KINETIC FISKECUP 2023: MONSTERGEDDER PÅ FLUESTANGEN

– Jeg har netop haft endnu en vild dag med fluestangen, skriver Mads Nørgaard Kristensen til Fisk & Fri. – Fiskeriet var knap nok startet, før jeg fik skræmt en god fisk, så jeg skiftede hardmono forfanget til et 0.92mm fluorocarbon forfang og valgte en flue med stinger. Herefter fiskede jeg videre, og helt inde ved brinken så jeg en stor skygge stille og roligt følge fluen, så jeg måtte strippe forfanget helt ind igennem de første øjer på stangen, hvorefter fisken stille og roligt åbnede munden og tog halen på fluen.

– Krogen blev sat hårdt og kontant, hvorefter fisken eksploderede i overfladen og stak ud i vandet. Jeg så straks, at den var rigtig yderligt kroget, så jeg sprang hurtigt i vandet, og lagde maksimalt pres på fisken hvorefter jeg hurtig fik fat i forfanget, og landede fisken med et gællegreb. Så holdt jeg gedden under vandet med den ene hånd, imens jeg med den anden fik sat mobilen på et træ. Med stemme styring på mobilen fik jeg taget et par billeder.

– Det er altid lettest, hvis man har et stativ, eller hvis man er to, men når man står med fisken i hånden så må man tænke hurtigt for ikke at stresse fisken unødvendigt. Fik hurtigt målt fisken til 120cm+ – og vejet den til 13.48kg. Senere samme dag tog jeg en gedde på 10.6kg sammen med en god kammerat. Så alt i alt endnu et par gode timer ved vandet, slutter Mads.

Fisken tilmeldes Kinetic Fiskecup 2023, som du kan læse mere om her.

 

Geddefeber

 

Kinetic Fiskecup 2023

Tradera

SPIN: TÅLMODIGHED GIR´GROVE STORGEDDER

– Endelig lykkedes det, skriver Morten Lee Pedersen til Fisk & Fri. – De sidste 10 dage har jeg brugt ved vandet. Jeg har bogstaveligt fisket fra morgen til aften hver evige eneste dag. Gejsten har været presset til det yderste undervejs, for på intet tidspunkt har jeg mærket eller set fisk. Jeg har været alt mit grej igennem – og flere gange har jeg følt mig som verdens dårligste fisker.

– Men – inderst inde vidste jeg jo godt, at det bare var et spørgsmål om tid, inden hugget kom, så jeg måtte bare klø på. Sidste dag ved vandet startede ud, som de andre 9 dage. Ingen fisk eller andet tegn på liv! Så var vi ligesom i gang igen… Efter et par timer kommer hugget endelig fra en gedde, der er faldet for min Pig Shad. Da jeg satte krogene, kan jeg med det samme mærke, at det er en god fisk. Efter en forholdsvis rolig fight, kunne jeg lande turens første gedde. 124 cm målte den, og vægten stoppde ved 15.9 kg. Efter et par hurtige billeder ryger den retur igen. Jeg tænker for mig selv, at jeg egentlig ikke behøvede at fiske mere, for jeg har fået det jeg kom efter. Alligevel valgte jeg dog, at gå 20 meter længere nedstrøms, for lige at tage et par kast mere. I første kast mærkede jeg fisk igen. Igen kunne jeg mærke, at det var en god fisk, da jeg krogede den – og efter endnu en udramatisk fight kunne jeg lande turens anden fisk. Målebåndet viste 115 cm, og vægten stoppede ved 11.4 kilo, slutter han.

Har du selv fange en stor fisk, så tøve ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller sms 30700236

 

Hvidovre Sport

 

Morten Lee Pedersen med den mindste af de to kæmpegedder. Øverste den fantastiske fisk på 15,9 kilo taget på en Pig Shad.

Morten Lee Pedersen med den mindste af de to kæmpegedder. Øverste den fantastiske fisk på 15,9 kilo taget på en Pig Shad.

