mar 2, 2021 | Nyheder
– En af de få gode ting ved denne Corona-tid er, at det kan være nemmere at tilrettelægge sit hjemme-arbejds-liv med hurtige smutture til kysten, lyder det fra Fishmadmans Per Fischer. – Bagsiden af det er så måske, at man sidder alt for ofte og kikker ud på vejret og tænker… ”det er sku nu jeg skal afsted”. Temperaturen herhjemme i årets første måneder har så lagt en dæmper på kystfiskeriet de fleste steder, men NU sker det! Jeg har længe fulgt med i issituationen i Roskilde og Isefjorden, og i sidste uge skete det… Jeg kunne desværre ikke få arbejdet helt til at forsvinde, så jeg kunne smutte torsdag eller fredag, men søndag var så muligheden inden børnefødselsdag og eftermiddagen ( – ingen kommentarer…) for en kort tur til fjorden, hvor fiskene har for vane at være klumpet sammen i den kolde tid. I perioden lige efter at isen slipper, er havørrederne at finde i de lavvandede vige med mørk bund – og det er der, at man skal bruge sin tid med fluestangen.
– Min kammerat og jeg var på plads i bunden af fjorden fra morgenstunden af, men den første time skete der ikke andet, end at ens fødder begyndte at føles som isklodser… Damn vandet er stadig koldt! Men så var der en fisk, der viste sig i overfladen, hvilket man ikke så ofte ser lige i starten af sæsonen, men når man er inden på ”det lave”, så vil man se en fisk i ny og næ. Fisken ville utroligt nok ikke noget, og der gik endnu en time uden noget. Vi flyttede plads til en anden vig, og der var så lidt mere gang i den.
Disse kroge egner sig perfekt til de små kobberbasser.
– Jeg fiskede med to fluer på forfanget, en børsteormsflue og en kobberbasse som ophæng. Godt ude i kastet tog en god fisk og stod helt stille i opstramningen – jeg kunne bare mærke, at det var en god fisk, men så blev den pludselig let og kom med ind? Havørreden fulgte helt ind og begyndte at sprælle… Det var en undermåler, der havde taget børsteormen. Det kunne jeg ikke få til at hænge sammen med at den stod stille i modhugget – men så kom forklaringen: Ophængertafsen (0,35 skal lige nævnes) til min kobberbasse var knækket – FuXX! Satans osse…
– Både en stor og en lille havørred havde altså taget mine fluer samtidigt! Det sker ikke så tit. Nå, men på med en ny kobberbasse (Copper/Mocha farve), og så gik der ikke lang tid, før en ny god fisk tog fluen, og igen var det den lille basse, fisken havde taget. Efter en god fight kunne jeg lande en let farvet fisk i fin kondition lidt over de 60 cm. Det var helt klart en vildfisk, der havde været i åen, så efter lidt hurtige fotos, så blev den sendt retur. Der var lidt flere træk i fluen, inden jeg skulle halse hjem til en børnefødselsdag, men nu er sæsonen godt i gang for mit vedkommende og corona glemmes let med fluestangen i hånden.
Meget smukkere bliver en fjordørred ikke.
nov 29, 2020 | Artikler, HAVØRREDFISKERI, Kystfiskeri, Med kystblink efter havørred, Spinnefiskeri
Vinteren nærmer sig, og fiskeriet i de danske fjorde bliver bare bedre og bedre! Tag med Tobias H. Schultz et smut i Isefjorden, og bliv klogere på hvordan du griber fjordfiskeriet an om vinteren.
AF TOBIAS HJORTKJÆR SCHULTZ, FOTOS: ASK FUTTRUP, TOBIAS SCHULTZ OG MICHAEL ZINN:
SKAL VI ikke snart kaste håndklædet i ringen? Jeg fryser ad helvede til, og det her føles sgu som det døde hav … Spørgsmålet kommer fra fiskemakker Jakob, og det føles overordentligt relevant. Vi er midt i december måned. Klokken nærmer sig 15. Vi har været ude siden solopgang. Den iskolde sjat i bunden af thermokanden har samme temperatur som fødderne, og ingen af os har mærket det mindste ryk i kæppen.
