme vand. Selvom fiskene måske kun hugger få meter fra overfladen, plejer de at dykke under fighten, og det er ikke ualmindeligt, at de når ned på 10-15 meter, som de derefter skal fightes op fra.

Når fisk tvinges op fra dybt vand mindskes dens omgivende tryk, hvilket bevirker at luften i svømmeblæren ekspanderer. Med mindre individer, der hurtigt bliver »kranet« til overfladen, risikerer man i værste fald, at øjnene popper ud og svømmeblærer trænger op i svælget. Sådanne fisk overlever ikke og må derfor aflives. »Fordelen« med de større sandarter er, at de ikke kan presses op lige så hurtigt. Man skal naturligvis ikke lade fighten trække i langdrag, men de tungere og stærkere fisk tager selvsagt længere tid at fighte til overfladen. Dette betyder dog ikke, at storsandarten vil være upåvirket af en hård behandling.

Selvom vejning og fotografering forgår i lyntempo, kan de være svære at genudsætte. I visse tilfælde er det umuligt for sandarten at svømme ned på den rette dybde; fisken kæmper og forsøger, men orker ikke at komme ned, da luften i svømmeblærer tvinger den til overfladen som en prop. Et trick ved genudsætning af disse fisk, er at kaste dem tilbage med hovedet først. Når sandarten rammer overfladen, plejer den nærmest at eksplodere i et hurtigt dyk mod dybet.

GENNEM ÅRENE har jeg haft flere dårlige oplevelser med sandarter der ikke har overlevet, og selvom det er sjældent, er det lige sørgeligt hver gang. For at minimere antallet af døde fisk har jeg udviklet »Sandartfrelseren«. Jeg har nu brugt den et par sæsoner, og den fungerer fremragende. Hvis sandartens mave er opsvulmet, kan du fire den ned i dybet med sandartfrelseren. Man fæster klemmen i munden på fisken, firer den ned til fangstdybden eller lidt dybere, venter 15-20 sekunder og rykker derefter til så fisken frigøres. Hvis alt går efter planen, svømmer sandarten videre mod bunden, når den er fri af klemmen.

Tanken med redskabet er at hjælpe fisken ned på en dybde, hvor den ikke lider under trykket på samme måde som i overfladen. Det er desværre mislykket nogle få gange, men i de fleste tilfælde klarer sandarten sig godt. Jeg har sågar genudsat en tryksyg sandart, for siden at genfange den året efter. Sandartfrelseren fritager dig imidlertid ikke fra ansvaret, hvis fisken skal genudsættes – og den skal ikke bruges som undskyldning for at fiske for dybt. Det er svært et fastlægge præcist hvor grænsen går. Jeg har sat min grænse ved 10-11 meter, da en for stor andel af fiskene får problemer, når de fanges dybere. Det er desuden »god latin« at blive nogle minutter i området, hvor fisken er genudsat, for at sikre sig at den ikke kommer til overfladen igen.

 Sådan laver du Sandartfrelseren

Sandartfrelseren er nem at lave. Brug en limklemme fra et byggemarked. Fjern de bevægelige plader længst ude på kæberne og bor et hul i begge håndtag med en diameter på 3-4 millimeter. Tråd en 1-1,5 millimeter nylonline igennem det øverste håndtag, og fastgør den derefter på det nederste håndtag med en wirecrimp.

I den anden ende af linen bindes en kraftig svirvel 10-15 centimeter over klemmen. Tråd derefter en ny nylonline igennem nederste håndtag og fastgør den på det øverste håndtag. I den modsatte ende bindes en grov og solid hægte 10-15 centimeter under klemmen. Monter et lod på cirka et kilo i hægten. Loddet skal være tungt, hvis det både skal kunne hale en sandart ned i dybet og samtidig agere kontravægt, når klemmen skal trækkes åben. Monter til sidst 15 meter kraftig nylon eller fletline i den øverste svirvel. Din sandartfrelser er nu klar til brug.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 6/2014

 

Grejxperten Flashsale

 

Sandartfrelseren er montereti munden på en trykpåvirket
sandart, der nu er klar til at
blive firet mod bunden.