Tradera

ÅRETS STØRSTE GEDDE PÅ DØD AGN

– Nogle gange rammer man bare dagen, hvor det hele spiller, og det må man sige, at vi gjorde i søndags, skriver Nikolaj Peter Weile, – Min bedste fiske makker – Nicolai – og jeg havde aftalt, at vi lige skulle have et par timers kaffetur søndag formiddag, med én stang hver, for lige at se om der var en enkelt eller to gedder, der ville lege med.

– Vi mødtes og gik ned til vores fiskeplads, hvor vi stille og roligt fik gjort stængerne klar. Forventningerne var ikke høje, da vi begge har været ramt af et slemt tilfælde af nulture, og vi har siden sommer ikke rigtigt fanget noget, der var værd at skrive hjem om. Men de skal da have chancen de fisk, så ud skulle vi.

– Jeg fik lagt en stang i vandet, og det samme gjorde Nico. Og så stod den ellers bare på kaffe og smøger – samt en enkelt Albani pilsner. Man er vel fynbo, og så var det bare at vente.

– Efter en times tid vippede stangen et par gange, og jeg tænkte, at der var nok en pind i linen, men efter 5-8 sekunder begyndte “pinden” at svømme hurtigt, så jeg skyndte mig til stangen og gav modhug. Jeg blev faktisk lidt skuffet, da “pinden” ikke føles særlig stor, men på det var den. Da jeg efter et par minutter fik den tæt på uden meget modstand, var det som om, at “pinden” pludselig så en hel del større ud end først antaget. Da jeg rigtig kunne se hende, var jeg ikke i tvivl om fiskens tyngde, så jeg skyndte mig at kalde på Nico og nettet, for den her skulle bare på land. I nettet kom den, og der var ingen tvivl: Med sådan en hængebug, så måtte det være ny PR.

– Vi fik vejet dyret samt kontrolvejet, for man vil jo gerne være sikker, og her var det tydeligt, at vi var langt over min gamle PR, da vægten gik over 15 kg. Men – der er jo pres på, når Nico er på 16+, og dem der har en god fiskemakker kender til håneretten. Vi fik sat dyret ud, og hun svømmede flot og roligt derfra, mens vi fik trukket vejeslyngen fra vægten. Med en hurtig og fair nedrunding landede vi på 14,8 kg. Herfra var der jo kun at danse rundt på bredden og glæde sig over, at man har valgt at være lystfisker, slutter han.

Gedden er så vidt vides den største taget i Danmark her i 2023 – indtil videre. Fanger du selv en storfisk, så tøve ikke med at kontakte redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

drømmerejse iFish Travel

 

Nikolaj Peter Weile med sin flotte 14,8 kilos gedde taget på død agn. Fisken er så vidt vides den største taget i 2023 - indtil videre.

Nikolaj Peter Weile med sin flotte 14,8 kilos gedde taget på død agn. Fisken er så vidt vides den største taget i 2023 – indtil videre.

Tradera

DØRG MED DØD AGN GIVER FLOT GEDDE

– Forleden fik jeg lokket mine kære forældre med ud i båden på søen i vinterkulden, fortæller Frederik Eritsian-Hansen til Fisk & Fri. – Der var både tåge, overskyet samt solskin og svag til jævn/frisk vind. Hele dagen var temperaturen lige omkring frysepunktet. 

– Vores plan om at fiske med levende agn efter gedderne slog fejl, så vi måtte have fat i plan b, hvilket var slow-trolling med død agn, hvilket heller ikke var helt let. Det holdt hårdt, men vi fik til sidst slidt os til et enkelt hug, der resulterede i en nydelig gedde på 8,75 kg og 106 cm, som du kan se på billedet ovenfor. Gedden kunne lige akkurat snige sig op i min top 10 – som en ny nr. 10 på listen, slutter han.

Husk, at du kan læse masser af dybdegående og lærerige artikler om geddefiskeri i artikelarkivet her. Frederik har i øvrigt skrevet et super afsnit om valg af både til geddefiskeri i bogen ”Geddefeber”, som du kan købe her (REKLAME).

