FLOTTE ABORRER

Nick Nordahl Wallem fra Team Savage Gear har sammen med kæresten henover vinteren haft et super godt aborrefiskeri i de små sydsjællandske åer, og der har været rigtig god gennemsnitsstørrelse på aborrerne. En af de helt store succes’s agn til de hidsige brakvandsaborrer har været Savage Gears Craft Shad på 9 cm i farverne hvid/sølv fisket meget langsomt langs bunden i små forsigtige nøk.

-Den største aborre vi har fanget over de sidste måneder er en utrolig flot fisk på lidt over 50 cm og 1,8 kilo fanget af kæresten @Majken Susanne Bratlin Det har været et fantastisk aborrefiskeri, og det har været helt tydeligt at aborrerne har været meget mere aktive efter mørkets frembrud.

 

 

God jul & godt nytår fra Predator Guide DK

drømmerejse iFish Travel

Perch Academy – bliv mester i aborrefiskeri

Det er snart rigtig, rigtig mange år siden, at man begyndte at anvende bløde plastmaterialer til kunstagn, og i dag kan man få tusindvis af gummiagn til blandt andet aborrefiskeri. Men hvordan skal de mange forskellige softbaits fiskes, for at du kan få mest muligt ud af dit fiskeri efter de sortstribede?

I den første episode af videoserien Perch Academy, viser Mads Grosell, som er produktudvikler for Savage Gear, hvordan du fisker med Texas og Carolina Rigs, samt hvorledes du binder de perfekte rigs til fiskeriet. Disse metoder er idélle til at fiske henover sunkne træer og andre snags på bunden. Mads er en af de mest erfarne aborrefiskere i Skandinavien, så du kan roligt glæde dig til masser af super spændende tips til dit lokale aborrefiskeri.

Det europæiske aborrefiskeri er i høj grad inspireret af amerikanerne, som oprindeligt har opfundet mange af teknikkerne til deres bassfiskeri. Selv helt tilbage i midten af 1960’erne, fiskede den verdenskendte Bill Dance med NED-rigs og vandt hele 7 turneringer, som i USA er en kæmpe bedrift. Senere gjorde han også Carolina rigs kendt, ved at igen at vinde de store amerikanske turneringer med dette set-up. Og sådan har softbaitfiskeriet fortsat med at udvikle sig med ekspresfart lige siden.

Se det første afstnit af Savage Gears Perch Academy her.

 

drømmerejse iFish Travel

GIGANTABORRE PÅ NY BERKLEY AGN

– Vinterfiskeriet efter aborrer kan være en kold omgang, men når det hele går op i en højere enhed, så er det det hele værd, skriver svenske Tobias Ekvall til Fisk & Fri. – Ofte trækker byttefiskene op i åerne fra de større søer på denne tid – og de store aborrer er lige i hælene på dem.

– Meteorologerne havde varslet en længere periode med frost, så derfor tog min ven Edvin Johansson og jeg ud for at få en sidste chance, inden isen lagde sig over vandene. Agnen var den nye Berkley Pulse Realistic Roach, der arbejder utrolig godt også ved meget lav indtagningsfart – og i løbet af dagen fik vi 15 aborrer. Pludselig, da solen var ved at gå ned, fik jeg et gevaldigt hug, hvor jeg straks mærkede, at det var en virkelig stor fisk. Da vi så den i overfalden, udstødte min fiskekammerat og en serie yderst primitive skrig. Kæmpeaborren vejede 2,4 kilo og var 52 cm: En absolut drømmefisk i topkondition!

 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

PÅ FAMILIEFISKETUR EFTER ABORRER

Efteråret kan byde på et forrygende aborrefiskeri, og med de rette metoder er det også perfekt til familiefiskeri:

– Efter at have fået et Ramasjang-fiskesæt fra Kinetic skulle vi ud og se, om vi kunne fange min datters første fisk, fortæller Frederik Eritsian-Hansen til Fisk & Fri. – Bevæbnet med en håndfuld Buzzbite i Blingperch og farmor i tryg nærhed, gik der heldigvis ikke længe, før den første aborre huggede, og det var en fin fisk på 34 cm. Min tre-årige årige pige var nu meget stolt – næsten lige så stolt som far og farmor. Umiddelbart efter den store oplevelse klappede øjnene i, og Kiara sov i lidt over en time i sækkestolen oppe foran i båden, mens vi andre fiskede videre og fangede nogle andre fine aborrer, slutter han.