Sandartfrelseren er monteret i munden på en trykpåvirket sandart, der nu er klar til at blive firet mod bunden.

 

CLAW FLY SHANKS DEL I: THE CLAW FLY

Med Jens Bursells Claw Fly Shanks er det super let at fiske fx rejefluer med en markant højere landingsrate, end det er muligt med de traditionelle enkeltkroge. Og så er det også mindre skadeligt, fordi de bittesmå trekroge ofte sidder mere yderligt, er lettere at få ud og giver mindre krogsår.

I den nye version af kystørredbogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” fra oktober 2022 lancerede jeg en helt nye fluetype bundet på Claw Fly Shanks med bittesmå trekroge, der kroger markant bedre end de traditionelle kystfluer på enkeltkroge – men skader minde og er lige så lette at bruge både på flue- og bombardastang. Her får du for første gang on-line en teaser på principperne bag The Claw Fly, som for første gang præsenteres “live” på Fisk & Fris stand til Danish Fly Festival 2023.

 

AF JENS BURSELL

 

Den nok simpleste metode til at opnå en markant højere landingsrate med bittesmå trekroge på større asymmetriske fluer – eksempelvis rejefluer – er i min optik at fiske den på en Claw Fly shank. Faktisk har jeg arbejdet på at udvikle denne idé siden omkring 2010, men har holdt kortene tæt til kroppen siden, og først for alvor fået udviklet konceptet siden 2017-18. I denne artikel får du en teaser på, hvad der allerede blev publiceret i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” i oktober 2022. I del 2 af artiklen, som udkommer fredag den 3 marts 2023, følger op med en anden, upubliceret og om muligt endnu federe variant over samme tankegang. Glæd dig – for det kommer til at give dig MANGE flere fisk på en super let måde.

The Claw Fly

Teknikken går i al sin enkelhed ud på at sikre den perfekte asymmetri og styring af krogen ved at bukke en wire-shank med et øje i hver ende, som vist oven for her. For at passe til en Y-trekrog (s. 258 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) skal det bagerste øje være parallelt med krogens længderetning, mens det skal stå vinkelret pa fluens længderetning, hvis man vil bruge en trekrog af T-typen.

Claw Fly shank´en bukkes i princippet fuldstændig som en Claw Connector (s. 277 i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”) blot med den forskel, at der anvendes en lidt tyndere wire – fx 0,55- 0,6 mm rustfri stålwire, samt at formen ikke er helt identisk. Med en Finesse Split Ring Plier sattes en str. 00-0 springring pa en str. 16-14 trekrog, som herefter monteres i Claw Fly shank´ens bagende, så én gren peger fremad som vist pa illustrationerne. Lettere bliver det ikke. Den helt store fordel ved denne teknik er, at når først du har bundet dine fluer på Claw Fly shanks, så kan du binde dem på forfanget med en hvilken som helst knude du ønsker – eksempelvis med en løsthangslet rapala løkke, hvis man hører til typen, som mener, at dette har betydning. Og – bliver krogen sløv, så skifter du den blot, lige som man gør det på et almindeligt pladeblink med en spring-ring. Claw Flies kaster perfekt på både fluestang og bombarda – og den løsthængslede krog giver ikke flere ophægtninger end en normal flue.

Læs meget mere om principperne bag The Claw Fly – samt hvordan den laves i bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten” som du kan købe signeret her (REKLAME).

Wire i de rette dimensioner på 0,55-0,6 mm kan købes hos releaserigshop.com, hvor du også kan skaffe de små trekroge til formålet. Her kan du også købe de nødvendige redskaber til fremstillingen af Claw Fly Shanks.

På Danish Fly Festvial 2023 vil jeg lørdag den 4 marts demonstrere, hvordan man laver Claw Flies, som du også kan købe håndlavet på Fisk & Fris stand. Og kan du ikke selv binde, så kan du også få dine shanks bundet af fluebinderne Peter Rødsgaard og Erik Tveskov med fx ”Høtyven” eller en ”Polarmagnus”. Samme dag holder jeg klokken 12 foredrag om småkrogs til fluer – blandt andet Claw Flies.

