Rekordstor hane

Ulrik Brøndberg fangede denne rekordstore røde knurhane på 1,68 kilo på en messingpirk i Nordsøen.27.8.2011 – SOM OVERSKRIFTEN MÅSKE ANTYDER, så taler vi her ikke om en hane af den fjerede slags, men en rød knurhane, og det en rekordstor en slagsen!

Ulrik Brøndberg var den heldige fanger da han lørdag den 13. august han var med Fiskeklubben COOP Hasselager på havfiskeri. Destinationen var Nordsøen, hvor de skulle fiske fra skibet Solea. Pludseligt fik Ulrik et forsigt hug på den 300 gram tunge messingpirk, og på vej op føltes det godt nok ikke helt som torsk. Overraskelsen var stor da den rekordstore røde knurhane kom til overfladen. Knurhanen blev vejet til 1,68 kilo og målte 59 centimeter, og den er således god for en ny dansk rekord.

Den nuværende officielle rekord er på 1,633 kilo og er fanget af Casper Mølgaard i 2006 – også i Nordsøen.

Friluftsland

Aborrer i Randers

For at bibeholde det gode aborrefiskeri anbefaler Randers Sportsfiskerforening at fiskene genudsættes efter indvejning.26.8.2011 – RANDERS SPORTSFISKERKLUB inviterer endnu en gang til landets største aborrekonkurrence. Denne store konkurrence er en årlig tilbagevendende tradition i Gudenåen og Randers Fjord, og i år er konkurrencedagen den 3. september 2011. Her kan der dystes om præmier for en samlet værdier for 10.000 kroner.

Konkurrencen foregår på den del af Gudenåen og Randers Fjord, hvor der er frit fiskeri. Stykket går fra Gudenåen fr "Laksegården" v ved Stevnstrup til udmundingen af Randers Fjord. Foreningen opfordrer til levende indvejning og genudsætning. Deltagergebyret for seniorer er 100 kroner for juniorer 50 kroner. Husk det statslige fisketegn.

Deltagergyberet kan efterfølgende forvandles til en rabat på 100 kroner til køb hos Lystfisk.dk eller Randers Jagt og Fiskeri. Juniorer for en rabat på 50 kroner.

Læs mere på www.randerssportsfiskerklub.dk eller få inspiration til dit aborrefiskeri på www.aborre.dk.

Friluftsland

Artsmekka på Det Gule Rev

Lystfiskerne fra Odsherred Sportsfiskerforening fik masser af oplevelser på en 40-timers tur med skipper Hans Rejnert Jensen og skibet M/S Albatros 1.

25.8.2011 – ODSHERRED SPORTSFISKER­FORENING har i flere år været på weekendtur på Det Gule Rev med skipper Hans Rejnert Jensen og skibet M/S Albatros 1 – ja, også helt tilbage til den gang hvor skibet hed "Pip" – og i år har de endnu en gang taget en 40-timers tur.

Der var afgang ved fredag ved midnat, og lystfiskerne kunne sove til klokken 5.00, hvor der blev serveret morgenmad. Først sejlede skibet ud på Det Gule Rev, men ekkoloddet viste ikke ret mange fisk, og derfor prøvede de vrag-fiskeriet. Ved det første vrag blev der kun fanget få fisk, men på det næste vrag var de noget heldigere! Der kom godt med fisk ombord og da fiskeriet ebbede ud sejlede de tilbage til Det Gule Rev, og nu var fiskeriet her også ganske godt. Der blev fisket ind til klokken 22 – der måtte fiskerne simpelthen sige stop på grund af godt møre arme efter at have fightet og renset de mange fisk.

Næste dag besluttede man at satse målrettet på vrag-fiskeriet i håb om at fange nogle større fisk, nu hvor alle havde fanget godt dagen forinden. Fiskene blev fiskene fundet ved 6-tiden, og straks kom der både store mørksej og torsk op på dækket. Vejret var godt, og der var ikke ret meget strøm, så forholdende var gode og fiskeriet gik bestemt også godt. Enkelte problemer var der dog, da der nogle steder menes at have hunget garn på vragene. I hvert fald mistede lystfiskerne fra Odsherred nogle pirke og forfang. Søndag middag stævnede M/S Albatros 1 mod havn igen med fange fine fisk. Der var 12 forskellige arter ombord, blandt andet mørksej, lyssej, kuller, kulmule, rødfisk, knurhane, torsk, makrel, blæksprutte og lange.

Turen med M/S Albatros 1 var med fuld kost – morgenmad, varm mad to gange første dag og en gang sidste dag, og som en ekstra service rensede besætningen alle større fisk og lagde dem på is. Hvis der er tid til det, tilbyder besætningen også at filettere.

Friluftsland

Europæiske storgedder

Savage Gears franske testfisker, Kevin Hernandez, fangede denne kæmpe på 127 centimeter i en dyb og klarvandet sø med en lille geddebestand.

Marco Giudici fiskede i et af sine lokale italienske vande. Gedden her på 117 centimeter kunne ikke stå for en død skalle fisket bag en paravane.24.8.2011 – ENDNU EN GANG formår Savage Gears europæiske testfiskere at fange nogle imponerede fangster. Kevin Hernandez fra Frankrig har netop fanget en gedde på hele 127 centimeter, og Marco Giudici fra Italien følger tæt efter en gedde på 117 centimeter!

Kevin Hernandez fiskede i en dyb, klarvandet sø i Frankrig der indeholder en bestand af få, men store gedder. Med en Savage Gear Cannibal Shad lykkedes det ham at overliste en af søens kæmper – en sand kæmpegedde med en noget speciel farve – på hele 127 centimeter! Fisken blev genudsat i sit rette element efter et par hurtige fotos.

