Fangstjournalen Arkiv

DTU AQUA: HAVØRREDERNE ER STØRRE PÅ SJÆLLAND

jun 24, 2024 | Nyheder

Når lystfiskerne indberetter deres fangster til DTU Aquas Fangstjournalen, bruges data dels til at følge, hvordan det går med bestandene – og dels til at indsamle biologisk relevante oplysninger, der kan have interesse for forskningen på den ene eller anden måde. En af de seneste udmeldinger på datamaterialet fra 2016-23 på fiskepleje.dk er, at når man kigger på havørreder over mindstemålet, så er havørreder over målet på Sjælland i gennemsnit ca. en centimeter længere (48,3 cm) end de tilsvarende havørreder fanget langs de fynske (47,6 cm) og jyske kyster (47,4 cm).

Resultaterne er ifølge forskerne helt i tråd med data, som blev præsenteret for noget tid siden, som viste, at sjællænderne fanger flere større kysthavørreder pr. time end jyderne. DTU Aqua opfordrer til, at du tilmelder dig Fangstjournalen og får dine fisketure registreret, så man kan blive klogere på fiskeriet og holde øje med, hvordan fiskebestandene har det. Husk at det er super vigtigt også at indberette nulture.

FANGSTJOURNALEN: NYE DATA PÅ HAVØRREDFANGSTER

apr 9, 2024 | Nyheder

Projektet ”Fangstjournalen”, som har indsamlet data på lystfiskerfangede kystørred siden 2016, har netop publiceret resultaterne for fangstrater på kystørred over 50 cm siden undersøgelsernes start. På baggrund af dette har man udregnet fangstraterne som antallet af havørred gennemsnitligt fanget pr. times fiskeri.

Hovedkonklusionerne fra DTU Aqua er 1) at det er lettest at fange en kystørred på Sjælland – dernæst Fyn og til sidst Jylland, hvor det ifølge tallene tager dobbelt så lang tid at fange en havørred over 50 cm i forhold til på Sjælland. 2) At fangsterne af 50 cm+ havørred har været dalende.

De fangstrater på kystørred, der først blev publiceret i 2022, virkede urealistisk høje. Det påtalte jeg og andre over for DTU Aqua, hvilket da også resulterede i, at tallene kort tid efter blev nedjusteret ved at skære de vildeste fangster/dag fra – i stedet for at forholde sig til den fejlkilde, som sandsynligvis var årsagen til de alt for høje tal – nemlig at folk bare helt generelt super let glemmer indrapportering af nulture – måske også delvist forårsaget af dårlig kommunikation fra forskerne til lystfiskerne. Men – man kan man naturligvis ikke bare skære data fra, fordi man ikke synes det passer – uden at vide med sikkerhed, at der er tale om fejlindrapportering. Og slet ikke, når der faktisk er en helt oplagt, væsentlig og let forklarlig fejlkilde, som forklarer de alt for høje tal. Alle der fisker på kysten ved, at fangsterne kan være stærkt svingende, så skal man have en korrekt billede af de samlede fangster pr tidsenhed, så skal champagne-dagene naturligvis regnes med, hvis lystfiskerfangsterne skal kunne bidrage til et retvisende billede af havørredpopulationens størrelse. Personligt tror jeg derfor de publicerede tal er behæftet med en meget stor usikkerhed.

Støt ”Fangstjournalen” og indrapporter dine fangster

Fangstjournalen er et godt initiativ, som kan have stor værdi rent forvaltningsmæssigt, når det over årene er blevet fintunet. Men som antydet – skal man kunne bruge de fangststatistikker, som ”Fangstjournalen” generer til noget reelt, så er det bydende nødvendigt, at DTU Aqua fremover via samtlige kanaler konstant og løbende gør indrapportørerne opmærksomme på, at data er tæt på værdiløse, hvis ikke der også indberettes for samtlige nulture. Og – lystfiskerne skal naturligvis huske at indrapportere samtlige nul-ture også.

Læs DTU Aquas udmelding om havørred fangstraterne fra ”Fangstjournalen” her.