I del 2 af artiklen publiceres som sagt en ny og upubliceret variant over The Claw Fly, som du mildest talt godt kan se frem til: Tjek ind på fiskogfri.dk fredag den 3 marts og læs artiklen.

 

Friluftsland

 

HAVBARS: FORSKNING AFSLØRER LAV DØDELIGHED VED CATCH & RELEASE

Det bliver mere og mere populært at fiske havbars herhjemme – og mange vælger at genudsætte deres fangster. Men hvor mange af dem overlever egentlig? Et videnskabeligt studie – ”Estimating post-release mortality of European sea bass based on experimental angling“ viser en ekstremt lave dødelighed på genusætning af havbars taget på spin med kunstagn. Ja faktisk døde ingen fisk overhovedet i eksperimentet. Det skete derimod i den del af eksperimentet, hvor der blev brugt naturlige agn. Her var dødeligheden 13,9% – hvilket især relaterede til flere dybe krogninger, krogskader og forøget lufteksponering. På de fisk, som blev dybt kroget, var dødeligheden hele 76,5%. Totalt set svingede dødligheden ved catch & release på havbars fra 2,8-9,1 – afhængig af de lokale metoder. Det understreges i studiet at selvom dødeligheden ved catch & release er lav, skal man tage højde for den i forvaltningen af arten, eftersom den akkumulerede effekt ved høj fisketryk kan være stor.

Læs mere om studiet her.

FOTO: RASMUS WØLCK

 

Tradea brugt fiskegrej

MODHAGER VS MODHAGELØS – HVAD ER PRISEN?

Modhageløse kroge giver en markant lavere landingsrate – og medfører ikke en hurtigere afkrogningstid, når der er tale om små trekroge.

Fordele og ulemper ved modhager vs modhageløse kroge diskuteres ofte, når snakken går på catch and release. Fisk & Fri har foretaget en omfattende test af både landingsrate og afkrogningstid på små trekroge med og uden modhager. Og konklusionen er klar: Det koster mange fisk at bruge modhageløse kroge – og når der anvendes små kroge, opnår man reelt set ikke den store fordel ved det set i en C & R sammenhæng.

AF JENS BURSELL

MODHAGELØSE KROGE diskuteres tit, når man snakker skånsomt fiskeri. Selvom videnskabelige oversigtsanalyser viser, at brugen af modhageløse kroge kun har marginal effekt, når man samlet evaluerer alle undersøgelser som er lavet om emnet, så er der alli­gevel enkelte undersøgelser, der viser, at de kan nedsæt­te afkrogningstiden – og dermed den mængde af tid, som fisken eksponeres for luft. Og særligt til laksefisk er dette vigtigt, hvor selv kort tids ekstra eksponering for luft kan have be­tydning for både overlevelseschancer og re­produktionssucces.

Men – de undersøgelser, der viser, at modhageløse kroge nedsætter afkrogningstiden, er lavet på større kroge med relativt store modhager – og det er klart, at jo større modhager krogen har, de­sto sværere bliver det at få den hurtigt ud. Spørgsmålet er så – hvad nu hvis man sammenligner meget små trekroge (≤) str. 12, der har nogen bitte små modha­ger, med modhageløse kroge af præcis samme størrelse og møn­ster. Hvad betyder det for af­krogningstiden – og ikke mindst landingsraten, som vi jo alle er interesseret i? For – hvem gider at miste en stor fisk, som man har knoklet for at få til at hugge? Netop det satte jeg mig for at undersøge et par forårsdage i Simons Put and Take på Sjælland, hvor der sjældent er langt mellem snapsene.

 

Friluftsland

 

Vinkel-rigget med en str. 12 krog - fx Owner ST36 BCX - vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %.

Vinkel-rigget med en str. 12 krog, der har modhager – fx Owner ST36 BCX – vil booste din landingsrate på blink i putten med næsten 50 %. Fisker du modhageløst vil du miste markant flere fisk.

