nov 19, 2023 | Artikler, Rejsefiskeri
Jan Lykkegaard med en blank kongelaks fanget på flåd og blød perle.
British Columbia byder i efteråret på et fantastisk laksefiskeri. Følg med Anders Lykkegård til fiskeparadiset i Canada og få inspiration til din næste fiskerejse.
AF ANDERS LYKKEGAARD
MERE END 200 LAKS blev resultatet af endnu et besøg i Chilliwack- og Vedder River i British Colombia. I perioden 1-14. oktober 2023 var vi fem mand, som var draget afsted til dette fantastiske sted øst for Vancouver, hvor vi igen måtte sande, at fiskeriet, naturen og den generelle oplevelse bestemt ikke svigtede.
Lad det være sagt med det samme, i højsæsonen, som typisk er slut september til midt/slut oktober, skal du være klar på at dele fiskevand med mange andre fiskere – rigtig mange fiskere. Både andre fisketurister som os selv, men også mange lokale. Men kan man indordne sig under disse forhold samt lægge lidt kilometer i benene og udforske floden, så kan du finde pladser, som ikke er så fyldte og du kan også finde pladser, hvor der er rigeligt med fisk. Som herhjemme, så er det ofte pladser tæt på en parkeringsplads, som bliver fyldt først og fyldt mest. Så brug gerne lidt tid på selv at udforske – eller stå tidligt op.
Fire laksearter på én gang
I den periode vi var afsted, var der fire laksearter tilstede i floden; Kongelaks (chinook), sølvlaks (coho), pukkellaks (pink salmon) og hundelaks (chum salmon). Kongelaksen er den største art, mens sølvlaksen er den klart bedste spisefisk. Den kan dog være ret svær at fange, da den er meget sky og bedst fanges ved solop- eller nedgang.
Selvom vi har været der før, så ændrer floden sig hele tiden, og der går typisk en dag eller to, før man får indstillet sig grej, sit setup og den generelle fisketeknik på de forskellige pladser. Vandstand, vandføring, sten, træer, sving osv. har uendeligt meget at sige i forhold til fiskens tilstedeværelse vs. tidligere besøg.
Anders Lykkegaard med en kongelaks fanget på flåd med en lille hård perle.
Flådfiskeri efter laks
Laksene kan fanges på meget forskelligt grej, men det der uden tvivl fiskes allermest med er flåd – også kaldet en ”bobber” eller ”float”. Som endegrej under flådet fiskes der typisk med rogn, uldgarn eller perler i diverse størrelser, densitet og farver. Det er svært at sige, hvad der virker bedst, da der er så uendeligt mange faktorer, som spiller ind – så det bedste råd er, at prøve sig frem. Kan du se, at der er fisk på pladsen, og kan du se andre der fanger fisk og du ikke gør, så gør du noget forkert. Justér derfor afstanden mellem flåd og vægt, længden på dit forfang, størrelsen på din perle eller noget andet – og spørg gerne fiskeren ved siden af, for de hjælper som regel gerne. Det gælder ganske enkelt om at have sin perle eller lignende i den rigtige dybde, så krogen nærmest kan drive ind i munden på laksen.
Fluefiskeri efter laksene
Ud over flådfiskeri, så er fluefiskeri også både en effektiv og sjov måde at fange laksene på. Her stilles der dog store krav til dit line setup og du skal være forberedt på at have et stort udvalg af liner med. Jeg vil ikke gennemgå dette her, da der igen er rigtig mange forskellige setups afhængig af den plads du fisker. Som endegrej på fluestangen havde jeg stor succes med æggeimitationer, men faktisk også helt små fluer a la kobberbassen (i forskellige farver), som vi kender fra det danske kystfiskeri. Man skal generelt ikke være bange for at gå langt ned i krogstørrelse, blot krogen er af god og kraftig kvalitet.
