dec 10, 2025 | Artikler, Fluefiskeri, Nyheder, Rejsefiskeri
Klaus og Rasmus med den flotte donaulaks fra Sora taget på flue.
Et billede af en donaulaks i familiens fiskeatlas tændte ilden i mig helt tilbage, da jeg var en lille dreng. Billedet af den store fisk, der lå i det hvide sne ved siden af en gammel glasfiberstang, husker jeg stadig. Men der skulle alligevel gå et kvart århundrede, før jeg endelig kunne gøre drømmen til virkelighed.
AF KLAUS BOBERG PEDERSEN
DET ER MIDT OM NATTEN , da Jure banker på døren. Han er vores guide, som vi har mødt aftenen forinden. Min makker Rasmus og jeg er begge noget groggy, men Jure koger af energi. Han har slet ikke kunne sove, for han har vendt og drejet slagplanen for dagens fiskeri igen og igen. Den slags energi smitter, så vi kommer hurtigt ud i bilen. 10 minutter senere er vi i nattens mulm og mørke fremme ved flodens bred.
Vi er tilbage i 2010, hvor vi befinder os ved floden Sora, som ligger 30 kilometer nordøst for Sloveniens hovedstad Ljubljana. Mindre end én kilometer ned – strøms løber floden ud i den mægtige Sava, som igen er et tilløb til selveste Donau. Rasmus og jeg har ikke foretaget nogen forudgående rekognoscering. Vi kender ikke floden – vi har sågar aldrig set den i dagslys, så det er en nærmest surrealistisk oplevelse, da jeg træder ud i vandet og mærker vandets pres mod mine lægge. Strømmen er kraftig, og efter lyden at dømme befinder vi os ved et relativt hurtigt stryg.
Arm i arm fører Jure mig frem i mørket, indtil han gør holdt og befaler mig ikke at gå længere ud. Store Donaulaks er nemlig meget sky, og Jure forsikrer mig, at der står et par fisk på lige omkring en meter i denne pool. Rasmus bliver placeret kun 10 meter nedstrøms. Så er vi i gang!
1) En enhåndsstang klasse 10 er perfekt til at jagte donaulaks med., 2) I modsætning til Sava virker Sora-floden (Billedet) ikke intimiderende stor og vandet er let at »læse«.
Den tunge flue slynges ud i mørket til donaulaksen
At kaste en tung flue er en prøvelse, men at kaste en tung flue i bælgravende mørke er noget nær umuligt. Det ender da også med, at vi nærmest bare slynger fluen ud. Det vigtige her er ikke skønkast, men at vi fisker så tæt på bunden som muligt. På denne tid af året er Donaulaksen nemlig yderst selektiv – den skal virkelig provokeres, og hugger kun, hvis den får agnen præsenteret lige foran snuden.
Selvom det er mørkt, kan man fornemme silhuetten af en række træer på modsatte bred. Jeg forsøger at kaste så tæt på træerne som muligt, og selvom fluen er tung, svinger den hurtigt tilbage mod egen bred. Efter fem minutter begynder vi at få kontrol over kast og lineføring, og et par minutter senere vurderer jeg, at området foran mig er gennemfisket. Jeg tager fire fem skridt nedstrøms, og sender fluen mod modsatte bred.
Fluen synker, før jeg løfter stangspidsen op. Den svinger i strømmen og jeg mærker tydeligt med jævne mellemrum, at fluen rammer bunden. Jeg tager et par meter line ind, og netop som jeg vil lade fluen svinge igen, mærker jeg et resolut sug forplante sig op gennem stangen. Tilslaget falder instinktivt, stangen spændes og i mørket kan jeg høre lyden af en fisk, der ruller og plasker i overfladen lige foran mig.Det er overraskende tydeligt at høre, at der er tale om en virkelig stor fisk.
En tung fight i mørket
Adrenalinen suser så voldsomt i min krop, at jeg næsten paralyseres. Heldigvis falder der lidt ro over fisken, som nu i stedet stiller sig urokkeligt i hovedstrømmen. Jeg står stadig midt i floden opstrøms for fisken, men beslutter mig for at rykke ind mod land og nedstrøms, så jeg kan komme til at lægge pres på fisken fra siden.
Grejet er klasse 10, og det føles perfekt afstemt til situationen. Ikke helt uventet stikker fisken nu hastigt nedstrøms, og der er ikke andet at gøre, end at følge med. Jeg løber så hurtigt jeg kan på den stenede flodbred, og er tæt på et snuble flere gange. Men først efter 100 meter gør fisken holdt. Jeg kommer ned på siden af den, og med det kraftige grej lykkes det faktisk at få pumpet den ud af hovedstrømmen og ind på det lave vand. Den er nu så tæt på mig, at jeg kan ane den i lyset fra pandelampen – gisp den er stor.
1) Det kræver en tung flue at nå bunden i det hurtige vand. 2) Store fluer til store fisk.