 

Geddefeber

Tradera

KINETIC FISKECUP 2023: FLOTTE GEDDER PÅ AGNFISK FRA LAND

– Der er for alvor kommet godt gang i de sultne gedder, og har den sidste uge fået et par fine fisk på land i sidste uge var der ny pr på 9.8 kg og 103 cm, fortæller Kasper Pedersen, der også mistede en i samme størrelse.

– I dag var de lidt svære i forhold til i sidste uge da der var plus grader og i går minus grader. Men da solen kom frem begyndt der at ske lidt. Fik et forsigtigt hug hvor jeg gav modhug og mærkede fisken, men den smuttet. Så satte jeg en ny agn fisk på og kastede ud i samme område, og 2-3 minutter efter – bum, så var der fast fisk for enden af linen. I slyngen kom en fin fisk, som hurtigt kom retur igen. Er sikker på den kommende tid nok skal give mig en ny PR over de magiske 10 kilo, slutter han og tilføjer at han vil deltage i Kinetic Fiskecup med sine gedder.

Du kan læse meget mere om konkurrencen, der er sponsoreret af Kinetic Fishing, på fiskogfri.dk under ”konkurrencer”.

 

Friluftsland

 

 

Kasper med den største af sine fine gedder på agnfisk, som han tilmelder Kinetic Fiskecup 2023.

Kasper med den største af sine fine gedder på agnfisk, som han tilmelder Kinetic Fiskecup 2023.

 

Kinetic Fiskecup 2023

Tradera

NORSK STORGEDDE PÅ MONSTERTEEZ

Kun ganske få skandinaviske geddefiskere har landet mere end fem gedder over den nærmest uopnåelige 15 kilos grænse. En af dem er norske Petter Støttum fra Team Westin, der for nylig fik sin sjette fisk over den magiske drømmegrænse.

– Gedden, som var 15,05 kilo og 124 centimeter, er den største jeg har fået på spinnefiskeri, fortæller han til Fisk & Fri. – Den brutale og mega stærke fisk tog en Monsterteez i farven EKG knaldhårdt. Disse baits har jeg fået utrolig mange fisk på, og de kan holde til virkelig meget – også når de er så gennemtyggede, at de holdes sammen af sekundlim… Til dette fiskeri bruger jeg mine Westin Monstersticks, som kan fås i både W4, W4 og W10 udgaver. Denne gang var det en W4 jeg brugte. Den kroger perfekt og er virkelig god at fighte store, stærke fisk på.

 

Geddefeber

Tradera

GEDDE NUMMER SYV OVER 15 KILO

Svenske Fredrik Stjärnkvist har gjort det godt, når det kommer til de ikke bare store, men rigtig store gedder. Der har dog været lavvande et par år, men i år lykkedes det endelig igen. Fangsten har været holdt hemmelig et stykke tid, men forleden kunne han afsløre, hvad der kom i nettet her i foråret 2022:

– I foråret oplevede jeg noget, som ikke er sket i flere år – nemlig en mostergedde i nettet, fortæller han. – Gennem de sidste fem år har jeg fisket målrettet efter en ny 15 kilo+ gedde, og ofte har det føltes håbløst, men jeg er heldigvis stædig, og håbet er det sidste som forlader mig.

– Den 23 marts fiskede jeg sammen med min gode ven – danske Niels Buch Jørgensen – i et svensk vand. – De første timer skete der intet, men ved 10-tiden testede vi et nyt sted, hvor jeg nogle uger tidligere havde fået en fin fisk. Allerede i første kast blev min Ricky The Roach taget i et tungt hug, og straks efter modhugget væltede en stor gedde sig i overfladen. På det tidspunkt fattede jeg ikke helt, hvor stor fisken egentlig var, men det kom jeg til, da den nærmede sig båden – hvor jeg kunne se, at fisken var kroget virkelig yderligt. Jeg bad Niels om at være klar med nettet, men det var først efter et par kraftfulde udløb og nervepirrende hovedryst, at jeg kunne presse fisken så langt ind, at Niels var i stand til at lande fisken i første forsøg.