Spinnere er også en mulighed, men det er ikke det, der fiskes mest med. Fangstoplevelsen med spinnere kan dog være væsentlig anderledes, da det virker til at laksen hugger mere aktivt på spinneren end i hvert fald på flåd. Spinner og flue kan lidt det samme, og kan være en god variation til flådfiskeriet. En god allround spinner vil være en størrelse 3 eller 4 med et bredt spinnerblad, gerne i sølv eller kobber. Jigs er også en mulighed, man da det ikke var en teknik vi praktiserede særlig meget, så kommer jeg ikke nærmere ind på det.
Om laksen hugger aktivt på dit agn eller ej, det vil altid være et emne, som er til debat. Biologien siger, at når først laksen er gået op i floden for at gyde, så tager den ikke føde til sig. Med dette in mente, hvorfor så imitere noget, som ligner føde? Den hyppigste teori, og som jeg nok også hælder mest til er, at laksen hugger, fordi den er territorial. Jeg oplevede flere gange på pladser, hvor laksene jagede hinanden væk fra hinandens standpladser, at de huggede mere aktivt på fluen end ellers.
Jesper Halliday med en stor kongelaks på over 100 cm fanget på flåd med uldgarn.
Laksefiskeriet æder grej i rå mængder
Det skal heller ikke være nogen hemmelighed, at vi mistede meget grej – rigtig meget grej. Dette kommer hver gang som en overraskelse, men det er en nødvendig konsekvens for at fiske effektivt og fiske der, hvor fisken er. Man hænger ofte fast i store sten, rødder og lign., men det er der, hvor fisken holder pause og det er der, hvor de samles. Og så skal det også siges, at man mister en del grej på selve laksen. Vi har at gøre med rigtig store og stærke laks, og får man en af de helt store på krogen, som vil det anerledes end dig, så er der stor risiko for, at lokomotivet er kørt og I ikke ses, samt at dit grej ikke holder. Og en ting er sikkert; man mister mange laks!
Da man ikke har uanede antal kilo. til rådighed i sin kuffert, så er det med at prioritere mellem tøj og grej. Men da fiskegrej er relativ dyrt i Canada, så kan det godt anbefales at have en del grej med hjemmefra. Det gælder både endegrej, men også hjul og stænger. På hver eneste tur vi har været afsted på, er der røget et hjul eller en stang.
Masser af laks og fantastisk natur
Vi landede som nævnt +200 laks samt mistede +400. Der var mange forskellige størrelser, men med de største på +100 cm. og hovedparten var kongelaks. Da der på flere af pladserne er rigtig mange fisk, så skal man også være forberedt på, at en del kan være fejlkroget – det kan ikke undgås helt. Men fisker man koncentreret, med den rette teknik, i den rette dybde samt evt. med cirkelkroge, så vil du fejlkroge langt færre laks. Fejlkroger man en laks, så er det god stil at få den hurtigt ind og afkroget.
Naturen langs Chilliwack- og Vedder River, som egentlig er den samme flod, er helt enestående. Selvom man ikke befinder sig i ødemarken, men tæt på by og vejsystemer, så kan man stadig få følelsen af, at man står i midten af ingenting. Der er store skove og bjerge langs hele floden, og man bør ud over fiskeriet, prioritere at sætte sig ned med en iskold IPA samt en madpakke og bare nyde omgivelserne, selskabet med din fiskegruppe og generelt føle sig beæret over, at være en sådan oplevelse rigere.
Chilliwack River
okt 23, 2023 | Nyheder
Jan Riisager er lige nu i British Columbia i Canada for at fiske River Nass på et stræk, der er omkring 200 kilometer fra havet. – Vi er blevet fløjet ud fra Smithers med helikopter og fisker kun med flue – mere præcist intruder rørfluer typisk i blå, rød og pink. Allerede fra starten af har vi haft et godt fiskeri og har på det første korte tids fiskeri både fået en han på 15-16 lbs og en hun dagen efter på 13-14 lbs.