Jakob kaster endnu engang sin 17-gram stripper så langt ud over revet som muligt, mens han venter på svaret. Igen-igen hænger han fast i bunden halvvejs inde og bander stygt. I ren desperation har jeg selv været dybt i grejæsken og fundet en lille, grøn wobler med orange bug, jeg ellers aldrig bruger. Revet virker dødt, så i mangel på bedre idéer, kyler jeg den skråt ind mod kysten og spinner ind i små ryk. – Jo, lad os skride. Mine tæer skal brækkes fra hinanden med et kobe … HOV … Jeg har FISK! Et hårdt ryk i stangen efterfulgt af et gevaldigt plask i overfladen fortæller mig, at der er tale om en god fisk. Hjulet skriger om nåde, mens linen bliver flået af spolen i et tempo, der får mig til at glemme alt om temperaturen.
Iskold ørredaction i fjorden
Bremsen bliver kortvarigt strammet, og fisken vender 20-30 meter længere væk, end den huggede. Nu sætter den i rasende fart kursen stik mod mig og stopper først, da den ser mig. Et par minutter lægger vi arm. Den tager et par meter line, jeg vinder dem tilbage og så fremdeles. Den ruller i overfladen og afslører, at jeg har fat en vaskeægte overspringer på den gode side af de 60 centimeter.
Jeg søger mod den del af revet, der rager op over vandet. Nettet ligger af uvisse årsager i bilen, så der skal kanes. Fisken er snu. Den går ret efter benene, der usikkert balancerer rundt på de glatte sten. Den har held til at svømme mellem vadestøvlerne, og jeg løfter det ene ben, mens jeg piruetterer med en flodhests elegance. Succes! Jeg har igen fisken, hvor jeg vil have den. Langsomt men sikkert, får jeg bugseret den op i vandkanten. Sejrsbrølet, da jeg slår neoprenhandsken i nakken på den, giver udslag på richterskalaen.
En 64 cm smuk hunfisk ender sine dage med en solid sten i nakken. Jeg tænder en smøg og byder Jakob én. – Nej tak … Jeg har ikke lige haft sex, svarer han, uden at gøre det mindste forsøg på at skjule en ordentlig omgang grum misundelse.
Artiklens forfatter med en smuk fjordørred, fra en kold decemberdag.
Få succes med vinterfiskeriet efter havørred
Ovenstående beretning er nogle år gammel. Fisken blev taget på et kendt spot i Isefjorden, og jeg fortæller den nu, fordi præcis den fisk, markerede et vendepunkt for mig. Jakob og jeg lavede nemlig alle de fejl, der er helt typisk for folk, der endnu ikke har knækket koden til vinterfiskeriet i de smukke, lavvandede fjorde, vi har så mange af her til lands.
Skal man have succes med vinterfiskeriet på muslingebankerne, i mudderhullerne og på de små rev, skal der simpelthen tænkes radikalt anderledes, end man som kyst-og-godtvejrsfisker er vant til. Især, hvis man er spinnefisker. Fluedrengene, som jo altid er ganske begrænsede i kastelængde, har det generelt lidt lettere. De er vant til at skulle finde fiskene tæt på land og derfor er de nok lidt bedre til at analysere mulighederne dér.
Gamle fiskevaner er svære at slå ihjel
Jeg konstaterer det hver eneste gang, jeg har kystfiskere med i fjorden. Særligt om vinteren. Tilmed synes det at være næsten ligegyldigt, hvor godt jeg har forberedt folk. Har jeg en flok kursister med på en guidet tur, har jeg altid skrevet en længere smøre om grej og agn på forhånd.
