– Laksesæsonen i de vestvendte vandløb er netop skudt i gang. I den forbindelse samarbejder Fangstjournalen i 2021 med fire laksesammenslutninger i Storå, Varde Å, Sneum Å og Kongeå. Sådan lyder det fra DTU Aqua på fiskepleje.dk

– Samarbejdet betyder blandt andet, at laksefangster indrapporteret i Fangstjournalens app eller browser automatisk videresendes til den aktuelle sammenslutning, fortsætter udmeldingen. – Lystfiskeren behøver derfor kun at indtaste i Fangstjournalens app. Samtidig får man via appen direkte adgang til den aktuelle kvote og sammenslutningens regler for fiskeriet.

– Vi håber, mange lystfiskere, i fælleskab med Fangstjournalen og sammenslutningerne, vil hjælpe med at indsamle data om laksebestandene via Fangstjournalen, afrunder DTU Aqua og understreger, at i den forbindelse er det også vigtigt, at nulturene bliver registreret.

Ved at aflevere dine fangstdata indsamler vi i fællesskab bedre viden om, hvor langt der er mellem laksene, og hvordan laksebestandene udvikler sig.

DTU Aqua har lavet en lille film, der viser, hvor nemt det er at registrere en laksetur i Fangstjournalen

Du kan læse mere her – samt få mere viden om Fangstjournalen her.

    Modtag fiskepost med nye artikler

    Nu er du tilmeldt.

    Share This