– Vi fisker med tohånds fluestænger på 12 – 13 fod i klasse 7 og 8 kombineret med let synkende forfang. Vores team består af fem fiskere – en fra USA, tre svenskere og så mig. Vi har været her i to dage, og har endnu 10 dage tilbage. Vejret byder på høj klar, sol samt vind fra nord og frostvejr. Vi bor i en fed lejr med telte, varmt bad og god mad samt to guider, og to der passer lejren.
Læs mere om steelheads i British Columbias vildmark i artiklen her.
Har du selv oplevet nogle vilde fiskeeventyr i efterårsferien, så tøv ikke med at sende 10-15 linjer og et godt foto til redaktionen på jb@fiskogfri.dk
Lejren Jan Riisager bor i byder på masser af komfort i vildmarken.
jun 3, 2022 | Åfiskeri, Artikler, Fluefiskeri, Rejsefiskeri
Forfatteren med en stor og stærk kongelaks taget på flue i den smukke Kitimat River.
Er du til strømvand og smukke laks – eller holder du bare af at se masser af bagline? Hvis det er tilfældet, så skylder du dig selv en date med en frisk nystegen blank kongelaks, som er den vildeste fighter, du kan forestille dig. Tag med til B.C.
Af Jesper Lindquist Andersen
SKEENA RIVER: Jeg husker tydeligt den første fisk, der tager min chartreuse grønne intruder-flue. Stangen bliver klasket ned i vandoverfladen. Min korte løkke med løsline bliver strammet op i et kæmpe smæld på stangens klinge, og i samme brøkdel af et sekund brister mit 30 lbs. forfang, som var det sytråd.
Få minutter efter er jeg rigget op på ny og klar igen. Vi ser et parfisk rulle i overfladen i svinget nedstrøms den nakke, min flue svinger hen over. Godt hundrede meter længere nedstrøms nakken, står min makker, og fisker en fin strømkant af, hvor det er helt tydeligt, at fiskene vil trække på indersiden.
Jeg ser, at han strammer stangen op med fast fisk, som han efter et voldsomt udløb mister. Jeg når overhovedet ikke at fordøje, hvad der er sket, før min flue igen stopper. Jeg sætter den modhageløse enkeltkrog solidt i kæben på fisken, som med det samme svarer igen med et voldsomt og aggressivt udløb langt ind i baglinen.
Da der er cirka halvdelen af mine godt 250 meter backing tilbage på hjulet, får jeg endelig styr på fisken og kan først nu begynde en reel fight med den. Efter en lang fight, hvor jeg også har en lille smule at skulle have sagt, lander jeg turens første fisk – en utrolig smuk og knaldblank kongelaks med havlus på halen samt en nærmest frisk duft af saltvand. Der var ingen tvivl om, at disse fisk er helt friske og kommer direkte fra havet.
Man kan helt glemme tid og sted, når man står i disse omgivelser og svinger to-hånds kæppen ud over den smukke Skeena River. Det er dog kun, indtil linen strammes op!
Skeena – det skal nok blive vildt
Jeg har booket to ugers fiskeri på Skeena River og de nærtliggende floder. Vi er en mindre gruppe afsted – og fisker to og to sammen med kyndig guidning fra Jerome og hans team. Jerome er oprindelig fra Holland, men flyttede til Canada for netop at kunne fiske så meget som muligt i de smukke floder, som landet byder på. Siden har han gjort fiskeriet til sin levevej, og har nu den mest charmerende lille lodge beliggende tæt på områdets bedste fiskevande.
Vi skal fiske på tre forskellige floder – den lille idylliske Kitimat River, den lidt større Copper River, som minder en hel del om Gaula i Norge, og så selvfølgelig den store Skeena River, som har nogle af de aller største kongelaks i verden. På de små floder afffisker vi de forskellige pools ved at drifte ned med en gummibnåd, og på Skeena foregår transporten i lynhurtige jetboats. At have flere elve at fiske på, er noget, der optimerer fiskeriet væsentligt, og det er helt sikkert en nødvendighed for at opnå succes. Da vandstanden falder på grund af godt vejr, kan vi nemlig dagen efter flytte ud til et af de større vande, og opleve gode forhold der. Og – da der igen kommer lidt nedbør, kan vi med fordel flytte tilbage igen til de mindre vande, der så igen har god vandstand.
