I dag blev der holdt folkemøde ved Auderød Havn i Nordsjælland for en ren Arresø. Fisk & Fri var naturligvis på pletten, for at se, hvordan det går med planerne om at nedsætte forureningen i landes største sø – Arresø.
Kort opsummeret er belastningen med næringsstoffer desværre steget de sidste 10 år på trods af bedre og bedre rensningsanlæg samt tvungen separat kloakering, der nedsætter risikoen for opblanding af regn- og spildevand – og dermed kraftig forurening, under voldsomme regnskyl. Årsagen til, at det alligevel står værre til, er især en større andel af udledning fra landbruget i området, som ifølge DN´s biolog Søren Mark Jensen pt tegner sig for 2/3.
Den store sandartbestand, som jo er fundamentet for det gode fiskeri på Arresø – er i praksis så stor som den er, fordi arten er den af vores mest almindelige rovfisk, der klarer sig bedst i stærkt uklart vand, hvor den ofte vil have en konkurrencefordel over for gedder og aborrer. Det skal ikke forstås på den måde, at forureningen skyldes sandarterne – tvært imod. Uden eller med færre sandarter ville søen være endnu mere uklar. Det faktum, at vandet i både Arresø og Tissø toppede i klarhed i de år, hvor også sandarterne peakede, vidner om, at sandarten er en vigtig hjemmehørende dansk fiskeart – også i søer som disse.
Men – lykkes det med at nedsætte tilførslen af næringsstoffer i landets største sø, vil det på sigt betyde sværere levevilkår fra sandarterne. Over tid vil der sandsynligvis ske det – at aborrer og gedder kommer til at udgøre en højre procentdel af rovfiskene, hvilket blot vil være ønskeligt, da det vil give en mere naturlig økologisk balance, en højere biodiversitet samt et mere varieret fiskeri.
Når man hører indlæggene til mødet – både fra lokale organisationer, lokalpolitikere og folketingsmedlemmer – virker det faktisk som om, at der er en vilje og et momentum for at nedsætte forureningen og dermed føre søen tilbage mod en mere klar og naturlig tilstand. Men – for at staten kan gå ind og lægge penge i projektet, er det et krav, at man først lokalt skal gøre et drastisk indhug i udledningerne, og det er rimeligt nok. For at være helt præcis skal fosforudledningen halveres fra 7 til 3,5 tons om året, for at staten for alvor kan og vil gå ind og støtte med flere penge. Men heldigvis har nogle af landes helt store fonde afsat milliarder til netop formål som dette, så der er god mulighed for økonomisk støtte indtil da.

Folkemødet for en ren Arresø blev afholdt i Audebo Havn ved søen med deltagelse af både lokal- og folketingspolitikere – og god sommerstemning i teltet. Til højre Moderator Niels Krause-Kjær – kendt fra “DR1 “Deadline” og til venstre for ham Martin Lidegaard fra Radikale Venstre, der har været en af de drivende politiske kræfter bag forbuddet mod erhvervsfiskeri i ferskvand og det kommende omsætningsforbud for laks, ørred, gedde, aborre og sandart, hvilket du snart kan læse mere om på fiskogfri.dk.
Vi må håbe, at det lykkes. Der var til mødet bred enighed blandt biologer og politikere om, at en ti-årig periode til at realisere visionen om en ren Arresø faktisk kan og bør være realistisk. Med et drastisk indhug i udledningerne, kan det måske gå forholdsvis hurtigt, for vandet i søen har blot en opholdstid på et par år. Dette kombineret med en stor grad af ophvirvling af næringsstoffer fra bunden i den store, lavvandede og vindeksponerede sø betyder, at der – måske – vil ske en selvrensende effekt, hvor de store mængder af organisk materiale og næringsstoffer, der er ophobet på bunden, over tid vil blive skyllet ud af sig selv – uden at man skal bruge enorme beløb på at suge slammet op i den næsten 4.000 hektar store sø.
Så – hvis altså prognosen holder stik, er det om at nyde det gode sandartfiskeri, mens det varer – samt glæde sig over, at søen måske på sigt bliver så ren – at der går hen og bliver et mere varieret fiskeri efter både gedde, aborrer og sandart.
Når det er sagt, gælder det stadig om at passe på sandarterne, for de bidrager som sagt til at holde balance i systemet, mens det gradvist ændres. Der er masser af dem lige nu, men det er der måske ikke om et par år, hvis lystfiskerne hjemtager for mange fisk. Det optimale vil derfor hurtigst muligt være at få lavet en rimelig baglimit – fx 2 fisk/mand/dag, så vi fortsat kan have en god bestand, der også vil være livskraftig og konkurrencedygtig, når naturgrundlaget i området forhåbentlig forbedres over de kommende år, så det danner basis for en højre artsdiversitet. Uden et forbedret naturgrundlag og langt mere klart vand, vil vi næppe se særligt mange flere aborrer og gedder i søen. Og hvis ikke vi samtidigt bevarer sandarterne – om end i mindre mængder, vil vi i det forhåbentlig kommende mere klare vand med mere grøde, eksponere aborrerne for en markant øget skarvprædation. Skarverne vil nemlig i det mere klare vand pludselig kunne jage langt mere effektivt i søen, hvor vi vil kunne forvente mange flere af disse fiskespisende vandatleter.
Læs mere om klassiske interaktioner mellem aborrer, sandart og skarv på Tissø her.
Vi ses derude – Jens Bursell