Alligevel tropper en god del af dem med sikkerhed op med kystagn på 17-23 gram. Og mindst en tredjedel lærer aldrig at holde op med at kaste udad mod dybt vand. Konsekvensen er helt klar: Dem, der lærer at kaste let agn på lavt vand, fanger fisk. Dem, der ikke kan smide de gamle vaner, trækker en 0-bon. Der er masser af fisk i fjordene om vinteren. Tilmed er der pæne chancer for at få den store, blanke drømmefisk. Det er, når vandet er koldt, at de store trækker tæt på kysten og ind i fjorden.
Man skal selvfølgelig altid passe på med, hvad man lover. Og hvis man påstår, at man ved alt om havørredfiskeri, har man i samme moment afsløret, at man ved ALT for lidt og egentlig burde holde sin kæft. Der findes sikkert også andre måder at fiske effektivt på om vinteren, end den jeg sværger til. Men jeg garanterer, (næsten) at hvis du følger nedenstående råd slavisk, får du fjordfisk inden for dine næste tre-fem ture.
Fluefiskerne har ofte succes, når fjordens ørreder skal overlistes.
Grejet til vinterfiskeri efter havørred
Lavt vand! Jeg kan ikke understrege det nok: Fiskene jager på lavt vand om vinteren. Det hjælper dig ikke en skid, at du kan kyle 28 gram 130 meter ud. Der er stort set ingen fødeemner så langt ude. Fiskene jager der, hvor der er bytte. Det er der i forvejen ikke for meget af, når vandtemperaturen når under 5 grader. Men det der er, går og gemmer sig i beplantningen tæt under land. Til gengæld ligner næsten enhver agn, du kan holde over bunden på under en meters vand, en virkelig lækkerbisken for en sulten ørred. Har du problemer med at finde fiskene, så fisk på endnu lavere vand. Ikke dybere!
Jo jo … en 28 gram Bornholmerpil er en fremragende agn, og den har helt sikkert mange ørreder på samvittigheden. På kysten … I relativt varmt vand. I fjorden skal der noget HELT andet til. I og med, at du skal finde fiskene på lavt vand, skal du bruge en agn, der går lige under overfladen. Ikke 20 eller 30 centimeter under. Der hænger du bare fast. Du behøver i øvrigt ikke at spendere formuer på dyre designerblink og håndmalede woblere. Vinterfisk er ikke kræsne.
Jeg har selv succes med små og halvstore woblere og SMÅ livlige blink. Gerne med noget farve på. I solskinsvejr er blank eller rå blink også et godt bud.
Havørreder er koldblodige dræbere
Det, at havørreden er et koldblodet dyr, betyder, at de ikke har ret meget energi og bevæger sig mindst muligt, når vandet er rigtig koldt. Din agn skal altså helst ligne et let bytte, det er værd at bruge energi på at jage. En syg fisk, der bevæger sig underligt i vandet, vil altså tiltrække sig mere opmærksomhed, end en rask tobis, der fiser afsted i fuld vigør. Har du først mærket fisken, kan du godt sætte tempoet lidt op. Husk varieret indspinning og lange spinstop. Jo længere, jo bedre.
Skinner solen, er det bare med at komme ud at fiske en masse vand af. Find en god bugt eller langt stræk med halvmudret bund og varierende beplantning. Der skal nok være fisk. Men du skal finde dem, de leder ikke efter dig. Kombinationen af vandstand et stykke over normalen og solskin, er en næsten sikker vinder. Er der oven i købet lidt krøl på overfladen, er din fiskelykke gjort.
Kast efter de lyse pletter midt i al bevoksningen. Det lyder måske skørt, men det er ofte over den lyse bund, at fisken ser din agn. Den hugger sandsynligvis først over den mørke bund, hvor vandet er varmere og mulighederne for et bagholdsangreb bedre, men den skal altså se den først. Dette gælder i øvrigt for fjordfiskeriet hele året. Badekar i solskin er også gode!