Meget smukkere bliver et nystegen muskelbundt ikke. Her er det Karsten, som slutter turen af med maner, og fanger en drøm af en fisk i sidste time.
Mange af de stærke kongelaks mistes
Den første uge jeg fisker, har jeg en del flere hook ups, og mister flere fisk end jeg lander. Fiskene er helt vilde og i en liga for sig. De første par dage bliver vi fuldstændig revet rundt af de stærke fisk.
Når fisken hugger fluen i et sving, tager den så kontant og hårdt, at forfanget ofte brister – og det på trods af, at vi fisker med tippets i 0.55 – 0.65 mm med en brudstyrke på omkring de 20 kilo. Vi finder derfor hurtigt ud af, hvor meget en god bremse på hjulet betyder – samt ikke mindst vigtigheden af ikke at prøve at hjælpe til med at bremse hjulet med hænderne. Dette resulterede nemlig ofte i et ordentligt smæk over nallerne eller en mistet fisk. Det går så stærkt fra fiskene tager fluen, til de er langt ude i backingen, at man bliver nød til selv at opleve det for rigtig at forstå det.
Som dagene går, får vi dog mere og mere styr på fiskene, og således bliver landingsraten også forbedret markant. Jeg må bare indrømme, at disse fisk er så meget stærkere, end jeg har turde drømme om. Og det samme med den fight og oplevelse de giver en under kampen, der på ingen måde kan sammenlignes med nogen anden fisk i strømvand. Der er ingen tvivl om, at den fight en helt frisk kongelaks giver, når den kun har været i elven et par timer – den er helt unik, og jeg bytter gerne én nystegen med fem farvede kongelaks.
Her er guiderne i gang med at gøre klar til dagens floattrip ned over den legendariske Copper River. At drifte ned over den ene lækre pool efter den anden er noget, der kan tænde enhver laksefisker. Her møder vi sjældent andre fiskere, og vi kan standse på alle de forskellige lækre pladser og pools – fiske dem igennem en gang eller to, for så ig en at fortsætte ned over i vores søgen på fisk.
Tidligt op efter kongelaksene
Fiskeriet foregår typisk fra tidlig morgen og frem, og der er et helt tydeligt et mønster i fiskeriet fra dag et af. Vi kan altid kæmpe os til et par tilbud dagen igennem i de forskellige pools vi fisker, når vi floater ned over elven. Og alle fisk vi fanger er helt friske fra havet. Men alt efter hvor langt oppe i systemet vi fisker, kan vi næsten sætte klokken efter højvandet ude i fjorden. Et vist antal timer efter højvande sker der nemlig det, at vi kan se fisk vise sig i overfladen, og så er det kun et spørgsmål om tid, før det store træk af fisk kommer forbi os, så vi efterfølgende er spændt op med helt friske fisk.
De nye fisk, som kommer trækkende direkte fra havet, har kun opholdt sig ganske få timer i elven, og det er tydeligt, at når de tager fluen – ja, så tænker de kun på en ting… havet! Om det er en fisk på 7 eller 17 kilo, så er der ikke én eneste fisk, der ikke tager mellem 50 og 150 meter backing i første udløb!
Det er ikke hver gang vi vinder over de stærke kongelaks. Grejet bliver presset maksimalt af de store fisk, og det er ekstremt vigtigt, at alt er i orden. Her en god solid stingerkrog, som ikke kunne holde en af de helt store fisk.
