Den dygtige italienske geddefisker Marco Giudici, der også er testfisker for Savage Gear, fangede denne store gedder på 119 centimeter på en 19 centimeter Soft 4Play.
6.9.2011 – MARCO GIUDICI er en af italiens dygtigste geddefiskere og testfisker for Savage Gear, og i sidste uge kunne Fisk & Fri berette om Marcos fangst af en gedde på 117 centimeter. Nu har han slået til igen, og denne gang med en endnu større gedde på 119 centimeter!
Marco var ude på et at sine lokale italienske geddevande, og fiskede med en Savage Gear Soft 4Play på 19 centimeter monteret på et 20 grams jighovede. På fire meter vand fik Marco et voldsomt hug, og kort efter fleskede stang helt ned i håndtaget! Det var en rigtig god fisk, der leverede en hektisk fight i det varme vand, men kampen endte ud til Marcos fordel, og kort efter kunne han lande en stor gedde på hele 119 centimeter! Efter en kort fotosession i båden kunne gedden atter genudsættes.
Fanger de seneste rapporter om storgedderne fra Italien din interesse, så er det en god idé at gå ned i kiosen og købe det aktuelle nummer af Fisk & Fri (nr. 7 – 2011). Her kan du læse en stor artikel om netop det italienske geddefiskeri sammen med en liste over gode vande, hvor der er reel chance for monstergedder over 20 kilo!
Fisk & Fri’s egen Gordon P. Henriksen tager os med på geddeture sammen med en række meget erfarne geddefiskere i de to nye film, Pike Secrets 1 og Pike Secrets 2. Der fiskes med forskellige, effektive fiskemetoder og der er meget nyt at lære i filmen. Se hvordan alle agnene går i vandet når de fiskes rigtigt, og med undervandskameraer kan du observere geddens adfærd på tæt hold.
Læs om filmen i oktoberudgaven af Fisk & Fri.
Pike Secrets 1 og Pike Secrets 2 udkommer i november af Niels Vestergaards forlag Wide Open Outdoor Film.
Mathias Bistrup Refstrup fik sig en oplevelse for livet, da han i sommers vandt fiskekonkurrencen i Alsterån med en flot bækørred på 1,7 kilo og 51 centimeter.
5.9.2011 – I SOMMERS fik Mathias Bistrup Refstrup på 12 år en oplevelse for livet. Mathias deltog sammen med sin far, Lars Refstrup, til en fiskekonkurrece i Alsterån i Sverige, og her havde Mathias heldet med sig, for det lykkedes ham nemlig at vinde konkurrencen med en rigtig flot bækørred!
Mathias, der er bosat i Snekkersten på Nordsjælland, havde kun fisket i et kvarter da en stor bækørred huggede på hans kobber spinner ud for en grødebusk i åen. Mathias havde helt styr på fighten, der foregik stille og roligt, så der gik ikke lang tid til hans far kunde lande fisken for ham. Det var en flot bækørred på 1,7 kilo med en længde på 51 centimeter.
Senere kom den svenske avis Smålandsposten på besøg. De ville gerne interviewe fangeren af ørreden, der hang til skue på pladsen, og det var jo Mathias. Efter interviewet fiskede far og søn videre. Der var imidlertid ikke andre der havde fanget noget, og senere på dagen viste det sig, at Mathias havde havde vundet konkurrencen og første præmien på et fluefiskekurses samt et årskort til Alsterån! – Jeg var helt vildt glad og jeg forstod slet ikke at jeg havde vundet konkurrencen, tilføjer Mathias i sin rapport til Fisk & Fri. To dage efter konkurrencen var Mathias i avisen.
Foto: Torben Christensen3.9.2011 – SOM LYSTFISKER I TIVOLI er det nærmest uundgåeligt ikke at få bare lidt fiskefeber når de store karper svømmer rundt lige for øjnene for en når de bliver fodret med pellets, for hvem kunne ikke tænke sig at fange sådan en? Det får du snart muligheden for, når der den 10. september afholdes en fiskekonkurrence i Tivoli Søen.
Konkurrencen afhodes i forbindelse med det nye arrangement, Fiskefestival i Tivoli. Her får de deltagende lystfiskere 1 time til at fange den største karpe. De tre bedste karpefiskere får billetter til musicalen "Elsk mig i nat X-MAS", der får premiere i Tivolis Koncertsal den 11. november.
Selve konkurrencen afholdes lørdag den 10. september mellem klokken 12 og 13. Tilmeldingen foregår på email lda@tivoli.dk senest den 8. september. Læs mere om Fiskefestivallen i Tivoli på Tivolis hjemmeside.