Marco Giudici er en erfaren geddefisker, der for nyligt var på besøg hos en af sine lokale vande i Italien. Her fiskede han med en død skalle monteret i et Savage Gear Lip Scull-agnhoved bag en paravane. Det var mere end hvad en af søens store gedder kunne stå for, og Marco fik sig derfor noget af en overraskelse da han kunne betragte fiskens størrelse i det den kom til overfladen. 117 centimeter var længden på den store gedde.

Friluftsland

Blekinge Geddefestival

24.8.2011 – FOR 14. GANG præsenteres Blekinge Geddefestival i weekenden den 8. oktober til den 9. oktober. Skærgården i Blekinge er kendt for sit brakvandsgeddefiskeri, hvor der hvert år fanges rigtig store gedder over 10 kilo, og konkurrencen er en god mulighed for at opleve den gode stemning der hvert år er ved arrangementet.

Konkurrencereglerne er enkle – alle fisker i den samme klasse og den som fanger og fotograferer den længste gedde vinder! Der er startpladser i alle Blekinges kystkommuner og prisuddelingen foregår i Karlshamn, hvor Stefan Trumstedt fra den svenske grejproducent CWC er konferencier.

Tilmelding foregår på Blekinge Geddefestivals hjemmeside. Vær opmærksom på der kun er 500 pladser i konkurrencen og tilmelding foregår efter først til mølle-princippen, så skynd dig hvis du vil med.

Friluftsland

Travl franskmand

Julien Diconne fra det franske Prologic-hold har haft stor succes med karperne på det seneste – her med en flot spejlkarpe!

Også de store græskarper Julian Diconne måtte for en kort stund på land for at posere foran kameraet.22.8.2011 – JULIEN DICONNE, der er medlem af det franske Prologic hold, har haft et rigtigt godt fiskeri efter karperne på det seneste.

I sidste uge havde han en fantastisk fire-dages tur i et svært fransk vand, og her lykkedes det ham at lande 34 fisk! Heraf var der 14 græskarper fra 15 kilo til 18,5 kilo samt en på 19,5 kilo og 22 kilo! De to største skælkarpe vejede 15,5 kilo og 15,7 kilo og den største spejlkarpe var en flot two-tone på 18,2 kilo! Alle fiskene kunne ikke stå for de hjemmerullede Crustacean boilies på 20 mm og 26 mm fra DD Bait.

For yderligere et par uger siden havde Julian endnu en tur.. Denne gange var han afsted på en tre-dages tur til et stort vand med et stort fiskepres med en bestand af skeptiske karper, der er svære at overliste. På trods af dårlige vejrforhold lykkedes det alligevel at lande tre karper – to skælkarper på 11 kilo og 13 kilo samt en smuk spejlkarpe på 16 kilo – endnu en gang på DD Bait Crustacean boilies.

Friluftsland

Drømmeflynder

Steen Meyersahm fik sin drømmefangst af en helleflynder da han var på en fiskerejse til Havøysund i Nordnorge.19.8.2011 – STEEN MEYERSAHM fra Odense havde sammen med fem andre fiskekammerater fra Havfiskerfyn taget turen til Havøysund i Nordnorge. Her skulle de i syv dage fiske helleflyndere med det danske guiding-firma Norway Guide Fishing.

– På den femte dag var vi taget tidligt ud med guiden til en plads han mente var god til store helleflyndere, fortæller Steen. – Vi lagde ud med diverse store jigs, men da en kuller på omkring kiloet valgte at gå på min jig, valgte jeg at bruge den som agnfisk monteret på et ophæng. De næste tyve minutter skete der intet, så guiden sagde, at vi godt kunne hale grejet for at prøve en ny plads. Cirka halvvejs op fra de 47 meter der var til bunden kom drømmehugget, og jeg var ikke i tvivl om at det var en stor helleflynder! Efter ti minutters fight med højtråbende vejledning kom den til syne og den var stor. Guiden havde lavet en stor krog hvortil han havde bundet et reb, så da fisken var oppe blev den gaffet og han holdt i rebet, men desværre gik knuden på rebet op. I et split sekund troede vi fisken var væk, men så kunne jeg mærke at den tog line og den var hurtigt tilbage på bunden. En ny kamp med at få fisken op fra dybet begyndte, og efter yderligere ti minutter dens store flynder i overfladen igen, og med en anden gafkrog kom den sikkert på dækket. Helleflyderen blev målt til 153 centede og vejede 53 kilo. Jeg var en stolt fisker, der havde fået sin drømmeflynder! Der blev taget en masse fotos og optaget film, hvorefter fisken blev genudsat, så den kan vokse sig større og holde bestanden ved lige, slutter Steen.

Friluftsland

6-årig fanger fjeldørred

Aatu Mathias Dietrich på næsten 6 år fangede denne fjeldørred på 1,3 kilo på Grønland. Denne fjeldørred nyopsteget fra havet og har derfor endnu ikke den karakteristiske røde gydedragt.18.8.2011 – GRØNLAND ER KENDT for sine mange fjeldørreder, og da Aatu Mathias Dietrich, der næsten er 6 år gammel, i juli var med familien på ferie på netop Grønland skulle fiskeriet efter disse fantastisk smukke fisk selvfølgelig prøves.

Det lykkedes for unge Aatu, for på en tur til Robinson River fangede han en fjeldørred på 1,3 kilo og 47 centimeter på en rød og gul FC spinner. Denne fangst skete helt uden hjælp – Aatu klarede det hele selv – så faderen, Nikolaj Dietrich, var selvfølgelig rigtig stolt af sin søns bedrift!

Friluftsland