Klar til kæmpe chinook
Når det store træk af fisk kommer forbi, så er det med at holde sig til. Vi oplever, hvad der føles som ganske få fisk, der kommer trækkende forbi den ene dag i en pool. Det resulterer i et par tilbud, samt et par landede fisk til to mand på en times tid, hvorefter alt føltes som stille igen, så der igen skal fiskes systematisk ned over et stræk for at finde en fisk eller to, som har stoppet op for en kortere tid på en plads.
Dagen efter kan vi opleve et enkelt træk af fisk, der til gengæld føles, som om det ikke får nogen ende. Særligt én periode giver mulighed for at danse med en god portion fisk. Den vildeste dag jeg oplever, er på Skeena River, hvor min makker og jeg har fat i hele 16 laks i en periode på kun fire timer. Den ene af disse fisk, husker både jeg og min makker Herluf tydeligt. Den var selvfølgelig som alle de andre fisk, konstant langt ude i baglinen. Herluf havde netop mistet to store fisk, men denne fisk ville bare nedstrøms, og vi måtte nu følge efter den. Det var en enestående oplevelse og en fight for livet, idet Herluf først lander fisken mange hundrede meter nede af elven. Og det på trods af, at fisken ”kun” var på cirka 10 kilo.
Unik natur i British Columbia
Naturen i British Columbia er enestående med store skove og snedækkede bjergtoppe. Dyrelivet byder dagligt på ørne, og med lidt held vil der også være chance for at se en grizzlybjørn eller to. Når vi med vores rafts driver ned over floderne og affisker de forskellige pools, møder vi sjældent andre fiskere på elven. De fleste andre, som dyrker det tidlige fiskeri efter de blanke kongelaks, det er lokale, der gør det på pladser, hvor der kan parkeres tæt ved elven. Der kommer først rigtig mange lokale lystfiskere ud på elven lidt senere hen på sommeren, hvor de store træk af de mindre laksetyper som sølvlaks, rødlaks og hundelaks for alvor indtager floderne i Nordamerika.
Vi fisker med andre ord i den skønneste vilde natur, hvor der er god plads til at udforske en masse pændende pladser. Det er et rigtig vildmarkseventyr på trods af, at vi hver aften returnerer til den hyggelige lodge, hvor kokken venter med god mad og et velfortjent glas vin, inden en god nats søvn, som gør os top klar til de næste dage oplevelser.
Fluegrejet til de store kongelaks
Jeg benytter fluestænger på 14-15 fod i # 9 og #10 – samt et godt rummeligt fluehjul med en stærk bremse og plads til 200-400 meter 50 lbs. bagline. Er man heldig at blive spændt op med en af de helt store kæmper på over 20 kilo på Skeena River – ja så er det vigtigt, at man kan nå hen og op i båden – og sætte efter fisken, inden der ikke er mere line på hjulet. Og ja – så sker det, som skete for mig, da jeg løb nedstrøms med en grov fisk, og under fighten pludselig ikke kunne komme længere på grund af et par væltede træer under egen bred. Fisken fortsatte ufortrødent i samme tempo uden at se sig tilbage, og da der kun var ganske få meter bagline tilbage på hjulet, var der kun et at gøre: Holde hårdt mod hårdt, og håbe på det bedste. Fisken vandt selvfølgelig denne fight, da forfanget bristede, men heldigvis fik jeg med nød og næppe reddet mit skydehoved i sidste sekund.
Kongelaks stiger sjældent til fluen, og derfor er det yderst vigtigt, at der fiskes tæt over bunden. Jeg bruger skagit hoved med 15 fods sinktip i T14 g T17 samt fluorocarbon tippet i minimum 30 lbs., hvilket svarer til cirka 0.50 mm. Fluerne er gerne belastede intruder og rørfluer i farverne, gul, grøn, chartreuse og blå. Er vandet grumset, kan en sort flue gøre en stor forskel.
Du kan helt sikkert også lave en tur til B.C. på egen hånd, men vil du være sikker på succes, og ikke gider at, stå side om side med 20 andre fiskere i hver pool – ja, så vil vi helt klart anbefale, at du undersøger mulighederne godt hjemmefra. En erfaren lokal guide med kendskab til området og de enkelte elve giver en kæmpe fordel og sparer dig for både tid samt uheldige situationer.