Jure vil gribe fisken ved haleroden, men da han forsøger, bliver fisken skræmt, så det nærmest ligner en eksplosion i det lave vand. Sekundet senere står den igen i hoved strømmen, men efter nogen tid begynder den igen at følge med ind. Vi har ikke noget net, så taktikken lyder, at kane fisken ind til den nærmest strander sig selv – og det lykkes til alt held. Fisken har inhaleret den kæmpestore flue, og Jure bløder kraftigt fra hånden, da fisken endelig er afkroget.
Vi står nu tre mand og betragter dyret. Den er større end antaget og større end jeg havde turde håbe på. Vel findes donaulaks i større eksemplarer, men ligegyldigt hvor – dan man end vender og drejer det, er 98 centimeter en stor fisk, og der er virkelig langt i mellem, at der fanges så store Donaulaks på flue. Jeg er rejst hjemmefra med store forhåbninger om, at min drøm ville gå i opfyldelse. Og nu – efter blot 10 minutter med støvlerne i det sorte vand, er det hele lykkedes. Jeg har fået, hvad jeg kom for: Turen er reddet, og det er ikke engang blevet lyst endnu!
Som jeg står der i mørket, fuld af lykke og lader adrenalinen dampe af, kan jeg ikke lade være med at tænke, at det hele gik lige en tand for stærkt. Den slags er man jo ikke vant til som lystfisker. Og jo, det gik vist lidt stærkt, men da floden næste dag flommer og gør fiskeriet umuligt resten af ugen, er jeg klar over, at det ikke gik ét sekund for stærkt. Lystfiskeri vil altid være uransageligt…
Om donaulaksen
Donaulaksen Hucho hucho kræver rent, køligt og iltrigt vand, vokser langsomt og er i det hele taget sårbar overfor menneskelig indgriben. Der er derfor kun nogle få steder tilbage, i blandt andet Slovenien, Slovakiet og Østrig, hvor man med en vis succes kan fiske målrettet efter donaulaks. Af samme årsag er adgang til fiskeriet ekstremt reguleret. For det første må den nat-aktive fisk kun fiskes om dagen (fra en time før solopgang til en time efter solnedgang). Desuden må man kun fiske om vinteren (16. november-15. februar), hvor fisken er svær at fange og hvor utilregnelige vejrforhold gør det svært at planlægge en tur.
Fiskeriet er dyrt – mellem 45 og 60 Euro pr. døgn, og dertil gælder den særlige regel, at man skal ledsages af en certificeret guide. Men – en guide er i det hele taget uundværlig, hvis man vil gøre sig nogen forhåbning om at fange noget som helst, og vores behagelige samt über-passionerede guide Jure Ramovz må være blandt Balkans bedste. Jure kan kontaktes på e-mail: jramov@gmail.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 10/2010
jan 25, 2022 | Nyheder
Den dygtige fluefisker Marc Skovby er netop vendt tilbage til Danmark efter en længere fluefisketur til Slovenien, hvor han har været på jagt efter den fåtallige hucho – alias donaulaks. – Det er en fisk, jeg har haft på min bucketlist i mange år, fordi den efter sigende skulle være en af de sværeste laksefisk at få på fluestangen.
– Tidligere forsøg på ture har været aflyst enten på grund af for høj vandstand eller Covid, så det var med stor glæde, at jeg omsider kom til at fiske mit drømmevand. Vandstanden i floden var lav og vandet var krystal klart, så det var ret nemt at holde øje med sin flue under det praktiske fiskeri. Allerede halvvejs gennem den første pool fik jeg et hårdt hug, men krogede den desværre ikke. Anyway – så var jeg ligesom i gang! Kort efter krogede min kammerat Kåre Condrup en fisk på sin 18 cm lange streamer, men desværre var det ikke en hucho, men blot en lille regnbueørred. Efter denne fine indledning fiskede vi næsten tre dage uden et hug. På tredjedagen fik jeg dog om aftenen en mindre donaulaks, men det var først på fjerdedagen at jeg for alvor fik det, som jeg var kommet efter:
– Tidligt på eftermiddagen ankom vi til en ny smuk pool med krystalkart, smaragdgrønt vand. Der var frost i luften, is i øjerne og gennem det klare vand kunne jeg spotte flere flotte donaulaks. Jeg arbejdede mig nedstrøms med min Guideline ULS 3D s357, indtil jeg kom ned til de dybeste og mest langsomme dele af poolen. Linen lod jeg synke dybt ned, hvorefter jeg strippede aggressivt ind, hvilket var netop det, der skulle til for at udløse et stenhårdt hug, og efter et par stripstrikes kunne jeg mærke vilde headshakes i den anden ende. Med det samme vidste jeg, at jeg havde en fin og lidt større donaulaks på krogen. I det langsomme vand gik der ikke lang tid, inden jeg havde den tæt på, hvor den rullede dramatisk rundt næsten lige under stangtoppen – men inden længe kunne den glide ind over netrammen. Jeg tog et hurtigt foto af fisken, og kunne kort efter nyde synet af den smukke fisk svømme retur i det krystalklare vand.