Har du selv været på fisketur med familien, så tøv ikke med at sende os et par linjer og et godt foto til jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Tradera

 

Frederik med en smuk aborre fra turen.

Frederik med en smuk aborre fra turen.

drømmerejse iFish Travel

BONUSKARPE PÅ ABORREJIG

– Her forleden skulle en smuk indiansummer aften bruges med et par timers fiskeri ved aborresøen, fortæller Benjamin Andersen. – Jeg havde besluttet at finde nogle aborrer, da jeg et par dage tidligere havde ramt en stor stime netop her i søen.

– Under det ene kast troede jeg, at min jig havde kilet sig fast mellem nogle sten, men pludselig begyndte min bremse på hjulet, der var størrelse 1000, at hyle, og så var jeg klar over, at det ikke var en sten. Først troede jeg, at det var en af søens gedder, der ikke kunne stå for min jig, men fighten afslørede snart, at det var en fin skælkarpe, der havde samlet min jig op. Karpen, der huggede en 7 grams jig med en lille gul shad på 7 centimeter, vejwde 8,2 kilo, slutter han.

Karper er kendt for i perioder at spise fiskeyngel, så selvom det ikke så ofte sker, at man fanger aborrer på jig – så er der en god forklaring. Her på redaktionen har vi sågar hørt om karper taget på jerkbait. Har du selv fanget noget spændende eller usædvanligt, er du som altid mere end velkommen til at skrive til redaktionen på jb@fiskogfri.dk eller telefon 30 70 02 36.

 

Geddefeber

drømmerejse iFish Travel

STORABORREN FRA BARNDOMMENS SØ

– Jeg havde lige været i byen for at spise, og det var derfor blevet lidt sent på dagen, beretter Mads Davidsen til Fisk & Fri. – På grund af forsinkelsen, kunne jeg derfor nu kun lige nå et par timers fiskeri, så jeg havde besluttet mig for, at de skulle bruges med et par agnstænger i min lille barndoms-sø.

– Da jeg ikke har fisket der i et par år, måtte jeg i gang med hækkesaksen og lave et par pladser i sivene. Da det var gjort, fik jeg hurtigt fanget en god håndfuld skaller med mit kastenet, hvorefter jeg fik et flåd- og et bundtakel smidt ud. Nu skulle der bare ventes, men jeg nåede da kun lige og få en kop kaffe, inden mit flåd gik under. Det var en superflot sommergedde på cirka 90 cm. Men efter, at jeg havde fået den lukket ud igen, var det som om, at fiskene var gået tidligt i seng, for der skete ikke mere.

– Først en time senere var der noget, som tog den skalle, jeg havde smidt ud på bunden. Jeg gik selvfølgelig ud fra, at det var en gedde mere, men nej. Denne gang fik jeg noget af en overraskelse, da det var en kæmpeaborre på hele 50 cm. Grunden til den store overraskelse var, at det var næsten 20 år siden, at jeg fiskede søen første gang, og jeg har aldrig nogensinde før fanget en aborre i søen. Og så kommer der bare sådan en gris, som min allerførste aborre i søen. Det er jo helt vildt. Jeg var helt oppe at køre, så efter denne flotte aborre valgte jeg at køre hjem.

 

Geddefeber

 

 

drømmerejse iFish Travel

EN FLOT ABORRE PÅ FLUEN

– Forleden var jeg ude med min gode fiske kammerat Victor Qvick, fortæller Bertil Vinter Kragh: – Planen med turen er at fange nogle aborrer på fluestangen. Vi sætter båden i og begynder at sejle ud på et af de dybe steder i søen. Jeg får en mindre aborre på, hvor jeg så ser, at en virkelig stor aborre kommer hen efter den mindre. Jeg afkroge den mindre aborre og lægger et kast hen, hvor den store er svømmet hen. Herefter tager jeg ind 2-3 gange – og slask siger det. Jeg fighter den i et godt stykke tid, hvor den går dybt, men jeg får den ind til sidst. Efter dette hug, er der ikke så meget action udover et par små.