De guider jeg har fisket med via Jeromes Lodge, har alle været passionerede lystfiskere, som er på elven 6 ud af 7 dage sæsonen igennem, og med sådan en guide, så får du ikke større chance for succes.
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2018
maj 16, 2021 | Åfiskeri, Artikler, Rejsefiskeri
En fælles familie steelhead fra vildmarken i BC. Det her er Storm & Vester’s første møde med deres fars favorit fisk.
De nordvest amerikanske floder i British Columbia byder på et fantastisk fiskeri efter havgående regnbuerørred – også kaldet steelheads. Her får du et par gode fiskeminder fra danskeren, der af sportsfiskermagasinet Salmon Trout Steelheader blev kåret som verdens mest hardcore / seriøse steelheadfisker i 2010.
AF KLAUS LYNGGAARD
JEG SKULLE HA´ VÆRET TIL BRYLLUP den dag, men temperaturen dagene forinden har påvirket sneen i bjergene, så der er udsigt til alt for høj og grumset vandstand.
Jeg og flere andre har været på intens jagt efter Steelheads de sidste fire uger – især på denne super lækre flod i den vestlige del af British Columbia. Datoen er midt juni. Det er egentlig lidt sent til fiskeri efter forårs steelheads her omkring, men der er fine blanke fisk, som dagligt skifter de salte dråber ud til fordel for det ferske flodvand.
På jagt efter den store steelhead buck
Jeg er på jagt efter en stor hanfisk eller en hellbuck, som de kaldes her i denne flod, der engang var så berømt for netop disse – back in the days, hvor der stadig var store velvoksne bestande af vilde regnbuer.
Fra vi starter fiskeriet i slutninge af januar efter de første få vinter fisk og frem til nu midt juni, er fiskepresset steget gevaldigt. Nu er det desværre blevet alt for godt vejr, samtidig med at der er blevet drukket alt for mange bajere selv blandt de lokale zipperlips. Så nu ved alle, at fiskeriet kører… Fiskeriet er fandme godt. Every man and his dog is out fishing. Guiderne har sat sig hårdt på de øverste stræk af floden, hvor skønne mystiske pools gør sig til – lige inden den første smukke kløft umuliggør al form for fiskeri. Det havde været piece of cake at snuppe de lækre pools foran guiderne, men nej. Andrew og jeg var deroppe i starten af januar, inden guiderne havde taget hul på sæsonen. Turen havde resulteret i to hanfisk på henholdsvis 18 og 22 pund, så vores behov for at fiske der var indfriet.
Områderne nedstrøms, hvor floden har en fin struktur, som holder på fiskene, er mere end velbesøgte. Der er brug for en plan…. og der er ikke langt fra tanke til handling: Vi tager langt nedstrøms de mest populære pools. Her, hvor der ikke er nogen, har min makker Andrew og jeg flyttet lidt rundt på nogle sten ude i flodens kolde og stærkt brusende vand for at skabe struktur – en såkaldt bouldergarden. Formålet med den er at få vandrende fisk til ”at holde ind til siden” og tage et break fra strømmene.
Her er en farvet buck klar til genudsætning i Kispiox River.
Den perfekte timing til steelheadfiskeri
Vi har altid kunnet time steelheads´ne på den nederste del af denne flod, for fire timer efter højvande plejer de forchromede steelheads at dukke op. Vores bouldergarden virker – og fiskene stopper i den grad op. Steelheads´ne er blanke som nyslået stål, og havlusene sidder stadig i små grupper på de glasklare finner. Blandt fangsterne er der også nogle super flotte Dolly Vardens samt Bulltrouts, som har kronede dage i vores nyskabte bagvand.
