sep 11, 2025 | Nyheder
Dette spørgsmål er temaet, når ”Red Isefjord” inviterer til offentligt møde i Roskilde den 15. september, 2025: De danske fjorde er under massivt pres. Fedtemøg, iltsvind, næringsstoffer, invasive arter og gamle forureninger truer biodiversiteten og kvæler ålegræsset. Roskilde Fjord er ingen undtagelse – selvom den rummer et enestående fugleliv, muslingebanker og et unikt samspil mellem fersk- og saltvand.
Samtidig står Danmark midt i en historisk naturindsats: Med Den Grønne Trepart har regeringen, organisationer og erhverv lanceret en storstilet plan for at genoprette biodiversiteten og skabe bedre vilkår for livet i fjorde og farvande. Spørgsmålet er: Kan planen indfri løfterne – eller ender den i hensigtserklæringer uden reel effekt?
Det spørgsmål stilles til debat ved et offentligt møde arrangeret af Red Isefjord den 15. september kl. 19.00 på Roskilde Festival Højskole, Basgangen 20, Roskilde. Der er gratis entré, og ingen tilmelding er nødvendig.
To markante stemmer giver hver deres bud på, hvordan fjordene kan reddes:
Jørgen Brink Hansen: Biolog med speciale i ferskvandsøkologi, forperson hos Roskilde Oplevelseshavn og Fjordhave samt medlem af Danmarks Naturfredningsforenings Fjord- og Havnetværk. Han vil fortælle om Roskilde Fjords økologiske tilstand, dens betydning for fugle- og dyreliv – samt de konkrete presfaktorer, der truer fjorden i dag.
Kjeld Hansen: Landmand, miljøjournalist og redaktør af det kritiske nyhedsmedie gylle.dk. Han sætter fjordens udfordringer ind i den nationale sammenhæng og spørger, om Den Grønne Trepart virkelig kan blive vendepunktet – eller om landbrugets indflydelse fortsat vil blokere for en reel grøn omstilling.’
Mødet afsluttes med en debat, hvor publikum får mulighed for at stille spørgsmål og deltage i dialogen om fjordenes fremtid.
Tjek arrangementet på Facebook her.
Læs mere om Red Isefjord og foreningens arbejde på www.redisefjord.dk.
sep 8, 2025 | Nyheder
Umiddelbart inden sommerferien fik man i Folketinget afsluttet fiskeriforhandlingerne, hvor det blandt andet blev vedtaget, at iværksætte et af lystfiskerne længe ønsket forbud mod erhvervsfiskeri i ferskvand samt et omsætningsforbud på de vigtigste sportsfiskearter – laks, ørred, gedde, aborre og sandart.
Der er nu gået et stykke tid, og mange venter med stor spænding på, hvad der nu kommer til at ske. Hvornår træder det i kraft, og hvordan skal det i praksis implementeres?
I forbindelse med Folkemødet for en ren Arresø fik vi en kort snak med Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, som har været en af de politiske drivkræfter bag netop forbuddet imod garn i ferskvand og omsætningsforbuddet på sportsfisk. – Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri – Jacob Jensen har lovet at der vil blive følge op på sagen her til efteråret, siger han. – Jeg forventer, at sagen kører videre med Folketingets åbning den første tirsdag i oktober. Aftalen er, at det kan træde i kraft til nytår, så jeg forventer at dette kommer til at ske som planlagt.
Læs mere om Fiskeriaftalerne – samt forbud mod garn i ferskvand og omsætningsforbud på laks, ørred, gedde, aborre og sandart her.
sep 7, 2025 | Nyheder
I dag blev der holdt folkemøde ved Auderød Havn i Nordsjælland for en ren Arresø. Fisk & Fri var naturligvis på pletten, for at se, hvordan det går med planerne om at nedsætte forureningen i landes største sø – Arresø.