Jens Bursell

HVOR MANGE TIMER KOSTER EN HAVØRRED PÅ KYSTEN? – DEL 1

maj 20, 2022 | Artikler, Kystfiskeri, Miljø og debat

Ifølge DTU Aquas Fangstjournalen er det – baseret på forårsdata – lettest at fange en kysthavørred på Sjælland – og sværest i Jylland.

Siden 2016 har DTU Aqua fulgt danske lystfiskerfangster via app´en Fangstjournalen. Her får du deres bud på, hvor mange timers fiskeri det koster at få en havørred over målet om foråret på Sjælland, Fyn og i Jylland. Hvorvidt datasættet giver et retvisende billede af virkeligheden i et større perspektiv, vender vi tilbage til i del 2.

AF JENS BURSELL

DTU AQUA har løbende publiceret fragmenter af datasættet for hvor mange kystørred de danske lystfiskere fanger, men det fulde overblik over forskellene på fangstrater de enkelte landsdele imellem, har vi savnet. Dels fordi det er interessant, men også fordi det set i en forvaltningsmæssig sammenhæng er vigtigt at have et overblik over bestande og fangstrater – så man med udgangspunkt i dette kan arbejde mod en forvaltningsform, der gavner bestanden mest muligt – og samtidig giver et bedre fiskeri for de danske lystfiskere. Set med disse briller er projektet Fangstjournalen altså et vigtigt projekt – hvis altså man antager, at dataindsamling og -behandling fungerer optimalt.

DTU nedjusterer data

Indtil videre har DTU Aqua blandt andet publiceret data for, hvor lang tid det skulle tage at fange en kysthavørred over målet om foråret i Danmark som helhed – og på Fyn. Netop disse tal, hvor det ifølge de oprindeligt publicerede data på fiskepleje.dk skulle tage henholdsvis cirka 4 timer og 3 timer at fange en kystørred, har været kritiseret for at være urealistisk høje af blandt andet Fisk & Fri. Men først, da jeg i april henvendte mig til DTU Aqua med en udmelding om, at jeg ville lave en artikel om Fangstjournalens kystørreddata – valgte DTU Aqua at justere tallene officielt, som det ses på linket her. Hvorvidt man så kan gøre dette, uden at det bliver rent gætteri, hvor man devaluerer datasættes kvalitet, så det reelt set er ubrugeligt, er en sag vi vender tilbage til i del 2 af artiklen.

Efter fangstdata var nedjusteret på fiskepleje.dk, modtog redaktionen et regneark med data. I regnearket var to faneblade – et med rådata – og i det andet var de data, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se. I det følgende forholder jeg mig udelukkende til sidstnævnte. Førstnævnte, som DTU Aqua har bedt mig slette, vender jeg tilbage til i del 2 af artiklen.

I følge DTU Aqua er det lettest at fange en kystørred på Sjælland

Lettest at fange en havørred på Sjælland

Efter DTU Aquas nedjustering af fangstraterne i kølvandet på kritikken, er den officielle fangstrate nu langt under, hvad den var, inden fangstraterne blev kritiseret for at være urealistisk høje. Ud fra disse nye data, som du kan se i søjlediagrammet øverst – er det om foråret tilsyneladende lettest at fange en havørred over målet på Sjælland. Her skulle det ifølge DTU Aquas undersøgelse i 2021 have taget i snit 4,5 timer (1/0,22) at fange en havørred over målet. Som nummer to kommer Fyn med en anelse lavere fangstrate – nemlig cirka 4,8 timer (1/0,21) til at fange en havørred over målet. Til sidst kommer Jylland, hvor det med de nedjusterede tal skulle tage lidt over syv timer at fange en havørred over målet (1/0,14). På baggrund af indrapporteringerne og de efterfølgende nedjusteringer er DTU Aquas resultat populært sagt, at det er lettest at fange en forårshavørred over målet på Sjælland og Fyn – og sværest i Jylland. Dette er dog kun tal for forårsfiskeriet – tallene ikke nødvendigvis identiske, hvis man opsummerer data for hele året.

