FLUEFISKE TIL FJELLS er en ny DVD fra norske Svein Røbergshagen om fluefiskeparadiset Hardangervidda. Filmen portrætterer en hel sæson i fjeldet med de forskellige insektklækninger, som finder sted, og de udfordringer man som fluefisker stilles overfor. Den er 66 minutter lang, ganske informativ, og så er den rigtig god at få forstand af, hvis man selv barsler med en tur nordover.
Udover den 66 minutter lange filmoptagelse, er der endvidere supplerende 61 minutter med bonusmateriale. Det inkluderer blandt andet outtakes, fjeldfluer, pakketips, imprægnering med mere.
Filmen koster 259,- og yderligere informationer kan findes på www.scanout.com.
Steffen Juhl med en af de Kola laks, som han holder så meget af. Han starter nu sin egen guide-forretning op; Salmon Junkies. 04.11.09 – STEFFEN JUHL som de fleste kender for hans ukuelige guidearbejde på Kola halvøen har besluttet sig for at gå solo. Det fortæller han i en ny pressemeddelelse. – Mit nye firma hedder SALMON JUNKIES for er det ikke det, vi i virkeligheden er? Dybt afhængige af laksefiskeri og dets fascinerende verden? Kunne vi være uden vores "lakse-fix", samt det skønne miljø, der automatisk opstår i kølvandet af en så dybtfølt, fælles passion? – for de fleste af os, er svaret et stort NEJ.
– Jeg føler, tiden er inde til at høste frugten af næsten tyve års arbejde i Rusland, og jeg må indrømme, at det ikke er uden en vis stolthed, jeg kan meddele, at to af verdens bedste lakseelve er kommet under mine kærlige "vinger" – Den verdensberømte Ponoi-elv på østsiden af Kola-halvøen, samt min mangeårige "kærlighed og ikon" – skønne Umba i den sydlige del af Kola-halvøen.
Salmon Junkies’ Ponoi program behøver reelt ikke meget markedsføring – Ponoi er Ponoi og Acha camp er Acha camp – et skudsikkert produkt, der bare ikke kan skuffe. Til alle de gamle Kola-veteraner er det mig en stor glæde at fortælle, at magiske Umba er tilgængelig igen og tilbage på "lakse-verdenskortet", fortsætter Steffen Juhl.
– Salmon Junkies’ partner i Umba har i dette efterår underskrevet en langsigtet og seriøs CONSERVATION PLAN (miljø- og naturbeskyttelsesprogram), som aktivt implementerer en beskyttelse af dette skønne elvsystem og den helt unikke laksebestand. Dette program tilgodeser alle de ønsker, vi for blot få år siden knap nok turde drømme om. Dette initiativ måtte jeg selvfølgelig reagere på, og fiskeriet i dette efterår viste allerede med al tydelighed, at planen virker efter hensigten. Jeg ved, der er mange Umba-veteraner, som med længsel har ønsket at vende tilbage til dette pragtfulde sted, og nu er chancen der. Så jeg håber selvfølgelig, at opbakningen fra såvel nye som gamle Umba-laksefiskere vil være med til at sikre denne pragtfulde elvs fortsatte beståen.
For den dedikerede laksefisker er målet altid at finde nye hugvillige laks – eller sagt på en anden måde: En ægte Lakse Junkies fantasi hviler altid i jagten på nye "HUG" og dejlige livsvarige minder – vel og mærke i godt selskab og i et betagende miljø, slutter Steffen sin pressemeddelelse.
Er du interesseret i yderligere informationer kan du besøger Steffen Juhls og Salmon Junkies’ nye hjemmeside her.
De glade Viva vindere. Allan og Poul fra Hvidovre Sport og længst til højre Flemming Tholstrup.
Fisk & Fri’s Gordon P. Henriksen havde fornøjelsen af at udtrække de heldige vindere af konkurrencen. 04.11.09 – FAIRPOINT’s store Viva konkurrence er netop afsluttet. Alle der igennem den seneste tid har købt et Viva spinnehjul, har kunnet deltage, og der er nu blevet trukket lod om præmierne.
Ikke nok med, at der er blevet udloddet et gavekort på 12.000kr fra Get Away Tours til en af de nye Viva spinnehjulsindehavere, forretningen, hvor "vinder-hjulet" er indkøbt vil ligeledes modtage et gavekort på 12.000kr.