Kort opsummeret er belastningen med næringsstoffer desværre steget de sidste 10 år på trods af bedre og bedre rensningsanlæg samt tvungen separat kloakering, der nedsætter risikoen for opblanding af regn- og spildevand – og dermed kraftig forurening, under voldsomme regnskyl. Årsagen til, at det alligevel står værre til, er især en større andel af udledning fra landbruget i området, som ifølge DN´s biolog Søren Mark Jensen pt tegner sig for 2/3.
Den store sandartbestand, som jo er fundamentet for det gode fiskeri på Arresø – er i praksis så stor som den er, fordi arten er den af vores mest almindelige rovfisk, der klarer sig bedst i stærkt uklart vand, hvor den ofte vil have en konkurrencefordel over for gedder og aborrer. Det skal ikke forstås på den måde, at forureningen skyldes sandarterne – tvært imod. Uden eller med færre sandarter ville søen være endnu mere uklar. Det faktum, at vandet i både Arresø og Tissø toppede i klarhed i de år, hvor også sandarterne peakede, vidner om, at sandarten er en vigtig hjemmehørende dansk fiskeart – også i søer som disse.
Men – lykkes det med at nedsætte tilførslen af næringsstoffer i landets største sø, vil det på sigt betyde sværere levevilkår fra sandarterne. Over tid vil der sandsynligvis ske det – at aborrer og gedder kommer til at udgøre en højre procentdel af rovfiskene, hvilket blot vil være ønskeligt, da det vil give en mere naturlig økologisk balance, en højere biodiversitet samt et mere varieret fiskeri.
Når man hører indlæggene til mødet – både fra lokale organisationer, lokalpolitikere og folketingsmedlemmer – virker det faktisk som om, at der er en vilje og et momentum for at nedsætte forureningen og dermed føre søen tilbage mod en mere klar og naturlig tilstand. Men – for at staten kan gå ind og lægge penge i projektet, er det et krav, at man først lokalt skal gøre et drastisk indhug i udledningerne, og det er rimeligt nok. For at være helt præcis skal fosforudledningen halveres fra 7 til 3,5 tons om året, for at staten for alvor kan og vil gå ind og støtte med flere penge. Men heldigvis har nogle af landes helt store fonde afsat milliarder til netop formål som dette, så der er god mulighed for økonomisk støtte indtil da.
Folkemødet for en ren Arresø blev afholdt i Audebo Havn ved søen med deltagelse af både lokal- og folketingspolitikere – og god sommerstemning i teltet. Til højre Moderator Niels Krause-Kjær – kendt fra “DR1 “Deadline” og til venstre for ham Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, der har været en af de drivende politiske kræfter bag forbuddet mod erhvervsfiskeri i ferskvand og det kommende omsætningsforbud for laks, ørred, gedde, aborre og sandart, hvilket du snart kan læse mere om på fiskogfri.dk.
Vi må håbe, at det lykkes. Der var til mødet bred enighed blandt biologer og politikere om, at en ti-årig periode til at realisere visionen om en ren Arresø faktisk kan og bør være realistisk. Med et drastisk indhug i udledningerne, kan det måske gå forholdsvis hurtigt, for vandet i søen har blot en opholdstid på et par år. Dette kombineret med en stor grad af ophvirvling af næringsstoffer fra bunden i den store, lavvandede og vindeksponerede sø betyder, at der – måske – vil ske en selvrensende effekt, hvor de store mængder af organisk materiale og næringsstoffer, der er ophobet på bunden, over tid vil blive skyllet ud af sig selv – uden at man skal bruge enorme beløb på at suge slammet op i den næsten 4.000 hektar store sø.
Så – hvis altså prognosen holder stik, er det om at nyde det gode sandartfiskeri, mens det varer – samt glæde sig over, at søen måske på sigt bliver så ren – at der går hen og bliver et mere varieret fiskeri efter både gedde, aborrer og sandart.