DTU Aqua ligger selvfølgelig inde med data for hele året, og det var egentlig disse data, jeg ville have haft. At jeg kun har modtaget forsårsdata beror tilsyneladende på en misforståelse. Jeg har efterfølgende bedt DTU Aqua tilsende tilsvarende data baseret på hele året, men har fået svaret fra projektleder Christian Skov, at der “ikke er mulighed for at bruge mere tid på dette”. Besynderligt, når der blot er tale om et yderst simpelt databaseudtræk, der næppe kan tage mere end 10 minutter at filtrere for en mand, der i over fem år har arbejdet specifikt med dette projekt – betalt med flere millioner kroner af lystfiskernes penge fra Fisketegnsmidlerne.

Det er dog ikke så svært at ræsonere sig nogenlunde frem til de tal, som DTU tilsyneladende ikke ønsker at publicere lige foreløbig: DTU har nemlig i andre sammenhænge publiceret data som viser, at det angiveligt skulle være markant lettere at fange en havørred om efteråret. For at være helt præcis kan man på DTU Aquas instruktionsvideoer om “Statistik og filterfunktion” se, at fangstraten i fx 2018 – ifølge DTU Aqua – var mindst det dobbelte i perioden august-december med peak i august – oktober. Dette forekommer umiddelbart mystisk, når man tænker på, at “alle” havørrederne er i havet om foråret – og er sultne. Og omvendt – at mange fisk er døde/fanget hen over sommeren eller trukket op i åerne om efteråret, hvorved der er færre fisk på kysten om efteråret, som ofte kan være svære at få til at hugge. Det rimer ikke umiddelbart på forventelige højre fangstrater om efteråret. Men lad nu det ligge indtil videre.

Selvom DTU Aqua ikke ønsker at udlevere data for hele året, kan man med udgangspunkt i ovenstående oplysninger – kombineret med lidt grovkornet baglæns hovedregning – let skyde sig ind på, at den gennemsnitlige årlige fangstrate baseret på Fangstjournalens tal i hvert fald må antages at være markant højere end vist i søjlediagrammet ovenfor. Antager vi, at 2018 er et repræsentativt år, og bruger DTU Aquas egne forholdstal mellem fisk fanget forår vs efterår, så vil det reelle årsgennemsnit på fangstraten højest sandsynligt ligge i omegnen af 50 % højere end forårsgennemsnittet, som er vist ovenfor. Et godt gæt på det årsgennemsnitlige antal fisketimer brugt pr. danske kystørred over målet kunne – når nu DTU Aqua ikke selv vil ud med det – derfor forventes at ligge på cirka 3 timers fisketid pr. kysthavørred over målet i på Sjælland og Fyn samt små fem timer i Jylland – selv med “nedjusterede” data. Eller sagt på en anden måde – tal – som set med mange lystfiskeres øjne nok vil virke komplet urealistiske – selv for erfarne fiskere. Man tør slet ikke tænke på, at kystørred-fangstraterne fra DTU Aqua ville have været endnu mere urealistiske, hvis ikke forskerne var blevet gjort opmærksom på, hvad der foregår ude i virkeligheden. Tallene blev nedjusteret med omtrent en tredjedel, hvilket betyder, at hvis intet var hændt, så ville DTU Aqua sandsynligvis på sigt have publiceret årsgennemsnitlige fangstrater på ca 2 timers fiskeri for en kystørred over målet på Fyn og Sjælland…

Det oplagte spørgsmålet er så: Hvorfor vil DTU Aqua tilsyneladende ikke offentliggøre kystørreddata baseret på hele året? Forhaler man en publicering, fordi man bange for, at data og fangstrater i Fangstjournalen for alvor vil blive stemplet som urealistiske? Ser man udelukkende på DTU Aquas data for forårsfiskeriet efter kystørred, ser det iøvrigt ud til at det er blevet bedre de seneste år. Alt dette – samt hvorvidt DTU Aquas data reelt set overhovedet er realistiske og brugbare, vender vi tilbage til i en kommende artikel, hvor vi stiller flere spørgsmål til projektleder Christian Skov.