Fiskeatlasset var på besøg hos det midtjyske mallevand hvor det lykkedes dem at fange endnu en malle. Mallen vejede 11,3 kilo og målte 127 centimeter. Foto: Henrik Carl2.9.2011 – FISKEATLASSET har netop været i Midtjylland for at lave fiskeundersøgelser i en sø, hvor der i sommer blev fanget en europæisk malle på cirka 16 kg. Denne fangst kunne du også læse om i august-nummeret Fisk & Fri, nr. 6 – 2011.
Formålet var at undersøge, hvorvidt der var en bestand af maller – eventuelt en ynglebestand – eller om mallen var en enlig svale. Der var nemlig i de 37 år lodsejeren havde fisket i søen ikke tidligere fanget maller. Der blev fisket med bland andet ruser og agnhuse efter de mindre maller, men der blev kun fanget gedder, aborrer og skaller. Som supplement til netredskaberne blev der desuden fisket med stang, og det gav bonus. Efter kun 3 timers fiskeri med en flådfisket skalle huggede en malle på 11,3 kilo og 127 centimeter. Mallen blev efter lodsejerens ønske flyttet til Aqua Ferskvandsakvarium i Silkeborg, hvor den nu kan ses.
Også 16-kilos mallen var blevet flyttet til Aqua, hvor den desværre døde efter cirka en måned. Den indgår nu i Zoologisk Museums videnskabelige samling, og den vil i det næste stykke tid kunne ses udstillet i forhallen på museet.
De midtjyske maller, hvoraf der er fanget en stribe gennem de seneste årtier, stammer formentlig alle fra udsætninger foretaget af en tysker, der slog sig ned i området i 1970’erne. Mallerne har ynglet i nogle af de søer, hvor de blev sat ud, men det er sparsomt med oplysninger om konkrete fangster. Fiskeatlasset vil gerne have henvendelser fra personer, der måtte have oplysninger om mallefangster- og udsætninger.
Tom Henriksen skrev sig onsdag den 24. august ind i historien da han fangede denne enorme sildehaj på 94,5 kilo, der er en ny danmarksrekord!31.8.2011 – TOM HENRIKSEN fra Hedehusene har netop skrevet dansk historie da han onsdag den 24. august 2011 fangede en ny danmarksrekord for sildehaj på hele 94,5 kilo og 214 centimeter. Den sensationelle fangst skete med den erfarne skipper Per Jensen på skibet M/S Bodil, og her følger Tom Henriksens beretning:
– Det var onsdag den 24. august cirka 12.15 mit livs fight på stang tog sin begyndelse, fortæller Tom. – Jeg havde sat en friskfanget makrel på krogen og lod min ballon drive cirka 70 meter ud fra båden. Makrellen fiskede cirka 20 meter under ballonen. Et par korte, men bestemte kliklyde fra hjulets knare gav ekko på hele skibet. Jeg skyndte mig at gribe om stangen med hånden, lettere usikker på om fisken nu skulle sidde fast, men besluttede mig for at give et hårdt modhug med det samme. Yes! Den var der, fortsætter Tom.
– Hold da op hvor blev hajen gal da den mærkede bedraget! Hjul, bremse, stang og line blev testet helt ned til sidste øre, og med mega flex på klingen gik mit livs fight i gang. I det første udløb tog hajen 200 meter line før jeg fik lov til at hale bare lidt line ind igen, for kun få øjeblikke senere at måtte give efter igen i form af endnu et udløb på yderligere 200 meter! Jeg kom godt nok i tvivl om jeg overhovedet ville få den op på dækket. Haj og mand imellem de næste 40 minutter var en stor fight frem og tilbage. Til sidst kom den dog op i overfladen cirka 75 fra båden. Et kæmpe brøl lød fra skipper Per Jensen: "Hold da kæft hvor er den stor, se lige den afstand der er i mellem rygfinne og hale!" Stadig meget sur bestemte hajen sig for at ændre taktik, og den begyndte at svømme mod mig med stor fart, så jeg skulle helt op på tåspidserne for stadig at kunne holde linen stram. Bedst som jeg står og hjuler ind som en gal, vender den om igen og tager et mega udløb på mindst 400 meter, fortsætter Tom.
I havn blev rekordhajen vejet på en statskontroleretvægt hos Thyborøn Fiskeauktion.– 53 minutter efter hugget fik jeg endelig bæstet om bord, godt brugt. Jeg rystede over hele kroppen af adrenalin og havde svært ved at stå på mine egne ben samtidigt med at mine arme var fuldstændigt tilsyrede, fortsætter Tom. På dækket lå der en kæmpe sildehaj, og der gik flere timer før Tom faldt bare lidt ned igen. I havn blev fisket vejet på en statskontroleret vægt hos Thyborøn Fiskeauktion. Hele 94,5 kilo vejede sildehajen. Længden var 214 centimeter og omkredsen på kroppen var 118 centimeter. Rekordfangsten er anmeldt til Danmarksrekord komiteen, og såfremt den bliver godkendt, hvilket den gerne burde, er dette den nye officielle danske rekord for sildehaj! Som en afsluttede kommentar kan Tom fortælle, at han ser frem til den næste tur med skipper Per Jensen og M/S Bodil – for der findes jo endnu større hajer derude…
Henning Laden fangede denne kæmpe på 10,65 kilo fra Karup Å på ultralet grej – en 8 fods stang med kastevægten 3-12 gram og en Mepps spinner.
