Savage Gears franske testfisker, Kevin Hernandez, fangede denne kæmpe på 127 centimeter i en dyb og klarvandet sø med en lille geddebestand.
Marco Giudici fiskede i et af sine lokale italienske vande. Gedden her på 117 centimeter kunne ikke stå for en død skalle fisket bag en paravane.24.8.2011 – ENDNU EN GANG formår Savage Gears europæiske testfiskere at fange nogle imponerede fangster. Kevin Hernandez fra Frankrig har netop fanget en gedde på hele 127 centimeter, og Marco Giudici fra Italien følger tæt efter en gedde på 117 centimeter!
Kevin Hernandez fiskede i en dyb, klarvandet sø i Frankrig der indeholder en bestand af få, men store gedder. Med en Savage Gear Cannibal Shad lykkedes det ham at overliste en af søens kæmper – en sand kæmpegedde med en noget speciel farve – på hele 127 centimeter! Fisken blev genudsat i sit rette element efter et par hurtige fotos.
Marco Giudici er en erfaren geddefisker, der for nyligt var på besøg hos en af sine lokale vande i Italien. Her fiskede han med en død skalle monteret i et Savage Gear Lip Scull-agnhoved bag en paravane. Det var mere end hvad en af søens store gedder kunne stå for, og Marco fik sig derfor noget af en overraskelse da han kunne betragte fiskens størrelse i det den kom til overfladen. 117 centimeter var længden på den store gedde.