Men hvad tænker DTU Aqua selv om projektet? Det kan du læse mere om her:

Her ser du den del af de danske kystørreddata, som DTU Aqua ønsker offentligheden skal se.

Her ser du den del af de danske kystørreddata for forårsfiskeriet, som DTU Aqua pt ønsker offentligheden skal se.

Fangstjournalen – set med DTU Aquas briller

Projektleder Christian Skov har ikke ønsket at kommentere ovenstående, men har i forbindelse med Fisk & Fris oprindelige spørgsmål til fangstraterne, givet følgende kommentarer til projektet:

– Fangstjournalen er et citizen science-projekt, hvor forskere og lystfiskere i fællesskab indsamler data for at blive klogere på lystfiskeriet. Målsætningen er bl.a. at få data, der kan beskrive udvikling i lystfiskeriet over tid, herunder hvor langt der er mellem fangsterne og om størrelserne af fisk ændrer sig. Der tales jævnligt om, hvorvidt fiskeriet er blevet dårligere eller bedre over årene, men ofte er der ingen eller få data, der kan bakke påstandene op. Visionen er, at Fangstjournalen kan bidrage hertil. Fangstjournalen giver i sin bedste form netop indblik i om lystfiskerne fanger mere eller mindre over årene og om fiskene generelt bliver større eller mindre

Fangstjournalens deltagere vs. den gennemsnitlige lystfisker

– Som alle andre citizen science-projekter er datakvalitet et centralt fokusområde. Siden vi udgav den første Fangstjournalen app i 2016, har vi derfor været i fuld gang med at evaluere data-kvaliteten fra Fangstjournalen, og vi er i den forbindelse blevet klogere. Vores undersøgelser indtil videre peger på, at brugerne af Fangstjournalen er yngre, mere dedikerede og fisker oftere end den gennemsnitlige lystfisker, hvilket nok ikke er specielt overraskende (Gundelund et al., 2020). Fangstjournalens deltagere ser også ud til at have højere fangstrater end lystfiskere, der ikke bruger Fangstjournalen, selvom data-materialet i den forbindelse dog er lidt spinkelt (Gundelund et al. 2020). I de kommende år bliver det en spændende udfordring, om vi kan få endnu flere ”gennemsnitslystfiskere” til at bidrage med data.

Jo flere brugere jo bedre data

– Citizen science-projekter tilsvarende Fangstjournalen skyder op rundt omkring (f.eks. Skov et al., 2021). De erfaringer, vi har fået fra projektet indtil nu, peger på, at Fangstjournalens data kan give viden om lystfiskeri, og såfremt der er tilstrækkelig med deltagere, data som er sammenlignelig med traditionelle data indsamlings-metoder (Gundelund et al. 2021).

DTU Aqua har siden 2016 fulgt havørredfangsterne på kysten via app´en Fangstjournalen.

– Vi tror på, at såfremt der etableres en tilstrækkelig stor og stabil brugermasse, så vil vi på sigt kunne bruge data til at vurdere årsvariationer i lystfiskeriet på regionalt niveau f.eks. i søer, vandløb og kystområder. Opstår der f.eks. tydeligt faldende tendenser over en årrække i f.eks. fangstrater eller gennemsnitsstørrelser, vil dette kunne indgå i den politiske vurdering af, om der er brug for initiativer for at rette op på fiskeriet. Og som nævnt før, jo flere lystfiskere der bakker op om dataindsamling via Fangstjournalen jo bedre data kan vi forvente.

–Forskning peger på, at det ikke altid er alle fisk i en population som er lige fangbare for lystfiskere (f.eks. Wilson et al, 2015). Noget tyder på, at nogle fisk har en adfærd/habitus, som gør, at de sjældnere bider på. Derfor skal man være forsigtig med at sætte lighedstegn mellem fangstrater og tætheden af fisk.