Når det er sagt, gælder det stadig om at passe på sandarterne, for de bidrager som sagt til at holde balance i systemet, mens det gradvist ændres. Der er masser af dem lige nu, men det er der måske ikke om et par år, hvis lystfiskerne hjemtager for mange fisk. Det optimale vil derfor hurtigst muligt være at få lavet en rimelig baglimit – fx 2 fisk/mand/dag, så vi fortsat kan have en god bestand, der også vil være livskraftig og konkurrencedygtig, når naturgrundlaget i området forhåbentlig forbedres over de kommende år, så det danner basis for en højre artsdiversitet. Uden et forbedret naturgrundlag og langt mere klart vand, vil vi næppe se særligt mange flere aborrer og gedder i søen. Og hvis ikke vi samtidigt bevarer sandarterne – om end i mindre mængder, vil vi i det forhåbentlig kommende mere klare vand med mere grøde, eksponere aborrerne for en markant øget skarvprædation. Skarverne vil nemlig i det mere klare vand pludselig kunne jage langt mere effektivt i søen, hvor vi vil kunne forvente mange flere af disse fiskespisende vandatleter.
Læs mere om klassiske interaktioner mellem aborrer, sandart og skarv på Tissø her.
Vi ses derude – Jens Bursell
jan 10, 2025 | Nyheder
– At være medlem af en lystfiskerforening som Odsherreds Sportsfiskerforening (OSF) handler om mere end blot glæden ved at fiske – det er også et stærkt fællesskab og engagement i vores havmiljø. Sådan lyder det fra foreningens formand Torben Birch.
– Dette blev tydeligt på et velbesøgt informationsmøde om vandmiljøet i Isefjorden, arrangeret af OSF. Over 200 deltagere hørte indlæg fra næstformand i Danmarks Sportsfiskerforbund, Morten Jacobsen, havbiolog Gunni Ærtebjerg og udviklingsingeniør Jan Henningsen. De præsenterede alarmerende fakta om Isefjordens tilstand, som er tæt på at være død på grund af muslingeskrab og kvælstofudledning.
– Morten Jacobsen understregede Danmarks Sportsfiskerforbunds arbejde og støtte til en sober og faktabaseret tilgang til at løse problemerne. Gunni Ærtebjerg og Jan Henningsen bidrog med videnskabelige indsigter, og skræmmende fotomatriale, der afdækkede årsagerne til fjordens ødelagte økosystem.
– Mødet resulterede i en stærk opfordring til handling. OSF har gennem sit udvalg, ”Værn om Vandet” (VOV), taget initiativ til at samle organisationer og skabe en folkebevægelse for at lægge pres på politikerne – især i det kommende valgår. Første skridt bliver at samle kræfterne via en ny Facebook-gruppe, som vil fungere som koordineringspunkt for de kommende initiativer, først mod stop af muslingeskrab og reducering af kvælstofudledning.
nov 6, 2020 | Nyheder
Der har for et par dage siden været et massivt spildevandsudslip fra Bornholms Andelsmejeri, som har forårsaget omfattende fiskedød i vandløbet og søen nedstrøms. Vi har fået en øjenvidne beretning fra Maja Sachs:
– Jeg bliver ringet op tirsdag morgen, fordi der er tegn på forurening i Præstemosen – en offentlig sø i Klemensker på Bornholm, fortæller Maja Sachs, der arbejder i Sport Dres på Bornholm. Man mener at “bunden var ved at vende”, fordi en hundelufter havde observeret mange fisk i overfladen der gispede efter luft.
– Da jeg et kvarter efter ankommer til Præstemosen gik det op for mig, at det er værre end først antaget. Jeg bliver nemlig mødt af en forfærdelig rådden stank, og jeg kan tydeligt se tusindvis af skaller og 70-80 karper gå i overfladen og gispe. På vej rundt om søen ser jeg flere døde karper ligge ved søbredden. Da jeg når halvvejs omkring den cirka 1,3 ha store sø, ser jeg mælkehvidt vand løbe fra vandløbet ud i søen, hvilket helt sikkert er spildevand fra Bornholms Andelsmejeri, som ligger lige opstrøms.