I vores bagvand får ynglen også lige en nye chance for at få pusten i fra strømvandet – lige indtil de store sorte skyer af yngel igen og igen blive rocker angrebet af Hr.Bull & Fru Dolly, så det hele glimter i et skønt virvar af flygtende yngel og flash fra bredsider af grådige rovfisk. Det er regulær blitzkrig.
Bulltrout & Dolly Varden
11-12 Pund vejer de største bullies vi får overlistet, men nogle endnu større lurer dernede… Modsat det før omtalte rocker par, Bullie & Dolly, som sådan set ikke har haft specielt travlt med at forlade bagvandet under fighten, så er det dælme noget anderledes med deres havgående fætter Oncorhynchus mykiss…
Når først de har mærket krogen, spænder de alle muskler og pisker derudaf, så den ofte stærke vind fra den magiske dal piber i de spændte kulstænger, mens linen synger sin egen melodi, og den ka’ vi li’… Efter det hårde tilslag, springer de ofte helt fri af vandet på klods hold – især hunfiskene. Herefter er det typisk fuld skrue nedstrøms mod havet – på nær en enkelt, men den får du senere.
Det bliver til nogle udfordrende kampe udspillet i stærk strøm, hvor der skal handles hurtigt og hårdt.
Denne ”blanke” dame fra Lower Kispiox lod sig friste af en flådfisket jig.
Skånsomt catch & release fiskeri
Vi har lavet en ”landingsbane” til at kane fiskene ind cirka 70 meter nedstrøms, hvilket er til alles fordel, da det medvirker til et hurtigt samt mere skånsomt catch & release fiskeri. Netop på grund af landingsbanens placering, har vi mulighed for at presse fiskene ret hurtigt ind efter en kort rå kamp, hvorefter vi kan sætte dem retur igen lynhurtigt – uden de er blevet kørt trætte.
Tilbage til bryllupsudeblivelsesdagen… Floden har fået lidt ekstra farve, hvilket er et stort plus, og vi kan ikke skjule vores forventninger over de gode forhold. Vel fremme ved vores spot tager Andrew et forsigtigt kast på indersiden af strømskellet, og jeg kaster til den yderste del af vores rockgarden… Jeg kan kun huske dele af hva’ der efterfølgende sker. Den store steelhead hugger så hårdt og hurtigt, at det er rent held, at stangen ikke bliver rykket ud i det turkis farvede kolde vand.
Rystende kæmper jeg med Ike – et øgenavn for en kæmpe steelhead. Fisken er helt og særdeles ude af kontrol i en grad, som det sjældent ses for hanfisk i denne kaliber. Men – i modsætning til de fleste andre fisk vi får på stedet, vælger Ike at svømme lynhurtigt op imod strømmen, så jeg til sidst bliver tvunget til at sætte hårdt imod hårdt for ikke at miste fisken.
Denne smukke fisk lokkede smilet frem efter en spændende kamp i den hårde strøm.
Pludselig knækker krogen – og jeg oplever nærmest i slowmotion, hvordan flåd og bly kommer flyvende tilbage direkte imod mit hoved. Men – som en anden wannabee jedi parerer jeg heldigvis perfekt med min gamle centerpin stang, som i samme sekund splintrer i atomer… Stående i en sky af gammelt kulfiber støv – made in Canada – kommer jeg til mig selv igen pga. af mit eget høje tøse skrig.
Stadig i chock spørger jeg Andrew, om jeg havde givet tilslag, da Hellbuck havde taget min flådfiskede pink worm, men inden han ku’ nå at svare kom en krage fra Jurrassic World flyvende lige hen over vores hoveder og skreg ondskabsfuldt, længe og uhyggeligt. Goddammit, jeg var rystet.
Hellbuck angriber igen
Lige inden mørket lægger sig, angriber Hellbuck igen, men denne denne gang er det Andrew, der må bide i græsset. Meen – man er vel fra Jylland, for evigt ejes kun alt det tabte og alt muligt… Hverken Andrew eller undertegnede er dog nogensinde kommet os over den kolossale ubarmhjertige røvfuld fra Hellbuck. Should have gone to that wedding…… NOT!!!