Fangstjournalen giver mange andre muligheder

– Via Fangstjournalen kan vi også indsamle anden viden om lystfiskeriet. Designet af den elektroniske platform gør det muligt for os at give udvalgte lystfiskere særlige felter, de kan udfylde. Fangstjournalen kan også via små surveys, som bringes via appen, evaluere lystfiskernes tilfredshed med et givet fiskeri.

– Her har vi lært, at tilfredsheden varierer mellem typer af fiskeri og påvirkes af flere forhold herunder lystfiskerens motivation for at tage på fisketur (Gundelund et al. 2022).

– På sigt kan vi potentielt se, om tilfredsheden med et givet fiskeri ændres som følge af forskellige forhold, f.eks. regelændringer, flere turister osv. Vi bruger også Fangstjournalen til at følge med i udbredelsen af lakselus blandt kystfangede havørred. Et sidste eksempel på anden nytteværdi fra projektet er, at Fangstjournalen tilbyder en gratis mulighed for foreninger og sammenslutninger til at få indsamlet data for netop deres forening (f.eks. https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen/nyhed?id=f21a2248-30fc-43d7-b099-11a005cccb18 ). Data som foreningen f.eks. kan anvende til at vurdere fisketryk og fiskekvalitet (fangstrater og størrelser) i deres fiskevand, og dermed evt. fravælge fiskevand som ikke anvendes eller ikke lever op til forventningerne. Data om faldende eller dårlig kvalitet kan også bruges i foreningens politiske arbejde. For nuværende anvendes Fangstjournalen af ca. 20 foreninger og 7 sammenslutninger.

Ifølge DTRU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 time at fange på Sjæland, 4,8 time på Fyn og over 7 timer på Jylland.

Ifølge DTU Aqua tager en kystørred over målet 4,5 timer at fange på Sjælland – 4,8 timer på Fyn og lidt over 7 timer på Jylland. Ifølge DTU Aqua er brugerne af Fangstjournalen yngre og mere erfarne end gennemsnittet, hvilket ifølge DTU kan være med til at forklare de “relativt høje tal”. Hvorvidt denne antagelse holder som fejlkilde, vender vi tilbage til i del 2 af artiklen.

Fangstjournalens nyhedsbreve

– Vi forsøger med udgangspunkt i Fangstjournalens resultater at udgive jævnlige nyheder om stort og småt. Her vælger vi nogle gange at præsentere data, selvom der kan være lidt færre brugere end vi gerne så. Dette gør vi, fordi vi tror, det er vigtigt for deltagerne, at de kan se at data bliver anvendt, og fordi vi tror, det kan inspirere flere til at deltage. Hvis lystfiskerne, som læser nyhederne oplever noget helt andet end det, som Fangstjournalens data peger på, håber vi at anspore til, at man tilmelder sig og selv bidrager med data. Vi forsøger efter bedste evne at være fuldt åbne omkring, hvilke og hvor mange data der ligger til grund for nyhederne, for derved at give læseren mulighed for selv at vurdere datamængde og potentielt også datakvaliteten.

– Du kan selv udforske data Du spørger om, hvor mange data der ligger til grund for forskellige output. I forhold til nyhedsbrevene (https://www.fiskepleje.dk/raadgivning/fangstjournal-dtu-aqua/nyheder-fangstjournalen) så er det som udgangspunkt oplyst i hver nyhed. Hvis du er interesseret i, hvor mange data vi generelt har fra forskellige områder i Danmark, kan du hente appen og tilmelde dig som bruger. Så kan du få du adgang til siden ”Statistik”. Her er finder du informationer fra forskellige områder, som du kan udforske. Her skal du dog være opmærksom på at brugernes hemmelige fangster ikke indgår (dvs. de fangster/fisketure, som brugerne ønsker, at kun forskere får adgang til), så det reelle dataantal kan være større, end det fremgår. Brugernes hemmelige fangster indgår dog, når vi kigger på større geografiske områder, som f.eks. Fyn. Det synes vi giver mening.