– I det samme fisken var i nettet, løsnedes krogen af sig selv, så jiggen sekunder efter sad i netmaskerne… Fisken, der var 118 centimeter, var enormt bred over ryggen og vejede sanseløse 16,0 kilo. Selv om jeg fiskede resten af dagen, så må jeg indrømme, at jeg befandt mig et helt andet sted…

– Kæmpegedden er min femte gedde over 16 kilo og den syvende over 15. Det næste bliver nok at satse på en ny PR – selvom det nok næsten er umuligt, slutter han.

Fredriks gedderekord er i øvrigt 18,8 kilo, så han skal nok finde både tålmodighed og stædigheden frem – igen.

 

Daiwa Open 2025

 

Tradera

KÆMPEGEDDE TIL HENRIK CARL

Henrik Carl har flere meget store gedder på samvittigheden, og nu har han føjet endnu en kæmpefisk til samlingen: – Jeg har haft nedprioriteret geddefiskeriet til fordel for andre arter de sidste par sæsoner, men med efterårets komme er lysten til at jagte de skarptandede vendt tilbage. Bevæbnet med en geddestang med flåd og en håndfuld småskaller begav jeg mig ud for at prøve lykken i en privat sø, jeg ikke har fisket i før. Der gik ikke lang tid, før en lille pjevs lod sig overliste, og kort efter fulgte endnu én. Så var der da gedder i søen!

– Da flåddet forsvandt tredje gang, gav jeg straks modhug for ikke at risikere en dyb krogning. Gedden kvitterede ved at rulle hidsigt rundt i overfladen, og mit første indtryk var, at det var en fisk på 4-5 kg. Den gjorde ikke meget væsen af sig i begyndelsen, så jeg fik hurtigt presset den 15-20 meter ind, og da den vendte i overfladen anden gang, kunne jeg se, at den nok nærmere var 8-10 kg. Den trak lidt frem og tilbage langs sivkanten, og på et tidspunkt kom den så tæt på, at jeg godt kunne se, at jeg havde skudt helt ved siden af. Den var jo ENORM! Stressniveauet steg betragteligt, og de kræfter, den havde sparet på langdistancen, brugte den helt inde under land. Den var tydeligvis ikke træt, da den kom helt ind til bredden, og den kom derfor ikke i nettet i første forsøg. Først efter at have undveget flere gange, måtte den dog se sig besejret. Det var et imponerende syn som den lå der, og den fik det ellers meget store net til at se lidt for småt ud. Vejningen afslørede en kampvægt på hele 16,0 kg – en drømmefisk. Efter et par hurtige billeder fik den naturligvis sin frihed. 

 

drømmerejse iFish Travel
Tradera

EN FLOT GEDDE PÅ GUMMI

Efteråret er en af de bedste tider på året til geddefiskeri, Fiskene har haft flere måneder oven på legen i foråret til at komme i topform – og vandet er endnu ikke så koldt, at fiskene begynder at blive træge. En af dem, der har været ude for at nyde det til tider gode fiskeri her i oktober, er Jesper Stenkilde, der sammen med sin kammerat Jesper Christensen forleden var ude at fiske på den lokale sø:

– Vi ville prøve på dybt vand efter de store gedder, som søen holder. Aftalen var at kastefiske med store gummidyr. Det er et herligt fiskeri, når man står på båden og følger agnen komme op fra dybet. Den første time skete der ikke så meget. Søen var helt stille i overfladen, hvilket gjorde det svært at lokke gedderne. Men så fik Jesper et knaldhårdt hug på cirka 6 meter vand, og så fulgte et god fight, hvorefter vi kunne lande den flotte gedde, som du ser ovenfor, slutter han.

Hvis du vil læse mere om fiskeriet efter gedder, har vi masser af gode, instruktive artikler om emnet i artikelarkivet på fiskogfri.dk her.

 

Friluftsland

Tradera