31.8.2011 – HENNING LADEN fra Gjern var i sidste uge på fiskeferie ved Karup Å sammen med et hold gode fiskekammerater. Lørdag den 28. august fik Henning sit livs hug af en af åens berygtede kæmpehavørreder.
– Jeg fiskede på den nedre del af Karup å med en ganske let spinnestang på 8 fod og en kastevægt på 3-12 gram med en Mepps spinner, da jeg fik et godt hug, fortæller Henning. – Først troede jeg det var en fisk på omkring 6-7 kilo, men da jeg efter 15 minutters fight fik fisken på tæt hold kunne jeg godt se, at denne fisk var rigtig stor. Jeg var lidt nervøs for om fisken var kroget godt. Det var den heldigvis, så med et så solidt pres som en stang i blomsterpinds-kaliber nu tillader, lykkedes det mig at udtrætte kæmpefisken. Og på land kom havørreden, fortsætter Henning.
Tilbage på Lystfiskerpension Højbo udbrød jublen ud da vægten viste 10,65 kilo med en længde på 96 centimeter. – Jeg tror ikke, at jeg kommer til åen i aften. Det her skal bare fejres!, slutter Henning. Og hvem ville ikke have gjort det?
Græskarpen fra Guldborgsund blev fanget af lokale fritidsfiskere i et skrubbegarn, og vejede 7,5 kilo. Foto: Marcus Krag
29.8.2011 – FISKEATLASSET var lørdag den 12. august på feltarbejde i Guldborgsund ud for Stavreby på Falster. Her kom nogle lokale fritidsfiskere i land med dagens fangst fra en skrubbegarn. De kunne blandt andet fremvise, hvad de troede var en kæmpestor tyklæbet multe.
Ved nærmere eftersyn kunne Marcus Krag fra Zoologisk Museum til fiskernes store ærgrelse fortælle, at der var tale om en græskarpe på 7,5 kilo. Dette er kun anden registrerede fangst af græskarpe i saltvand nogensinde i Danmark. Den første, som vejede 11 kilo, blev fanget i Køge Bugt i 2008.
Har man kendskab til andre fangster af græskarper i saltvand kontakt da Fiskeatlasset på telefon 35321124 eller email, info@fiskeatlas.dk.
Ulrik Brøndberg fangede denne rekordstore røde knurhane på 1,68 kilo på en messingpirk i Nordsøen.27.8.2011 – SOM OVERSKRIFTEN MÅSKE ANTYDER, så taler vi her ikke om en hane af den fjerede slags, men en rød knurhane, og det en rekordstor en slagsen!
Ulrik Brøndberg var den heldige fanger da han lørdag den 13. august han var med Fiskeklubben COOP Hasselager på havfiskeri. Destinationen var Nordsøen, hvor de skulle fiske fra skibet Solea. Pludseligt fik Ulrik et forsigt hug på den 300 gram tunge messingpirk, og på vej op føltes det godt nok ikke helt som torsk. Overraskelsen var stor da den rekordstore røde knurhane kom til overfladen. Knurhanen blev vejet til 1,68 kilo og målte 59 centimeter, og den er således god for en ny dansk rekord.
Den nuværende officielle rekord er på 1,633 kilo og er fanget af Casper Mølgaard i 2006 – også i Nordsøen.
This website uses cookies to improve your experience. We'll assume you're ok with this, but you can opt-out if you wish. Cookie settingsACCEPT
Privacy & Cookies Policy
Privacy Overview
This website uses cookies to improve your experience while you navigate through the website. Out of these cookies, the cookies that are categorized as necessary are stored on your browser as they are essential for the working of basic functionalities of the website. We also use third-party cookies that help us analyze and understand how you use this website. These cookies will be stored in your browser only with your consent. You also have the option to opt-out of these cookies. But opting out of some of these cookies may have an effect on your browsing experience.
Necessary cookies are absolutely essential for the website to function properly. This category only includes cookies that ensures basic functionalities and security features of the website. These cookies do not store any personal information.
Any cookies that may not be particularly necessary for the website to function and is used specifically to collect user personal data via analytics, ads, other embedded contents are termed as non-necessary cookies. It is mandatory to procure user consent prior to running these cookies on your website.