– Jeg kan også henvise til videnskabelige artikler der publiceret i forbindelse med projektet. Nogle af dem er listet nedenfor, slutter han.

Er data fra Fangstjournalen reelt brugbare?

I del 2 af artiklen, som der pt arbejdes på, kigger jeg som skitseret nærmere på kvaliteten af data fra Fangstjournalen, og om de reelt set kan bruges. Endvidere undersøger Fisk & Fri økonomien bag projektet – samt om det i et bredt perspektiv er pengene, som betales af de danske lystfiskere, værd. DTU Aqua ønsker ikke selv at selv at udlevere detaljer om fx rådata – så der afventes pt svar på en aktindsigt.

Litteraturhenvisninger fra DTU Aqua

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Baktoft, H., Hyder, K., Venturelli, P., & Skov, C. (2020). Insights into the users of a citizen science platform for collecting recreational fisheries data. Fisheries Research, 229, [105597]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2020.105597

Gundelund, C., Venturelli, P. A., Hartill, B. W., Hyder, K., Olesen, H. J., & Skov, C. (2021). Evaluation of a citizen science platform for collecting fisheries data from coastal sea trout anglers. Canadian Journal of Fisheries and Aquatic Sciences, 78(11), 1576-1586. https://doi.org/10.1139/cjfas-2020-0364

Gundelund, C., Arlinghaus, R., Birdsong, M., Flávio, H., & Skov, C. (2022). Investigating angler satisfaction: the relevance of catch, motives and contextual conditions. Fisheries Research, 250, [106294]. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2022.106294

Jansen, T., Arlinghaus, R., Als, T. D., & Skov, C. (2013). Voluntary angler logbooks reveal long-term changes in a lentic pike, Esox lucius, population. Fisheries Management and Ecology, 20(2-3), 125-136. https://doi.org/10.1111/j.1365-2400.2012.00866.x

Skov, C., Jansen, T., & Sivebæk, F. (2014). Genudsætning og erhvervsfiskeristop: Vejen til et bedre geddefiskeri. Fisk & Fri, (8), 52-53

Skov, C., Jansen, T., & Arlinghaus, R. (2017). 62 years of population dynamics of European perch (Perca fluviatilis) in a mesotrophic lake tracked using angler diaries: The role of commercial fishing, predation and temperature. Fisheries Research, 195, 71-79. https://doi.org/10.1016/j.fishres.2017.06.016

Skov, C., Hyder, K., Gundelund, C., Ahvonen, A., Baudrier, J., Borch, T., deCarvalho, S., Erzini, K., Ferter, K., Grati, F., van derHammen, T., Hinriksson, J., Houtman, R., Kagervall, A., Kapiris, K., Karlsson, M., Lejk, A. M., Lyle, J. M., Martinez-Escauriaza, R., … Venturelli, P. A. (2021). Expert opinion on using angler Smartphone apps to inform marine fisheries management: status, prospects, and needs. ICES Journal of Marine Science, 78(3), 967-978. [fsaa243]. https://doi.org/10.1093/icesjms/fsaa243

Wilson, A. D., Brownscombe, J. W., Sullivan, B., Jain-Schlaepfer, S., & Cooke, S. J. (2015). Does Angling Technique Selectively Target Fishes Based on Their Behavioural Type?. PloSone, 10(8), e0135848. https://doi.org/10.1371/journal.pone.0135848

WRFC10: SPÆNDENDE PERSPEKTIVER I FANGSTJOURNAL-APPS

jun 28, 2021 | Nyheder

I Danmark kender de fleste af os appen “Fangstjournalen”, hvor man kan indtaste sine fangster og dermed bidrage til monitering af vores bestande til gavn for en optimal fremtidig forvaltning.

Fangstjournalen, der er betalt af vores Fisketegnsmidler og drevet af DTU Aqua, har igennem en årrække fra 2016-2019 også målt på graden af tilfredshed hos lystfiskere, og netop dette var et af start oplæggene på WRFC10 Online.