– Selvom vi nærmede os den mest produktive del af dagen, kunne jeg ikke rumme at fiske mere, men gik i stedet med Kåre, som havde et par følgere og et take – desværre uden at fange noget. Tusind tak til Dare Heberle, der hjalp til med fiskeriet og alt det praktiske samt Tie and Fly der også var godt selskab undervejs. Jeg fiskede med den nye Guideline Lpx predator 9’ #9wt with a 18gram 3D+ ULS s357 linked to a 0,0028” TSL runningline… et perfekt set-up til små floder og lav vandstand.
Lavt, klart og koldt vand i Slovenien.
Klar til hucho fiskeri!
Fiskeriet efter hucho er normalt bedst i vinterhalvåret.
dec 22, 2021 | Nyheder
Donaluaksen er en af de største laksefisk vi har i Europa, hvor den, som navnet antyder – primært lever i det kæmpestore flodsystem – Donau, der udmunder i Sortehavet på den rumænske kyst.
Et af de bedste områder til at fange Donau laks – eller huchen, som den også kaldes, er de østrigske floder Mur, Drau, Gail, Inn, Salzach, Pielach og Enns. Fiskene kan principielt set fanges året rundt, da de er i floden konstant, men de er markant lettere at fange om vinteren efter den første hårde frost har sat ind og har stabiliseret sig. Det er derfor lige nu, at det er højsæsonm for denne unikke fiskeart i blandt andet Sydtyskland og Østrig.
En af dem, der dyrker dette spændende fiskeri er Bruno Steiner, som typisk fisker enten med shads eller wobler efter de eftertragtede fisk. – Da der er tale om store fisk i hård strøm med masser af klipper, så er det det grove grej, der skal frem, fortæller han. – Jeg bruger typisk en kraftig 150 grams geddestang på 2,40 meter og et 4000 fastspolehjul med 30 kilos fletline plus 0,45 mm fluorocarbon forfang. Det er super koldt hernede, så det er noget med at have så store øjer på stængerne, at der ikke dannes for meget is i dem.
Man finder især fiskene i de dybe huller og strømrender – og jeg har fået syv fine fisk i år helt op til 125 centimeter. De fleste af dem har jeg dog ikke gode fotos af, da fiskene ryger retur, og jeg normalt fisker alene. Det er en super stærk fisk, og dette kombineret med den ofte stærke strøm om vinteren, gør at man hurtigt får varmen i det snedækkede landskab. Min personlige rekord er 128 centimeter, slutter han.
feb 1, 2021 | Nyheder
Donaulaks eller ”huchen” er ikke rigtig en laks, men faktisk snarere verdens største ørredart. Arten, der er tæt beslægtet med den sibiriske taimen eller taimenlaks, findes i en relativt fåtallig population i Donau-systemet – blandt andet i Østrig.
Østrigste Werner Malle har netop været ude to dage for at fiske efter huchen i den østrigske flod Gail ved byen Kärnten lige efter et kraftigt snefald i weekenden. – Allerede i andet kast fik jeg det vildeste hug på min Huchenzopf, der er slags multiworm jig, der bumper lokkende hen over bunden – nærmest som en blæksprutte, fortæller han. – Jeg kunne med det samme mærke, at det var en virkelig stor fisk. Stangen fleksede totalt sammen, da jeg satte alt på et bræt for at lande fisken i den voldsomme strøm med det kraftige grej. På blot 50 voldsomt plaskende sekunder lykkedes det mig og min ven Markus at få fisken landet, og efter en lynhurtig fotosession kunne jeg genudsætter den kæmpestore donaulaks, som var 25,5 kilo og 126 centimeter, slutter han.
Har du hørt om en vild fisk, så tip redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.
Werner og hans kammerat med den enorme donaulaks fra floden Gail i Østrig.
Denne specielle agn kaldet Huchenzopf eller Taimen Ball bruges meget til målrettet fiskeri efter donaulaks og taimen.
jan 28, 2021 | Nyheder
Donaulaksen, der lever i det centrale og sydøstlige Europa, er mange steder en sjælden fangst, da populationerne de fleste steder er meget fåtallige. At fange en donaulaks – eller huchen, som de også kaldes efter deres latinske navn Hucho hocho er derfor noget, som mange lystfiskere drømmer om.
Radek Filip – World Predator Champion og Westin Fishing prostaffer har netop været på en fiskeekspedition til Slovenien, sammen med hans venner Milan Filip og Miroslav Vojtek. Det var svære forhold med høj vandstand, så de måtte vente en dag med at starte fiskeriet. Milan lagde ude med at fange en mindre donaulaks – og en time senere landede Miroslav den fantastiske ørred på 94 centimeter, som du kunne læse om her på fiskogfri.dk i går. Dagen efter fik både Milan og Miroslav en mindre donaulaks. Radek, der tidligere har fået donaulaks op til 114 centimeter, blankede indtil han på turens sidste dag fik en fantastisk donaulaks på 105 centimeter, som han landede på sin Westin W3 stang på 265 cm, 50-190 grams kastevægt, der fungerede perfekt til dette fiskeri. Radek lagde et hårdt pres på fisken fra starten af, og det lykkedes ham derfor at holde fisken i poolen, hvor den huggede, hvilket til sidste endte med en sikker landing af den flotte fisk.