– Der kommer en mand gående hen til mig, mens jeg står og filmer, og han fortæller mig, at han tror det er spildevand fra andelsmejeriet, og at han har meldt det til myndighederne. Alligevel går der flere timer, før Beredskabsstyrelsen møder op på mejeriet og får stoppet overløbet af spildevand. En stor sten får skylden for at have stoppet deres kloak, så procesvand, der består af valle mælk og fedt, er løbet ud i vandløbet, der ender i Præstemosen cirka 1 km nedstrøms. Tidligt på aftenen bliver der sat en dykpumpe i vandløbet 3-4 meter fra, hvor vandet kommer i søen, fordi der stadig er spildevand i vandløbet. Denne kører dig ikke særlig længe, da der er strømafbrydelse ved en 21:30 tiden i Klemensker. Man erkender, at der er sket en fejl, men intet bliver gjort, før næste dag.
– Dagen efter – efter endt arbejdsdag – er jeg ude ved søen igen kl 11:30, og der møder jeg en indsatsleder og et par unge mennesker fra beredskabet, de prøver at få dykpumpen til at virke da den hele tiden stopper. Jeg spørger lidt indtil, hvem der har ansvar for at redde dyrelivet, og hvad det vil få af konsekvenser for mejeriet, men det er tydeligt, at han ikke deler min passion for karper. Afslutningsvis får jeg besked på, at hvis jeg synes de døde fisk lugter, kan jeg jo bare fjerne dem. Deres opgave var løst, nemlig at stoppe forureningen før den nåede vandløbene, da ørrederne er oppe for at gyde nu.
– Jeg kigger udover søen, der lugter fælt. Mellem 50-70 karper går i overfladen og gisper, og jeg kan se, at de er mælkehvide. De har hvidt slim på krop og finner samt slimtråde på gæller og mund. Det er tydelig, at de kæmper for livet. Desværre består spildevandet fra mejeriet af mælk, valle og fedt. Fedtet sætter sig på karpens gæller, så de bliver kvalt, og meget tyder på at alle næringsstofferne, der er kommet med spildevandet, tager alt ilt i søen, så den lider af iltsvind.
– Miljøudvalget skulle eftersøgende tage sig af mejeriet, så der sker nogle forbedringer med deres kloaksystem, men for søen er det for sent. Den er overladt til sig selv, og der er absolut ikke forståelse eller interesse i søen og fiskenes tilstand. En simpel ting som en luftpumpe kunne måske have iltet vandet, så den måske havde den været til at redde, men hvem skal betale for det? Ja godt spørgsmål. Det burde jo være mejeriet som betaler regningen, da det er deres spildevand. Men nej – igen er søen overladt til sig selv.
– På tredjedagen bliver dykpumpen fjernet. Selv ålen vil hellere en tur på land end at være i sit rette element, så i dag så jeg nogle ål på land. Der er stadig tusindvis gispene skaller, men nu kun 6-8 karper, der gispede i overfladen. 10-15 døde karper lå omkring søen, og jeg mistænker, at de fleste nu ligger døde på bunden og at vi først om en uges tid rigtig kan se omfanget af skaderne i søen pga spildevandsudslip.
– Præstemosen i Klemensker er en velbesøgt offentlig sø med dejlige broer, shelters og bålplads, og den er et dejligt sted både for lystfiskeren, hundelufteren og familien. 18 timers fiskeri med kæresten i uge 43 gav 18 smukke skælkarper og spejlkarper på land. Det var en fantastisk tur, som vi aldrig glemmer. Mosen er en fantastisk sø, hvor karpen også har ynglet i flere år. Mon vi får lov til at opleve det igen? Der går nok meget lang tid før søen er ovenpå igen. Tilbage står jeg med en masse ubesvarede spørgsmål om ansvaret for forureningen, slutter en meget trist karpefisker.
Fisk & Fri har talt med Bornholms Kommune, som siger at man netop har fået sluttet akutfasen. Hvordan ansvaret skal placeres og hvem der skal betale for oprydningsarbejdet er endnu ikke afklaret.
Massevis af karper er døde i Præstemosen ved Klemensker på grund af forurening fra Bornholms Andelsmejeri.