Hvor tidligere undersøgelser primært har adspurgt lystfiskere mere generelt – har det med appen været muligt at undersøge lystfiskernes grad af tilfredshed linket op til den enkelte tur og fangst – samt data på fangstested – fx å, kyst eller sø. Det giver en spændende indsigt i vores motivation for at fiske. Og netop denne motivation er god at vide noget om – som en ud af mange underliggende faktorer, når man tager de større værdidiskussioner om fx vægtningen af interesser omkring fx fiskebestande, udsætninger mv.

Ud af tilfældige lystfiskere, der havde indtastet data, svarede hele 80 % eller 3217 personer. Det viste sig – ikke overraskende – at lystfiskerne generelt var mere tilfredse, hvis de havde fanget en fisk på deres tur. Noget andet undersøgelsen vista var, at dem der vægtede bløde værdier som fx natur, fred og ro – generelt var mere tilfredse end dem, der vægtede fisk på bordet, spænding ved fangsten og trofæfisk. Tilfredsheden varierede også afhængig af hvem der blev spurgt. Eksempelvis var strømvandsfiskere generelt mere tilfredse end søfiskere.

Også i Holland arbejder man med fangstjournal apps og et af de næste oplæg til konferencen kom således fra hollandske Pieter Beelen fra det hollandske sportsfiskerforbund Sportsvisserijnederland. Her har man arbejdet med artsgenkendelse som en del af de apps der bruges til at monitere fiskebestandene. Årsagen er naturligvis det at det giver bedre data fra lystfiskere, der ikke selv er gode til at kende forskel på arterne. Man er nået meget langt med dette – og har nu en meget lav fejlprocent selv på arter, der for det utrænede øje ligner hinanden meget – fx karpefiskene.

Eftersom langt de fleste arter går igen i Danmark, foreslog Fisk & Fri, at det hollandske artsgenkendelses system måske var noget man kunne implementere i den danske Fangstjournalen – nu hvor den svære del af arbejdet er både udført og betalt. Det hollandske forbund var positive over for en dialog om dette – som det nu vil være op til DTU Aqua evt at følge op på.

FOTO: Pieter Beelen/Sportsvisserijnederland.nl

Fangstjournalen holder tal på laksefangster

apr 21, 2021 | Nyheder

– Laksesæsonen i de vestvendte vandløb er netop skudt i gang. I den forbindelse samarbejder Fangstjournalen i 2021 med fire laksesammenslutninger i Storå, Varde Å, Sneum Å og Kongeå. Sådan lyder det fra DTU Aqua på fiskepleje.dk

– Samarbejdet betyder blandt andet, at laksefangster indrapporteret i Fangstjournalens app eller browser automatisk videresendes til den aktuelle sammenslutning, fortsætter udmeldingen. – Lystfiskeren behøver derfor kun at indtaste i Fangstjournalens app. Samtidig får man via appen direkte adgang til den aktuelle kvote og sammenslutningens regler for fiskeriet.

– Vi håber, mange lystfiskere, i fælleskab med Fangstjournalen og sammenslutningerne, vil hjælpe med at indsamle data om laksebestandene via Fangstjournalen, afrunder DTU Aqua og understreger, at i den forbindelse er det også vigtigt, at nulturene bliver registreret.

Ved at aflevere dine fangstdata indsamler vi i fællesskab bedre viden om, hvor langt der er mellem laksene, og hvordan laksebestandene udvikler sig.

DTU Aqua har lavet en lille film, der viser, hvor nemt det er at registrere en laksetur i Fangstjournalen

Du kan læse mere her – samt få mere viden om Fangstjournalen her.

NEMMERE AT FANGE ÅHAVØRRED DE SIDSTE PAR ÅR

mar 5, 2021 | Nyheder

Via appen Fangstjournalen indsamler DTU Aqua datamateriale om lystfiskernes fangster – betalt af fisketegnsmidlerne. Nu har forskerne netop publiceret viden om, hvor lang tid der er brugt på at fange åhavørred de seneste par år.