Modhager giver selvfølgelig flere fisk

Tre testfiskere fiskede alle med en lille gennemløber str. 0. Under gennemløberen havde vi et bøjet stykke silikone rør (li­ne-a-ligner) – også kaldet et vin­kel-rig. Krogene var de små tre­kroge Owner ST36 BC X str. 12 – med og uden modhager, som var monteret i en spring-ring str. 00 samt en 2,5 mm solid rig-ring. Og så var det ellers bare at fiske løs. Samtlige kontakter blev talt, og afkrogningstiden blev noteret som tiden fra fisken forholdt sig i ro og var klar til at blive afkroget – til krogen var fri. Der blev fisket lige mewget tid med og uden modhager.

I alt blev det i testperioden til kontakter med 325 fisk op til cirka 8 kilo, og resultater­ne var klare. Landingsraten på modhageløse kroge var kun 49 % med den modhageløse montage – og 68 % på monta­gen, hvor krogen havde modha­ger. Krogene med modhager gav altså 39 % flere fisk – en forskel der er stærkt signifikant, når man tester den statistisk. Hvis du har overvejet at bruge modhageløse, fordi du tror det ikke betyder den store forskel i landingsraten, kan du altså roligt tro om igen. Det giver også god logik på de min­dre kroge, fordi modhagen her er så kort, at den let kan få fat i det tynde, bløde væv over kæbe­bensknoglerne. Eller sagt på en anden måde – når den ikke er der, er der ingen modhage der får fat – og så mister man flere fisk.

Man kan derfor også forestille sig, at forskellen i landingsrate mellem store kroge med mod­hager – og store kroge uden modhager – måske er mindre end eftervist i dette eksperiment. Årsagen er, at afstanden fra krogspidsen og bagsiden af modhagen på storekroge er så lang, at den alligevel ikke for fat, hvorved forskellen på landingsrate med og uden modhager vil være markant mindre, end når der anvendes så små kroge – at modhagen rent faktisk kan få fat i det tynde bløde væv over kæbnenene. Du kan læse meget mere om dette i mit kapitel ”De sidste 50 % – release rigs” der udkommer 1. oktober 2022.

At landingsraten på regnbuer er lavere end kystørreder er helt normalt – put-ørrederne er fod­ret op på piller, og de åbner derfor ikke munden meget, når de hug­ger, hvilket nok er den del af for­klaringen på, at regnbuer ofte er svære at kroge. En anden forkla­ring er, at munden er lidt mindre i forhold til kropsstørrelsen, hvil­ket bare helt generelt gør at de har lidt sværere ved at gabe over de lidt større agn.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne. De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Jens Bursell med en flot regnbue, der huggede en Snurrebasse str. 0 fisket med vinkel-rig og en str. 12 krog i Simons Put and Take. Testfiskeriet gav 325 regnbuer, så der var ømme arme i pauserne.
De små kroge, rig-rings og spring-ringe str. 00 klarer uden problemer fisk af denne størrelse.

Tabes flere fisk der hopper?

Antallet af hoppende fisk talte vi også: 55 % af fiskene hoppede fri af vandet under fighten. År­sagen til, at vi målte dette var, at vi tænkte, at antallet af hop, kunne have negativ indflydelse på krogholdet – især på de modha­geløse kroge. Pudsigt var det, at på modhagekroge hoppede kun 30 % af fiskene, mens 66 % af dem, der blev kroget på modha­geløse kroge – hoppede. Hvad forklaringen er, har jeg intet bud på pt.

Jeg har ikke målt antallet af hop pr kroget havørred på kysten, men – med afsæt i denne lille test – føler jeg mig meget overbevist om, at det også vil have drastiske negative konsekvenser for landingsraten at bruge modhageløse kroge på kysten. Jeg tror antallet af spring pr laks og havørred i åen er cirka samme omfang som for regnbu­erne, så også her er det sandsyn­ligt, at de modhageløse kroge kan koste næsten lige så mange mistede fisk.