Kim Larsen og Toke Trentemøller fra Fairpoint Outdoors og Viva kom forbi redaktionen på Fisk & Fri for at trække lod om vinderen. Fisk & Fri’s redaktionschef Gordon P. Henriksen trak lod blandt alle der havde købt et Viva hjul og indsendt en kupon og vinderen af lodtrækningen blev Flemming Tholstrup, der har købt sit Viva hjul i Hvidovre Sport. Dermed vinder Hvidovre Sport også et gavekort til en af Get Away Tours mange lystfiskerdestinationer.
Hvis vi lystfiskere vil sikre os at naturen og vandmiljøet ikke bliver overladt til et tilfældighedernes spil, så er det vigtigt, at vi gør vores indflydelse gældende til det kommende kommunalvalg. 05.11.09 – KOMMUNALVALGET NÆRMER SIG, og her har vi lystfiskere en mulighed for at influere på kommunalpolitiken og ikke mindst på kommunalt relaterede miljøspørgsmål. Danmarks Sportsfiskerforbund opfordrer deres medlemmer til at stemme grønt, og henstiller om, at vi hver især gør vores for at få sat natur og vandmiljø på dagsordenen, blandt andet ved at stille politikerne nogle helt konkrete miljørelaterede spørgsmål.
I en pressemeddelelse fra Danmarks Sportsfiskerforbund lyder det, at forbundet var dybt betænkelig, da en stor del af natur- og miljøforvaltningen i 2007 blev overladt til kommunerne. – Vi må i dag konstatere, at kommunerne generelt mangler både økonomiske og personalemæssige ressourcer samt politisk vilje til at føre tilstrækkelig kontrol på dette område. Det er ganske uholdbart i en situation, hvor kommunerne i den kommende valgperiode får ansvaret for at føre vandplanerne ud i livet, påpeger formand for DSF Verner W. Hansen.
Ligesom Mikkel B. Nielsens nye 15,2 kilos PR gedde, som du kan læse om i det nyeste nummer af Fisk & Fri blev denne 10,7 kilos gedde fanget på en 300grams agnfisk på løsline. 03.11.09 – I DETTE NUMMER AF FISK & FRI kan man i lokalrapporten fra Sydjylland finde et billede af Mikkel B. Nielsen med en gevaldigt stor gedde – en fisk på hele 15,2 kilo. Nu har han slået til med endnu en stor gedde, og selvom den ikke er ligeså stor som kæmpen på de 15,2 kilo, så er den alligevel værd at nævne. Den flotte fisk blev – i lighed med den nævnte kæmpe fisk – fanget på en 300grams agnfisk på fri line, og den målte hele 108 centimeter og vejede 10,7 kilo.
Det er på mange måder højsæson for geddefiskeriet både i de større danske søer og åer, og der kan gøres rigtigt fine fangster i den kommende tid. Skulle du have lyst til at fiske nogle gedder i den kommende tid, så er der masser af inspiration at hente i Fisk & Fri’s online artikelarkiv. Du kan også møde op i Roskilde og Omegns Lystfiskerklubs klubhus på Fiskervejen 14, Veddelev, hvor Gordon P. Henriksen vil holde et foredrag om moderne geddefiskeri. Tilmelding er ikke nødvendig og arrangementet er gratis.
Åens havørred – spin omhandler som titlen antyder åfiskeri efter havørred med agn som spinnere, blink og woblere. Den er 55 minutter lang og udkommer i midten af november. 02.11.09 – ÅENS HAVØRRED – SPIN er nyeste film fra Niels Vestergaard, der som de fleste er bekendt med er manden bag de enormt populære DVD’er Havørredens Hemmeligheder I og II. Omdrejningspunktet i den nye DVD er endnu en gang havørreden, men denne gang er fokus på åfiskeri med spinner, blink og wobler.
Filmen følger biologen Thomas Mosgaard, og der knyttes fra start an til hans indgående kendskab til havørredens adfærd og valg af standpladser. Vi følger Thomas Mosgaards færd ved en række mindre jyske åer, og løbende indvies man i fisketekniske og – taktiske hensyn og overvejelser.
De enkelte kapitler omhandler henholdsvis nedstrøms fiskeri, opstrøms fiskeri, morgenfiskeri, aften- og natfiskeri og fiskeri i større åer – og i alt er der 55 minutters åfiskeri at se frem til.