– Fangstjournalens tal peger på, at der er blevet lidt kortere mellem havørrederne de seneste par år, lyder det på fiskepleje.dk. – I 2020 og 2019 brugte I lystfiskere i gennemsnit ca. 5 timer på at fange en havørred, mens det i de tre foregående år (2016-2018) krævede mere tålmodighed at overliste en havørred, nemlig 7-8 timer. Tallene er baseret på i alt ca. 5.400 fisketure indrapporteret af 650 forskellige brugere af Fangstjournalen. Der er indrapporteret ca. 2.500 havørreder fra i alt 16.450 fisketimer i ca. 100 forskellige vandløb. Analysen fortæller også, at ca. 60% af fisketurene i de fem år blev indrapporteret som nulture, slutter de.

Fordelen ved, at lystfiskerne indberetter deres fangster er, at det kan bruges til at monitere bestandsudviklingen, hvilket er nyttigt for at vide, hvordan eksempelvis forskellige miljøfaktorer påvirker fiskeriet negativt eller positivt.

Læs mere om Fangstjournalen her.

14.237 FISKETURE INDRAPPORTERET TIL FORSKNING

jan 20, 2021 | Nyheder

DTU Aquas projekt Fangstjournalen, der betales af Fisketegnsmidlerne, kører fint derudaf. Der kommer hvert år flere og flere brugere, som indberetter deres fangster – og bidrager til at vi kan holde øje med udviklingen af vores fiskebestande. I den seneste nyhed på fiskepleje.dk gør Fangstjournalen status for 2020, og her får du nøgletallene:

14.237 fisketure blev indrapporteret i 2020. Dette var på niveau med 2019. men højere end 2018, 2017 og 2016.

66% af alle fisketure i Fangstjournalen i 2020 var efter havørred. Det er på niveau med tidligere år (2016-2019) (61%-69%.).

1.913 nye brugere tilmeldte sig Fangstjournalen i 2020. Dette var på niveau med 2019.

1.133 personer bidrog med data i 2020. Det er desværre langt fra alle som tilmelder sig Fangstjournalen, som vælger at bidrage med data fra deres fisketure.

Du kan læse mere om Fangstjournalen her.

Man kan endvidere se på Fangstjournalen af arter som gedde, hornfisk og laks hver især udgør 5-8 % af de indrapporterede fisketure. Hvis data skal være repræsentative for hvad lystfiskerne fanger i Danmark tyder meget på, at der mangler indberetninger fra især hav- og småbådsfiskere, havnefiskere samt en del søfiskere. Så hvis du hører til denne kategori vil det helt sikkert være til god nytte at du indberetter dine fangster til Fangstjournalen

FANGSTJOURNALEN LAVER SAMARBEJDE MED LAKSESAMMENSLUTNINGER

okt 5, 2020 | Nyheder

I 2015 startede DTU projektet ”Fangstjournalen”, hvis formål er at indsamle data fra lystfiskere, men det formål at monitere vores fiskebestande, så der fremover vil være et mere velfunderet vidensgrundlag at forvalte vores fiskebestande på. I de indledende faser var Fangstjournalen en del af det omstridte projekt ”Søhåndbogen”, men fik status som eget projekt efter det første år under Søhåndbogen.

Fangstjournalen, der helt sikkert vil kunne komme de danske lystfiskere til gode på den lange bane, har sidenhen gennemgået en stor udvikling og er netop opgraderet med en ny version. Seneste tiltag er et samarbejde med laksesammenslutningerne ved Sneum og Kongeåen. – Det betyder blandt andet, at lystfiskerne får adgang til oplysninger om laksekvoterne og sammenslutningernes fiskeregler direkte i Fangstjournalen appen, lyder det på DTU Aquas fiskepleje.dk. – Samtidig sørger Fangstjournalen for at indtastede fangster af laks sendes videre til sammenslutningen, når man gemmer fisketuren. Så behøver man kun at indrapportere laksen et sted. Tag med Fangstjournalen på fisketur efter laks i Sneum Å og se hvordan, slutter DTU Aqua.

Du kan følge Fangstjournalen og de nyeste tiltag her.