Er vejret lidt mere skiftende eller overskyet, så find de små rev, kanter og badekar, som fjordene er så rige på. Fisk på kanterne. Lidt bølger er altid godt, men flygt ikke fra blankt vand. Det kan sagtens holde gode fisk.
Underholdningen er til at tage og føle på, når ørrederne kæmper i vinter-fjordenes kolde vand.
God latin til havørred i fjorden
Det har alle dage været god latin, at havørreder bider tidlig morgen og sen aften. Og det er også fuldstændig korrekt – når vandet er varmt … Om vinteren, når vandtemperaturen er mellem syv og to grader, er fiskene mest aktive, når vandet er varmest. Altså nogenlunde midt på dagen. I de tidlige morgentimer skal du være heldig for at lokke en fisk til andet end at glo sløvt på dit fine blink. Tag en time eller to mere på ryggen LETTE STÆNGER og hjul er også en vigtig faktor. Bevares – Du kan selvfølgelig sagtens tyre en meget let agn afsted med din 10 fods kystkæp, og jeg vil ikke advokere for, at du skal skifte hele sættet for tre fjordture på en vinter. Men bor du tæt på en fjord, og falder den type fiskeri i din smag, skal jeg anbefale, at du anskaffer dig et regulært sæt til fjorden.
Stangen skal kunne kaste godt og præcist (præcision er langt vigtigere end kastelængde) med agn omkring 10-15 gram, og du skal kunne mærke selv de mindste små nap i stangspidsen. Gå efter 8 eller 9 fod. Hjul i størrelse 2500 eller 2000. Hellere for let grej end for tungt!
Havørred – når frosten bider
Det burde næsten give sig selv, men det gør det desværre ikke altid. Når der er frostgrader i luften og under fem plusgrader i vandet, bliver varmen suget ud af dig. Jeg går med tre lag uld inderst, en god, tyk fleece og yderligere en uldtrøje om vinteren.
I vadestøvlerne er der et par tynde bomuldsokker inderst og to par MEGET tykke sokker uden på. Det er vigtigt, at dine vadestøvler er store nok til mageligt at rumme alle de sokker. Sidder de stramt, kan det være lige meget, hvad du har under, så fryser du alligevel. Og bruger du al din energi på at fryse frem for at fiske, fanger du sjældent noget. HUSK tykke neoprenhandsker! Dem der siger, at man bare skal dyppe fingrene i vandet, er enten ravende sindssyge eller også har de aldrig fisket i vand under 10 grader. Husk også en solid madpakke. Det koster energi at holde varmen!
Fjordørreder er ofte mindre blanke, end dem vi kender fra den åbne kyst.
Forfatterens favoritagn til fjorden
SALTY: 12g eller 18g i virkeligheden vejer de hhv. 10 og 14, og de har stor overflade i forhold til vægten. Gerne i sort/rød eller grøn/orange.
GLADSAXEWOBLER 16G: Denne gamle, gamle agn er som skabt til vinterfiskeri i fjorden. Den går helt oppe i vandsøjlen og kan fiskes meget langsomt. I sær kombinationen hvid/orange synes at være effektiv.
SANDEEL 11G.: Fisk den varieret og med høj stangspids, så er den god. Gerne i kobberagtig farve.
FLADBUK 15G: Egentlig lidt tung, men en stor overflade kompenserer for vægten. Den kan fiskes helt oppe i overfladen og synker meget langsomt ved spinstop. Endnu mindre kan også anbefales. I vintersolen er den rå variant møg giftig.
LAWSON HUGO 12.: Et let og livligt blink, som for mig har langt over 100 vinterfisk på samvittigheden. Skinner solen lidt, er grøn/blå overside og blank bagside en ren killer.
STRIPPER/DORADO 7G: Noget lort at kaste med, men helvedes effektiv, når den er i vandet.
SNURREBASSE STR. 1: Jeg er normalt ikke kæmpe fan af basserne, men den lille 1’er er nogle gange svineeffektiv om vinteren. (lad for guds skyld dine 200 varianter af str. 3 blive hjemme)