Med så små kroge er mange fisk kroget yderligt – og primært med brug af pean var den gennem­snitlige afkrogningstid hhv 1,72 sekund med modhageløse kroge og 1,70 sekund med modhager. Denne forskel var ikke statistisk signifikant – og vi kan konklude­re, at så længe vi snakker små tre­kroge med micromodhager, er der ingen grund til at anvende mod­hageløse i forsøget på at opnå en kortere afkrogningstid. OK – modhagerne kan forværre læsio­nen i krogsåret lidt, men når der er tale om micromodhager, tror jeg, at vi er så meget ude i margi­nalerne, at dette til fulde opvejes af mindre risiko for ”at krogen vandre rundt i munden” under fighten, som man ser det, når der bruges modhageløse kroge.

Det er blandt andet på grund af ”vandrende kroge” at modhageløse kroge er forbudt i flere kommercielle karpevande i Europa.

 

Den lille trekrog fjernes let - og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Den lille trekrog fjernes let – og hvis fisken er dybt kroget, er der mulighed for at anvende en push-back disgorger til afkrogning 100 % under vand, hvis fisken skal genudsættes.

Vinkelrig med udskiftelig krog

Vinkel rigs, hvor krogen er mon­teret i springring/rig-ring, som jeg har brugt siden foråret 2016, har to store fordele frem for den version, hvor krogen blot bindes i en rapala-knude. For at krogen fungerer godt i rapala-knuden, skal løkken blot være 2-3 mm i indre diameter, hvilket kan være svært at binde, for folk der ikke er gode til at binde knuder – og ikke har øvelsen i netop dette. Når taklet i stedet monteres i en solid rig-ring – kan en hvilken som helst knude bruges, hvilket betyder, at det går hurtigere – og at alle – kan være med. Husk at din solid-ring skal være helt rund i tværsnit – ellers kan det give skader på fluoro­carbonen, som kan resultere i uventede brud. Taklet kan også bruges til fletline, og her betyder det ikke helt så meget, at ringens tværsnit er helt rundt.

 

Dette skal du bruge til et vinkel rig.

Sådan laver du vinkel rigget

Blinket monteres på følgende måde: Stik forfang – eller fletline gennem gennemløberen fra oven. Tråd et T-swivel-bead (Radical fra Quantum) og en afkortet Radi­cal Bent hook aligner (18 mm) fra Quantum på forfanget/linen. Det er især den vandrette del, der skal afkortes – uanset hvil­ket blink du bruger. Den del af røret, der vender i en vinkel ud fra blinkets længeakse skal ikke afkortes på brede blink som fx Snurrebassen str. 4, men bør af­kortes et par mm til mere smalle blink. Alle typer af alingners kan bruges – også fra andre fabrika­ter – eksperimenter selv.

Bind herefter din 2,5-3 mm rig-ring på og monter den lille str. 12 trekrog til ringen via en 3,5-4 mm spring-ring. Brug den mindste du kan finde, hvilket på det dan­ske marked nok er Owner str. 00. Endnu bedre er dog de japanske Decoy spring-ringe kaldet Split-ring Light – de er både mindre, stærkere og mere elegante – sam­tidig med, at de er rigeligt stærke til at klare en hvilken som helst havørred. Regnbuer kæmper mindst lige så godt som havørred af samme størrelse – ofte bedre – og under vores forsøg brugt vi springringe, der var samme stør­relse som Decoy str. 00 – uden at have nogen problemer, på trods af 325 flotte 2-8 kilos regnbuer, der blev kranet ind hurtigst muligt.

Rigtig mange kystfiskere har opdaget, hvor let det er at bruge vinkelrigget, men det er kun få put-fiskere, der har opdaget, at metoden selvfølgelig virker på helt samme måde til fiskeri med små gennemløbere til puttens regnbuer. Held og lykket med vinkelrigget – både i putten og på kysten.

Du kan læse meget mere om de seneste 2022 udgaver af super effektive småkrogstakler i den nye udgave af bogen ”Havørred – Refleksioner på kysten”, der udkommer 1. oktober 2022.

Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 8/2017.

 

Tradea brugt fiskegrej

 

Jens Bursells vinkel rig