Helle og Ole med tun på henholdsvis 96 og 80kilo. Disse massive fightere endte med at redde turen for de to danskere. 31.10.09 – AZORERNE er en lille overset perle, der ikke kun byder på skønne oplevelser for den almene turist, men som også drager med sit fine fiskeri efter blandt andet marlin og tun. Helle og Ole Pedersen er netop hjemvendt fra øgruppen, hvor de havde booket fire dages fiskeri med guiden Jose. Hovedformålet med turen var at fange marlin, men det var ikke helt uproblematisk. På første dagen lykkedes det ganske vist Ole’s bror Vagn at fange en marlin på 150 kilo, men herefter skulle fiskeriet vise sig fra sin mest vanskelige side.
Kæmpestore stimer makreller udgjorde en alt for rig fødekilde for marlinerne, og de ænsede slet ikke de agn, som de håbefulde danske fiskere forsøgte sig med. På den sidste dag søgte skipperen Jose i desperation tættere mod land for at opsøge tun, og det skulle vise sig at være en rigtig god ide. Her landede Ole og Helle nemlig hver en stor tun. De bød på hektiske og lange fights, der i det store hele endte med at være hele turen værd.
Der blev fanget færre fisk til Trolling Masters 2009. Men det var primært på grund af, at halvanden dag af konkurrencen blev aflyst, og at der dermed var mindre fisketid til konkurrencedeltagerne. 30.10.09 – TROLLING MASTERS kaster altid fine fisk af sig, men nu kan du få et mere præcist og statistisk indblik i, hvad der egentligt bliver fanget i løbet af de tre dage, som Trolling Masters forløber over. I år var der tilsyneladende et bedre fiskeri end sidste år, og det er nok en overraskelse for de fleste deltagere.
Fra arrangørerne kommer følgende forklarende udredning:ÅrAntal fiskGns. antal pr.bådGnst. vægt pr.fiskGns.vægt for 10 største20052821,736,75kilo13,75kilo200623317,56kilo14,66kilo20072761,158,85kilo17,56kilo20082771,067,53kilo15,35kilo20092090,847,58kilo15,52kilo
Som det fremgår, så var gennemsnitsvægten for de 10 største fiske en anelse højere end i 2008. Det samme er den gennemsnitlige vægt af alle fisk. Men der er et lavere antal fisk. Alligevel var fiskeriet bedre. Det skyldes nemlig, at deltagerne var på havet i færre timer i 2009. Som nogen vil huske, blev halvanden dag aflyst. Hvis vi ganger antallet af deltagende både med antallet af fisketimer i konkurrencen, så ser det sådan ud:
Fisketimer i alt 2008: 9867
Fisketimer i alt 2009: 6225
Der blev altså fisket i klart færre timer i 2009 i forhold til 2008. Kigger vi så på, hvor mange fisk der fanges pr. fisketime, så viser det sig, at i 2009 blev der fanget 0,034 fisk pr. fisketime på havet, mens der i 2008 kun blev fanget 0,028 pr. fisketime. Fiskeriet i år var altså bedre i 2009 end i 2008 – eller også var deltagerne dygtigere.
TMB 2010 forløber fra den 21-24. april 2010 og arrangeres i samarbejde med Melsted Trollingcenter.
Tilmeldingen til TMB 2010 åbner mandag den 7. december kl. 8.00. Som de tidligere år kan det kun lade sig gøre at tilmelde sig på nettet og betale med Dankort eller kreditkort. Tilmeldingen sker på www.tv2bornholm.dk/trolling. Deltagerantallet er begrænset til 300 både.
For en kort bemærkning føres al vandet gennem Ansager Kanal. Gl.Grindsted/Varde Å er derfor mere eller mindre tørlagt for en periode.
Der bliver gravet til den helt store guldmedalje for at få skabt nye slyngninger på Varde Å. 29.10.09 – DER ARBEJDES på fuldt tryk med at få reetableret Varde Å og få sikret frie passager for åens bestande af havørreder og laks.
Der er nu lukket for al vandgennemførsel gennem gl. Grindsted/Varde Å, og nu ledes vandet i stedet gennem Ansager Kanal. Dette er dog kun en midlertidig fase, da det jo er hensigten at genslynge gl. Grindsted/Varde Å og nedlægge Ansager Kanal helt.
I alt skal 20 km å genslynges, så der dannes 35 nye slyngninger. Derudover skal der ilægges nyt gydegrus, og så skal der sikres fri passage ved Sig Fiskeri. Hele projektet forventes at være tilvejebragt i løbet af det kommende år, og det bliver spændende at se, hvilken effekt projektet vil få på fremtidens fiskeri i vandløbet.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.