Et lynhurtigt selftimer shot inden denne Thompson River buck forsvandt i den store flods mørke vandmasser.
Steelhead status
Der har mildest talt været lavvande i kassen de sidste par år med hensyn til antallet af steelheads langs vestkysten. Vancouver Islands berømte Gold River var næsten helt tom for fisk sidste sæson og ligeså med Stamp/Sproat River. Jeg snakkede med en af de dykkere, som tæller fisk i Gold River og sidste år havde han kun talt 1 fisk på en strækning som normalt holdt omkring 300 fisk!
Skeena Country er svær at komme uden om – selv i disse hårde tider. De populære floder Babine, Bulkley, Copper, Kispiox, Morice og Skeena Mainstem trækker steelheaders til fra hele verden. Men – de sidste par sæsoner har været hårde med hensyn til forholdet mellem fisk og fiskere.
Der snakkes om mange forskellige årsager til, at det går dårligt for bestandene i mange floder. Blandt budene på årsager er dårlig overlevelse i havet – bl.a. på grund af for varmt havvand. Hertil kommer havlus og udledning af forurenet urenset virus inficeret spildevand fra fiskefarme – samt en usædvanlig dårlig timing af netfiskeri i selve Skeena River, som har toldet hårdt på bestanden.
I mange af de små vandløb, hvor ynglen holder til i den første svære tid, er der også problemer på grund af for lav vandstand forårsaget af vandindtag til vanding af marker osv. Der anes dog lysere tider, især fordi havtemperaturen heldigvis er faldet igen. Bifloderne til Skeena ligger forholdsvis tæt, hvilket er skønt, hvis behovet for at fiske nyt vand melder sig. Hvis vejret arter sig er Skeena mainstem også værd at checke. Som fluefisker er det bedst i at fiske Skeena de år, hvor der er lavt og klart vand.
Storm og Vester med en fin bifangst i form af nyopstegen Sockeye fanget på pink worm.
Den største af alle floder, når snakken falder på steelheadfiskeri, nemlig Thompson River er presset helt i knæ. Sidste år nåede mindre end 200 fisk frem på gydepladserne. Den væsentligste årsag til at så få smolt vender tilbage som steelheads er at Stillehavets spisekammer pga klimaforandringer simpelthen ikke kan levere føde nok. Mange desperate lakseudsætninger gør livet svært, og fiskene når ikke deres floder. Mange bliver fanget i net fordi fiskeriet efter dem er blevet for effektivt, men det er især pga mangel på føde, at steelheaden er truet.
Thompsons steelheads svømmer op ad Fraser River på samme tid som Chum laksen søger mod det ferske vand. Indianerne har lov til at nette efter chums,og masser af steelheads ender derfor som bifangst i deres peakperiode. Derudover tager landmændene ofte for meget vand fra de øvre dele af vandløbene, hvilket tolder hårdt på de små smolt. Desværre foregår der også et lokalt tyvfiskeri efter de Thompson fisk, så det er hårde urimelige odds for verdens stærkeste stamme af steelheads.
Tag på guidet steelhead tur
Darren Bisson er guide og ejer af North Pacific Spey. Han er flink af gemyt og har virkelig styr på steelheadfiskeriet. Jeg kan derfor kun give ham de bedste anbefalinger, hvis du/i har brug for kvalificeret hjælp til få styr på Mykiss stålet lidt væk fra de travle floder omkring Terrace/Skeena. Det kan i høj grad anbefales at gøre brug af en guide, da de fleste ikke har uanede mængder tid til rådighed. Darren Bisson og hans guides træffes på telefon: 001 250 631 7673 eller Info.norpac@gmail.com
Artiklen blev oprindeligt publiceret i Fisk & Fri 4/2019
Kermode bjørn er en type af brun bjørn, som er særlig talrig på øerne i British Columbia. Her er den i fuld færd med at æde blåbær.