– Lige pludselig får jeg en til af de små på, hvor der først kommer en stor hen og dasker til den, og så kommer der to andre. Tre 45cm+ aborrer er altså henne ved den lille fisk, som jeg har på. Jeg venter og lader dem dykke med den. Så ser jeg, at min line begynder at stramme op, hvorefter jeg giver et rigtig godt modhug, også går det først i gang. Den store aborre, som har taget den lille, der har nappet fluen, går virkeligt dybt og presser min klasse 6 fluestang helt i bund. Jeg fighter den i 2-3 minutter, og til sidst får jeg den ind i nettet. Vi sejler ind med den, får taget nogle billeder og derefter bliver den smukke aborre, som du ser ovenfor på 44 cm, genudsat.

 

drømmerejse iFish Travel

50 CM+ ABORRE TIL MADS DAVIDSEN

– Jeg har netop været på et sats efter de helt store aborrer, fortæller Mads Davidsen. – Planen var at fiske en sø, hvor jeg for en del år siden havde fanget et par store aborrer. Siden havde jeg dog kun fanget små aborrer der, men jeg havde besluttet mig for og give den et skud med nogle lidt større gummidyr end jeg normalt går med. Valget faldt på en Savage Gear Craft Cannibal shad på 12,5 cm i farven Roach. Jeg havde fisket i tre timer, hvor jeg kun var blevet afbrudt af et par mindre gedder, da jeg helt ude i kastet fik et godt hårdt hug:

– Lige fra starten af var jeg ikke var i tvivl om, at det var en aborre, og at det var en ganske fin fisk, som var over de 40 cm. – Der er sikkert flere store i området, tænkte jeg, så jeg kastede samme sted hen, og igen helt ude i kastet fik jeg en rigtig god aborre på. Denne gang var det en super flot fisk på 47 cm, og igen skyndte jeg mig og kaste samme sted hen, hvorefter jeg for tredje kast i træk fik en aborre på. Denne gang skulle det dog vise sig og være en ren kæmpe.

– Da jeg fik den ind over netkanten tog jeg mig selv i at udbryde en sand glædesjubel, og det var da ikke helt uden grund, for jeg fik målt aborren til hele 52 cm, hvilket er en tangering af min længde-PR-aborre. Jeg havde faktisk aldrig troet, at det skulle lykkes for mig og fange en aborre i samme størrelse igen, men det gjorde det så. Efter de tre flotte aborrer skete der ikke mere, ud over at jeg fangede lidt flere smågedder. Men det gjorde heller ikke noget, for med sådan nogle flotte fisk kan man ikke tillade sig og brokke sig. Knæk og bræk derude. 

Geddefeber

 

drømmerejse iFish Travel

FYRAFTENS ABORRER

– Jeg havde pakket grejet i bilen, så jeg kunne køre en hurtig tur ud efter aborrer lige efter fyraften, da jeg skulle lave et forsøg med at fiske med nogle ret mørke farver i en meget grumset sø. Jeg havde til det formål valgt en Savage Gear Craft Shad på 8,8 cm i farven motoroil, og der skulle da heller ikke gå mere end 5 minutter, før jeg fangede den første flotte aborre på cirka 40 cm.

– Nu vidste jeg, at de sagtens kunne se den mørke farve i det grumsede vand, så jeg fiskede videre på samme sted, som jeg fik den første fisk. Efter maksimalt 5 kast mere fik jeg et godt tungt hug cirka 1,5 meter fra stangspidsen, og efter en kort og kontant fight fik jeg en helt perfekt aborre ind over netrammen. Jeg fik den målt til hele 49 cm, så mit forsøg med mørke farver i grumset vand gav pote og kunne ikke være gået meget bedre. Grunden til, at jeg lavede dette forsøg her var, at jeg mange andre steder har fanget de største aborrer på mørke og naturlige farver. Knæk og bræk folkens.

 

Hvidovre Sport

 

drømmerejse iFish Travel